Forfattere: Per Fabæch Knudsen og Hans Månsson, med bidrag af Hilda Sønsterud.
Akademisk Forlag 2024. 271 sider. ISBN 978-87-500-6115-1. Forlagets pris: 369 kroner (papirudgave), 295 kroner (i-bog).
På https://stammeforeningen.dk/ny-dansk-fagbog-om-stammen/ bragte vi den 16. november 2023 forlagets pressemeddelelse om bogen.
Vi har hermed fået en bog på dansk om stammen og løbsk tale, hvor forfatterne har sammenfattet den nyeste internationale forskning. Selv om bogens indhold, med forfatternes ord, er forskningsbaseret og især henvendt til logopædistuderende og logopæder i praksis, så mener denne anmelder, at bogen er skrevet så tilgængeligt, at mennesker, der ikke er logopæder, men som har interesse for stammen og løbsk tale, vil kunne læse bogen med udbytte.
Efter en indledning om menneskets sproglige og talemæssige udvikling, omtales stammen i bogens første syv kapitler og løbsk tale i de følgende fem kapitler. Det sidste og 13. kapitel omhandler tværprofessionelt samarbejde.
Bogens opbygning er logisk, idet man starter med et historisk tilbageblik på stammen, dernæst kommer nutidens teorier om stammen, stammens symptomer, dens epidemiologi, og konsekvenser af stammen. Da stammen og stammeproblemer er meget forskellige i forskellige livsfaser, opdeles undersøgelse af og indsats over for stammen i aldersgrupperne småbørn, skolebørn fra indskoling til pubertet og unge og voksne.
Blandt andet gør forfatterne opmærksom på, at det er vigtigt at skelne mellem årsag til og hvad der udløser/trigger stammen og det er også vigtigt at skelne mellem stammens opståen og udvikling.
Logopædens teori om stammen har konsekvenser for logopædens indsats. Forfatterne står for det synspunkt, at stammen er dynamisk, ikke-lineær og multifaktoriel (består af mange ting). Stammen er fundamentalt forskellig fra normal, ikke-flydende tale, så stammen kan ikke skyldes kontekstuelle forhold (forhold i omgivelserne). Sagt på en anden måde, så kan forældrene – eller andre personer i barnets omgivelser – ikke være skyld i, at barnet stammer. Stammen er forskellig fra person til person, og logopæden skal derfor være fleksibel i sin intervention/behandling.
Der er stor forskel på de mål for behandling, der giver mening for henholdsvis små børn, skolebørn og voksne. Tilsvarende er der stor forskel på den indsats/behandling, beskrevet i kapitel 7, der skal til for hver aldersgruppe. Forfatterne omtaler over kapitlets 49 sider et stort antal behandlingsformer, og kommer ret grundigt ind på mange af dem.
I bogens del om løbsk tale begynder forfatteren også med den historiske del. Det interessante – måske også lidt frustrerende – er, at mange af de årtusindgamle kilder om taleproblemer er så vagt formuleret, at beskrivelserne ofte lige så godt kan omhandle løbsk tale som stammen.
Opbygningen af bogens del om løbsk tale beskriver også teorier, konsekvenser af løbsk tale, diagnose og behandling.
Løbsk tale er stadig ukendt for langt de fleste mennesker, det gælder såvel fagfolk (logopæder) som andre (lærere, pædagoger, læger), herunder folk i al almindelighed. Derfor er information om løbsk tale en vigtig del af såvel forebyggelse som behandling.
Årsagen til løbsk tale er ikke klarlagt, de fleste forskere hælder dog til, at der er en neurologisk årsag. Ligesom det er tilfældet med stammen, har løbsk tale en tendens til at gå igen i familier. Man mener, at løbsk tale opstår i førskolealderen, men den bliver i reglen først afdækket i skolealderen eller senere. Andre mener, at onset (opkomst) af løbsk tale sker i 10-13 års-alderen.
I mange tilfælde har den løbsk talende en tale, der er hurtig og spurtvis, der er hyppige og atypiske pauser, ufuldstændige sætninger, mange brud i talen, talen er komprimeret, fyldord, ujævn talerytme og gentagelser af stavelser, ord og udtryk. Andre mennesker har derfor ofte svært ved at forstå, hvad den løbsk talende siger.
Behandling af løbsk tale er, ligesom ved stammen, tilpasset forskellige aldersgrupper. Men selve behandlingen af løbsk tale er afgørende anderledes end behandling af stammen.
Forfatterne slutter bogen af med et kapitel om tværprofessionelt samarbejde. Ofte vil samarbejde om stammen og løbsk tale mellem logopæder og andre faggrupper være velbegrundet, hvilket i øvrigt også understøttes af studieordningerne for logopædi/PD på universiteterne og professionshøjskolerne.
Jeg kan anbefale bogen til alle, der interesserer sig for løbsk tale og stammen.
Hermann Christmann
