Susanne Hansen

Tale-hørekonsulent i PPR i Frederikshavn undrer sig

 

Det er væsentligt for mig at understrege, at jeg ikke er ekspert på stammeområdet, men en tale-hørekonsulent ansat i PPR-regi – en generalist, der skal vide meget om mange forskellige ting på tale- og sprogområdet, bl.a. stammen. Jeg håber derfor, I tager det som en positiv udfordring, at der sidder en tale-hørekonsulent i Frederikshavn Kommune og undrer sig, og derfor vil byde ind med jeres tanker.

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen – den 5. maj 2020

I disse coronatider har Susanne Hansen, tale-hørekonsulent i Frederikshavn haft følgende indlæg på Stammeforeningens Facebookside:

Jeg er hjemmearbejdende tale-hørekonsulent i Frederikshavn kommune. Jeg har den sidste uge modtaget flere opkald og mails fra bekymrede forældre og pædagoger, der beskriver meget voldsomme stammeudviklinger hos børn, der normalt kun stammer ganske let.

Jeg kom til at tænke på, om I har kendskab til, at det er et generelt fænomen?

Indtil videre tænker jeg hele corona-situationen som et gevaldigt pres for os alle, og eventuelt også hos det barn der i forvejen stammer. Kan det eventuelt sidestilles med andre store pres, som vi ved kan aktivere stammen yderligere? Jeg tænker her på, at jeg ofte har oplevet, at børns stammen trigges af skolestart, familieforøgelse, flytning og lignende.

Jeg har vejledt som normalt ift. dette, men tænker I noget andet?

Der har på Facebook været følgende kommentarer til Susanne Hansens indlæg:

Stig Laursen:

Årsagen kan meget vel være, at disse ”let-stammende” børn indtil nu er lykkes med at skjule for deres forældre, hvor meget de i virkeligheden stammer. Når de så skal lave hjemme-skole viser det sig.
Alle det stammende barns strategier og tricks for at gemme sig smuldrer jo også af de ændrede omgangsformer i institutionerne og skolen. Foreningens svar til de bekymrede må vel være, at det er ”vi” ude af stand til at hjælpe med – man skal presse på i skolen / kommunen for at få professionel hjælp.

Maibritt Nielsen:

Vores søn er også mere udfordret end normalt. Det eskalerer ofte, når han er i tvivl om, hvad der skal ske, og man må sige, der er meget uvished i denne tid. Han har haft virtuelle samtaler og træning med talepædagogen.

Marc Egede:

Jeg forstår det ikke. Som nævnt så forværres stammen af mange forskellige årsager. Corona og ny struktur er nok ikke hele forklaringen. I børnehaver og skoler deles børnene op i mindre grupper, hvilket er godt for stammen. Hvad tænker du Allan Toft Pedersen?

Allan Toft Pedersen:

Den er svær Marc. Tager man McGuire-brillerne på ligger der måske noget i, at man ikke får sin tale/teknik vedligeholdt, og deraf får nogle dårlige oplevelser og kommer i turbulens.
Andre tanker: Jeg har ofte tænkt, at nogle personer, der stammer, stammer mere i forbindelse med skift. Fx skoleskift, skilsmisse i familien mv. Måske kan denne situation sammenlignes med en sådan situation? Tankevækkende er det i hvert fald, at der sandsynligvis er flere, der oplever forøgede udfordringer i denne tid. Trods som du skriver, at der også burde være fordele ved det.

Se nærmere på Stammeforeningens Facebookside.

Hermann Christmann, formand for Stammeforeningen, har direkte svaret Susanne Hansen følgende:  

Hej Susanne.

Tak for din mail med spørgsmålet, om coronasituationen kan udløse en forværring af stammen hos børn.

Jeg har ikke det endegyldige svar, men det kunne godt tænkes, at en situation med hjemmegående forældre og børn, som skaber ekstra stress i mange familier, kan trigge en forværring af stammen. Der eksisterer jo netop et ekstra pres for mange i disse måneder.

Det passer også med en model som Demands and Capacities (en model, der siger, at når kravene – generelle krav, ikke alene talemæssige krav – til det lille barn overstiger barnets talemæssige evner, begynder barnet at stamme. Når barnets talemæssige evner (igen) svarer til, eller overstiger, kravene, holder barnet op med at stamme. Modellen skulle gælde indtil barnet når en såkaldt ”kritisk alder”, som er 5-7 år).

Ligeledes passer det med de familieorienterede behandlingsformer, som Michael Palin Centre i London har udviklet (og som meget groft siger: familiedynamikken kan fremme en hensigtsmæssig taleudvikling, eller familiedynamikken kan fremme en uhensigtsmæssig taleudvikling – det er rimeligt at antage, at når familiedynamikken er under pres, så vil der være større sandsynlighed for en uhensigtsmæssig taleudvikling).

I afsnittene ovenfor skrev jeg om stammens udvikling, altså når stammen allerede er opstået. Det er muligt, men man ved det dog ikke, at stammen kan opstå/blive udløst som følge af begivenheder, som barnet opfatter som store. Du nævner ting som skolestart, familieforøgelse, flytning. Jeg har hørt logopæder fortælle om, at det i nogle tilfælde er deres erfaring, men så vidt jeg ved, er der ikke forsket i området.

Nogle forskere har også spekuleret på, hvorfor stammen opstår, når børn i gennemsnit er 33 måneder gamle. Her har nogle forskere formodet, at det måske kan hænge sammen med, at børn i netop den alder gennemgår en rivende sprogudvikling, der stiller store krav til dem.

Du spørger også om vejledning. Nu ved jeg ikke, hvordan du normalt vejleder, så det kan være, at mit svar er helt ved siden af: Hvis du taler i telefon med forældrene, så er der nogle ting, der er ekstra vigtige i denne tid: Lyt ekstra meget til forældrene og deres bekymringer. Fortæl om de gode taleregler, som tale efter tur og ikke afbryde hinanden. Der er flere konflikter end normalt i de små hjem. Så, hvis det er muligt, kan forældrene dagligt tage børnene hver for sig i enrum, hvor forælder og barn har deres helt egen hyggestund. Hvis nu alle børnene, ikke alene det stammende barn, hver for sig får et kvarter eller en halv time med en forælder, kan det sikkert mindske eventuel jalousi hos de søskende, der ikke stammer.

Jeg håber, at du kan bruge svaret. Du må meget gerne skrive igen.

Mange hilsener
Hermann

Susanne har svaret Hermann:

Når jeg læser din mail, kan jeg se vi tænker meget ens, og jeg vil gerne medvirke til, at der kommer omtale om min henvendelse på foreningens hjemmeside / Facebookside.


Jeg (din redaktør) har den 21. april sendt Susanne følgende spørgsmål, som hun hurtigt svarede på

Hvor længe har du efterhånden arbejdet hjemmefra?

Allerførst vil jeg præsentere mig selv: Jeg hedder Susanne Hansen og er ansat som tale-hørekonsulent ved Center for Familie – Distrikt Ø i Frederikshavn.

Jeg har arbejdet hjemme siden torsdag den 12. marts – det føles efterhånden som laaaaaaang tid, men det har egentlig fungeret godt for mig. Jeg har varetaget de opgaver, jeg kan, telefonisk hjemmefra, på Skype eller på mail. Derudover har jeg fordybet mig i forskellige faglige emner, og lavet en enkeltmandsstudiegruppe, hvilket den almindelige hverdag ikke altid tillader. Da det har været vigtigt for mig at kunne se sammenhængen mellem den litteratur, jeg har læst, og min hverdagspraksis, har jeg haft kontakt til flere af de forskellige forfattere. De har heldigvis alle sammen været yderst hjælpsomme med at udveksle erfaringer med mig.

Hvordan holder I forbindelse med hinanden?  Er det via Skype, Zoom eller på anden vis? Har I daglige møder fx via Skype? Du kan jo ikke mødes fysisk med de unge og deres forældre, som du skal hjælpe. Hjælper du udelukkende via mails, telefon, Skype?

Internt med kolleger og børnehaver/skoler anvender vi Skype for Business eller Microsoft Teams både som telefonopkald og som videomøder. Vi holder videomøde i vores faggruppe hver tirsdag morgen i denne tid, for dem der har mulighed for det. Det er rigtigt rart – tror vi alle fortsat har behov for at føle, at vi hører til et sted. Derudover får vi også en weekendhilsen fra vores PPR-leder hver fredag, hvilket også er med til at fodre sammenhængskraften, og det giver overblik over, hvad der sker i PPR for de forskellige medarbejdere.

Med forældre anvendes mail eller telefonopkald eller en almindelig Skypeforbindelse/Facetime.

Der er flere PPR-medarbejdere, der pt. udfører andet arbejde end de vanlige opgaver. På den måde sendes medarbejdere ud i meget forskelligartede opgaver lige fra vask af legetøj, pædagogmedhjælperfunktioner, oplæring i spisefunktioner, plejeopgaver; samt psykologer, der varetager opgaven med at yde samtale til lærere, pædagoger, der måtte have behov for det, fordi corona-situationen fylder meget i de pågældende faggruppers arbejdsliv.

I næste uge skal jeg selv være vikar i en børnehave nogle timer dagligt.

Hvordan hjælper du de unge, som har voldsomme stammeudviklinger?

Der tages udgangspunkt i det enkelte individ, og hvad der fylder for vedkommende. Der tages ikke afsæt i en enkelt teoretisk retning, men vælges blandt flere, så indsatsen tilrettes den enkelte bedst muligt.

Praktisk betyder det ofte:

Deltagelse i vores Stammecafe.
Kontinuerlig rådgivning og vejledning til elever, forældre og skole omkring fx:

  • vejrtrækning
  • afspændingsøvelser
  • stress og kommunikationspres
  • fluency
  • blød start og igangsættelse af sætninger
  • identitet som stammer, at være god nok – dette punkt fylder oftest rigtigt meget
  • eventuel henvisning til eksterne specialiserede samarbejdsparter.

Hensigten er, at den unge med tiden bliver ekspert i sin egen stammen.

Hvor længe har du arbejdet som tale-hørekonsulent?

Jeg blev ansat som pædagog i PPR i tidligere Sæby kommune i april 2004, der blev til Frederikshavn kommune ved kommunalreformen i 2007. Sideløbende med mit virke der, tog jeg en pædagogisk diplomuddannelse i Aalborg, og dimitterede i januar 2009. I 2012 tog jeg et ekstra fag på VIA i Aarhus.

Jeg har siden januar 2009 fungeret som tale-hørekonsulent i Frederikshavn kommune. Vi er ca. 33 ansatte i PPR som helhed, heraf er vi syv tale-hørekonsulenter. PPR er inddelt i distrikter, og jeg har siden 2007 været tilknyttet børnehaver og en skole i Frederikshavn midtby.  

Er stammen dit speciale?

I og med at vi er distriktsopdelt, er stammen ”kun” en del af mine samlede distriktsopgaver, der fx også omfatter fonologiundervisning, generel vejledning og rådgivning til forældre og pædagogisk personale, stemmeproblemer, hørevanskeligheder, cafe-grupper, sproglige undersøgelser og vurderinger, henvisning til eksterne samarbejdspartnere mv.

Når det er sagt, så har jeg under min diplomuddannelse fordybet mig i stammeproblematikker, og skrev ligeledes afgangsprojekt om stammen. Efterfølgende delte jeg mit speciale, mine tanker/ideer mv med min faggruppe.  Det var på den måde, at vores årlige tilbagevendende stamme-cafe for unge opstod.

Hvilke aldersgrupper arbejder du med?

Jeg betjener aldersgruppen 0-18 år i distriktet. Samlet set bruger jeg mere af min tid med de 3-6-årige i børnehaverne end med de 6-18-årige på skoleområdet, men jeg betjener pt. også kun én skole og hele 6 børnehaver.

Susanne Hansen

Kære medlemmer af Stammeforeningen, jeres redaktør efterlyser jeres oplevelser:

Har I også i disse coronatider særlige oplevelser med jeres stammen, positive såvel som negative, som I gerne vil dele med de andre medlemmer, så kontakt mig gerne.
Erling Jensen – redaktør Stammeforeningen – 2164 7869 – ej@blaesbjerghus.dk

Mikkel Dahl-Jessen

Eliteløber Mikkel Dahl-Jessen har valgt at gøre noget ved sin stammen 

Det duer ikke, at jeg ikke tør give interview til TV2 

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.

Mikkel efter sin sejr på 5000 m ved DM i Esbjerg 2019. Et taktisk løb som han vandt i tiden 14.26 min.

– Før Royal Run (motionsløb der i 2018 blev arrangeret i forbindelse med Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag og er blevet en årlig begivenhed)  i 2018 i Aarhus, blev jeg kontaktet af TV2, der gerne ville sikre sig eneret på et interview efter løbet, da jeg, som led i et PR-stunt for Dansk Atletik, havde sagt, jeg gik efter at løbe en drømmemil (under 4 minutter på en britisk mile, 1609 m). Jeg svarede, at det turde jeg ikke medvirke i, da jeg stammede og var i en skidt periode. Journalisten var meget sød og sagde, han håbede, det vendte, så jeg kunne være med en anden gang. Bagefter kunne jeg godt se, at det var uholdbart, for som eliteløber ville det være naturligt at medvirke i interviews, især hvis jeg kom med til VM, EM og OL. Derfor tog jeg en drastisk beslutning – nemlig i september 2018 at tilmelde mig McGuire-kurset. Jeg gjorde det dels pga. mine sportsambitioner og dels – i endnu højere grad – fordi stammen havde fået alt for meget magt over mit liv. Jeg var begyndt at stamme meget mere, også når jeg var sammen med kæresten, hvad jeg ellers ikke havde gjort tidligere. For mig var det det rigtige at komme på McGuire-kursus, fordi jeg der blev jeg undervist af andre stammere, og det føltes mere reelt for mig. Alle på kurset vidste, hvad det handlede om, og hvorfor vi var der. Derudover fik jeg et unikt netværk af folk, der havde prøvet de samme ting som mig og havde haft de samme tanker. De andre på kurset viste mig, at det gennem hårdt arbejde var muligt at kunne kontrollere sin stammen.   

– De første måneder efter mit første McGuire-kursus faldt jeg imidlertid hurtigt tilbage i min gamle stammen. Jeg tror, at årsagen til tilbagefaldet var, at jeg var slem til at fortælle mig selv, at det gik så godt med løb, at jeg ikke behøvede arbejde så meget med stammen. Det ville jeg få bedre tid til om nogle år, når jeg var færdig med at løbe, sagde jeg til mig selv. I løbet af det seneste års tid er jeg imidlertid blevet mere bevidst om, at de to ting, løb og tale, for mig hænger sammen. Fx er det afgørende, at jeg tør medvirke i interviews, hvis jeg vil gøre mig håb om at tiltrække sponsorer, så jeg indså, at jeg var nødt til at tage arbejdet med stammen meget mere seriøst, hvis jeg ville stræbe efter en professionel karriere og en OL-drøm.

De tanker har virkelig motiveret mig til at give den en skalle med stammeteknikkerne og min tale generelt. Det går fremad, så nu begynder jeg langsomt at få has på frygten.

Efter sine McGuire-kurser har Mikkel bl.a. lavet et kort videointerview og to podcasts i sports-sammenhæng med kontrolleret tale og tydelig teknik.

Lyt her: Podcast med løbeekspert Henrik Them

I denne podcast, der varer godt 45 minutter, begynder Mikkel med at fortælle, at han stammer. Han anvender McGuire-teknikker under samtalen med Henrik Them, der kalder Mikkel for Danmarks mest undervurderede løber, som få kender, selv om han måske er Danmarks bedste mellem- og langdistanceløber lige nu. Mikkel forklarer, at hans stammen sikkert har medvirket til, at han har været meget anonym, men at han er begyndt at få det fornødne mod. I afslutningen af samtalen siger Henrik Them tak til Mikkel for hans medvirken i samtalen – også med de personlige udfordringer, der har været.

I podcasten fortælles også, at Mikkel i 2020 har haft imponerende resultater. Inden coronaen satte en stopper for konkurrencerne, løb han 7.58 min på 3000 m, vandt DM indendørs på samme distance, løb dansk rekord på 5 km landevej med 14.04 min, og til sidst blev han dansk mester i Lang Cross (10 km). I interviewet fortælles, at Mikkel træner to gange om dagen, meget af tiden sammen med træningskammeraten, Mikael Johnsen. Det gode samarbejde med træneren Morten Munkholm omtales også, og Mikkel fortæller, at de begge har en stor andel i hans løberesultater. Nu hvor OL i Tokyo på grund af coronaen er udskudt til 2021, håber Mikkel, at han kan nå at kvalificere sig til OL.

Du kan her se et kort videointerview med Atletik-tv, hvor Mikkel udtaler sig efter sejren ved DM lang cross.

Opløbet på 1500 m til DM i Esbjerg 2019, hvor Mikkel blev nr. 2 efter et tæt spurtopgør.

Mikkel satte i dette løb i Odense sin PR på 14.00.39 min på 5.000 m.

Mikkel blev nr. 2 på 3000 m i tiden 8.03 min til en landskamp i Kroatien. Det var en varm dag, +30 grader, og Mikkel løb sig helt ud.

Løbet kan ses her (start ved 4:15:30 ca.)


Jo – Mikkel Dahl-Jessen, 25 år, har bestemt mulighed for at blive professionel løber. (se fakta nederst i artiklen)

At Mikkel er en alsidig ung mand, ses ved, at han studerer medicin på Aarhus Universitet og desuden har firmaet Skriberium, hvor han især arbejder med seo-tekster til hjemmesider, (en SEO tekst er en tekst som i grunden er søgemaskineoptimeret, altså er det som SEO antyder, en del af søgemaskineoptimering) og hjælper med pressemeddelelser, landingssider osv. (En landingsside (engelsk: landing page) er den side man sender folk hen til, når de har klikket på et link på en reklame.)  I dag arbejder han dog kun meget lidt med firmaet, der mest er et lille supplement til SU’en. Erfaringen med CMS og seo bruger han pt. i arbejdet med sin egen hjemmeside www.mikkeldj.dk, hvor han skriver om sit løb og træning. Målet med hjemmesiden er at give indblik i hans karriere som helhed (med ups and downs) og hans dagligdag/træning ved at føre en online træningsdagbog. Det er fem år siden, der sidst var en fornuftig træningsblog online fra en eliteløber, fortæller Mikkel, der selv har savnet at læse om, hvad andre eliteløbere gør, så han håber, at andre løbe- og sportsinteresserede finder det interessant. (se kommentar)

Mikkel fortæller om sin baggrund inden McGuire-kurset

– Jeg vil tro, at jeg begyndte at stamme, da jeg var 6-7 år. Jeg mener, det var omkring 0. eller 1. klasse. Jeg har ikke søskende, der stammer, men min far har stammet engang. Min stammen er mest lydløse blokeringer, der kan vare i lang tid og mest i talesituationer med fremmede mennesker. Jeg mener, at jeg startede hos logopæd omkring 1. eller 2. klasse. Jeg har også været on/off ved taleinstituttet i Aarhus. Omkring 2. eller 3. klasse var jeg på et længere ophold på Taleinstituttet (5 dages tid), hvor vi fik en masse undervisning i frivillig stammen og i at overkomme frygten ved at kaste os ud i nogle situationer. Jeg blev aldrig særlig god til at bruge den frivillige stammen, men jeg var glad for at møde andre, der var i samme situation som mig selv. Stammen var ikke rigtig nogen hæmsko for mig i skolen, så omkring 5-6 klasse stoppede jeg hos logopæd.

Stammeundervisningen, både på Taleinstituttet og McGuire, har bestået af individuel og gruppeundervisning.

I folkeskolen, hvor jeg fik hjælp indtil ca. 5. klasse, hjalp mine forældre med en tæt kontakt til talepædagog og taleinstitut. I teenageårene kom jeg væk fra det hele, bl.a. fordi jeg i gymnasiet ikke stammede særlig meget, og fordi stammen ikke hindrede mig. Det var situationen, indtil jeg kom hjem fra college som ca. 20-årig. Her begyndte jeg at arbejde fuldtid i mit firma med tekstforfatningen, og det var på mange måder skidt for min tale, da jeg sad mange timer for mig selv uden at snakke med nogen. Det blev så slemt, at jeg opsøgte hjælp hos min gamle talepædagog og taleinstituttet. I den periode afprøvede jeg bl.a. et apparat, speecheasy, som stikkes i øret og giver en lydforsinkelse, frekvensforskydning, men det fungerede ikke rigtigt for mig. Herefter gik min stammen lidt i bølger, men i 2018 blev det helt skidt igen, og jeg meldte mig til et McGuire-kursus. Det er ikke gratis at deltage på McGuire-kurser. Kursusafgiften er 12.000 kroner, og der er desuden udgifter til hotel og rejser, bl.a. har jeg været i Oslo, Malmø og Watford. Jeg vil nok tro, at kurserne indtil nu har kostet mig godt 20.000 kroner. Mine forældre tilbød at finansiere det hele, og det var jeg selvfølgelig glad for, men jeg ville gerne selv betale kursusafgiften, da det gjorde mig mere motiveret for at få noget ud af kurset. De har dog hjulpet økonomisk med rejser og ophold til kurser i udlandet. Generelt har jeg som voksen (efter jeg kom hjem fra college) arbejdet med min stammen på eget initiativ og kun involveret mine forældre i et vist omfang.

McGuire-teknikkerne og min sportsmentalitet går godt i spænd. Som løber er jeg god til at visualisere et mål og arbejde målrettet frem mod det, og det er i høj grad en mentalitet, der er nødvendig i McGuire. Som nævnt er det dog først her i nyere tid, at jeg rigtig er begyndt at lægge den indsats ind, der skal til for at komme videre med min tale. Bedre sent end aldrig.

I 2016 mødte jeg min kæreste Mette, som har støttet mig rigtig meget, fortæller Mikkel videre.

Du kan her se præsentationsvideoen fra McGuire kurset, hvor Mikkel har store blokereringer:

Og en senere video, hvor det tydeligt høres, at Mikkel har lært at anvende McGuire-teknikker.

 

Mikkel har deltaget i Bornholmertræffet

– Jeg deltog tre år i træk i Bornholmertræffet. Jeg mener, at det var i 2008-10.  Det har betydet rigtigt meget for mig at deltage i træffet, da jeg mødte mange gode mennesker der. Bl.a. mødte jeg Peter Nielsen, som jeg har været på flere McGuire-kurser med, og Hans Christian Helboe, som fik mig til at starte på McGuire. Det var med til at skabe mit netværk af unge stammere, der sidenhen har hjulpet mig videre.

På Bornholmertræffet mødte jeg ligeværdige, der havde de samme udfordringer som jeg, i meget uforpligtende omgivelser. Når vi ellers mødte andre, der stammede, var det i reglen for at prøve at stamme uden problemer.  På Bornholm kunne vi bare slappe af i hinandens selskab.

Bornholmertræffet har også givet mange venner, primært Peter Nielsen, da vi tit mødes på McGuire, men jeg er Facebookvenner med mange fra dengang, så det kunne være hyggeligt at få samlet alle igen for at ”catche up”.

Derudover er Bettina Pedersen, leder af Bornholmertræffet, altid så sød til at skrive til mig og følge med i mit liv, så hende har jeg selvfølgelig kontakt med. Det samme med Per Olsson, der også var med som leder på Bornholmertræffene dengang. Sidenhen har jeg fundet ud af, at Per sjovt nok er gammel eliteløber selv, så en dag i 2012 mødte jeg ham pludselig til et ungdoms-DM i Hvidovre, hvor han var taget ned for at kigge. Vi skriver af og til sammen.

Fotos: Christian Jørn Hansen.

Efter løbet i Kroatien.

Mikkel vandt sølv på 1500 m inde i 2020 efter træningskammeraten Mikael Johnsen, der akkurat fik slået ham på opløbet.

Efter 5000 m løbet i Odense, hvor Mikkel satte sin stående PR, som han håber at forbedre meget i år.

FAKTA

Mikkel Dahl-Jessens personlige rekorder:
800 m på 1.51.56 (2019) – 1500 m på 3.41.32 (2019) – 3000 m på 8.03.95 (2019) – 3.000 m indendørs på 7.58.99 (2020); 5000 m på 14.00.39 (2019), og han er forsvarende dansk seniormester i kort cross (4 km) og lang cross (10 km), 5000 m og 3000 m.

Kommentar:

Et Content Management System (CMS) er et stykke software til at organisere og lette samarbejdet med at oprette dokumenter og anden information og hvorigennem enkeltpersoner eller grupper kan håndtere en mængde elektronisk indhold, for eksempel dokumenter, filer og billeder.

Blev mobbet i skolen

 Blev mobbet i skolen – både af læreren og eleverne 

 

Bo Østlund, 63 år havde det svært i skolen. Han stammede meget med blokeringer og tics, og det blev ikke nemmere, da en lærer i de små  klasser på Veflinge Skole konsekvent kaldte ham ’Bo – med de himmelvendte øjne’. For måtte lærerne mobbe, måtte kammeraterne også – og da Bo også altid var den sidste, der blev valgt til rundbold og heller ikke i gymnastik kunne komme over bukken, var det ikke nemt …

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen. 18.marts 2020

Samtale med Bo Østlund, journalist og forfatter, der fortæller om sin skolegang, uddannelse til journalist og arbejde som forfatter. Og kommer ind på, hvordan han gennem livet har arbejdet med de forskellige dæmoner, der som spøgelser har drillet ham gennem livet.

Nej – det var ikke nemt i skolen. Dengang måtte læreren godt slå, så når man som jeg havde et talehandicap, kunne det være meget svært. Heldigvis fik vi fra 5. klasse en ny lærer, Arne Jensen, som kom til at betyde enormt meget for mig.

I et år med blomsterbørn, postnumre, A-skat og Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band og grønt lys for farve-tv i Danmark stod den kæmpestore, rødskæggede mand pludselig i skolegården med sit lidt komiske, flagrende og lige så røde hentehår iført fløjlsbukser, islandsk sweater og udtrådte sko, og da vi startede i 5. klasse efter sommerferien i august 1967, blev lærer Jensen vores klasselærer.

Den 28-årige Jensen var alt det, resten af lærerkredsen ikke var. Venlig og forstående. Med faglig kunnen, stor entusiasme og personligt overskud. Men frem for alt en lærer, der aldrig havde brug for at tage fysisk afstraffelse i anvendelse. En lærer, hvor man bare kunne slappe af og tage fra. Han skrev også selv vores biologibøger på gamle spritstencils, inden han stolt delte dem ud til os. Jensen havde et stærkt kritisk blik for de roller, vi var blevet tildelt, og han gav os muligheder for at ændre på dem. Selv om han bestemt også havde sine foretrukne i klassen, stod han for fornyelsen. Han talte med og ikke til eleverne, og frem for alt var han manden, der opfandt humoren på Veflinge Skole på Nordfyn. En skole hvor det inden Jensens ansættelse kun var skoleinspektør Abildtrup, der ikke slog.

Vi havde Jensen til dansk, biologi og fysik, og i dansktimerne spillede han Leif Panduros og Bent Schærfs genialiteter fra søndagssatiren ”Holdningsløse Tidende” på radioens P3, som han havde optaget fra radioen.

”Oooh vandringsmand. Ryf!”. Eller: ”Do you like your grandmother?”  “Yes – I have eaten her!”. Og så grinte Jensen. Og så grinte vi. Og vi fik også selv lov til at lave radiospil på skolens gamle spolebåndoptager.

Og selv om Jensen somme tider var på grænsen af god stil, var han også provokatøren i dette fastlåste system af vrede voksne med deres rigide regler. Som dengang en lærer sendte Lisbeth hjem for at skifte tøj, fordi hun var mødt op i skolen i korte bukser. Og korte bukser til piger var per definition uanstændigt. Og ulovligt.

I den efterfølgende time gjorde Jensen nar af sin kollegas beslutning, for superkorte kjoler var mode, og Jensen målte med stor omhu kjolelængder på pigerne for at sammenligne med længden på shorts.

Jensen tog mig – uden at han selv vidste det – i hånden og førte mig ud af mit sorte rum. Han gav mig, og mange andre i klassen, glæden ved ordene, sproget, fortællingerne. Inspirerede os. Gav os selvtillid.

Og vi var tre af klassens drenge, der endte som journalister. Flere andre endte som lærere.

Arne Jensen og min far var gode venner. Begge var i kommunalbestyrelsen i Søndersø Kommune. Som en af Veflinges købmænd var min far medlem af Det Konservative Folkeparti og Jensen var socialdemokrat. Senere som voksen begyndte jeg i øvrigt at opsøge Jensen, og vi tog sammen ind til Odense og så fodboldkampe.

Efter 7. klasse skulle vi flytte til Havrehedskolen i Morud, og på grund af den voldsomme stammen, blev jeg ikke i første omgang vurderet til at være egnet til at komme i realen. Jeg fik jo gode karakterer i de skriftlige fag, men dårlige i de mundtlige, men lærer Jensen hjalp mig med ekstraundervisning, og jeg kunne begynde i realklassen. Her havde jeg den store glæde at få Niels Himmelstrup til dansk. Han læste for os og gav os glæden ved at skrive, og han har, sammen med Arne Jensen, været stærkt medvirkende til, at ikke bare jeg men hele tre fra vores klasse senere er blevet journalister.

Jeg har nok været seks-syv år gammel, da jeg begyndte at stamme. Der var ikke andre i familien, der stammede. Jeg var efternøleren – jeg har en storebror og storesøster, der er  henholdsvis 11 og 10 år ældre og en anden søster, der er fem år ældre. Om det var mine forældre eller skolen, der tog initiativ, kan jeg ikke huske, men pludselig kom der er talepædagog på besøg hos mig i vores hjem. Ved hjælp af et puslespil fik vi en snak om forskellige ord. Det hjalp mig dog ikke noget. Når jeg mindes tilbage, har jeg selv måtte slås med min stammen, og på bedste måde fået gjort noget ved de forskellige dæmoner, som har drillet mig.

Jeg havde især problemer med ord, der begynder med hv – hvem, hvordan, hvorfor etc. For at klare mig måtte jeg lave mit eget sprog.

Det lykkedes at få realeksamen på Havrehedskolen, men da jeg ikke var egnet til at komme i gymnasiet, begyndte jeg i Odense på Handelskolen. Min far var jo købmand , og mine tre større søskende var også gået handelsvejen, men jeg stoppede før tiden. Det var bare ikke noget for mig. Som tidligere nævnt var jeg gennem den gode undervisning, som jeg havde fået af Arne Jensen og Niels Himmelstrup, blevet meget glad for at arbejde med ord. Jeg havde også lavet skole- og spejderblade, og når jeg var rundt som avisbud, læste jeg som en selvfølge dagens avis. Så selv om jeg stammede, søgte jeg som bare 18-årig ind på Journalisthøjskolen i Aarhus og blev til min store glæde optaget på studiet. Det gik rigtig godt med studiet, og jeg blev som kun 22-årig færdiguddannet som journalist. Danmarks yngste.

Under journalistuddannelsen var der ikke nogen problemer med mine medstuderende, der for de flestes vedkommende var oppe i tyverne. For at få gjort noget ved dæmonerne, spillede jeg også lidt teater, og da det jo var en rolle, der skulle spilles, var der ikke nogen problemer med stammen. Jeg har nok klaret mig meget ved at lave mit eget sprog, hvor jeg blev god til at lave andre ord. Det krævede en del koncentration, og det har sikkert været en grund til, at jeg privat stammede mere, for her kunne jeg ikke skjule mig bag en rolle. Jeg har også altid stammet mere, hvis jeg var træt, stresset eller syg. Så havde jeg ikke det fornødne overskud til at styre min tale, og så blev der stammet mere.

I mit arbejde som journalist har jeg altid fravalgt at arbejde med radio- og tv-journalistik. Det var faktisk noget af det, som jeg havde allermest lyst til at beskæftige mig med, men jeg har været usikker på, om jeg pludselig ville begynde at stamme igen. Det er heller ikke mig, som ved selskaber rejser mig og holder taler. Derfor var det også på mange måder grænseoverskridende, da jeg til min datters konfirmation holdt en tale. Det gik faktisk udmærket, men jeg var helt ærligt lidt usikker på, om jeg kunne klare det uden at stamme.

Ved udarbejdelsen af de forskellige bøger har der været mange samtaler med snesevis af forskellige, der skulle interviewes. Og jeg har interviewet flere tusind personer i mit liv, uden at min stammen har generet mig. Den forsvandt nemlig, da jeg var i 20’erne, og jeg kan tale med personer i flere timer uden problemer. Men som du kan høre, er der altså stadig nogle få dæmoner, som jeg ikke har fået gjort noget ved. Og om jeg får det gjort, ved jeg ikke. Jeg har jo også nu en alder, hvor jeg ikke har de store intentioner om at gøre mere ved det. Jeg er på alle måder tilfreds med mit liv, og jeg har ikke følt mig som stammer i 40 år, slutter Bo Østlund vores samtale.

 

Om Bo Østlund

Bo Østlund blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1979 som bare 22-årig og kom derefter først til Fyns Tidende, og da avisen lukkede samme år videre til Fyens Stiftstidende, hvor han frem til 2000 lavede bl.a. features, klummer og sport, ligesom han var egnsredaktør for lokalredaktionen i Assens. Han sluttede som leder af krimi- og reportageredaktionen. I 1999 gik han freelance, senere fulgte ansættelser som redaktør hos Danske MalermestreEkstra Bladet og Billed-Bladet, og Bo Østlund har som freelancer skrevet for stort set samtlige danske landsdækkende dagblade og magasiner.

Han helligede fra 2007 til 2014 sit forfatterskab på fuld tid fra en ødegård i Mjäryd i skovene uden for Strömsnäsbruk i Småland i Sverige. I dag bor han i Andrup ved Esbjerg. Østlund har primært skrevet biografier om kendte danskere, men også historiske bøger bl.a. om udvandring til Amerika og om angrebet på Pearl Harbor, samt i 2009 sin egen erindringsbog ‘Strawberry Fields Forever’ på Politikens Forlag om en opvækst i 1960’erne og starten af 1970’erne i en lille nordfynsk landsby.

Siden har Bo Østlund udgivet de store samtalebøger ’Modne Mænd’ (2016) og ’Modne Kvinder’ (2017) – hvor han interviewede 24 kendte danskere om livets største spørgsmål – og i 2018 udgav han bøgerne ‘Jeg var engang’ og Kim Larsen-mindebogen ‘This my life’. I 2019 udgav han – igen på sit eget forlag heatherhill – bogen ‘1969 – året hvor alt blev forandret’, og han har netop sammen med sin kæreste, Henriette Wittrup, udgivet en bog om Dronning Margrethe. I bogen ’Margrethe – en magisk rejse gennem dronningens liv’ inviteres læserne med på en fantastisk tur gennem dronningens utrolige 80-årige liv. Lige fra dronning Margrethes fødsel efter besættelsen i Danmark i 1940 til de allernyeste billeder fra 2020. Bogen indeholder billeder fra samtlige 80 leveår, og forfatterparret har gennemgået 120.000 billeder, hvoraf 260 er kommet med i bogen.

Bo Østlund, journalist og forfatter. – Fotograf Peter Nørby

Husna Niazi

Husna Niazi, 25 år, har stammet lige så længe hun kan huske 

 

Husna Niazi kommer fra Afghanistan. Hun begyndte i børnehaveklasse, da familien kom til Danmark, og hun har altid haft problemer med sin stammen. Hendes problem har især været højtlæsning, fremlæggelser, og nu, på arbejde, er samtaler i telefon et problem, da hun som bygge- og anlægningsingeniør har flere telefonsamtaler om dagen. Hun får nu hjælp hos Marc Egede, der arbejder som talepædagog i Haderslev.

 

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen den 20-02-20

Husna Niazi

 

– I folkeskolen vidste jeg godt, at jeg stammede, men jeg kunne ikke forklare de andre, hvad mit problem var. Jeg kendte kun det afghanske ord for “stammen” og vidste ikke, hvad det hed på dansk. Jeg synes, at det var hårdt at have et problem, som jeg ikke kunne forklare. Jeg havde en talepædagog i skolen, hun lavede stemmeøvelser med mig, og de hjalp ikke på min stammen. Hun vidste måske ikke, hvad stammen var. I folkeskolen var det især ved højtlæsning og fremlæggelser, at jeg havde det svært, og da jeg begyndte på gymnasiet, havde jeg de samme problemer med min stammen. Derfor gik jeg til min studievejleder en dag og fortalte hende, at jeg havde talevanskeligheder og ønskede at blive fritaget for højtlæsning og fremlæggelser. Min studievejleder henviste mig til CSV Kolding, hvor jeg var så heldig at møde Marc Egede. Jeg troede, at jeg ville få samme undervisning som i folkeskolen, men NEJ – her fik jeg hjælp til min stammen. Marc fortalte, at min måde at tale på kaldes stammen, og jeg blev klogere på, hvad stammen er. Det gjorde mig meget glad, at Marc også er stammer, fordi jeg gennem min barndom har været alene om min stammen, og jeg kendte ikke andre, som havde samme problem som mig. 

I gymnasiet gik jeg til taleundervisning hos Marc, hans undervisning hjalp mig meget. Efter gymnasiet begyndte jeg på universitetet, hvor jeg læste til bygge- og anlægsingeniør. Jeg var meget optaget af studierne i denne periode og fik derfor ikke tid til at gå til undervisning hos Marc.

Tidligere havde jeg ikke de store problemer med at tale i telefon, men det blev et problem, da jeg begyndte på mit arbejde. Derfor valgte jeg igen at kontakte Marc Egede og siden da har jeg gået til undervisning hos ham, fortæller Husna.

 

Husnas baggrund

Husna flyttede til Kolding med sin familie, da hun var godt ni år, og hun bor stadig i Kolding. Husna har fem søskende, to brødre og tre søstre, Husna er den yngste. Husna fortæller, at hun har en fætter, der stammede som barn, men han stoppede med det igen, da han blev 10-12 år gammel. Udover fætteren har hun også hørt om en onkel, der stammede, men hun har aldrig selv hørt ham stamme.

Husna fik som nævnt ikke hjælp til sin stammen i folkeskolen, og det var først i gymnasiet, at hun begyndte med stammebehandling hos Marc Egede, og hun har kun fået hjælp af Marc. Husna har selv taget initiativ til, at hun nu som 25-årig igen får hjælp til sin stammen.  

 

Uddannelsesforløb

Husna gik direkte i gymnasiet (HTX) efter 9. klasse. Hun blev student i 2014 og begyndte efter eksamen at uddanne sig til bygge- og anlægsingeniør. Hun fortæller, at hendes uddannelsesforløb har været godt. Dog har hun i gymnasiet flere gange undgået at fremlægge eller tale i klassen, fordi hun stammede meget i en periode. Flere gange undgik hun at række hånden op i klassen, selvom hun havde svaret på spørgsmålet. Husna blev færdiguddannet som bygge- og anlægsingeniør i januar 2019. Herefter fik hun ansættelse som trafikplanlægger i Haderslev Kommune, hvor hun sidder med trafiksikkerhedsopgaver og besvarer borgerhenvendelser. Hun arbejder også med trafiktællinger og laver vejmyndighedsopgaver. 

 

Problemer med at tale i telefon 

– Når jeg tager på arbejde, tænker jeg tit: “telefonen skal ikke ringe….telefonen skal ikke ringe”! Jeg har fået angst for at tale i telefon, men er dog så småt begyndt på at tage telefonen, for at fjerne min angst – og for at bruge min stammeteknik, som jeg har lært fra Marc. Hvis jeg blokerer og ikke kan sige noget som helst, så siger personen i telefonen selvfølgelig:  “hallo, kan du høre mig”? Men hvis jeg stammer og alligevel kan føre en samtale, så er personen i røret meget venlig og tålmodig. Jeg har ikke oplevet, at nogen har grinet ad mig, eller sagt noget dårligt om mig, fordi jeg har stammet. Mine kolleger ved godt, at jeg stammer, og de er meget forstående. De prøver altid at hjælpe mig med min stammen. Hvis jeg tager telefonen, og det går galt, og jeg blokerer helt, så overtager de samtalen. De roser mig altid, når jeg tager telefonen og siger, at jeg er modig. Min chef og mine kolleger støtter mig meget og ønsker, at jeg skal udvikle mig og blive bedre til at tage telefonen. En dag kom Marc Egede på min arbejdsplads og fortalte om stammen. Jeg har selv flere gange talt med mine kolleger om min stammen, og hvordan det fungerer, men det var noget andet, da Marc kom og fortalte om stammen. Marc kunne bedre beskrive teorierne og teknikkerne, fortæller Husna videre.

– Min stammen fylder meget inden i mig og er en “skjult” stammen. Min stammen er primært blokeringer, jeg har ikke gentagelser og udtrækninger. Jeg har altid brugt undgåelser for ikke at vise, at jeg stammer. Hvis jeg ikke kunne sige et ord, har jeg altid prøvet at sige et andet ord eller har ændret hele min sætning. 

 

Hjælpen hos Marc Egede

– Når jeg er sammen med Marc, øver vi stammeteknik og vejrtrækning. Jeg taler normalt meget hurtigt og taler uden luft. Marc siger så, at jeg skal huske at trække vejret, åbne halsen og så tale med fuld power. Vi taler også om alle de ting, der påvirker stammen. Vi taler for eksempel om tanker, følelser mm., som påvirker stammen, og vi arbejder på selv-accept og at vise verden, hvem man virkelig er – en stammer. Det er svært for mig at vise andre, at jeg stammer. Jeg har gennem hele mit liv ville vise hele verden, at jeg ikke stammer,. Jeg har altid prøvet at vise, at jeg er som alle andre, men sandheden er jo, at jeg er en stammer og skal lære at acceptere det. Jeg skal fjerne min frygt for at stamme. Derfor er det ikke kun vigtigt at arbejde med stammeteknik. Det er lige så vigtigt at arbejde med følelserne og alt det, der er med til at styre stammen, fortæller Husna.

– Jeg mødes med Marc hver eller hver anden uge. Timerne hos Marc har givet mig håb. Før tænkte jeg, at jeg aldrig ville få styr på min stammen. Men med stammeteknik kan jeg kontrollere min stammen. Timerne med Marc motiverer mig til at lave frivillig ikke-flydende tale – og jeg hjælper mig selv ved at finde mit sande jeg og ved at skulle elske mig selv, lære at finde mit fundament og hvile i mig selv, lyder det fra Husna.  

 

Støtten fra familien 

I min fritid er jeg sammen med mine venner og familie. Derudover går jeg to gange i ugen til volleyball. Det er bare hygge-volleyball, ikke noget professionelt.

Min familie er meget støttende. De har accepteret min stammen, men selv har jeg endnu ikke helt accepteret, at jeg stammer – det fylder mere i mit hoved, end det gør i andres hoveder. Min familie siger altid, at jeg skal vise min stammen til alle, og være mig selv. Familien synes, at jeg skal vise min teknik til alle og bruge den altid. Det er meget svært for mig, og det vil derfor vare lang tid, inden jeg kan vise min stammen til folk, fordi jeg gennem hele mit liv har skjult min stammen. Jeg har altid prøvet at tale som de andre.

Det er mit ønske, at jeg, ved at deltage i denne artikel, kan motivere unge til at arbejde med deres stammen. Mit problem er jo, som nævnt, at jeg endnu ikke har accepteret min stammen. Jeg skjuler stadig min stammen og er ikke god til at bruge min teknik – som jeg har lært af Marc. Jeg ved, at lige så snart jeg accepterer min stammen og bruger min teknik, vil min stammen blive mindre, og jeg vil kunne tale alle steder i alle situationer. Mit råd er, at man skal acceptere sin stammen og vise verden, at man ikke er perfekt, fordi man i så fald hviler i sig selv og får det meget bedre. Man bliver som en fri fugl. Man skal huske, at det er en proces at arbejde med sin stammen, det tager tid og kræver en stor indsats. Jeg og mange andre stammere har gennem deres liv opbygget et dårligt mønster, som skal brydes. Det tager tid at tale på en ny måde (med teknik) og opbygge et nyt og bedre mønster. Følelserne spiller meget ind. Man lærer det ikke på en dag.

 

Vigtigt med stammebehandling i folkeskolen

Jeg synes, at det var meget uheldigt, at jeg ikke fik stammebehandling i folkeskolen. Det er vigtigt, at der i folkeskolen kommer mere fokus på stammen. Rigtig mange fagfolk, f.eks. lærere, ved ikke, hvad stammen er, og hvad stammen betyder for barnet. Som jeg nævnte tidligere, så havde jeg en talepædagog i folkeskolen, men vi arbejdede ikke med min stammen. Jeg tror, at mange stammere ikke får hjælp i folkeskolen, fordi mange talepædagoger ikke ved, hvad stammen er, og selv om de ved, hvad stammen er, ved de ikke, hvordan de kan hjælpe. Alle talepædagoger burde lære om stammen, så forældre kan søge hjælp til deres barn i en tidlig alder, fordi de ellers opbygger et mønster, som de senere i livet skal bruge kræfter på at ændre. Og det tager lang tid at ændre mønstret, understreger Husna.

Min historie kan også motivere unge til at følge deres drømme. Selvom jeg stammer, så har jeg taget en uddannelse. Stammen har ikke fået lov til at styre mit liv – jeg har altid udfordret mig selv. For eksempel: Jeg kunne sagtens finde et ingeniørarbejde, hvor jeg kunne sidde og tegne, men jeg valgte et arbejde, hvor man taler meget med kollegerne for at løse en opgave. Og man skal tale i telefon. Jeg har udfordret mig selv – jeg vil gerne lære at tage kontrol over min stammen.

At jeg kommer fra et indvandrermiljø, har aldrig været et problem for min stammen. I nogle kulturer kan der være fordomme og tabuemner – det kan både være i danske miljøer og i ikke-danske. Det har ikke noget med indvandrere at gøre. Jeg har ikke oplevet problemer. Men når det er sagt, synes jeg, at man ikke skal bruge sin tid på folk, der taler dårligt om en eller har fordomme om en – fordi vi er ikke perfekte. Vi har alle mangler, slutter Husna Niazi.