Salih2020

Salih har ikke fået taleundervisning i tre år

 

Salih Coskun fik i halvandet år undervisning hos talepædagog Jan Tinge i Bov/Aabenraa Kommune, men da Tinge gik på pension i 2017, skete der en markant ændring i tilbuddet

Tekst og fotos: Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.                                                         20. oktober 2020

 

– Jeg havde været meget glad for at gå til undervisning hos Jan Tinge, og syntes selv, at jeg fik meget ud af det i den tid, hvor jeg gik hos ham. Da han gik på pension, skete der imidlertid en væsentlig ændring hos Center for Hjælpemidler og Kommunikation (CHK), der blev lukket. Det genopstod som THS i Aabenraa Kommune den 1.1.2016, hvor jeg så oplevede, at man ikke længere kunne henvende sig direkte til THS for at få undervisning, men at man skulle henvende sig til sin kommune og fik kontakt til en sagsbehandler. Herefter blev der lavet en vurdering, der ikke nødvendigvis var stammefagligt begrundet af ens behov og ønsker. Måske ville man blive henvist til det lokale taleinstitut. Den mulighed benyttede jeg mig af, da jeg havde et reelt behov for undervisning. Jeg fik tilbudt et antal timer og gik til undervisning hos en nyuddannet logopæd et stykke tid, men følte ikke rigtigt, at det var lærerigt og udfordrende, da jeg savnede den viden og ekspertise, som jeg gennem mange år havde været vant til at møde hos logopæderne. Så jeg valgte undervisningen fra efter et stykke tid, og jeg har siden da ikke været motiveret til at få undervisning. Den undervisning, som man nu til dags får tilbudt, er desværre ikke tilstrækkelig til at kunne dække ens reelle behov. Man kan helt klart tale om en forringelse, som vi også ofte hører om fra forældre, Stammeforeningens medlemmer og andre, der er i forbindelse med systemet, lyder det fra Salih Coskun, 38 år.

Der deltog i 12 i infocafeen i Aarhus den 10. oktober. Salih Coskun havde fået lavet et fint arrangement, der var i gode rammer hos Frivillig Center i Sønder Alle. Der var kaffe, te, chokolade og andet sødt i pausen.

Hvordan min stammeundervisning har været

– I folkeskolen foregik undervisningen hos den tilknyttede talepædagog. Undervisningen foregik en gang om ugen og var en kombination af ene- og gruppeundervisning. Dog var gruppen meget lille, der var højst 2-3 personer.

I mine unge år på Taleinstituttet i Aarhus var det hovedsagelig gruppeundervisning, jeg gik til. Den fandt jeg meget lærerig, givende og motiverende, idet man mødte andre stammere og var sammen om en fælles ting. Det vigtigste for mig var, at jeg havde mulighed for at høre, hvordan andre arbejdede med deres stammen, og derfra kunne jeg hente inspiration. Vigtigt var også, at man ikke var alene om problemet. Gruppeundervisningen kunne jeg virkelig godt li’. Mange af de stammere som jeg mødte til gruppeundervisningen, har jeg i dag, mange år efter, stadig kontakt til.

I CHK i Bov / Aabenraa kommune hos Jan Tinge var der tale om eneundervisning. Selvom jeg et par gange gav udtryk for, at jeg savnede gruppeundervisningen ligesom i Aarhus, fik jeg alligevel meget ud af eneundervisningen. Jan var meget grundig i sit arbejde, og vi arbejdede intensivt, hvor hovedemnerne var stammekontrol efter, under og før stammeøjeblikket.

Udeladelse af medbevægelser og ændring af stammesymptomerne ned til mindste detalje.

Dernæst fokus på egen flydende tale i relation til stammen og kontrolleret flydende tale med større regelmæssighed og bedre stemmeføring. Vi fik terpet en hel del.

I FSD NYT november bliver der en artikel om Jan Tinges virke som talepædagog i Danmark i godt 45 år. Jan vil her bl.a. fortælle om, hvordan han har undervist Salih. Herunder de faglige termer vedr. undervisningen.

 

Aktiv i Lokalafdelingen i Aarhus

Salih står alene for ledelsen i Stammeforeningens lokalafdeling i Aarhus. Han har været formand for afdelingen siden maj 2005, da den daværende formand valgte at trække sig tilbage på grund af andre interesser, og Salih blev opfordret til at stille op og blev valgt på den følgende generalforsamling.

– Da vi ikke er nogen stor skare, vi er for tiden 9 medlemmer, er jeg den eneste person, der repræsenterer bestyrelsen. Det vil sige, at jeg varetager opgaverne som formand, sekretær og kasserer og har kontakten udadtil til Stammeforeningen, stammere, kommunen mv. Dog informerer jeg og drøfter mine ideer og forslag med de øvrige medlemmer, inden der bliver besluttet noget.

Medlemmerne mødes ca. en gang om måneden. Af og til er der længere imellem, hvis tilmeldingen til en aktivitet er begrænset. Så vidt muligt forsøger vi hver gang at få så mange som muligt med.

Udover temadage/infocaféer har vi aktiviteter, hvor vi vægter det sociale. Det kan være biografture, hygge på caféer, teaterforestillinger mv. Vi holder øjnene åbne og er som regel gode til at finde på noget interessant at lave sammen.

 

Infocaféen lørdag den 10. oktober

Jeg (red.) synes, at det var et spændende program, som Lokalafdelingen i Aarhus havde planlagt ved Infocafeen, der blev holdt lørdag den 10. oktober på Frivillig Center Aarhus.

Salih og en af deltagerne i infocaféen.

Jan Tinge, logopæd og Ph.d., holdt foredrag om ”selvværd og stammen”, og Jens Høj Jørgensen, ambassadør i Stammeforeningen, holdt et oplæg om sit liv med stammen, og hvordan han har opnået selvværd og selvtillid.

Jeg (red.) havde Jan Tinge som underviser i Kolding i årene 1983-85, og syntes, at det kunne være rigtig hyggeligt at mødes med Jan, som jeg har så mange gode minder om.

 

Salih fortæller om infocaféen

– Jeg kender Jan Tinge igennem Center for Hjælpemidler og Kommunikation (CHK), Sønderjylland, som jeg fik undervisning hos, da jeg i 2014 fik arbejde som bioanalytiker hos Blodprøver, Biokemi og Immunologi på Aabenraa Sygehus. Jeg er uddannet ved Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus. Efter at Jan Tinge gik på pension for tre år siden, har vi holdt kontakten ved lige. Da jeg planlagde infocaféen tilbage i foråret, vidste jeg derfor straks, at det var ham, jeg skulle hyre til opgaven. Især på baggrund af hans viden og mange års erfaring indenfor stammeområdet, som jeg stiftede bekendtskab med gennem min tid hos ham.

At Jan Tinge er blevet 73 år gammel er ikke noget problem. Han er stadig still going strong. Jan stammer ikke selv, men har et så godt sprogøre, at han uden problemer kan efterligne de forskellige måder, der stammes på. I dagens foredrag var det stammeres selvværd og selvtillid, der var fokus på. I FSD NYT november bliver der en artikel om Jan Tinges mange år som talepædagog i Danmark og om hans foredrag om selvværd / selvtillid. Jan Tinge kommer oprindelig fra Holland har boet i Danmark over 45 år.

Jeg havde ikke mødt Jens Høj Jørgensen før, og jeg kontaktede ham på baggrund af et kort videoklip fra udsendelsen i “Go’ Morgen Danmark”, som han deltog i. Medvirkende til valget af Jens var også den profilbeskrivelse, som er på ambassadørgruppen på Stammeforeningens hjemmeside – www.fsd.dk. Jeg har selv været ambassadør i sin tid og tænkte straks på én, der kunne fortælle om sit liv og egne erfaringer. Jens´ personlige historie lød spændende, eftersom han som et ungt menneske er nået dertil i livet, hvor stammen ikke bestemmer over ham, men hvor det tværtimod er ham, der styrer sin stammen. Samtidig kan den selvtillid og det selvværd han udviser, være til stor inspiration for mange – især for de unge. For det er vigtige parametre for en stammer, særligt med alle de udfordringer man ofte har på sin vej. Endelig valgte jeg Jens, da jeg ønskede, at der ikke udelukkende skulle være et fagligt input fra en talepædagog/logopæd, for det kunne straks udvikle sig til en form for undervisning/kursus. Der også skulle være plads til, at man fik noget med fra det virkelige liv, som alle stammere kunne nikke genkendende til. Det er vigtigt med succeshistorier, og at få at vide, at der altid er håb, fortæller Salih.

Jens Høj Jørgensen, ambassadør i Stammeforeningen holdt et spændende oplæg om sit liv med stammen. Du kan læse mere om foredraget og om Jens ved at klikke her på billedet

 

Der må gerne ske mere i Stammeforeningen

– I Aarhus Lokalafdeling har vi tit haft stor succes, når vi har afholdt temadage/infocaféer. Vi har blandt meget andet arrangeret McGuire-foredrag. Dette seneste arrangement med emnet “Selvværd og Stammen” har også haft stort fremmøde. Stammen og dens følger er noget, der altid har interesse. Efterspørgslen er der, hvilket jeg har bemærket ud fra de opslag og efterfølgende kommentar, der har været, når emner i forbindelse med stammen er blevet bragt på banen på Stammeforeningens Facebook-gruppe.

Stammeforeningen kunne f.eks. stå for at arrangere en række infocaféer/foredrag/temadage o. lign. på landsplan eller hos de forskellige lokalafdelinger. Det har foreningen i tidernes morgen gjort, og det havde den stor succes med, senest i 00’erne. Landsforeningen har i forvejen et bredt netværk af talepædagoger/logopæder og andre fagfolk, som man kan trække på, så muligheden for, at der kommer noget godt ud af det, er bestemt til stede. At man har et sådant netværk, bør resultere i gode ting. Noget som Marc Egede bl.a. på Stammeforeningens Facebookside den 20. juni 2020 har luftet tanken om. (se note)

 

Liv i lokalområderne

Ved at fordele aktiviteterne til forskellige landsdele/lokalafdelinger, vil foreningen samtidig medvirke til, at der kommer liv i lokalområderne – og ikke mindst i lokalafdelingerne. Stammeforeningen har haft en inaktiv periode, og det har smittet af på lokalafdelingerne. Hvis Stammeforeningen kunne sætte skub i tingene, vil det give en dominoeffekt. Det var netop det, der i sin tid satte skub i lokalafdelingen i Aarhus, som siden har været i god i gænge.

Nogle af deltagerne i infocaféen.

Det vigtige er, at medlemmer i aktivitetsudvalget i Stammeforeningen tager initiativet. En tovholder er vigtig at ha’, så der bliver fulgt op på de aftaler, som man indgår. Jeg er overbevist om, at lokalafdelingerne og deres kontaktpersoner vil være behjælpelige med de praktiske ting i det område, hvor aktiviteterne skal afholdes. I lokalafdelingen i Aarhus er vi altid klar til at hjælpe i tilfælde af, at der bliver afholdt et arrangement.

Jeg har hørt og læst i sidste årsberetning fra generalforsamlingen, at Stammeforeningen er udfordret økonomisk – især fra 2022, hvor tilskuddet fra DH reduceres, og at man af den grund har udvist forsigtighed mht. udgifter til aktiviteter mv. Her tænker jeg på, om det af den grund vil spolere mulige arrangementer på landsplan. Det skal lige siges, at den type arrangementer ikke nødvendigvis behøver at være kostbare, lyder det fra Salih Coskun.

 

Lidt om Salih Coskun

Salih er som nævnt 38 år, er uddannet ved Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus og arbejder som bioanalytiker hos Blodprøver, Biokemi og Immunologi på Aabenraa Sygehus. Han har boet i Aabenraa siden 2014.

Salih er født og opvokset i Aarhus og har tyrkisk baggrund. Hans far kom til Danmark i 1973 og boede i Aarhus indtil han var 28 år, hvorefter han flyttede til Haderslev, hvor han fik sit første arbejde.

Salih har stammet fra 3 års-alderen – siden han begyndte at tale.

Salihs stammen består af blokeringer, af og til bruger han synonymer og tricks. Det betyder dog ikke, at det er sådan hele tiden. Det afhænger af situationen. Han har nogle dage, hvor han stammer mere end andre. Ligesom der er dage og momenter, hvor talen flyder.

Ved infocaféen fortæller Salih, at han i dag har en af sine dårlige dage, hvor han samtidig var noget spændt forud for arrangementet. Han er ikke vant til at stå i centrum og følte, at det var som at gå til eksamen. Det er ikke første gang, Salih står på en scene, det har han har prøvet tidligere ved lignende aktiviteter i lokalafdelingen, men det er efterhånden en del år siden.

Salih fortæller, at han første gang fik taleundervisning i 1. klasse, da han var ca. 6-7 år gammel. Siden da har han gået hos forskellige talepædagoger. I ungdomstiden gik han til undervisning i grupper på Taleinstituttet i Aarhus ad flere omgange.

Da han kom ud på arbejdsmarkedet og flyttede til Sønderjylland, fik han i en årrække undervisning på Center for Hjælpemidler og Kommunikation (CHK), Sønderjylland.

Salih har også en lillebror, der stammer, og hans far har stammet i sine unge dage, men gør det ikke længere.

Salihs fritidsinteresser er bl.a. sport, hvor han løber og styrketræner, han går til musikundervisning, hvor han spiller violin, og han læser en del litteratur, især skønlitteratur, krimier og historiske romaner.

 

Note

Marcs indlæg:

Efter DAVS’ lukning er det, efter min mening, FSD’s formål at tale stammernes sag, altså være på stammernes side og kæmpe for bedre stammeundervisning i Danmark. Det betyder ikke, FSD skal fremhæve bestemte behandlingsformer, men foreningen skal snarere sikre, at undervisningen ikke nedgraderes til at bestå i rådgivning, som det skete med fonologiske vanskeligheder i mange kommuner for en del år tilbage. Det er desværre ikke nogen ubegrundet frygt. Stammeområdet er et lille, men komplekst område og talepædagogerne gør hvad de kan, ud fra de resurser de har til rådighed.

Det bliver bare så ukonkret, hvis vi kun gør det til et politisk spørgsmål, så hvordan kan FSD støtte forældre og stammere bedst muligt?

Jens H J

Stammen er ikke nogen begrænsning for Jens 

 

Som konkurrencesportsmand er Jens vant til, at der skal kæmpes for at nå et mål

Tekst og foto:  Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.                                    18. oktober 2020

Jens Høj Jørgensen, 24 år, virker som ambassadør i Stammeforeningen, og Lokalafdelingen i Aarhus havde i forbindelse med sin infocafé den 10. oktober aftalt med ham, at han kom forbi for at fortælle om sit liv med stammen.

Det var en god oplevelse at høre Jens ved Infocaféen i Aahus den 10. oktober. Foto: Erling Jensen.

– Jeg har altid været glad for at cykle og svømme og har også prøvet triatlon, der er en sportsgren, hvor der virkelig skal kæmpes, og man skal have en stærk vilje for at kunne gennemføre den. Det er egenskaber, som har paralleller til den undervisning, som vi får på stammekurserne, hvor det kræver en stor indsats at træne de forskellige teknikker m.m., som talepædagogen viser os.

Som barn var jeg genert og stammede en del, så det var svært fro mig at skabe nye venskaber, men nu, i mit voksne liv gør det ingen forskel, om jeg stammer eller ej, fortæller Jens.

Infocaféen i Aarhus den 10. oktober

Ved infocaféen i Aarhus oplevede tilhørerne, at Jens ikke har problemer med at stå og tale foran en gruppe mennesker. Han er udadvendt og lader sig ikke genere af, at der i hans tale kan komme mindre blokeringer og tics. Han taler blot videre. Det er tydeligt, at han har stor selvtillid og det nødvendige selvværd, og det virker positivt på tilhørerne.

Jens fortæller, at det var den tidligere formand, Ole Kring Tannert, der for fire år siden, i forbindelse med et arrangement, motiverede ham til at virke som ambassadør for Stammeforeningen. Det er frivilligt at være ambassadør, og det er ifølge Jens meget forskelligt, hvor ofte han er ude som ambassadør. Det kommer an på, hvor mange der spørger, og hvordan det passer ind i hans øvrige planer.

Jeg har hjulpet studerende på SDU, både i logopædi og i velfærdsteknologi, med projekter og viden om stammen. Jeg har været ude til forældre- og infomøder i adskillige kommuner, f.eks. Vejle, Frederiksberg, Struer og Gentofte, og jeg har været med til foreningsmøder i Aarhus og været til ungdomsmøder et par steder.

Der er ikke tæt kontakt mellem Stammeforeningens ambassadører, men jeg har samarbejdet med Dorthe Krogh, en af de andre ambassadører.

Jeg får en masse ud af at virke som ambassadør. Det er mit håb, at dem, som jeg holder foredrag for, også får noget ud af det, og at jeg på den måde kan være med til at hjælpe andre i deres hverdag. Det giver mig meget at kunne være med til at hjælpe andre i deres kamp med deres udfordringer.

De foredrag, jeg har holdt som ambassadør, har medført, at jeg er blevet bedre til at stå og tale foran mennesker. Jeg synes, at det er sjovt at holde foredrag, og jeg kan godt lide at tale foran andre mennesker, og det vil kun være godt, hvis andre stammere også kan blive motiveret til at tale med andre mennesker, lyder det fra Jens.

Om Jens Høj Jørgensen

Jens er 24 år og er opvokset i Nyborg, nu bor han i Odense. Han har været medlem af Stammeforeningen siden han var 18 år.  

Jens er enebarn. Hans far stammer lidt og hans fars ene bror stammer også. Jens har stammet lige siden han begyndte at tale, så han har aldrig prøvet andet.

Som barn havde Jens mange blokeringer og en meget hård stammen. Til tider var der også lidt tics. Han bruger stadig tics og hjælpelyde, men dog er ikke så meget som før.

Jens fortæller, at det i skolen ikke altid var sjovt med oplæsninger, men i de større klasser og på efterskolen kunne han godt lide at fremlægge. Det ligger nok i min natur at stå og tale for andre mennesker, som Jens udtrykker det. Klassen har altid haft et afslappet forhold til, at Jens stammede. Der var altid en god dialog med lærerne og de andre i klassen. Det var en god klasse, som Jens understreger.

Jens er udlært elektriker, og stammen har ikke haft indflydelse på hans valg af uddannelse.

Lige fra Jens har kunne tale, har han haft kontakt til en talepædagog. Som han siger: Jeg været inde i systemet. Han holdt op med taleundervisningen, da han var 22 år, fordi ungdomsgruppen, som han gik i, blev splittet op, så det var naturligt for ham at stoppe.

På Infocaféen i Aarhus blev det berørt, at det blev betydeligt sværere at få hjælp efter kommunalreformen i 2007, da amterne blev opløst, og stammeundervisningen overgik til kommunerne. Jens fortæller, at han boede i Nyborg, men undervisningen foregik udelukkende på Taleinstituttet i Odense, så det er hans opfattelse, at der var et godt samarbejde mellem Nyborg og Odense. Jens synes, at forældrene havde en god kontakt til Taleinstituttet.

Jens er en ivrig cykelrytter. Det er en sport, der kræver stor vilje og målbevidsthed. Egenskaber som han også kan bruge i arbejdet og udviklingen af sin stammen. Foto: Arkivbillede.

Stig

Et venligt puf hjalp Stig til at springe ud fra 5-metervippen

 

Ved et Ungdomstræf i Kolding for syv år siden var holdet en tur i svømmehallen, og selv om Stig Holstein Bach havde højdeskræk, gik han op på 5-metervippen. Et venligt puf fra en af lederne hjalp ham til at springe. Springet gik så godt, at Stig fik blod på tanden til mere. Men næste udspring gik galt…

 

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.                                 21. september 2020

 

Stig, 30 år, har i lang tid været meget aktiv i Stammeforeningen. Han har deltaget i Ungdomstræffet syv gange. Ungdomstræf er en af Stammeforeningens aktiviteter for 18-25-årige unge. På et ungdomstræf sker der altid sjove ting, bl.a. en tur i svømmehallen.

Stig Holstein Bach

– Ved træffet i Kolding for syv år siden var vi i Fredericia Svømmehal, hvor jeg havde vovet at gå op på 5-metervippen, selv om jeg har højdeskræk, jeg stod der og kunne ikke tage mig sammen til at springe, så jeg skulle have et venligt puf af Jens, en af lederne, for at springe i vandet. Og det gik da også helt udmærket, så jeg var hurtig oppe på vippen igen, hvor to piger hjalp med at puffe. Men det gik det galt, sikkert fordi jeg ramte vandet lidt skævt, så der kom et vandtryk, der gjorde, at min venstre trommehinde sprang. Jeg kunne svømme sidelæns og fik hjælp til at komme op af vandet, for det blødte ud af ørerne. Det holdt dog hurtigt op at bløde, så vi syntes ikke, at det var nødvendigt, at jeg kom på skadestuen, men da jeg kom hjem, måtte jeg ringe til vagtlægen, der straks gav mig en akut tid hos ørelægen.

At Stig er en sej fyr viser sig ved, at uheldet med den sprængte trommehinde ikke har medført, at han er holdt med at komme på Træf. Uheldet gav ingen varige gener med hørelsen, så Stig har taget det som en oplevelse, og han ville ikke undvære at være med på Stammeforeningens træf. Bl.a. har han deltaget i Bornholmertræffet fire gange, hvor han i år for første gang var medarrangør.

De mange behandlinger hos ørelægen

Vera, Stigs mor, fortæller, at Stig blev født med en ganespalte kun i den bløde gane, og at han blev opereret, da han var 22 måneder. Frem til 11-årsalderen var det dog nødvendigt for Stig at få ørelægen til at sætte dræn i ørerne. 89 gange var han til behandling, heraf 9 gange i narkose. Og det var vel at mærke ikke blot de grønne dræn (der anvendes ved mindre dræn), men det var de blå dræn, som er nødvendige, når der er meget, der skal drænes.

Aktiviteter i barndommen

Allerede da Stig gik i Børnehaveklassen, tog hans familie, der bor i Odder, kontakt til Taleinstituttet i Aarhus. Moderen, Vera, fortæller, at Taleinstituttet bl.a.  arrangerede ture til Samsø Campingplads og ture til Rønbjerg Feriecenter. Stammeforeningen arrangerede flere lokale aktiviteter, bl.a. ture til Ree Park på Djursland. Jo – Stig og familien har haft mange gode oplevelser, og det har været helt naturligt at være medlem af Stammeforeningen, fortæller Vera.

Stammen i folkeskolen

Vera fortæller, at Stig som barn ikke selv havde registreret, at han stammede, men hans mormor konfronterede ham med stammen, bl.a. fordi hun ikke forstod, at hun skulle lade Stig tale færdig. I stedet afbrød hun ham og sagde de ord, som hun troede, at Stig var i gang med at sige.

Fra han gik i børnehaveklassen, fik Stig hjælp af Taleinstituttet i Aarhus. – Vi var flere gange på taleinstituttet, der havde en villa med udsigt ud over Aarhus Bugt, fortæller Vera, som mindes at børnene legede med pædagoger, og bagefter skulle hun vurdere sammen med pædagogerne. Der var også et lille hus ved Taleinstituttet, hvor børnene kunne lege.

Stig gik først i den lokale skole i Hjørting, hvor det dog var meget uheldigt, at læreren, en ældre dame, ikke havde den nødvendige ro og tålmodighed til at have Stig i klassen. Derfor blev det nødvendigt, at Stig omkring 3. klasse skiftede til Skovbakkeskolen i Odder. Vera fortæller, at Stig blev hentet i en lille minibus.

Stigs uddannelse

Da Stig skulle vælge uddannelse, var han meget i tvivl. Vera, moderen, foreslog ham at blive elektriker, og han startede på teknisk skole, men det blev noget af en mundfuld. Det tekniske sprog duede ikke, så Stig stoppede hurtigt på skolen. Han kom herefter på produktionsskole i nogen tid, og han fik hjælp til at komme til at arbejde i den lokale økologiske have og fik en læreplads i Botanisk Have i Aarhus. Det blev en god tid for Stig.

Stig kom på Beder Gartnerskole og fik et godt job hos en anlægsgartner, i dag arbejder Stig som brolægger. Han har ikke noget problem med sin stammen. Hvis jeg kan mærke, at jeg vil stamme, begynder jeg gerne forfra, og så går det helt udmærket, fortæller Stig.

Stig arbejder som brolægger.

At han har for vane at finde andre ord (synonymer) har udviklet en ting, som både moderen og den et år yngre lillesøster Tina oplever som noget sjovt. Det hænder nemlig, at sms’er fra Stig er ganske svære at forstå. Vanen med at finde andre ord gør nemlig, at sms´en er fyldt med andre ord, end han egentlig havde tænkt, og så bliver det undertiden til en noget kryptisk sms. Stig er også lidt ordblind, hvilket også kan give udfordringer, når der skal sendes mails eller sms´er.

Mens søsteren stadig bor hjemme hos Vera, er Stig flyttet hjemmefra, men dog kun i en bolig lige over for moderen, så de har stadig tæt kontakt. Stig kommer tit på besøg hos moderen, når han får fri fra arbejde. Der er altid liv i huset hos Vera. Der har altid været mange i huset, og nu er der også plads til Tinas hund, som Vera også gerne går ture med.

Det sociale liv

Vera fortæller: – Jeg har to hold veninder, som jeg spiller kort med cirka en gang om måneden, vi har nok spillet sammen i 25 år. Vi spiser også sammen, og vi tager i sommerhus en gang om året. Stig har altid fået at vide, at hvis man har gode venner, skal man holde på dem. Han har lavet en pokerklub sammen med seks gode kammerater. De indbetaler et lille beløb hver gang – beløbet deles i to – et til at spille om og et til turkassen. Sidste år var de på Munkebjerg kasino og i år på sejltur til Samsø. De spiser også sammen og laver mad til hinanden – cirka en gang om måneden. Jo – de er rigtig gode til at hjælpe hinanden med hus, have og alt.

Stig er aktiv i Stammeforeningen

Stig blev på generalforsamlingen i august indvalgt i Stammeforeningens bestyrelse, og som nævnt er han også medarrangør af Bornholmertræffet.
– Jeg har været medlem af Stammeforeningen lige fra jeg var lille, så det er helt naturligt, at jeg gerne vil være med til at hjælpe andre, der stammer. Stammeforeningen har stor betydning, og det er vigtigt, at vi gør en indsats for at gøre os synlige, fortæller Stig Holstein Bach.

Det kan være farligt at være anlægsgartner

Tina Jørgensen

Tina er ikke mere bange for at tale i telefon

 

Tina Jørgensen, 44 år, og datteren Sofie, 13 år, bor i Haderslev. De stammer begge og har haft stor glæde af samarbejdet med logopæd Marc Egede, der arbejder som logopæd ved Tale-Høre-Syn ved Center for Specialundervisning og Kommunikation i Haderslev kommune. Tina fortæller om sit og Sofies liv med stammen

 

Redigeret af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.                 21. september 2020

 

-Vi startede hos Marc Egede for ca. fire måneder siden. Pga. COVID-19 er det foregået over Skype. Skype. Sammen med Marc mødtes jeg fire gange og syv gange, hvor både min exmand og Sofie  også var til stede. Med 2-4 ugers mellemrum over Skype.

Sofie bor skiftevis hos mig og sin far, så derfor har samtalerne både foregået med Sofie og mig og  Sofie og far og Sofie alene. Her har Sofies PPR-talepædagog logget sig på undervisningen, når hun har haft mulighed for det. Det har været let og fleksibilitet, så det er lykkes os at styrke samarbejdet omkring Sofie.

Tina med datteren Sofie

Min datter har siden børnehaveklassen gennem skolen fået undervisning i stammen. Der har været et par skift hos stammelærerne, og der er nogle gange gået lang tid mellem undervisningen / samtalerne. Desværre har vi ikke kunnet opleve at kunne høre den helt store forskel på Sofies stammen, så i 6. klasse skrev jeg en mail til kommunen for at høre, om de kunne hjælpe mere, da jeg havde en ked og trist datter pga. stammen. Det var på den måde, at jeg kom i kontakt med Marc Egede.

Hos Marc har både Sofie og jeg lært nogle fantastisk gode teknikker. Dem tænker Sofie over hver dag og arbejder med dem. Overordnet er vejrtrækningen en central del af talekontrollen fordi, den bruges til at regulere spændingsniveauet i kroppen og styre stemme og tale. Ifølge Marc plejer det at være relativt let at opnå i undervisningssituationen. Teknik kan sjældent stå alene, så derfor arbejdedes der også med tanker, følelser og adfærd i forhold til stammen, så folk tør bruge teknikkerne offentligt.

En del af stammebehandlingen handler om en personlig holdningsændring, hvor Sofie og jeg fik taget selvkontrollen og selvtilliden tilbage, så stammen stopper med at tage små bidder af vores selvtillid. Dvs. man går fra en stammepersonlighed til, hvordan man vil være, hvis man ikke stammede. Når det er lykkes, føler det ikke længere så slemt at stamme. Man tør stamme eller bruge teknik med oprejst pande og selvtillid. Det er primært, at det er her, Sofie har flyttet sig rigtig meget. Marc har forklaret, at det generelt er svært for teenagere at bruge teknik offentligt, fordi de let føler skam, hvis de skiller sig ud fra gruppen. Det er fordi teknik ikke handler om at skjule sin stammen, men at styre sin tale, og hvis begge punkter ikke er opfyldt, så vælger mange teenagere at stamme på deres gamle måde. Det er rigtig ærgerligt, da de på sigt vil få begge punkter opfyldt.

Som følge af undervisningen og samtalerne med Marc virker Sofie mere sikker. Hun er lige startet i 7. klasse på en ny skole, da den gamle skole kun går til og med 6. klasse. Da hun skulle begynde på den nye skole, var Marc med og forklarede lærerne og talepædagogen, som Sofie skulle have hjælp af, hvad vi havde arbejdet med og hvordan.

På mødet på skolen deltog Sofie, jeg og PPR-talepædagogen, samt to lærere fra skolen. Sofie demonstrerede rigtig flot (ved Marcs hjælp), hvordan hun styrer sin tale med teknik. Det var vigtigt for Sofie, så hun får mere mod til at bruge teknikken i skolen, og så lærerne bedre kan støtte hende. Lærerne var meget positive og vil gøre alt for bakke op omkring Sofies stammen. Sofies klasselærer havde en øget interesse for stammen, da hendes mand stammer, så hun har stammen tæt inden på livet.

Det gjorde det hele meget nemmere, at Marc var med, og det føltes meget dejligt.

Marc har fortalt, at PPR og THS i Haderslev har et godt og tæt samarbejde, hvor PPR henvender sig, ved svære sager, hvor de ønsker sparring. Undervisningen foregår primært sammen med PPR talepædagogen, så de kan fortsætte undervisningen (efter kort tid). Samarbejdet giver et godt flow mellem børne- og voksenområdet i Haderslev Kommune.

 

Sofies stammen

Det er blokeringer, som Sofie har problemer med. Hun taler hurtigt og vil gerne sige en masse ting, men så er det, at hun blokerer. Hendes vejrtrækning sad næsten kun oppe i halsen. Hos Marc lærer Sofie og jeg at trække vejret helt ned i maven. Holde en hånd på maven, så man kan mærke den. Og så også åbne op i halsen samtidig. Så kommer ordene meget lettere ud. Og vi kan tale højere og kan have øjenkontakt, når vi taler. Vi bestemmer, hvornår vi taler, og herved kan vi modstå et tidspres.

Sofie har altid haft rigtig svært ved at skulle læse højt i klassen og specielt at fremlægge. Hun bliver enormt nervøs, får ondt i maven og en klump i halsen. Og hun har oplevet at græde og måtte gå ud.

På Sofies gamle skole var der nogle gange et par af drengene, der drillede hende med stammen, men lærerne var heldigvis opmærksomme på dette og fortalte drengene, at det ikke var ok og acceptabelt.

 

Om mig selv

Da jeg var helt lille, stammede jeg næsten ikke. Det begyndte jeg først med i børnehaveklassen, hvor de andre børn ikke ville lege med mig, fordi jeg stammede. Det fortsatte til og med 6. klasse, men i 7. klasse kom der heldigvis et par piger, som respekterede mig som den, jeg var.

Tina Jørgensen

Allerede fra skolestarten var jeg meget stille og ville helst sidde bagerst i klassen. Jeg rakte aldrig hånden op, for jeg var så bange for at stamme og for at de andre ville grine, hvad mine forældre også altid fik at vide til skolesamtalerne.

Ofte vidste jeg godt svaret, når læreren spurgte om noget, men hånden kom ikke op. Og ved højtlæsning, og især fremlæggelser, havde jeg det virkelig dårligt. Når vi fik en opgave, hvor der skulle laves fremlæggelse, fik jeg ondt i maven og klump i halsen. Håbede jeg var syg den dag, jeg skulle fremlægge opgaven.

Min stammen består også i blokeringer ligesom Sofies. Og jeg finder ind imellem andre ord end dem, som jeg egentlig ville sige.

Min drøm var at blive tandklinikassistent, og som 18-årig fik jeg læreplads hos en tandlæge. Jeg var så glad. Men pga. min stammen turde jeg ikke tage telefonen og gik helst langt væk fra den. Det resulterede desværre i, at jeg blev fyret efter de tre måneders prøvetid. Jeg var helt knust.

I stedet uddannede jeg mig til køkkenassistent. Her var der ingen telefon.

Jeg prøvede så nogle år senere igen at blive tandklinikassistent. Det lykkedes, og i 2001 blev jeg færdiguddannet. Tandklinikken, hvor jeg var ansat, havde en fast assistent ved telefonen, så det var begrænset, hvor meget jeg skulle tage telefonen eller ringe op. Nogle gange var jeg dog nødt til at tage telefonen, og jeg har været ude for, at personen i den anden ende af røret grinede ad mig.

Jeg stoppede med at arbejde som klinikassistent i 2010 pga. personlige udfordringer og var sygemeldt i nogle år derefter. For tre år siden blev jeg ansat i et flexjob, hvor der ikke er telefoner, som jeg skal forholde mig til. Jeg er meget, meget glad for min arbejdsplads, den er det bedste sted, jeg har været.

 

Ikke mere bange for telefonen

Da jeg boede hjemme hos mine forældre, fik jeg altid overtalt min mor til at ringe for mig. Min far stammer også lidt, og han ville heller ikke ringe, da han var bange for at komme til at stamme. Det er derfor stadigvæk min mor, der ofte gør det, men han lader sig ellers ikke påvirke af det. Han er også som jeg, en stille person.

Efter at jeg startede hos Marc, er jeg ikke mere bange for at tale i telefon. Nu kan jeg tage telefonen, og jeg kan ringe op. Jeg bruger dagligt mine teknikker. De fungerer så fint for mig. De er simple og nemme, og de virker. Teknikkerne som jeg bruger daglig er vejrtrækning, at trække vejret dybt og at sige ordene, og faktisk opdager folk det ikke. En del har sagt de slet ikke kan høre jeg er stammer. Men vejrtrækning betyder alt for mig.

Jeg er kommet “ud af min skal”. Troede ellers aldrig, at jeg ville komme dertil, så det er befriende. Mit selvværd er blevet godt, og jeg kan blande mig lidt i samtaler, og jeg taler højere nu. Jeg føler, at jeg bliver hørt.

 

Fritiden

Sofie spiller fodbold, og det elsker hun. Det har heldigvis ikke begrænset hende, at hun stammer.  De fleste fra holdet ved, at hun er stammer.

Selv holder jeg meget af at gå ture og går med hund for en veninde nogle gange om ugen. Så kommer både den og jeg ud. Det er skønt.

Sofie og jeg øver stadig teknikker. Og hvis den ene glemmer at gøre det, så minder den anden på en god måde om det. Så det er fantastisk.

Jeg er stolt af min datter (og mig selv) over, at vi er nået hertil. Og vi er Marc dybt taknemmelige.

Marc Egede

Sidse

Arbejder som kirkesanger i Thorning Kirke og er forsanger i et band

 

Sidse Tind Ahrenfeldt, 23 år har stammet lige så længe, at hun kan huske, men det har ikke været en hindring for at klare sig.

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen

Næsten hver søndag arbejder Sidse som kirkesanger og korleder i Thorning Kirke, hvor det også er hendes arbejde at læse indgangsbønnen og udgangsbønnen ved gudstjenesterne. Det har ikke haft nogen betydning, at hun stammer, da det er en del af arbejdet i kirken, at der på vegne af menigheden skal bedes. Hun har herved ikke blokeringer eller laver forlængelser, som ellers kan give hende en del udfordringer.

– Jeg har arbejdet som kirkesanger i fire år. Kommer fra en kristen familie og har altid været glad for at synge og er fortrolig med salmerne, så det har på alle måder været godt at arbejde som kirkesanger.

Sangen fylder bestemt meget i Sidses liv. Ud over arbejdet som kirkesanger er hun forsanger i et band, der bl.a. underholder ved bryllupper, sølvbryllupper etc. Ind i mellem skal hun præsentere de forskellige sange, der heller ikke giver problemer med stammen.

Sidse holder meget af at være kirkesanger i Thorning Kirke

– Faktisk har der været stor forskel på, hvor meget jeg har stammet. I nogle perioder glemte jeg som barn helt, at den var der, men specielt ved fremlæggelser på fremmed sprog, kunne der være store problemer. Jeg prøvede at udskifte talen med andre ord, der kunne give mig helt ondt i hovedet. Det har altid været nemmere på dansk, og jeg har da også planer om, at jeg skal have linjefag i dansk og musik, når jeg i år starter på lærerseminariet,

Når det er sagt, har det svinget meget igennem årene, hvor synlig min stammen har været, og tilmed hvor meget den har fyldt for mig mentalt. Når den fylder meget mentalt, medfører det desværre, at jeg kan ryge ind i en ond cirkel, hvor den så bare får lov at fylde endnu mere – fordi jeg frygter den og tænker på den, fortæller Sidse.

– Jeg har lige været inde i periode, hvor jeg har haft det skidt, og er det nok lidt stadigvæk. Aldrig før har jeg stammet så meget før i mit liv. Så jeg gætter selv på, at det mentale spiller væsentligt ind igen, fordi jeg formentlig står lidt på tærsklen til at træde ud i noget nyt og finde mig selv på ny. Jeg kunne gå en hel dag og lade være med at tale, bare fordi jeg vidste, hvor hård en kamp det ville være at forsøge. Jeg frygtede for min fremtid, mine muligheder, mit velbefindende, mine sociale kompetencer osv. Det var virkelig hårdt.

Jeg kontaktede IKH (Institut for Kommunikation og Handicap – Aarhus) for at få hjælp af en logopæd igen (jeg har snakket med logopæder flere gange gennem årene), men så kom coronaen og lukkede landet ned, og min tid måtte udskydes flere måneder. Da jeg så endelig fik en tid, blev jeg uendelig glad. For jeg var SÅ klar til at arbejde med det og få det til at fylde mindre igen, så jeg kunne træde over tærsklen, uden min stammen skulle føre an på min vej.

Allerede den første gang jeg var der, foreslog min logopæd (Hannah Wibe Nielsen), at jeg skulle snakke med en psykolog, der også er tilknyttet instituttet. Og hele den kombination – at snakke med en psykolog og med Hannah – har virkelig sat noget godt i gang hos mig. Godt nok skal jeg kæmpe for det. Arbejde hårdt og intenst. Miste fodfæstet. Og prøve igen. Men jeg er på vej.

Marts, april og maj var det bare slemt med stammen. Der har været samtaler med Hannah og psykologen hver fjortende dag. Det er mest samtaler, men jeg træner også teknikker sammen med Hannah.

Sidse kan lide at lave koncerter

Musikken hjælper

– Jeg er musiker, og har altid skrevet mange sange. Det har altid faldet mig mere end naturligt at skrive sange om de ting, som bragte større følelser i kog. Jeg har lidt en ting med at gå og skrive noter til sange, mens jeg “er i” en svær tid eller går med noget i tankerne, der fylder. Når jeg så er kommet lidt længere i min proces i det emne, dukker sangen pludselig op. Den får liv, den får et håb, som den ikke ville have fået, hvis jeg skrev den, da jeg “var i det”, og den vil mig noget godt.

Her for et par måneder siden var det som sagt virkelig slemt med min stammen. Den fyldte alt i mit hoved, og den gjorde mig deprimeret og ked af det. Jeg kunne gå en hel dag og lade være med at tale, bare fordi jeg vidste, hvor hård en kamp det ville være at forsøge. Det var virkelig hårdt – og her skrev jeg de første noter.

Og så kom sangen pludselig. Den hedder “Uden Ord”, og da jeg spillede den for Hannah, snakkede vi om, at den muligvis kunne give et eller andet til andre også. En hjælp eller forståelse – for enten andre stammere eller for pårørende. Hun opfordrede mig bl.a. til at kontakte Stammeforeningen.

Min egen mor fortalte mig, da jeg spillede den for hende, at hun blev overrasket og ramt. Fordi hun egentlig troede, hun vidste rigtig meget om, hvordan jeg havde det med min stammen, og hvordan det var at stamme. Men da hun hørte den, fik hun en helt anden fornemmelse af det, og det ramte hende. Hun sagde, at hvis hun eksempelvis havde hørt sådan en sang på et forældrekursus til stammere, ville hun forstå meget mere.

Hos mig opstod der bare et pludseligt, og måske naivt håb om at kunne hjælpe andre med sangen og derfor vil jeg gerne dele den med andre, hvis der er nogen, der kan bruge den.

Link til sang: https://www.youtube.com/watch?v=bwtgNNT9hWY

Ud over at spille klaver og synge er Sidse vild med at strikke og være sammen med andre. Hun er meget social. Hun løber også gerne og løber tre gange i ugen.

 

Teksten til sangen:

Uden ord

 1. Som én af livets mange nuancer

lyser den op i skiftende farver.

Sommetider kun i skyggeform,

andre gange uendelig enorm.

 

2. Den vil altid være lige bag mig

med på min valgte vej.

Jeg ved, jeg evner talens kunst,

og at ord kan komme hele ud af min mund.

 

Men når

hvert et ord er en lydløs kamp

blokerede luftveje og hjertebank

så ønskes en evig følgesvend et vist sted hen

men jeg kan kun prøve igen

 

3. Når den optræder i skyggeform,

er den nem at komme udenom.

Og mange gange ser du ikk’,

at den følger mig og bidrager sit.

 

4. Når mine ord ikke vil frem,

og tanker skriger i stilhedens larm,

og andre veje ender blindt,

ved jeg, hvad der skal til – selvom det ikke er nemt!

 

For når

hvert et ord er en lydløs kamp

blokerede luftveje og hjertebank

så ønskes en evig følgesvend et vist sted hen

men jeg kan kun prøve igen

Tekst og musik: Sidse Tind Ahrenfeldt, juni 2020

Sidse Tind Ahrenfeldt