PCI kursus 2019

Palin Parent-Child Interaction Therapy (PCI) –

indsats over for tidlig børnestammen

Stor tilfredshed over kurserne med Kevin Fower i Jelling og Hellerup den 6. og 7. november 2019.

Tekst og fotos: Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen. 10. november 2019

Stammeforeningen kunne også i år i samarbejde med Logopædisk Forum (tidligere Foreningen af tale-høre-lærere i Folkeskolen), Audiologopædisk forening og Foreningen af Universitetsuddannede Audiologopæder afholde en introduktion til PCI, der er en metode til indsats over for tidlig børnestammen.

I Jelling den 6. november deltog 90 kursister, og at der ”kun” deltog 55 i Hellerup den 7. november skyldes udelukkende, at undervisningslokalets størrelse var en begrænsning for antallet af deltagere. Men den store interesse er meget glædelig, siger Hermann Christmann, formand for Stammeforeningen, som har været med til at arrangere de to kursusdage.

The Michael Palin Centre i London, hvor PCI i øvrigt i sin tid blev udviklet, beskæftiger en hel række logopæder, der er specialiseret i at arbejde med stammen, en af dem er Kevin Fower, der tog turen til Danmark for at fortælle om centrets arbejde med indsats over for tidlig stammen. Kevin Fower var en god underviser, han talte et tydeligt og letforståeligt engelsk, og på udmærket vis vekslede undervisningen på kurset mellem den mundtlige præsentation, videoklip, skriftlige oplæg og korte gruppeopgaver til kursisterne.    

Læs Hermann Christmanns interview med Kevin Fower.

 

Billeder fra kurset i Jelling :
Klik for fuld størrelse

Billeder fra kurset i Hellerup : 
Klik for fuld størrelse

Interview med Kevin Fower

Interview med Kevin Fower

Den 7. november 2019

Af Hermann Christmann, FSD-NYTs udsendte medarbejder.

Hermann Christmann. Foto: Erling Jensen.


Kevin, allerførst vil jeg ønske dig velkommen til Danmark, vi er glade for, at du kunne komme.

Tak for det. Jeg kommer gerne, og jeg er glad for at være her.

Fortæl lidt om dig selv, om hvordan du er som menneske, og hvordan du er som menneske.

Jeg er meget social og elsker at have mennesker om mig og træffe nye mennesker og få nye venner. Jeg er nok også en hjælpsom person, forstået på den måde, at jeg gerne støtter folk i det de sigter efter. Mange af mine venner har det nok på samme måde.

Som logopæd er det godt at have evne til at omgås mennesker, at have evnen til at være på lige fod med dem, jeg arbejder med, og at kunne skabe relationer med dem.

Jeg er også noget af et rodehoved, og det er jo ikke så godt, når man er logopæd. Det er let nok at se ud, som om man har styr på sagerne, hvilket jeg tit prøver at gøre på arbejde, det er straks sværere at være den, der har tjek på det hele. 

Som logopæd er jeg ærlig, og jeg sætter pris på, at andre også er det. Jeg sætter pris på, at mine venner fortæller mig det, jeg har brug for at høre, ikke det, som jeg gerne vil høre.

Hvordan blev du i sin tid interesseret i at arbejde med stammen?

Det var tilfældigt, jeg var logopædistuderende og var i praktik i samme bygning som Michael Palin Centret. For at være ærlig, så havde aldrig hørt om centret. Stammen kendte jeg naturligvis en smule til fra min uddannelse, men jeg havde aldrig arbejdet med stammen. Efterhånden fandt jeg dog ud af, hvad Centret stod for, og jeg fik også nærmere kendskab til stammen og stammebehandling. Det gav blod på tanden, især da jeg fik nogle børn, der stammede, som jeg henviste til Palin Centret. Det er kutyme, at når man henviser et barn til Centret, så skal den logopæd, der henviser, også følge med til bedømmelsen. Hurtigt fandt jeg ud af, at stammen og dens følger var meget fascinerende. Jeg søgte, og fik, et deltidsjob på centret, der udvirkede, at jeg kunne blive i mit gamle job resten af tiden.

Det første år nøjedes jeg med at observere og lære, observere og lære, og jeg fandt ud af, at du ikke bliver specialist fra den ene dag til den anden, det er et livsprojekt. Det var næsten magisk for mig, at jeg fik lov til arbejde med tre ting: undervisning, stammebehandling og forskning, som tilsammen går op i en højere enhed.

Oprindeligt er jeg uddannet i politik og fransk. Efter studiet arbejdede jeg i Polen i to år og derefter i Spanien i fire år. I begge lande underviste jeg i engelsk. Jeg skulle egentlig kun have været i Spanien i et år, men jeg fik venner der, og det ene år tog det andet. Efter fire år tog jeg mig sammen og rejste tilbage til England. Jeg har en kusine, der er logopæd, og derfor begyndte jeg at læse logopædi i England i en moden alder. Det er i øvrigt min oplevelse, at de logopæder, der har nogen livserfaring, er bedre end dem, der går lige fra gymnasiet til logopædiuddannelsen. De har lettere ved at komme i kontakt med deres klienter og opbygge den meget vigtige relation til dem.

Kevin Fower. Foto: Erling Jensen.

Nu har du i to dage undervist logopæder i Danmark i PCI. Kunne du kort fortælle FSD-NYTs læsere om PCI

Det er et stort spørgsmål! Når det lille barn begynder at stamme, reagerer dets forældre på stammen, ofte er de bekymrede, de er bange og de føler sig skyldige. De ved ikke rigtigt, hvad stammen er for noget og nogle gange ændrer de deres væremåde som følge af stammen. Meget kort kan man sige, at PCI nulstiller forældrenes adfærd og følelser, så forældrene så at sige kommer tilbage til tiden, fra før barnet begyndte at stamme, og forældrene lærer at gøre mere af de hensigtsmæssige ting, som de allerede gør. I PCI ser vi ikke i første omgang på talen eller stammen, vi ser i stedet på familien på en systemisk måde, dvs. hvordan familiens samspil virker i dagligdagen. Forældrene gør allerede en masse gode ting, de er blot ikke klar over, hvad der er godt. Det hjælper vi dem til at få en forståelse af. På den måde bliver familiedynamikken ændret, og derved får barnet som hovedregel større selvværd, og det bliver mere robust og får lyst til at kommunikere mere.

Der er dog også mere direkte elementer i PCI, idet vi også på et tidspunkt i forløbet begynder at arbejde med barnets tale, hvis det er nødvendigt, f.eks. kan vi arbejde med taletempoet, så barnet tør stamme i visse situationer. Det er også med til at opbygge barnets selvværd og robusthed. PCI er en bred tilgang, og familier er forskellige, så hver familie gør brug af sin del af PCI.

PCI er udviklet på Michael Palin Centre, så det er nærliggende, at centret bruger PCI. Men alle logopæderne på centret er også uddannet i Lidcombe, og jeg mener, at den brede uddannelse gør os til bedre logopæder. Med ældre børn arbejder vi ofte med Camperdown, nogle gange arbejder vi med CBT (kognitiv behandling) og SFBT (solution focused brief training), Van Riper bruger vi også.

Har du bemærket kønsforskelle i resultaterne hos de små børn?

Godt spørgsmål! Det har jeg faktisk slet ikke tænkt over, så svaret må nok være, at der ikke er kønsforskelle hos de små børn.

Er der forskelle på mødres og fædres reaktionsmønstre?                 

Nej, det er forskelligt. Snart er den ene forældre, der er mest bekymret, snart er det den anden. Måske kan moderen spille en større rolle i traditionelle familier, hvor moderen er hjemmegående.

I indsatsen er det vigtigt, at begge forældre møder op til sessionerne på centret.

Hvad nu hvis den ene af forældrene stammer?

I reglen er det guld værd, fordi forælderens erfaring kan bruges i behandlingen. Hvis forælderen skjuler sin stammen, kan det nogle gange være et arbejde at få vedkommende til at indrømme stammen, men som hovedregel er det et aktiv at have en stammende forælder.

Er der evidens for, at PCI virker?

Der er undersøgelser, heraf en med deltagerantal på over 50, der gav overraskende resultater, f.eks. fandt undersøgelsen, at børn med forældre, der stadig stammede, havde bedre resultater end børn med forældre, der var ophørt med at stamme. Dette er i modsætning til, hvad f.eks. stammeforskeren Ehud Yairi og hans kolleger har fundet frem til i deres store arbejde med stammen hos børn.

Et af de mange oplæg der blev vist ved forelæsningen. Foto: Erling Jensen.

En forklaring på de overraskende resultater kan måske være, at vi bruger en bredere definition af ”resultat” af indsatsen, idet vi ikke udelukkende fokuserer på den ydre stammen, men på hele kommunikationen.

Hvordan arbejder I med løbsk tale?

De fleste har en blanding af stammen og løbsk tale – de ”rene” tilfælde af stammen og af løbsk tale er sjældne.

Vi begynder med PCI for at arbejde med forældrenes bekymringer, derefter kan vi bruge teknikker til at gøre kommunikationen bedre.

Tak Kevin, det har været en fornøjelse at have dig i Danmark.

Selv tak, det har også været mig en fornøjelse at være her og møde jer, både mennesker, der stammer, og logopæder.

Stammer dit barn

STA…STA…STAMMER DIT BARN? 

-Kom til gratis dialog- og inspirationsaften om nye muligheder for at styrke 
personer, der stammer. For forældre til børn og unge, der stammer. 

Tirsdag den 12. november 2019 kl. 18-21,
Odin Havnepark, Lumbyvej 11, Odense C. 

Tilmelding nødvendigt

Se den fulde indbydelse her !

Indbydelse fra Aalborg

Indbydelse fra Aalborg 

I anledningen af International Stammedag inviteres alle, der har interesse for stammen 

til en infocafé om stammen tirsdag d. 22. oktober kl. 19 til ca. 21. 

MVH 

Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland 

Aalborg Kommune’s Fagcenter for erhvervet hjerneskade og fysisk handicap

Borgmester Jørgensens Vej 2 B

9000 Aalborg

Læs nærmere i den fulde indbydelse her =>

Peter Nielsen medspeaker

Peter Nielsen medspeaker ved traktortræk

 

At Peter Nielsen er parat til at tage mod udfordringer, understregede han den 5. juli ved at være medspeaker ved et traktortræk ved Karby på Sydmors. Han skulle ved arrangementet fortælle de 3.500 tilskuere om de forskellige traktorer, herunder hvor langt et træk, de kunne lave. Hvis man kendte Peter for et år siden, lyder det næsten som en umulighed, men ikke desto mindre er det den rene, skære sandhed.

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.

Peter syntes, at det kunne være sjovt at være medspeaker. Tidligere var det en opgave, som han slet ikke ville kunne klare, da han ofte sad helt fast i ordene med kraftige blokeringer, som vi kunne se det i udsendelsen, der blev bragt på TV2 sidst i februar 2019. På Stammeforeningens hjemmeside har man fra juni 2019 kunnet læse om Peters liv med stammen, efter at artiklen blev bragt i FSD-NYT i maj.  Vi har kunnet fortælle om Peters liv med stammen, så alle har kunnet følge med i de store forandringer, som Peter har oplevet. Peter stammer stadig, men sjældent med de store blokeringer, som han tidligere havde, og han har nu så megen selvtillid, at han ikke er bange for at give sig selv nye udfordringer.

– Jeg har i flere år deltaget i traktortrækket i Karby, så folk kender mig, og mange har også set udsendelsen om stammen på TV2. Jeg oplevede det som meget positivt, at jeg optrådte som medspeaker ved traktortrækket. Selvfølgelig var jeg noget spændt i kroppen, inden jeg skulle op på speakerpodiet, men jeg har lært at tage situationerne stille og roligt, og jeg er indstillet på at tage udfordringerne op. Jeg havde troen på, at det nok skulle lykkes, og det var ikke generende for mig, at folk ved traktortrækket kunne høre, at jeg stammede, fortæller Peter Nielsen, og understreger, at det er vejen frem ikke at holde sig tilbage. Man bliver kun stærkere af at prøve at overskride sine grænser, lyder det i en bestemt tone fra Peter.

– Efter at jeg er kommet i gang med McGuire-træningen, hvor vi træner vejrtrækning og bl.a. laver telefonopkald, hvor vi skal stamme frivilligt, er der mange ting, som er forandret for mig. Tidligere måtte jeg opgive at bruge telefonen. Jeg kunne nemlig blokere så meget, at folk lagde røret på, fordi de troede, at det var telefonfis, fordi telefonen var tavs, da jeg ikke sagde noget i flere minutter. Det ville bl.a. være et problem, hvis der var behov for at ringe 112. Det er netop en del af McGuire-træningen, at vi som nævnt laver frivillig stammen i telefonen, så vi bliver hærdede. Herved spænder man ikke så meget, og den mindskede spænding giver færre blokeringer, fortæller Peter.

Peter har netop været på ferie i Norge sammen med sine forældre og hans mors lillebror, Esben og dennes kone. Familiesammenholdet sætter Peter stor pris på. Til september vil han til opfølgning på et McGuire-kursus i Oslo. Det er det femte McGuire-kursus, som Peter deltager i, et kursus, der løber over fire dage, hvor hans forældre deltager i weekenden. Peter et fast besluttet på at fortsætte med McGuire-Programmet. Mellem kurserne træner han i ugens løb McGuire-teknikker et par gange. Det er vigtigt, at der ikke er uger, hvor man springer træningen over, understreger Peter.

Peter Nielsen synes, at det var sjovt at være medspeaker ved traktortrækket.  Privat foto.

 

 

Opfølgende om indsamling til Rwanda

Information om stammen til skoler i Rwanda 

  • og hvordan du kan støtte arbejdet 

Dieudonne, with the young children who stutter. young children are happy to read the booklets on stuttering in their local language.

af Erling Jensen, redaktør 

I en artikel i sidste FSD-NYT fortalte vi om Dieudonne Nsabimana fra Rwanda, der på frivillig basis arbejder i the African Stuttering Centre for at hjælpe mennesker, der stammer, i Rwanda og i et vist omfang i andre lande i Østafrika. Læs artiklen her. Dieudonne oversætter, trykker, binder og uddeler undervisningsmateriale om stammen fra Stuttering Foundation of America (SFA). The African Stuttering Centre har lavet en lærerpakke kaldet “Resources for Stuttering – Teacher Package” Denne lærerpakke er gratis tilgængelig for lærere og indeholder en række undervisningsmaterialer om stammen fra FSA (hæfter og brochurer) oversat til lokale sprog.

Formålet er at hjælpe lærere og skoleelever til at få adgang til materialet, og dermed hjælpe dem med at få viden om stammen, så de bedre kan hjælpe hinanden. Lærere vil få de nødvendige færdigheder i at kunne hjælpe skoleelever, der stammer.

Det koster 5 dollars at trykke og sammensætte/binde materiale til én lærer, og vi fortalte i artiklen, at Dieudonne Nsabimana søger om økonomisk støtte til projektet.

Målet er at få indsamlet 1000 $

Dieudonne har fortalt, at der indtil nu er indsamlet 730 $, så der mangler kun 270 $ i at nå målet.

 

Du kan hjælpe Dieudonne og stammeprojektet i Rwanda ved at overføre din støtte til Hermann Christmann – MobilePay 51245478. Som kommentar skriver du:  ”Støtte til Rwanda” – du kan også skrive dit navn. Hvis du vil være anonym, kan du skrive ”Anonym”.
Hermann Christmann samler og overfører de indkomne beløb via PayPal til Dieudonne Nsabimana.
Hermann svarer gerne på spørgsmål på hc@nordfiber.dk

Bruce, (12year-old) a kid who stutters