Hvis i kan hjælpe peter, giver jeg stegt ål

Fredag den 3. maj 2019 lukker Vagn Nielsen tegnebogen op, han har nemlig inviteret hele Tv-holdet fra TV2 på stegt ål på Feggesund Kro.

Tekst og fotos: Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.

(Artiklen blev bragt første gang i FSD-Nyt Maj 2019)

Peter Nielsen tjekker lige Facebook på Smartphonen. Livet er blevet noget helt andet, efter at han har medvirket i TV udsendelsen på TV2.

Vagn Nielsen får tårer i øjnene, når han taler om den åbenbaring, det mirakel det var, at sønnen Peter er blevet hjulpet med sin stammen. Peter, 26 år, blev landskendt, da han i februar 2019 medvirkede i en udsendelse om stammen på TV2. – Før TV-udsendelsen kunne Peter ikke engang ringe til fx lægen, for ordene sad helt fast, og det var ham umuligt at få tingene sagt. Ved mange af Peters andre telefonopringninger blev røret simpelthen lagt på, fordi han eller hun i den anden ende troede, at det var telefonfis. Nej – Peter har virkelig været handicappet, så derfor giver jeg meget gerne en gang stegt ål på Feggesund kro, når nu TV-udsendelsen har været så vellykket, lyder det fra Vagn Nielsen.

Peter Nielsen bor hos sine forældre, Lissy og Vagn Erik i Erslev på det nordlige Mors. Din redaktør og Peter havde aftalt, at jeg (red.) skulle komme forbi om formiddagen kl. 10 for at lave et interview. Dagen før var jeg ved en fejl kommet til at ringe til Peter, der straks ringede tilbage.  ”Peter stammede næsten ikke i samtalen. At Peter ringede tilbage, markerede også en stor ændring for ham. For et år siden ville han ikke have turdet gøre det.”

Da jeg ankom, var Peter forsinket på sit arbejde på en nærliggende kvægfarm, så jeg talte med forældrene i de tre kvarter, det varede, inden Peter dukkede op.

– Vi kendte i forvejen ikke noget til McGuire-programmet, som Tv-holdet foreslog som en mulighed, men vi tænkte, at det lød som en god ide, og selvfølgelig støttede vi Peter i at prøve, og vi var glade over, at han havde mod på at deltage i TV-udsendelsen, fortalte Lissy og Vagn. Det var Bettina Pedersen, næstformand i Stammeforeningen og leder af foreningens træf, der havde anbefalet Tv-holdet at kontakte Peter Nielsen. Peter havde deltaget i Stammeforeningens Bornholmertræf for teenagere og tre gange i foreningens ungdomstræf i Skanderborg, Silkeborg og Fakse.

Der kommer en opfølgningsudsendelse på TV2
Så kom Peter drønende i bilen. Han møder allerede på arbejde kl. 4, nogle gange allerede kl. 2, for køerne skal jo malkes. Der er kun 500 meter over til kvægfarmen, hvor Peter holder meget af at arbejde. Han og jeg taler om TV-udsendelsen, og om den opfølgningsudsendelse, der kommer på TV2, hvor Tv-selskabet fokuserer på, hvordan det går med hans stammen i tiden efter det første kursus.
– Jeg stammede ærligt alt meget, da Tv-holdet var forbi for at lave optagelser til opfølgningsudsendelsen, men det er nok fordi, jeg blev lidt nervøs over, om jeg nu ville kunne tale med teknikkerne, som vi lærte på McGuire-kurset. Der er jo altid en risiko for tilbagefald, så selvfølgelig er jeg klar over, at jeg skal holde stammetræningen ved lige, siger Peter, der fortæller, at han er tilmeldt et McGuire-opfølgningskursus i Aarhus store bededag og den følgende weekend. Til efteråret er der også et kursus i Oslo. Jo – jeg er klar over, at der skal hård træning til, men jeg føler mig også meget motiveret, siger Peter med fast stemme.

Nogle hårde år
Peter er den yngste af fire søskende. De andre er Heidi, storesøsteren, og tvillingebrødrene Anders og Erling. Der er ingen af dem, der stammer, og forældrene har heller ikke stammet. Peter begyndte at stamme som 5-6-årig.

Fra børnehaveklassen og frem til og med 5. klasse fik Peter hjælp af en talepædagog på skolen, men det hjalp ikke meget, fortæller forældrene, Lissy og Vagn.

Peters stammen udviklede sig til en stammeform med kraftige blokeringer, og ofte kunne han slet ikke sige noget. Derfor gik Peter i 6.-9. klasse på en specialskole, hvad der absolut ikke styrkede hans selvtillid, for Peter er jo ikke svagt begavet. Han havde blot enormt svært ved at sige noget på grund af sin stammen.

Efter folkeskolen kom Peter på landbrugsskole, og det var meget positivt, fordi han der fik nogle gode kammerater, som han stadig har kontakt med. Ja – sammen med en af kammeraterne har jeg planer om at starte for os selv med en lille maskinstation, hvor vi tilbyder vores hjælp til landbruget, fortæller Peter. Før TV-udsendelsen var sådanne planer helt utænkelige, for hvordan skulle Peter kunne styre et firma med alt, hvad det indebar af telefonsamtaler og anden kontakt til kunderne? Jo – Peter har fået selvtillid og tro på, at han kan noget, og at tingene nok skal lykkes.

Skal holde foredrag i maj
Søndag den 12. maj skal Peter holde foredrag i Stammeforeningens lokalafdeling for Midt- og Vestjylland. Det er Allan Toft Pedersen, tidligere bestyrelsesmedlem i Stammeforeningen og mentor hos McGuire, der har kontaktet Peter og fået ham til at stille op. Allan deltog også i TV-udsendelsen som en af de tidligere McGuire-kursister, der deltager i kurserne. For Peter er det en god aktivitet at stille sig op og holde foredrag om sit liv med stammen, da det er med til at give ham større selvtillid og tiltro til, at der efterhånden er flere og flere ting, han kan nu, som han ikke turde give sig i kast med før.

Det glæder selvfølgelig forældrene, at Peter nu ikke længere holder sig tilbage. – Vi støtter Peter så meget, som han har behov for. Peter kan blive boende hjemme lige så lang tid, han lyst til, men det er bare så skønt, at han er begyndt at tale om at finde et lille landsted på Mors, hvor han kan bo og have lidt landbrug, måske med nogle får. Det gør næsten helt ondt at tænke på det, siger Vagn Nielsen, og Lissy nikker med tårer i øjnene.

Når du spørger om, hvordan Peters liv nu er med stammen, vil jeg nu sige, at vi er på 4 på en skala fra 1 til 10. Der skal trænes meget endnu, og Peter er bestemt ikke færdig med sin træning, men han har fået et liv med nye muligheder, og det gør os så glade, lyder det fra Vagn Nielsen og Lissy nikker samtykkende.

Vagn slutter af:
Jeg synes bestemt, at der skal være mulighed for offentlig støtte til McGuire-kurser, for de hjælper jo. De har hjulpet Peter og kan hjælpe så mange andre.

Peter Nielsen sammen med labradorhunden Lady og forældrene Lissy og Vagn Erik Nielsen.

Per Fabæch Knudsen færdig med ”STAMMEN – et komplekst kommunikationsproblem”

Per Fabæch Knudsen færdig med ”STAMMEN – et komplekst kommunikationsproblem”

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.

Per Fabæch Knudsen bød velkommen og fortalte om baggrunden for udgivelsen af bogen. Noterne var i Smartphonen.

– Jeg har arbejdet på en bog om stammen igennem det sidste 1½ år, og den er nu blevet færdig.

Per Fabæch Knudsen holdt derfor reception fredag den 7. juni i privatboligen på Fyrrehusene i Glostrup.

En del venner og selvfølgelig Stammeforeningen var mødt op for at hilse på Per, der gennem årene har haft stor betydning for foreningen.

Per Fabæch var i en årrække leder af DAVS (Dansk Videnscenter for Stammen), og da det blev nedlagt, var han ansat i Socialministeriet, hvor han arbejdede videre med forskning og information inden for stammen.

Lidt om bogen – STAMMEN – et komplekst kommunikationsproblem.

Per Fabæch Knudsen fortæller:

Bogen handler om, hvorfor og hvordan det forholdsvist lille og ubetydelige taleproblem, som stammen i sin begyndelse oftest er, kan udvikle sig til et alvorligt kommunikationsproblem for den enkelte, der stammer. Gennem personlige erfaringer og beretninger fra voksne stammere undersøges stammens forskellige konsekvenser og den betydning, stammen kan få personlighedsmæssigt og socialt – og i forhold til skole, uddannelse og job. Stammernes erfaringer suppleres med fagkundskabens teorier og forskningsbaseret viden.

Bogen henvender sig til alle med interesse for stammen. Fagfolk og studerende kan se bogen som et supplement til den faglitteratur, der allerede findes om stammen. Voksne stammere kan måske spejle sig i beretningerne i bogen, og på den måde finde forklaring på spørgsmål, de har gået og rumsteret med. Forældre til børn, der stammer, kan få en viden om, hvad stammen kan komme til at betyde, hvis stammen får lov til at udvikle sig til et stammeproblem – og måske finde inspiration til, hvordan de kan være med til at mindske problemet.

Jeg kan allerede nu afsløre, at en læser af bogen har udtalt: “Hvis man kun vil læse én bog om stammen, så er det denne bog”. Det er måske lige i overkanten, men jeg kan bare sige, at jeg overordnet set selv er ret godt tilfreds med bogen, lød det fra Per Fabæch Knudsen.

Bjarne Dammsbo deltog i receptionen og anmelder bogen:

Per Fabæch Knudsen
STAMMEN – et komplekst kommunikationsproblem
Saxo Publish, 2019
ISBN: 978 87 4097 465 2

Nogle af de gode venner der var mødt op ved receptionen

Hermann Christmann er igen formand for Stammeforeningen

Hermann Christmann er igen formand for Stammeforeningen
Da den hidtidige formand, Ole Kring Tannert, har fået nyt arbejde, har han efter tre år som formand valgt ikke at genopstille til foreningens bestyrelse.

Af Erling Jensen, redaktør

Per Fabæch Knudsen, tidligere leder af DAVS og ansat i Socialstyrelsen – nu pensionist men snart klar med ny bog om stammen – blev valgt som dirigent på generalforsamlingen, der foregik lørdag den 27. april 2019 på Danhostel på Amager.

Per Fabæch var dirigent

– Jeg har været glad for de tre år som formand for foreningen, hvor det har været en stor glæde at være med til at udvikle Stammeforeningen sammen med den øvrige bestyrelse, men mit nye arbejde kræver så meget, at jeg har valgt at holde i bestyrelsen, da jeg ikke vil gøre noget halvt, lød det fra Ole Kring Tannert, som fik en stor tak på generalforsamlingen for sin engagerede indsats.
På det efterfølgende bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen blev konstitueret, blev Hermann Christmann valgt som ny formand. Det er ikke første gang, at Hermann er formand, idet han har været formand fra 1982 til 1985, fra 2001 til 2008 og senest fra april til august 2016. Det er altså en meget erfaren mand, der endnu engang bliver formand for foreningen.

Ole Kring Tannert holdt efter tre år som formand på grund af nyt arbejde

På generalforsamlingen blev der valgt to nye bestyrelsesmedlemmer. Det ene nye bestyrelsesmedlem er Søren Heidemann fra København. Webmaster og bestyrelsesmedlem Emil Fredelykke trådte på generalforsamlingen tilbage fra bestyrelsesarbejdet midt i sin valgperiode. Det andet nyvalgte bestyrelsesmedlem, Simon Lyhne Andersen, Aalborg, tilbød på generalforsamlingen at indtræde i den resterende del af Emils mandat, dvs. for et år. Både Søren og Simon har gennem nogle år virket som ambassadører og er parate til at gøre en indsats for foreningen. De øvrige bestyrelsesmedlemmer, der var på valg, nemlig Henrik N. Jensen, Sebastian Ladegaard og Bettina Pedersen, blev genvalgt. Erling Jensen blev genvalgt som suppleant.

Kasserer Henrik N. Jensen kunne fortælle, at Stammeforeningen endnu har en god økonomi, der dog er udfordret ved, at tilskuddet fra Udlodningsmidlerne, der tildeles via Socialstyrelsen og

Søren Heidemann – nyt medlem af bestyrelsen

Danske Handicaporganisationer (DH), fra og med 2018 er reduceret med 200 tusinde kroner. De øvrige foreninger i Danske Handicaporganisationer skillinger dog solidarisk sammen i årene 2018, 2019 og 2020 og giver af egen lomme Stammeforeningen 200 tusinde kroner hvert af de tre år. Derfor bliver effekten af det reducerede tilskud fra Udlodningsmidlerne først mærkbart fra og med 2021, så Stammeforeningen har tid til at arbejde på at finde nye indtægtskilder, bl.a. via fundraising.

Det er nu et krav for at få min. tilskud på 300.000 kr., at foreningen har min. 500 medlemmer pr. 31. december året før, og med en god indsats er det nu lykkedes at få en god medlemstilgang, så Stammeforeningen nu har godt 540 medlemmer. Målet er at synliggøre Stammeforeningen mere, så der kommer endnu flere medlemmer.

Kontingentet er forsat 100 kroner årligt, og 120 kroner pr. medlem i tilskud til lokalafdelingerne.

Simon Lyhne Andersen – nyt medlem af bestyrelsen

 

God interesse for Træf

Et af Stammeforeningens bedste aktiviteter er de årlige træf. Bettina Pedersen, Jens Kristensen og Sebastian Ladegaard gør en stor indsats for at give de unge en god oplevelse ved Bornholmertræffet, Langelandstræffet og Ungdomstræffet.

Kurser for fagfolk på stammeområdet

I de senere år har Stammeforeningen, i samarbejde med de tre logopædforeninger alf, fthf og FUA, hvert år arrangeret et kursus for fagfolk på stammeområdet. Kurserne er meget populære hos talepædagoger/logopæder. Hermann Christmann og Torben Møller Jensen, der nu står for arbejdet, vil gerne trappe ned i løbet af et par år. Hermann nævnte derfor på generalforsamlingen, at der skal findes en eller to personer, der kan tiltræde for at komme ind i arbejdet.


Kvalifikationer:
Overblik over stammen, stammeproblemer og udbuddet af metoder til stammebehandling. Evne til både at tage fagligt initiativ og at arbejde for helheden i samarbejdet mellem de tre logopædforeninger og Stammeforeningen. Interesserede kan kontakte Hermann Christmann, mobil 51 24 54 78 – mail hc@nordfiber.dk

Kurset i år
I år er kursustitlen: Introduktion til Michael Palin Parent-Child-Interaction Therapy (PCI). PCI er en metode til indsats over for tidlig børnestammen. Kurset afholdes i Jelling den 6. november og i Hellerup den 7. november. Det går godt med tilmeldingen til kurset.

På generalforsamlingen meldte der sig to personer, der sagde, at de var interesseret. De modtager nu, som et første trin, kopi af den løbende korrespondance om planlægningen af kurserne.

Ole Kring Tannert viste ved hjælp af logoet hvad der arbejdes med i Stammeforeningen

 

50-års jubilæum i 2021

I 2021 kan Stammeforeningen i Danmark fejre sit 50-års jubilæum. Bestyrelsen vil gerne have flere deltagere i den arbejdsgruppe, der bliver dannet for at arbejde med jubilæet. Hvis dette spændende arbejde er noget for dig, er du meget velkommen til at henvende dig til et bestyrelsesmedlem. Du kan også skrive til fsd@fsd.dk eller ringe til foreningen: 30 49 26 96.

 

Dirigent Per Fabæch Knudsen kunne afslutte den vellykkede generalforsamling, der lover godt for Stammeforeningen fremover.

 

Den nye bestyrelse: Fra venstre Erling Jensen, suppleant – Søren Heidemann, nyt bestyrelsesmedlem – Henrik N. Jensen, kasserer – Jens Kristensen – Bettina Pedersen, organisationsformand – Hermann Christmann, ny periode som formand og Simon Lyhne Andersen, nyt bestyrelsesmedlem.

Redaktør Erling Jensen taler med Emil

Logopæd Malina Terkelsen taler med Per Fabæch

Deltagerne i generalforsamlingen på Danhostel på Amager – redaktør Erling Jensen er fotografen

 

 

 

Stammebehandlingen i Gentofte Kommune

For ti år siden lukkede taleinstituttet i Hellerup, og i Gentofte Kommune blev stammebehandlingen en del af PPR arbejdet i kommunen.

 

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.

 

Hos PPR i Gentofte er der ansat 19 logopæder, hvor flere dog ikke er på fuld tid. De dækker det almindelige PPR arbejde og specialbørnehave og specialskole + 6 kompetence centre på småbørnsområdet og 3 på skoleområdet.

Pia Vinther og Bi Jul Gram er ansat som logopæder/tale-hørekonsulenter hos PPR i Gentofte, og de dækker det meste inden for stammeområdet, både småbørn og alle aldersgrupper i skolealderen, som der laves grupper for. Pia Vinther har dog flest timer til at tage talesager for andre kollegaer, men både Pia Vinther og Bi Jul Gram har dog begge andre opgaver end på stammeområdet.

 

Sproghuset i Gentofte hvor al stammeundervisning foregår. Foto: Pia Vinther.

 

Redaktøren har talt med Pia Vinther og Bi Gram om arbejdet med stammebehandlingen.

 

Hvor mange unge stammere 14-18 år har i Gentofte brug for hjælp om året?

I snit har vi vel 5-6 unge i den aldersgruppe brug for hjælp om året. Det er et gennemsnit, nogle år flere, nogle år færre. Vi har kun børnene så længe, at de går i folkeskole. Derefter hører de til i kommunikationscentrene.

 

Hvordan er stammebehandlingen af de unge struktureret?
Skolebørnene tilbydes stammegruppe en gang om året kombineret med individuel undervisning efter behov.

Vi er som regel to logopæder på en gruppe. De individuelle tilbud er jo en til en.

I forbindelsen med undervisningen vejleder vi også de unges forældre og lærere.

Hvordan er kontakten til familien – herunder hvordan involveres forældrene i stammebehandlingen?

Med de største elever er forældrene ikke involveret så meget, men det varierer.

Forældrenes involvering drejer sig f.eks. om møder med eller uden den unge, hvor bl.a. viden om stammen formidles, og hvor vi taler om, hvordan hjemmet kan støtte op om den unge i forhold til stammen. Det kan også være, at forældrene indgår som sparringspartnere i de konkrete øvelser, som den unge har for som lektie hjemme.

 

Hvordan kommer unge, der stammer i behandling i Gentofte ?  

For alle PPR sager gælder flg.: Skolerne/dagtilbud og forældre laver en indstilling til PPR, gerne i fællesskab. Vi følger sagen indtil den lukkes.

 

Hvordan arbejder du / I med de yngste stammere?  

Med de yngste (før-skolebørn) laver vi som regel en tilpasset model af Palincentrets PCI, dvs. et forløb med deltagelse af både børn og forældre, kombineret med vejledning af dagtilbuddets personale. For de yngste skolebørn tilbyder vi forløb med gruppetilbud en gang om året, kombineret med individuelt tilbud, hvis der er behov.

Det vil være interessant at høre om, hvordan du / I strukturerer stammebehandlingen blandt de unge i udskolingen, der stammer.

Vi tilbyder en kombination af gruppe- og individuel undervisning. Vi tilpasser metoden efter den enkeltes behov og ønske. Der er udgangspunkt i Barry Guitars integrated approach. Metoden stammer fra USA. Integrated approach kombinerer non-avoidance tilgangen med fluency shaping.

 

Vi kombinerer dette med elementer fra kognitiv terapi og fra løsningsfokuseret samtaleteknik. Vi inddrager fx. den kognitive diamant fra kognitiv terapi og spørgeteknikker fra den løsningsfokuserede samtale og fx skalaspørgsmålene.

 

Non-avoidance:    
Ikke at undgå stammen, arbejde med at kunne holde ud at stamme åbent i forskellige situationer og overfor forskellige samtalepartnere. Og så også arbejde med stammeformen, så man kan stamme på en blødere måde.

Fluency shaping:

Arbejder med forskellige teknikker, så man kan ændre på måden at tale på og derved tale mere flydende.

 

Du kan læse nærmere om Barry Guitar her.

 

Her kan du se en video, hvor Barry Guitar bl.a. fortæller om sin egen stammen.

 

Foto: Pia Vinther.

Det følgende er den introduktion til undervisningen, der ledsager tilmeldingen til de forskellige grupper (for alle skolebørn og unge):

 

Mål for undervisningen af børnene:

At barnet får viden om stammen og om hvordan, man kan leve godt med sin stammen.

At barnet møder jævnaldrende, der også stammer, og derved får mulighed for at genkende og ”spejle sig” i andre, der har lignende erfaringer.

At barnet får kendskab til det at stamme både på det personlige, teoretiske og praktiske plan.

At barnet får større erkendelse af egen stammen, styrkelse af selvværd og talelyst.

At føre stammen gradvist hen imod en mindre belastende form, bl.a. ved at øve forskellige teknikker.

At styrke den enkeltes sociale identitet og -kompetence samt at sætte ord på de følelser, der opstår i forbindelse med det at stamme.

 

Mål for undervisning af forældrene:

At forældrene får viden om stammen og om, hvordan de bedst muligt kan støtte barnet, der stammer.

At forældrene får viden om og redskaber til, hvordan børnene kan støttes vedrørende selvværd, talelyst, social identitet og –kompetence.

At forældrene får viden om og redskaber til, hvordan de kan tale med barnets kammerater og familie om stammen.

 

Mål for undervisning af lærerne/pædagoger:

At pædagoger og lærere får viden om forskellige former for stammen samt eksempler på, hvordan man kan tale med barnet om dets stammen.

At pædagoger og lærere får viden om og redskaber til, hvordan de kan tale med barnets kammerater og familie om stammen.

At pædagoger og lærere får viden om og redskaber til, hvordan elevens stammen håndteres i klassen og i fritidsordningen.

 

Foto: Pia Vinther.

 

 

Foto: Pia Vinther.

 

 

 

 

Intervention over for stammen hos børn og unge i Holbæk kommune

I Holbæk er der ikke noget taleinstitut. Stort set alle opgaver vedr. tale- og høre-problematikker varetages af PPR.

Tekst, fotos og videoer: Erling Jensen redaktør Stammeforeningen.

Pia Hansen og Susanne Bill, der er uddannet som talepædagoger, har været ansat hos PPR i Holbæk fra 2007, og stammeuddannelsen fra 2010. De er en del af faggruppen Sprogkonsulenter, der udfører almindeligt talepædagogarbejde, vejledning, rådgivning, undervisning og talepædagogiske undersøgelser, i de daginstitutioner og de skoleafdelinger, som er tilknyttet de respektive distrikter i Holbæk kommune.

Jeg (red.) har mailet med Pia Hansen og Susanne Bill om intervention over for børn unge, der stammer. Pia Hansen var på ferie, derfor har Susanne Bill besvaret mine spørgsmål.

Hvordan kommer de unge, der stammer, i behandling i Holbæk? 

– Pia og jeg udgør stammeteamet, og det er os, der varetager alle stammeopgaver på skoleområdet. Der er andre teams, der arbejder med andre specifikke opgaver, f.eks. et høre- team, et stemmeteam og andre teams. Vi er to i stammeteamet, og vi arbejder med elever på indskolings-, mellemtrinnet og i udskolingen.

Arbejder I alene med stammebehandlingen af de unge, eller er I et team? Er det enkelt- eller gruppeundervisning?

– I Holbæk kommune kommer alle børn til PPR via UM- møder i daginstitutioner og skoler. (UM–Udviklingsmøde, hvor personale, forældre og en repræsentant fra PPR deltager.) På et UM-møde deltager der altid forældre, og mødet er indkaldt af lederen af stedet. Det er vurderingen af det enkelte barns behov, der styrer vores indsatser. Det vil sige, at vi som stammeteam bliver inddraget, hvis det viser sig, at barnet stammer, og der er behov for en indsats i forhold til dette.

På daginstitutionsområdet yder vi primært vejledning til forældre og personale og sætter ikke fokus på barnet, men på omgivelsernes håndtering af problemet. I særlige tilfælde legebaseret undervisning. Dette er i overensstemmelse med vejledningen fra socialstyrelsen. Se her.  

Vi er ikke uddannede i Lidcombe-programmet og kan derfor ikke bruge denne undervisningsform til de 0-6-årige.

(Du kan læse nærmere om Lidcombe-uddannelsen her. Og her er et videoklip (på engelsk), der giver en udmærket kort redegørelse for Lidcombe-programmet. (red.)

I stammeteamet arbejder vi både med vejledning i forhold til 0-6 års børn og med skolesøgende elever, gerne fra de begynder i 0. klasse. Vores indsats strækker sig fra de yngste elever i indskolingen til de ældste elever i udskolingen. Enkelte elever bliver af os, ved påbegyndelse på ungdomsuddannelse, introduceret til ”Center for specialundervisning i Holbæk”, som er det institut, der tilbyder undervisning til voksne stammere. Så – ja vi arbejder også med de yngste stammere, men giver ikke individuel undervisning, medmindre der viser sig helt særlige udfordringer.

Vores kolleger i de andre distrikter i kommunen varetager selv vejledningen, når de møder børn, der stammer, i børnehaven. Som udgangspunkt er det den lokale talepædagog i distriktet, der har opgaven at vejlede og rådgive forældre og daginstitutionspersonale om stammen – ofte efter faglig sparring med os i stammeteamet. I nogle tilfælde beder de enten Pia eller mig vejlede forældre og/eller personale eller lytte til børn, der er særligt udfordret af deres stammen. Når vi underviser i en stammegruppe, er vi altid begge tilstede og underviser sammen. Undervisningen i gruppen, af primært yngre skoleelever, ligger efter skoletid.

Når det drejer sig om en elev i udskolingen, har vi mulighed for at oprette en stammegruppe eller give individuel undervisning, afhængigt af hvad vi sammen med forældre og lærere vurderer, der er brug for, og hvad vi har mulighed for, fortæller Susanne Bill.

De unge stammere (i udskolingen) modtager ofte individuel undervisning, og denne undervisning kan også ligge efter skoletid. Ofte er der ikke elever nok i denne aldersgruppe til at danne en gruppe, og ofte vil den unge gerne arbejde specifikt med lige netop hans eller hendes stammeudfordringer. Så ja – vi kan vurdere, at der er behov for enkeltundervisning, men vi har også mulighed at få lavet en stammegruppe for de ældste, hvis der er elever, der aldersmæssigt matcher hinanden. Vi ønsker, at de kan bruge hinanden til at øve teknikker, og skabe rum, hvor stammen kan udforskes.

Vi laver ca. en gang om året en stammecafe for de ældste, hvor de har mulighed for at mødes og udveksle erfaring om stammen. Her tager vi forskellige emner op, som vi mener er godt for dem at have kendskab til. F.eks. hjælp til eksamen. Vi giver oplæg om stammen eller kan drøfte en film, vi har set sammen. Det er vigtigt, at de ved, at der findes andre i samme situation, lyder det fra Susanne Bill.

Har de unge fra udskolingen typisk tidligere i skoleforløbet været tilknyttet PPR?

– Hvis vi er heldige, har de unge gået i vores stammegrupper op gennem deres skoleforløb og har allerede da erhvervet sig en viden om stammen, og hvordan deres eget særlige udtryk er. De er som oftest meget motiveret for at arbejde med deres stammen og vil gerne indgå i et individuelt forløb.  De elever, som første gang kommer til os i 7. eller 8. klasse, skal først til at finde ud af, hvad stammen er og har ofte sværere ved at forstå, at vi ikke bare kan give dem nogle gode kneb til at få det til at forsvinde. De ønsker oftest slet ikke at deltage i en gruppe, og er vanskelige at motivere til det.

Vi har et tæt samarbejde med forældrene, som ofte inddrages, men altid kun i overensstemmelse med den unges ønsker og samtykke. Vi vejleder forældre, og hvis der skal øves teknikker, inddrages de, men altid efter en aftale med den unge. Det er den unge, der skal ønske at øve. Forældrene støtter og er sparringpartnere.
Susanne Bill og Pia Hansen deltog i Workshoppen i Taastrup november 2018 om intervention over for unge i udskolingen, der stammer.

Har jeres deltagelse i workshoppen i november medført, at I har revideret jeres praksis? Og hvad er i givet fald ændret, og hvordan?

– Vores grundlæggende praksis er den samme. Vi modtager stadig vores elever fra skoler og i enkelte tilfælde ved direkte henvendelse fra forældre. Vores deltagelse i workshoppen har givet gode ideer og anledning til refleksion over vores arbejde med de unge, både den individuelle undervisning og gruppeundervisningen. Workshoppen gav os megen viden og gode ideer til undervisningen. Vi arbejder stadig med baggrund i Non avoidance-teknikker, fluency-teknikker, frivillig stammen og gode kommunikationsregler.

Hvem finansierer stammebehandlingen?

Holbæk kommune betaler det hele, da vi er ansat i PPR, lyder det afsluttende fra Susanne Bill.

Du kan se høre og se videoerne fra workshoppen i november 2018 her.

Susanne Bill, PPR Holbæk stiller spørgsmål ved workshoppen i november i Taastrup.

 

Pia Hansen, PPR Holbæk.

 

Kontakt foreningen

Stammeforeningen i Danmark (FSD)

CVR-nr: 16656445 - Bank Regnr: 1551 Kontonr: 2199548 - MobilePay: 67939

Tilbage til forsiden