Jan Tinge har i over fyrre år arbejdet som talepædagog i Danmark. Han fortæller i denne artikel, hvordan han har arbejdet med stammeundervisning og forklarer de metoder og teknikker, som han har anvendt i sin undervisning. Han gik på pension for tre år siden, men har stadig en del opgaver.
Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen 24. november 2020
I seneste FSD NYT blev det fortalt, at Jan Tinge ved infocafeen i Aarhus den 10. oktober holdt et medlevende foredrag om selvtillid/selvværd for stammere. Han viste, at han stadig er still going strong, og at han har et så godt sprogøre, at han uden problemer kunne efterligne de forskellige måder, der stammes på. Vi (Jan Tinge og Deres redaktør) aftalte at lave et interviewportræt til dette nummer af FSD NYT om hans karriere gennem over 40 år. Et portræt, hvor der også skal være fokus på stammebehandlingen i Danmark, som Jan har haft indflydelse på.
Jan Tinge
– Officielt blev jeg pensionist for tre år siden, men jeg har fortsat en del konsulentopgaver for forskellige taleinstitutter og (musik-)højskoler i samarbejde med sangpædagoger. Og jeg er fortsat meget interesseret i diagnostik og behandling af motoriske stemme-talevanskeligheder (herunder uvilkårlige og ufrivillige muskulære trækninger (dystoni) og andre hyperkinetiske bevægeforstyrrelser, bl.a. stammesymptomer, tics, tremorer, uvilkårlig bøvsen). Også løbsk tale, som jo også en vigtig motorisk element, har min store opmærksomhed. Der kommer henvendelser privat, dog er jeg betænkelig ved at binde mig til længerevarende forløb, fortæller Jan Tinge.
Jan Tinge er født i Holland – i Hornhuizen, en lille landsby tæt på Groningen. Han er audiologopæd med speciale i stemmebehandling samt stammen og løbsk tale; stammeterapi (Utrecht Universitet); sangstemmerehabilitering (Rostock Universitet). Desuden har han studeret klassisk sang og sangpædagogik, og han har taget en Ph.d. ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
I Holland beskæftigede han sig i nogle år med børnelogopædi og klinisk voksenlogopædi på et universitetssygehus samt tale-stemmeundervisning på logopædiske uddannelser og post doc.-foredrag og workshops.
Den nordiske kultur har altid interesseret Jan Tinge meget, og med baggrund i et studium af skandinaviske sprog på Groningen Universitet, flyttede han til Danmark i foråret 1977.
Karrieren som talepædagog i Danmark
– På taleinstituttet i Vejle blev jeg først vikar, senere årsvikar og fastansat timelærer. Flytningen til taleinstituttet i Aabenraa (1986), gjorde det muligt at få en tjenestemandsstilling. Sideløbende blev jeg ansat som ekstern lektor ved Danmarks Lærerhøjskole med undervisningsopgaver over hele landet og ved Syddansk Universitet og Københavns Universitet. Senere blev jeg afdelingsleder på Center for Hjælpemidler og Kommunikation i Sønderjylland,
Desuden har jeg gennem årene haft en omfattende foredrags- og kursusvirksomhed i de andre skandinaviske lande, Europa og USA, fortæller Jan.
Jan Tinge fortæller videre, at han betragter fænomenet ”stammen” som en talemotorisk funktionsforstyrrelse af primært neurologisk karakter. Denne forstyrrelse optræder vanemæssigt, i forbindelse med emotionelle belastninger eller i relation til specifikke opgaver.
Stammen kan opdeles i tre niveauer: Den oprindelige kernestammen, forværring af symptomerne og udvikling af stammeadfærd med stammefrygt, taleangst, undgåelser, brug af synonymer og indlæring af medbevægelser, forklarer Jan.
I sin undervisning af personer, der stammer, har Jan altid taget sit udgangspunkt i en grundig symptomanalyse og -beskrivelse, fundet ud af klientens individuelle ønsker og behov, og lavet en funktionsvurdering for at bedømme stammens frekvens og sværhedsgrad. Et andet aspekt har været at vurdere, om der er andre afbrydelser i talestrømmen, som man f.eks. også ser hos ikke-stammere, løbsk talende, dystonipatienter eller mennesker med andre neurologiske talemotoriske forstyrrelser. Også dem, som man kalder for normale afbrydelser i talen, forklarer Jan videre.
Direkte konfrontation med og analyse af egen stammen.
– Jeg opdeler og kategoriserer hele stammemønstret i stammeøjeblikket (hvornår det sker), i kernestammen (selve forstyrrelsen i bevægesekvensen og ledsagende medbevægelser), stammeadfærd (uhensigtsmæssige kompensationer og indlærte medbevægelser).
Min direkte undervisning bygger primært på en erkendelse af, at stammen og stammeproblemet skal frem i lyset. (Stammen er tilladt, hvilket bl.a. bygger på viden fra grundprincipper i Individualpsykologien)
Jan forklarer, at angsten for at komme til at stamme kan ligge så dybt, at personen kun siger det hun/han kan sige, og kun vil kommunikere med andre, når ”der ingen fare er på færde”. Til tider er der ingen erindring om den oprindelige stammen, og den er meget svær at finde frem. Her arbejdes der med desensibilisering (hærdning), et begreb man kender fra adfærdsterapien, og som Van Riper har inkorporeret i sine behandlingsforslag, kendt som ”Non-avoidance”. Det drejer sig om en gradvis opbygning af hærdningsgraden overfor andres og egen stammen. Vigtigt er at opbygge et hærdningshierarki, og i sit hærdningsarbejde gør Jan brug af principper for systematisk desensibilisering, kombineret med dybdeafspænding og visualeringsteknik, som kort fortalt går ud på at koble afspænding sammen med en visuel forestilling om en frygtudløsende situation. Dette har en god overførselsværdi til . Det kognitive arbejde med ændring af negative tanker, forventninger og følelser indledes. Der gøres brug af assertionstræning, som styrker en persons selvværd ved hjælp af positive ændringer i tillidsfuld kommunikation med omverden, hvor man står på sin ret og siger sin mening. Transaktionsanalyse er brugbar til at se nærmere på samspillet med samtalepartneren og hvilken ”rolle” man spiller overfor hinanden.
Fra ændring til udeladelse
Ifølge Jan kan uhensigtsmæssig og belastende stammen og stammeadfærd, både af kognitiv, emotionel og motorisk karakter ændres. I tidernes morgen opstod der i Centraleuropa et hav af teknikker og øvelser, der havde til formål at eliminere stammen og som havde fokus på flydende tale. Mange af disse ”metoder” bliver af og til genoplivet. Disse såkaldte klassiske metoder indeholder alle et forsøg på at omprogrammere talemønstret hos stammere – med mere eller mindre succesfulde resultater. Da indlæringsteorierne og dermed adfærdsterapien opstod, viste det sig, at principperne herfra var anvendelige i stammeterapien. Her var Van Riper en af de mange amerikanske frontløbere. Kombinationen af desensibilisering og approximation (gradvis ændring af motorisk adfærd) blev i Danmark kendt under navnet Acceptmetoden (især udbredt i Vestdanmark), hvorimod Accentmetoden, der egentlig er en stemmebehandlingsmetode, havde de fleste tilhængere øst for Storebælt, fortæller Jan og forklarer lidt om stammekontrol:
Selvom man nyprogammerer et helt talemønster, vil det gamle mønster, som er dannet og forstærket gennem mange år, fortsat være til stede og opmagasineret med tilhørende tanker og følelser. Ofte er det gamle mønster et lukket land og… adgang forbudt. Men så snart man slipper kontrollen, vil de spontane gamle mønstre dukke op igen. Derfor er det vigtigt, at man i stammebehandlingen også nedbryder og ændrer de gamle oprindelige motoriske mønstre helt ned i mindste detalje (ifølge min S.R.T- metodik, som står for systematisk reduktion af talespændingen. Et navn som en af mine tidligere elever under udarbejdelsen af metoden har foreslået. Der henvises til titler i litteraturlisten). Gennem fuld opmærksomhed (mindfulness) lærer en stammer at stoppe op, analysere sin stammen og stammeadfærd, som derved ændres og elimineres. Dernæst rettes blikket mod selve kernestammen og indstillingen af taleapparatet, produktionen af lyd, afviklingen af lyd samt forbindelsen til næste motoriske enhed (IPAF).
Det nye mønster skal tidsmæssigt først realiseres efter stammeøjeblikket, altså som korrektion, dernæst midt i stammesymptomet og slutteligt før stammen optræder (forberedelse).
Disse tidsmæssige forskydninger kalder Van Riper:
1. Cancellation (betyder egentlig aflysning. Men man kan ikke aflyse noget, som allerede er realiseret, og i praksis skifter man ikke noget ud, når det er forbi. Denne fase bruges kun i træningsøjemed).
2.Pull-out (oversættes med ”udtrækning”, men det betyder ikke, at ordene eller stavelserne trækkes ud eller forlænges. I adfærdsterapeutisk terminologi betyder det her, at man i stammeøjeblikket lader den nye stammeform komme i forlængelse af det gamle mønster, altså en bevægesekvens, der ligger så tæt op af den gamle som muligt (ifølge S.R.T- princippet).
3.Preparatory set er forberedelsesfasen. Når man går til værks med fuld opmærksomhed opbygger man efterhånden en god fornemmelse for, hvornår og hvordan stammeøjeblikket vil optræde. Det giver mulighed for at forberede sig og vælge en stammeform, der passer i ens talemønster og måske er en del af det i forvejen. Hertil hører også en kognitiv forberedelse.
Kontrol egen flydende tale
Jan fortæller, at næste skridt i terapien er at analysere en stammers egen flydende tale. Fordelingen mellem egen flydende tale og stammen kan være meget forskellig og afhængig af situationer, opgaver, stressniveau mm. Den ikke-stammende tale kendetegnes primært ved at der lægges forbindelser (flow) mellem motoriske enheder, men den har ofte store afvigelser i tempo, regelmæssighed, spænding og tryk. Når disse størrelser i den såkaldte flydende tale ændres gradvist før stammeøjeblikket optræder, vil stammesymptomet automatisk ændre sig og til tider helt forsvinde. Denne fase kaldes modificeret flydende tale.
Programmering af flydende tale
Kontrolleret flydende tale er derimod et nyt indlært motorisk mønster, som ingen relation har til en stammers helt eget talemønster og kan mobiliseres uafhængig deraf. Man kan jo også lære at gå, løbe eller skrive på en anden måde, hvis det er nødvendigt, men det kræver indlæring af det motoriske mønster, planlægning, mobilisering og sensomotorisk kontrol.
Flydende tale er en jævn strøm af stemme-og talemotoriske bevægelser. Da en stammers egen normale flydende tale fortsat er en del af hele hans/hendes talemønster, vil der altid være en stor chance for, at han uvilkårligt bliver ved med at skifte mellem stammen og flydende tale, men indenfor sit eget fortrolige mønster. Disse to størrelser afløser hinanden og ligger normalt udenfor stammerens kontrol. Stammen defineres også som værende ufrivillig. Stammen kan dog bringes under kontrol, og det kan den flydende tale også.
Man kan lære, hvordan man kan stamme bedst muligt, og man kan lære, hvordan man bedst kan tale flydende, understreger Jan.
Hvis man ser bort fra stammerens helt eget kontrollerede og korrigerede talemønster, er det muligt at omprogrammere dette mønster til et nyt program, en helt ny model. Det er dog yderst sjældent, at man bruger denne mulighed som udgangspunkt for stammebehandling.
Erfarne stammeterapeuter ved, hvor problematisk dette er, og hvilke hurdler man støder på.
En grund er, at træning i flydende tale i mange år (siden indførelsen af acceptmetoden i Danmark) ikke har været velset eller accepteret i Danmark og derfor ikke blev praktiseret på de lokale taleinstitutter. Der var ganske få toneangivende professionelle med andre holdninger, som førte an. En anden grund er, at talepædagogerne i deres uddannelser ikke stiftede bekendtskab med den mulighed og ikke blev uddannet i det.
Endvidere har man set forbavsende umiddelbar (men ikke vedvarende) god effekt af enkelte taktiske tiltag, som det at ta-le-i-sta-vel-ser eller tale med bittesmå sten i munden. Andre har opdaget, at en stammer ikke stammer, når han synger eller messer, et fænomen som har været kendt siden tidernes morgen. Aktuelt ser man træningsprogrammer dukke op, der beskæftiger sig i kursusform med stringent indlæring af flydende tale uanset stammens sværhedsgrad. Det er dermed en drastisk ændring af stammerens ”fortrolige” adfærd, som han derfor må sige farvel til, hvor besværlig den end måtte være, men det store publikum er imponeret.
Den hollandske metode og mine tilpasninger arbejder med principper, der bunder i fysiske yogaøvelser, progressiv afspænding, dybdeafspænding, Alexanderteknik, samt et naturligt åndedrætsforløb, naturlig prosodi og stemmeføring. Endvidere systematisk indlæring af teknik, som bruges i gradvist tiltagende belastninger; en gradvis tilnærmelse af det endelige mål – anvendelse at stammekontrol og/eller taleteknik i ekstreme situationer, forklarer Jan.
Mødet med klienten og det frie valg
Til syvende og sidst må det stå eleven/klienten frit for at vælge mellem sin egen stammen, modificeret og kontrolleret stammen eller nyprogrammeret flydende tale.
Vi må betænke, at der efter hærdningsprocessen overfor selve stammen og situationer/personer, igen skal indledes en ny proces vedr. brug af de tidligere skitserede ”teknikker”. Endvidere er det vigtigt at få stabiliseret samspillet mellem taleteknik og træning i frygtudløsende situationer. Stammeren må også påtage sig et ansvar for en forbedret kommunikation med sin samtalepartner.
En proces som den beskrevne er af langvarig karakter. Vi ser alt for ofte klienter, der ”lige er i nød”, og Jan kommer med nogle eksempler fra sin praksis:
En gymnasieelev, der melder sig i april, fordi han skal til mundtlig eksamen i maj.
En velanset scenekunstner kan pga. blokeringer ikke sige det påkrævede vigtige ord.
En præst, som lige i det vigtige øjeblik ikke kan sige navnet på den afdøde eller dåbsbarnet.
En kommende ægtemand, der har store vanskeligheder med at øve sig på det vigtige ”ja”.
I disse tilfælde må man i samråd med klienten træffe den bedste mulige strategi – en udfordring for både klient og terapeut. I nogle tilfælde kan (en del af) løsningen være, at terapeuten fungerer som ”bisidder”.
En anden problemstilling er, at vi næsten aldrig kan færdiggøre den nødvendige og planlagte undervisning for en given person, der stammer. Vi ser, at klienten ikke tager opgaven seriøst nok og ikke investerer tid og energi nok i opgaven, eller har det godt med sin stammen. Muligvis flytter han til et andet område pga. uddannelse eller job. Omvendt ser vi også klienter, der melder sig efter at have gennemgået mange års stammeundervisning – hos mange forskellige talepædagoger. Andre fortæller om adskillige former for alternativ behandling som akupunktur, zoneterapi, afspændingsmassage, åndedrætsgymnastik, yoga, fysioterapi, medicinsk behandling, astmabehandling, psykoterapi, sangundervisning, sprogundervisning, retorikundervisning, hypnose og meget mere.
Jan Tinge, hvordan adskiller din undervisning sig fra andre talepædagogers undervisning i Danmark – og i givet fald hvordan?
– Svært at svare på. Jeg har i de mange år undervist mange logopædstuderende, og mange har haft praktikperioder hos mig, hvorefter de skrev glimrende opgaver/specialer/synopser om min metode.
Jeg tror, at min styrke ligger i den logopædiske symptomudredning og diagnostik, som danner baggrund for en mere systematisk og individuel og ikke-metodisk orienteret undervisning. Endvidere er brugen af S.R.T- principperne forskellig fra andre modificeringsteknikker.
Har du skrevet artikler og bøger? Om stammen?
– Jeg har publiceret en del artikler, kompendier og småbøger, dog hovedsageligt om emnet ”Stemmen”. Desuden er der frigivet en lang række PowerPoint shows i forbindelse med undervisning, kurser, workshops, lød svaret som afslutning på vores lange samtale. Se en del af Jan Tinges publikationer til sidst i artiklen.
Personligt – en spændende samtale
Det har været særlig spændende for mig (Deres redaktør) at tale med Jan Tinge, fordi jeg havde ham som underviser i 1983-85 i Kolding. Jeg var blevet færdig som folkeskolelærer i 1981 og efter to års undervisning kunne jeg godt se, at det var nødvendigt at få hjælp, da jeg især ved højtlæsning havde væsentlige problemer. Jeg troede, at jeg skulle lære at tale flydende, men blev klogere. Det var især acceptmetoden, som jeg blev ”udsat” for. Jeg mindes stadig, at vi i grupper på 2-3 stammere blev sendt i byen og skulle stamme med vilje, når vi skulle handle, og vi skulle spørge andre mennesker om et eller andet undervejs.
De to års undervisning hos Jan Tinge har givet mig stor respekt for hans kompetencer og viden som talepædagog, og jeg er glad for, at han har været med på at give dette interview og derved give alle interesserede indsigt i, hvordan han i over 40 år har hjulpet mange stammere.
Jan Tinge har bl.a. udgivet:
Tinge, G.J. Fonopatologisk adfærd. Dansk Audiologopædi, 4, 1983.
Tinge, G.J. Noget om stammen og Del Ferro på Nyborg Strand. Dansk Audiologopædi ,2, 1984.
Tinge, G.J. Løbsk Tale. Dansk Audiologopædi, 4, 1984.
Tinge, G.J. Stemmen – personlighedens instrument. Special-pædagogisk Forlag, Herning, 1986.
Tinge, G.J. Stammen – en symptomanalyse og -behandling. Special-pædagogisk Forlag, Herning, 1991.
Tinge, G.J. Laryngale hyperæstesier af funktionel og ikke-funktionel karakter. Dansk Audiologopædi, oktober 2000.
Tinge, G.J. Dysphonia spastica. CHK, Aabenraa, september 2001.
Tinge, G.J. Casestudy – en videnskabelig metode? CHK, Aabenraa, 2003.
Tinge, G.J. Talekontrol og/eller Stammekontrol. Dansk Audiologopædi, 2, 2004.
Tinge, G.J. Løbsk tale – kliniske symptomer og behandlingsformer. Proceedings 1. Nordiske konference om stammen og løbsk tale, DAVS, maj 2008
Tinge, G.J. S.R.T.- metodik – kliniske overvejelser og erfaringer. Proceedings 1. Nordiske konference om stammen og løbsk tale”, DAVS, maj 2008
Tinge, G.J. Talemotoriske hypo- og hyperkinesier. Specialpædagogik, 2, marts 2011
Stammeforeningens lokalafdeling for Fyn-Trekantområdet kunne torsdag den 19. november fejre 5-års jubilæum. I disse coronatider blev det til et virtuelt jubilæum, der blev holdt via Zoom, og som blev meget vellykket.
Tekst og fotos: Redaktør Erling Jensen, Stammeforeningen 22. november 2020
Dannebrog
– Jeg er meget taknemmelig. Tænk at det kunne lykkes at afholde et virtuelt møde for stammere – med fejring af vores lokalafdeling. Deltagerne fandt indholdet interessant, gav hinanden gode råd ud fra egne erfaringer, og deltagerne synes, at vi skal gøre det igen. Forestil dig hvad det kan betyde for stammere med et fællesskab i hele landet. Jeg er helt høj af de gode indtryk – skønt at være med til at gøre en forskel.
Jo – Ole Kring Tannert var meget, meget glad over det vellykkede jubilæum. Og at det var nødvendigt at holde jubilæet virtuelt, havde den positive indflydelse, at Bettina Pedersen, Stammeforeningens formand, der bor på Bornholm, også kunne deltage. Og det samme kunne Hanne Høgh Larsen, der bor i Ryomgård på Djursland. Ole Kring Tannert havde via Facebook i samråd med de øvrige medlemmer i Lokalafdelingen åbnet for, at andre interesserede kunne deltage i jubilæumsarrangementet.
Ole Kring Tannert
– Først og fremmest tillykke til Lokalafdelingen Fyn/Trekantområdet med 5-års jubilæet. Det var hyggeligt at være med i aften på Zoom og udveksle nogle stammeoplevelser. Der var en god stemning, og tiden gik hurtigt. Tak Ole – for at arrangere det, lød det fra Jimmy Hansen i en kommentar på Facebook. Jimmy deltog i det virtuelle jubilæum sammen med Ole Kring Tannert, Emil Fredeløkke, Erling Jensen, Susanne Helth, Bettina Pedersen og Hanne Høgh Larsen.
Emil Fredeløkke
For fem år siden tog Ole Kring Tannert og Emil Fredeløkke initiativ til lokalafdelingen. Der har været et begrænset antal aktiviteter de seneste år, men den vellykkede virtuelle komsammen har skabt fornyet interesse for lokalafdelingen. For mig (Deres redaktør) føltes det godt, at man kunne sidde og fortælle andre stammere, hvordan man har det. Om sine oplevelser med stammen osv.
Personligt var jeg (Deres redaktør) noget skeptisk inden det virtuelle møde. Ville der i det hele taget være basis for at tale sammen i to timer, men jeg indrømmer meget gerne, at jeg tog fejl. Mødet var hyggeligt og tiden gik hurtigt, og jeg havde en god følelse i maven efter det virtuelle samvær.
Susanne Helth
Coronaen har på mange måder medført nye samværsformer. At være sammen virtuelt var jo helt utænkeligt før pandemien brød ud, men jubilæet viste, at virtuelt samvær kan lade sig gøre, så det bliver en positiv oplevelse. Når der kommer styr på coronaen, og vi igen kan mødes fysisk, kan vi atter mødes til fx en god gang bowling, og det kan også være spændende at mødes til et godt foredrag, hvor der også er mulighed for at få lidt til halsen og ganen. Jeg glæder mig allerede.
Zoom er et godt program til et virtuelt møde
Ved et Ungdomstræf i Kolding for syv år siden var holdet en tur i svømmehallen, og selv om Stig Holstein Bach havde højdeskræk, gik han op på 5-metervippen. Et venligt puf fra en af lederne hjalp ham til at springe. Springet gik så godt, at Stig fik blod på tanden til mere. Men næste udspring gik galt…
Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen. 21. september 2020
Stig, 30 år, har i lang tid været meget aktiv i Stammeforeningen. Han har deltaget i Ungdomstræffet syv gange. Ungdomstræf er en af Stammeforeningens aktiviteter for 18-25-årige unge. På et ungdomstræf sker der altid sjove ting, bl.a. en tur i svømmehallen.
Stig Holstein Bach
– Ved træffet i Kolding for syv år siden var vi i Fredericia Svømmehal, hvor jeg havde vovet at gå op på 5-metervippen, selv om jeg har højdeskræk, jeg stod der og kunne ikke tage mig sammen til at springe, så jeg skulle have et venligt puf af Jens, en af lederne, for at springe i vandet. Og det gik da også helt udmærket, så jeg var hurtig oppe på vippen igen, hvor to piger hjalp med at puffe. Men det gik det galt, sikkert fordi jeg ramte vandet lidt skævt, så der kom et vandtryk, der gjorde, at min venstre trommehinde sprang. Jeg kunne svømme sidelæns og fik hjælp til at komme op af vandet, for det blødte ud af ørerne. Det holdt dog hurtigt op at bløde, så vi syntes ikke, at det var nødvendigt, at jeg kom på skadestuen, men da jeg kom hjem, måtte jeg ringe til vagtlægen, der straks gav mig en akut tid hos ørelægen.
At Stig er en sej fyr viser sig ved, at uheldet med den sprængte trommehinde ikke har medført, at han er holdt med at komme på Træf. Uheldet gav ingen varige gener med hørelsen, så Stig har taget det som en oplevelse, og han ville ikke undvære at være med på Stammeforeningens træf. Bl.a. har han deltaget i Bornholmertræffet fire gange, hvor han i år for første gang var medarrangør.
De mange behandlinger hos ørelægen
Vera, Stigs mor, fortæller, at Stig blev født med en ganespalte kun i den bløde gane, og at han blev opereret, da han var 22 måneder. Frem til 11-årsalderen var det dog nødvendigt for Stig at få ørelægen til at sætte dræn i ørerne. 89 gange var han til behandling, heraf 9 gange i narkose. Og det var vel at mærke ikke blot de grønne dræn (der anvendes ved mindre dræn), men det var de blå dræn, som er nødvendige, når der er meget, der skal drænes.
Aktiviteter i barndommen
Allerede da Stig gik i Børnehaveklassen, tog hans familie, der bor i Odder, kontakt til Taleinstituttet i Aarhus. Moderen, Vera, fortæller, at Taleinstituttet bl.a. arrangerede ture til Samsø Campingplads og ture til Rønbjerg Feriecenter. Stammeforeningen arrangerede flere lokale aktiviteter, bl.a. ture til Ree Park på Djursland. Jo – Stig og familien har haft mange gode oplevelser, og det har været helt naturligt at være medlem af Stammeforeningen, fortæller Vera.
Stammen i folkeskolen
Vera fortæller, at Stig som barn ikke selv havde registreret, at han stammede, men hans mormor konfronterede ham med stammen, bl.a. fordi hun ikke forstod, at hun skulle lade Stig tale færdig. I stedet afbrød hun ham og sagde de ord, som hun troede, at Stig var i gang med at sige.
Fra han gik i børnehaveklassen, fik Stig hjælp af Taleinstituttet i Aarhus. – Vi var flere gange på taleinstituttet, der havde en villa med udsigt ud over Aarhus Bugt, fortæller Vera, som mindes at børnene legede med pædagoger, og bagefter skulle hun vurdere sammen med pædagogerne. Der var også et lille hus ved Taleinstituttet, hvor børnene kunne lege.
Stig gik først i den lokale skole i Hjørting, hvor det dog var meget uheldigt, at læreren, en ældre dame, ikke havde den nødvendige ro og tålmodighed til at have Stig i klassen. Derfor blev det nødvendigt, at Stig omkring 3. klasse skiftede til Skovbakkeskolen i Odder. Vera fortæller, at Stig blev hentet i en lille minibus.
Stigs uddannelse
Da Stig skulle vælge uddannelse, var han meget i tvivl. Vera, moderen, foreslog ham at blive elektriker, og han startede på teknisk skole, men det blev noget af en mundfuld. Det tekniske sprog duede ikke, så Stig stoppede hurtigt på skolen. Han kom herefter på produktionsskole i nogen tid, og han fik hjælp til at komme til at arbejde i den lokale økologiske have og fik en læreplads i Botanisk Have i Aarhus. Det blev en god tid for Stig.
Stig kom på Beder Gartnerskole og fik et godt job hos en anlægsgartner, i dag arbejder Stig som brolægger. Han har ikke noget problem med sin stammen. Hvis jeg kan mærke, at jeg vil stamme, begynder jeg gerne forfra, og så går det helt udmærket, fortæller Stig.
Stig arbejder som brolægger.
At han har for vane at finde andre ord (synonymer) har udviklet en ting, som både moderen og den et år yngre lillesøster Tina oplever som noget sjovt. Det hænder nemlig, at sms’er fra Stig er ganske svære at forstå. Vanen med at finde andre ord gør nemlig, at sms´en er fyldt med andre ord, end han egentlig havde tænkt, og så bliver det undertiden til en noget kryptisk sms. Stig er også lidt ordblind, hvilket også kan give udfordringer, når der skal sendes mails eller sms´er.
Mens søsteren stadig bor hjemme hos Vera, er Stig flyttet hjemmefra, men dog kun i en bolig lige over for moderen, så de har stadig tæt kontakt. Stig kommer tit på besøg hos moderen, når han får fri fra arbejde. Der er altid liv i huset hos Vera. Der har altid været mange i huset, og nu er der også plads til Tinas hund, som Vera også gerne går ture med.
Det sociale liv
Vera fortæller: – Jeg har to hold veninder, som jeg spiller kort med cirka en gang om måneden, vi har nok spillet sammen i 25 år. Vi spiser også sammen, og vi tager i sommerhus en gang om året. Stig har altid fået at vide, at hvis man har gode venner, skal man holde på dem. Han har lavet en pokerklub sammen med seks gode kammerater. De indbetaler et lille beløb hver gang – beløbet deles i to – et til at spille om og et til turkassen. Sidste år var de på Munkebjerg kasino og i år på sejltur til Samsø. De spiser også sammen og laver mad til hinanden – cirka en gang om måneden. Jo – de er rigtig gode til at hjælpe hinanden med hus, have og alt.
Stig er aktiv i Stammeforeningen
Stig blev på generalforsamlingen i august indvalgt i Stammeforeningens bestyrelse, og som nævnt er han også medarrangør af Bornholmertræffet.
– Jeg har været medlem af Stammeforeningen lige fra jeg var lille, så det er helt naturligt, at jeg gerne vil være med til at hjælpe andre, der stammer. Stammeforeningen har stor betydning, og det er vigtigt, at vi gør en indsats for at gøre os synlige, fortæller Stig Holstein Bach.
Det kan være farligt at være anlægsgartner
Tina Jørgensen, 44 år, og datteren Sofie, 13 år, bor i Haderslev. De stammer begge og har haft stor glæde af samarbejdet med logopæd Marc Egede, der arbejder som logopæd ved Tale-Høre-Syn ved Center for Specialundervisning og Kommunikation i Haderslev kommune. Tina fortæller om sit og Sofies liv med stammen
Redigeret af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen. 21. september 2020
-Vi startede hos Marc Egede for ca. fire måneder siden. Pga. COVID-19 er det foregået over Skype. Skype. Sammen med Marc mødtes jeg fire gange og syv gange, hvor både min exmand og Sofie også var til stede. Med 2-4 ugers mellemrum over Skype.
Sofie bor skiftevis hos mig og sin far, så derfor har samtalerne både foregået med Sofie og mig og Sofie og far og Sofie alene. Her har Sofies PPR-talepædagog logget sig på undervisningen, når hun har haft mulighed for det. Det har været let og fleksibilitet, så det er lykkes os at styrke samarbejdet omkring Sofie.
Tina med datteren Sofie
Min datter har siden børnehaveklassen gennem skolen fået undervisning i stammen. Der har været et par skift hos stammelærerne, og der er nogle gange gået lang tid mellem undervisningen / samtalerne. Desværre har vi ikke kunnet opleve at kunne høre den helt store forskel på Sofies stammen, så i 6. klasse skrev jeg en mail til kommunen for at høre, om de kunne hjælpe mere, da jeg havde en ked og trist datter pga. stammen. Det var på den måde, at jeg kom i kontakt med Marc Egede.
Hos Marc har både Sofie og jeg lært nogle fantastisk gode teknikker. Dem tænker Sofie over hver dag og arbejder med dem. Overordnet er vejrtrækningen en central del af talekontrollen fordi, den bruges til at regulere spændingsniveauet i kroppen og styre stemme og tale. Ifølge Marc plejer det at være relativt let at opnå i undervisningssituationen. Teknik kan sjældent stå alene, så derfor arbejdedes der også med tanker, følelser og adfærd i forhold til stammen, så folk tør bruge teknikkerne offentligt.
En del af stammebehandlingen handler om en personlig holdningsændring, hvor Sofie og jeg fik taget selvkontrollen og selvtilliden tilbage, så stammen stopper med at tage små bidder af vores selvtillid. Dvs. man går fra en stammepersonlighed til, hvordan man vil være, hvis man ikke stammede. Når det er lykkes, føler det ikke længere så slemt at stamme. Man tør stamme eller bruge teknik med oprejst pande og selvtillid. Det er primært, at det er her, Sofie har flyttet sig rigtig meget. Marc har forklaret, at det generelt er svært for teenagere at bruge teknik offentligt, fordi de let føler skam, hvis de skiller sig ud fra gruppen. Det er fordi teknik ikke handler om at skjule sin stammen, men at styre sin tale, og hvis begge punkter ikke er opfyldt, så vælger mange teenagere at stamme på deres gamle måde. Det er rigtig ærgerligt, da de på sigt vil få begge punkter opfyldt.
Som følge af undervisningen og samtalerne med Marc virker Sofie mere sikker. Hun er lige startet i 7. klasse på en ny skole, da den gamle skole kun går til og med 6. klasse. Da hun skulle begynde på den nye skole, var Marc med og forklarede lærerne og talepædagogen, som Sofie skulle have hjælp af, hvad vi havde arbejdet med og hvordan.
På mødet på skolen deltog Sofie, jeg og PPR-talepædagogen, samt to lærere fra skolen. Sofie demonstrerede rigtig flot (ved Marcs hjælp), hvordan hun styrer sin tale med teknik. Det var vigtigt for Sofie, så hun får mere mod til at bruge teknikken i skolen, og så lærerne bedre kan støtte hende. Lærerne var meget positive og vil gøre alt for bakke op omkring Sofies stammen. Sofies klasselærer havde en øget interesse for stammen, da hendes mand stammer, så hun har stammen tæt inden på livet.
Det gjorde det hele meget nemmere, at Marc var med, og det føltes meget dejligt.
Marc har fortalt, at PPR og THS i Haderslev har et godt og tæt samarbejde, hvor PPR henvender sig, ved svære sager, hvor de ønsker sparring. Undervisningen foregår primært sammen med PPR talepædagogen, så de kan fortsætte undervisningen (efter kort tid). Samarbejdet giver et godt flow mellem børne- og voksenområdet i Haderslev Kommune.
Sofies stammen
Det er blokeringer, som Sofie har problemer med. Hun taler hurtigt og vil gerne sige en masse ting, men så er det, at hun blokerer. Hendes vejrtrækning sad næsten kun oppe i halsen. Hos Marc lærer Sofie og jeg at trække vejret helt ned i maven. Holde en hånd på maven, så man kan mærke den. Og så også åbne op i halsen samtidig. Så kommer ordene meget lettere ud. Og vi kan tale højere og kan have øjenkontakt, når vi taler. Vi bestemmer, hvornår vi taler, og herved kan vi modstå et tidspres.
Sofie har altid haft rigtig svært ved at skulle læse højt i klassen og specielt at fremlægge. Hun bliver enormt nervøs, får ondt i maven og en klump i halsen. Og hun har oplevet at græde og måtte gå ud.
På Sofies gamle skole var der nogle gange et par af drengene, der drillede hende med stammen, men lærerne var heldigvis opmærksomme på dette og fortalte drengene, at det ikke var ok og acceptabelt.
Om mig selv
Da jeg var helt lille, stammede jeg næsten ikke. Det begyndte jeg først med i børnehaveklassen, hvor de andre børn ikke ville lege med mig, fordi jeg stammede. Det fortsatte til og med 6. klasse, men i 7. klasse kom der heldigvis et par piger, som respekterede mig som den, jeg var.
Tina Jørgensen
Allerede fra skolestarten var jeg meget stille og ville helst sidde bagerst i klassen. Jeg rakte aldrig hånden op, for jeg var så bange for at stamme og for at de andre ville grine, hvad mine forældre også altid fik at vide til skolesamtalerne.
Ofte vidste jeg godt svaret, når læreren spurgte om noget, men hånden kom ikke op. Og ved højtlæsning, og især fremlæggelser, havde jeg det virkelig dårligt. Når vi fik en opgave, hvor der skulle laves fremlæggelse, fik jeg ondt i maven og klump i halsen. Håbede jeg var syg den dag, jeg skulle fremlægge opgaven.
Min stammen består også i blokeringer ligesom Sofies. Og jeg finder ind imellem andre ord end dem, som jeg egentlig ville sige.
Min drøm var at blive tandklinikassistent, og som 18-årig fik jeg læreplads hos en tandlæge. Jeg var så glad. Men pga. min stammen turde jeg ikke tage telefonen og gik helst langt væk fra den. Det resulterede desværre i, at jeg blev fyret efter de tre måneders prøvetid. Jeg var helt knust.
I stedet uddannede jeg mig til køkkenassistent. Her var der ingen telefon.
Jeg prøvede så nogle år senere igen at blive tandklinikassistent. Det lykkedes, og i 2001 blev jeg færdiguddannet. Tandklinikken, hvor jeg var ansat, havde en fast assistent ved telefonen, så det var begrænset, hvor meget jeg skulle tage telefonen eller ringe op. Nogle gange var jeg dog nødt til at tage telefonen, og jeg har været ude for, at personen i den anden ende af røret grinede ad mig.
Jeg stoppede med at arbejde som klinikassistent i 2010 pga. personlige udfordringer og var sygemeldt i nogle år derefter. For tre år siden blev jeg ansat i et flexjob, hvor der ikke er telefoner, som jeg skal forholde mig til. Jeg er meget, meget glad for min arbejdsplads, den er det bedste sted, jeg har været.
Ikke mere bange for telefonen
Da jeg boede hjemme hos mine forældre, fik jeg altid overtalt min mor til at ringe for mig. Min far stammer også lidt, og han ville heller ikke ringe, da han var bange for at komme til at stamme. Det er derfor stadigvæk min mor, der ofte gør det, men han lader sig ellers ikke påvirke af det. Han er også som jeg, en stille person.
Efter at jeg startede hos Marc, er jeg ikke mere bange for at tale i telefon. Nu kan jeg tage telefonen, og jeg kan ringe op. Jeg bruger dagligt mine teknikker. De fungerer så fint for mig. De er simple og nemme, og de virker. Teknikkerne som jeg bruger daglig er vejrtrækning, at trække vejret dybt og at sige ordene, og faktisk opdager folk det ikke. En del har sagt de slet ikke kan høre jeg er stammer. Men vejrtrækning betyder alt for mig.
Jeg er kommet “ud af min skal”. Troede ellers aldrig, at jeg ville komme dertil, så det er befriende. Mit selvværd er blevet godt, og jeg kan blande mig lidt i samtaler, og jeg taler højere nu. Jeg føler, at jeg bliver hørt.
Fritiden
Sofie spiller fodbold, og det elsker hun. Det har heldigvis ikke begrænset hende, at hun stammer. De fleste fra holdet ved, at hun er stammer.
Selv holder jeg meget af at gå ture og går med hund for en veninde nogle gange om ugen. Så kommer både den og jeg ud. Det er skønt.
Sofie og jeg øver stadig teknikker. Og hvis den ene glemmer at gøre det, så minder den anden på en god måde om det. Så det er fantastisk.
Jeg er stolt af min datter (og mig selv) over, at vi er nået hertil. Og vi er Marc dybt taknemmelige.
Marc Egede
Sidse Tind Ahrenfeldt, 23 år har stammet lige så længe, at hun kan huske, men det har ikke været en hindring for at klare sig.
Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen
Næsten hver søndag arbejder Sidse som kirkesanger og korleder i Thorning Kirke, hvor det også er hendes arbejde at læse indgangsbønnen og udgangsbønnen ved gudstjenesterne. Det har ikke haft nogen betydning, at hun stammer, da det er en del af arbejdet i kirken, at der på vegne af menigheden skal bedes. Hun har herved ikke blokeringer eller laver forlængelser, som ellers kan give hende en del udfordringer.
– Jeg har arbejdet som kirkesanger i fire år. Kommer fra en kristen familie og har altid været glad for at synge og er fortrolig med salmerne, så det har på alle måder været godt at arbejde som kirkesanger.
Sangen fylder bestemt meget i Sidses liv. Ud over arbejdet som kirkesanger er hun forsanger i et band, der bl.a. underholder ved bryllupper, sølvbryllupper etc. Ind i mellem skal hun præsentere de forskellige sange, der heller ikke giver problemer med stammen.
Sidse holder meget af at være kirkesanger i Thorning Kirke
– Faktisk har der været stor forskel på, hvor meget jeg har stammet. I nogle perioder glemte jeg som barn helt, at den var der, men specielt ved fremlæggelser på fremmed sprog, kunne der være store problemer. Jeg prøvede at udskifte talen med andre ord, der kunne give mig helt ondt i hovedet. Det har altid været nemmere på dansk, og jeg har da også planer om, at jeg skal have linjefag i dansk og musik, når jeg i år starter på lærerseminariet,
Når det er sagt, har det svinget meget igennem årene, hvor synlig min stammen har været, og tilmed hvor meget den har fyldt for mig mentalt. Når den fylder meget mentalt, medfører det desværre, at jeg kan ryge ind i en ond cirkel, hvor den så bare får lov at fylde endnu mere – fordi jeg frygter den og tænker på den, fortæller Sidse.
– Jeg har lige været inde i periode, hvor jeg har haft det skidt, og er det nok lidt stadigvæk. Aldrig før har jeg stammet så meget før i mit liv. Så jeg gætter selv på, at det mentale spiller væsentligt ind igen, fordi jeg formentlig står lidt på tærsklen til at træde ud i noget nyt og finde mig selv på ny. Jeg kunne gå en hel dag og lade være med at tale, bare fordi jeg vidste, hvor hård en kamp det ville være at forsøge. Jeg frygtede for min fremtid, mine muligheder, mit velbefindende, mine sociale kompetencer osv. Det var virkelig hårdt.
Jeg kontaktede IKH (Institut for Kommunikation og Handicap – Aarhus) for at få hjælp af en logopæd igen (jeg har snakket med logopæder flere gange gennem årene), men så kom coronaen og lukkede landet ned, og min tid måtte udskydes flere måneder. Da jeg så endelig fik en tid, blev jeg uendelig glad. For jeg var SÅ klar til at arbejde med det og få det til at fylde mindre igen, så jeg kunne træde over tærsklen, uden min stammen skulle føre an på min vej.
Allerede den første gang jeg var der, foreslog min logopæd (Hannah Wibe Nielsen), at jeg skulle snakke med en psykolog, der også er tilknyttet instituttet. Og hele den kombination – at snakke med en psykolog og med Hannah – har virkelig sat noget godt i gang hos mig. Godt nok skal jeg kæmpe for det. Arbejde hårdt og intenst. Miste fodfæstet. Og prøve igen. Men jeg er på vej.
Marts, april og maj var det bare slemt med stammen. Der har været samtaler med Hannah og psykologen hver fjortende dag. Det er mest samtaler, men jeg træner også teknikker sammen med Hannah.
Sidse kan lide at lave koncerter
Musikken hjælper
– Jeg er musiker, og har altid skrevet mange sange. Det har altid faldet mig mere end naturligt at skrive sange om de ting, som bragte større følelser i kog. Jeg har lidt en ting med at gå og skrive noter til sange, mens jeg “er i” en svær tid eller går med noget i tankerne, der fylder. Når jeg så er kommet lidt længere i min proces i det emne, dukker sangen pludselig op. Den får liv, den får et håb, som den ikke ville have fået, hvis jeg skrev den, da jeg “var i det”, og den vil mig noget godt.
Her for et par måneder siden var det som sagt virkelig slemt med min stammen. Den fyldte alt i mit hoved, og den gjorde mig deprimeret og ked af det. Jeg kunne gå en hel dag og lade være med at tale, bare fordi jeg vidste, hvor hård en kamp det ville være at forsøge. Det var virkelig hårdt – og her skrev jeg de første noter.
Og så kom sangen pludselig. Den hedder “Uden Ord”, og da jeg spillede den for Hannah, snakkede vi om, at den muligvis kunne give et eller andet til andre også. En hjælp eller forståelse – for enten andre stammere eller for pårørende. Hun opfordrede mig bl.a. til at kontakte Stammeforeningen.
Min egen mor fortalte mig, da jeg spillede den for hende, at hun blev overrasket og ramt. Fordi hun egentlig troede, hun vidste rigtig meget om, hvordan jeg havde det med min stammen, og hvordan det var at stamme. Men da hun hørte den, fik hun en helt anden fornemmelse af det, og det ramte hende. Hun sagde, at hvis hun eksempelvis havde hørt sådan en sang på et forældrekursus til stammere, ville hun forstå meget mere.
Hos mig opstod der bare et pludseligt, og måske naivt håb om at kunne hjælpe andre med sangen og derfor vil jeg gerne dele den med andre, hvis der er nogen, der kan bruge den.
Link til sang: https://www.youtube.com/watch?v=bwtgNNT9hWY
Ud over at spille klaver og synge er Sidse vild med at strikke og være sammen med andre. Hun er meget social. Hun løber også gerne og løber tre gange i ugen.
Teksten til sangen:
Uden ord
1. Som én af livets mange nuancer
lyser den op i skiftende farver.
Sommetider kun i skyggeform,
andre gange uendelig enorm.
2. Den vil altid være lige bag mig
med på min valgte vej.
Jeg ved, jeg evner talens kunst,
og at ord kan komme hele ud af min mund.
Men når
hvert et ord er en lydløs kamp
blokerede luftveje og hjertebank
så ønskes en evig følgesvend et vist sted hen
men jeg kan kun prøve igen
3. Når den optræder i skyggeform,
er den nem at komme udenom.
Og mange gange ser du ikk’,
at den følger mig og bidrager sit.
4. Når mine ord ikke vil frem,
og tanker skriger i stilhedens larm,
og andre veje ender blindt,
ved jeg, hvad der skal til – selvom det ikke er nemt!
For når
hvert et ord er en lydløs kamp
blokerede luftveje og hjertebank
så ønskes en evig følgesvend et vist sted hen
men jeg kan kun prøve igen
Tekst og musik: Sidse Tind Ahrenfeldt, juni 2020
Sidse Tind Ahrenfeldt
