The Stamma

The Stamma Campaign i Storbritannien

 

Af Hermann Christmann

Jane Powel er direktør i BSA, den britiske stammeforening. Hun fortalte i sit indlæg om en kampagne, som foreningen gennemfører med to formål: For det første at støtte flere af de mennesker i Storbritannien, der stammer, for det andet at uddanne offentligheden om stammen, hvilket der er et stort behov for.

Kampagnen skal fortælle, at stammen er en alvorlig ting, der skal tages alvorligt. I 2018 foretog BSA en undersøgelse med YouGov, der viste, at befolkningens viden om stammen er meget lille, og som regel er denne viden fejlagtig. Bl.a. mener 49% af befolkningen, at stammere er nervøst anlagte, og 33% mener, at stammere har indlæringsproblemer eller er udviklingshæmmede. 

Kampagnen er lavet i samarbejde med et kommunikationsbureau, den begynder i juli 2019 og løber over flere år. Kampagnen består i at annoncere på skærme ved busstoppesteder og i indkøbscentre over hele Storbritannien. Annoncerne indeholder fakta om stammen, der gerne skulle erstatte befolkningens fejlagtige viden om stammen. Personlige historier indgår også i annoncekampagnen.

BSA har ”fornyet” det britisk engelske ord for stammen, nemlig ”stammer”, der i nogle forbindelser, bl.a. på hjemmesiden, er ændret til ”stamma”. Kampagnen er bygget op på grundlag af denne fornyelse af ordet.

Et eksempel på kampagnen på en skærm på en banegård. Nogle af bogstaverne i ordene ”I STAMMER” (Jeg stammer) er strakt ud og giver derved plads til et budskab. Her er budskabet ”Please Don’t Finish My Sentences” (da: Du skal ikke gøre mine sætninger færdige) flettet ind i nogle af bogstaverne i ordet ”STAMMER”. Kilde: www.stamma.org

I løbet af kampagneperioden bliver der lavet undersøgelser for at konstatere, om annonceringen har effekt på befolkningens viden om stammen, kampagnen vil følge op på:

Befolkningens

  • opmærksomhed på BSA/STAMMA
  • viden om stammens årsager
  • opmærksomhed på passende adfærd i forbindelse med stammen
  • antal af supportere og nye medlemmer
  • brug af hjemmesiden, hotline og – senere – webchat
  • donationer, fundraising og engagement

 

Samtidig har BSA en telefonrådgivning, som man kan ringe til for at tale om et problem med stammen. Senere vil der blive mulighed for webchat.

Mere på https://stamma.org/ og https://stamma.org/news-features/our-new-stamma-campaign

Cluttering

Cluttering: A life-changing discovery

(Løbsk tale, en opdagelse, der ændrede mit liv)

Af Hermann Christmann

Rutger Wilhelm fra Holland, 43 år, og logopæd Manon Spruit, fortalte at Rutger levede over 25 år som ”stammer” fordi en logopæd i sin tid mente, at Rutger stammede. Stammebehandling virkede imidlertid ikke på Rutgers ”stammen”. For nogle år siden fandt en anden logopæd imidlertid ud af, at Rutger slet ikke stammede, men i stedet havde løbsk tale. Denne opdagelse gjorde, at Rutgers liv tog en afgørende vending, fordi han nu kunne få behandling for sin løbske tale. Manon gennemgik hovedprincipperne i løbsk tale, og hvordan man kan skelne mellem løbsk tale og stammen.

Senere på kongressen havde Manon og Rutger en session, hvor de afspillede en række lydklip, hvor tilhørerne skulle afgøre, om der var tale om stammen, løbsk tale, en blanding af stammen og løbsk tale, eller om det bare handlede om normal (men dog meget hurtig) tale. Det var ikke altid let.

Manon og Rutger. PowerPoint-projektoren var placeret, så foredragsholderne kom i søgelyset uden nødvendigvis at ville det

Rutger er ved at lave en hjemmeside, der gerne skulle gå i luften om ikke alt for lang tid: www.toofastforwords.org

Endnu er hjemmesiden ikke kommet i luften. Søgesvar (20. juli 2019), når man søger efter den på Google: https://toofastforwords.com/ Oops, not ready yet. We’re building on this one :)”

Mobile apps

Mobile Device Apps for Children Who Stutter

(Sjove apps i behandlingen/undervisningen af børn, der stammer)

Af Hermann Christmann

Indlægsholderen, Erik X. Raj, arbejder ud fra den filosofi, at det skal være sjovt for børn at gå til stammebehandling. “Hvor der er latter, er der læring”, som han sagde. Han er villig til at blive, hvad han kaldte en “clownician” (en sådan kunne i dansk oversættelse oversættes til en “klovnopæd” eller måske en ”klovnepædagog”), nemlig en logopæd, der er villig til at gøre sig selv til en nar for at få en relation til en elev, for på den måde at være med til at opbygge elevens kompetence i at arbejde med sin stammen.

Derpå præsenterede han forsamlingen for fem apps, som ikke direkte har med stammebehandling at gøre, men som kan være medvirke til dels at gøre stammebehandlingen morsom for barnet og dels – lidt efter lidt – at komme dybere ned i barnets tanker og følelser i forbindelse med stammen og kommunikation.

De fem apps er:

AlienFaced; EpicaHD; AgingBooth; AnimalFace og Insta Emoji

Og sådan ser de ud i virkeligheden, de fem apps

Erik Raj nævnte som eksempel, at en af hans 6-årige klienter, Mark, gerne vil flyve til Mars. Så kan logopæden tale med Mark om, hvordan marsboere mon ser ud. På appen AlienFaced kan både logopæden og Mark komme til at ligne marsmænd, og det kan de få meget morskab ud af. Fortsættelsen kan så være, at logopæden fortæller, at han blev lidt bange, da han så sig selv som marsmand. Måske fortæller Mark, at han også følte sig bange over at se sig selv som marsmand – hvorefter samtalen kan føres hen på, om der er andre ting, som logopæden og Mark ikke føler sig godt tilpas med, eller som de ikke er gode til.

Her ser vi nogle marsmænd, hvordan mon de taler?

Erik Raj fortalte tilsvarende eksempler, hvor man kunne bruge de andre fire apps.

Her er et eksempel med emoji-appen. Hos logopæden går det fint og barnet på 11 år har en smiley. Men, som vi ser til højre i billedet, udenfor er det straks værre, så der har barnet rædsels-emojien på. Så er der baggrund for en samtale om frygten for at stamme.

For mig var indlægget en positiv overraskelse, da jeg havde forventet at høre om egentlige stamme-apps på en mekanistisk og positivistisk måde. Men indlægget mindede mig om, at jeg i tidens løb har hørt og set logopæder bruge tøjdyr, haren og skildpadden, dukketeater, spil og den slags. Men nu fås de altså, helt i tidens ånd, som apps. Og der er mange flere apps derude, der blot venter på at blive brugt! Så gå du bare ud på Nettet og find de apps, som netop du kan bruge i din praksis!

Flere oplysninger på www.erikxraj.com

Verdensstammekongres

Kort beretning fra ISA-Verdensstammekongressen 2019 i Island

Af Hermann Christmann

Verdensstammekongressen finder sted hvert tredje år. I år fandt kongressen sted i Island i den lille by Hveragerdi, der ligger knap 50 km sydøst for hovedstaden Reykjavik. Hveragerdi er kendt som ”Jordskælvsbyen” og som ”Byen med de varme kilder”. De ca. 2.500 indbyggere oplever kun jordskælv en gang imellem, mens de varme kilder hel tiden damper op af jorden mange steder i byen. Byen har påfaldende mange gartnerier, der sikkert ikke ville være der uden kilderne.

Et køkken efter et jordskælv i 2008

Varme kilder i Hveragerdi

Varme kilder i Hveragerdi

Den Islandske stammeforening, Málbjörg, var vært, og mange aktive Málbjörg-medlemmer har i flere år gjort et stort arbejde for at arrangere kongressen. De 165 deltagere fra 30-40 lande oplevede da også en kongres, der forløb perfekt efter at være blevet åbnet af selveste den islandske præsident.

Kongressens tema var ”Embrace your stutter” – det kan nogenlunde oversættes til ”Omfavn din stammen”, logoet kan ses foroven.

Kongressens emner spændte vidt. Der var indlæg/diskussioner i kategorierne forskning; behandling; mennesker, der stammer – egne beretninger; ”Interaktiv” – dvs. diverse øvelser med f.eks. åndedrættet og stemmen; Filmforevisning.

Emnerne var stammen, løbsk tale, talecirkler, børns følelser om sig selv og stammen, børns holdninger til stammen, ophør af stammen, hjernescanning, medicinsk behandling af stammen, mindfulness, tilpasning af behandling til det enkelte menneske, LGBT og stammen, løbsk tale og stammen, inddragelse af familien, kvinder, der stammer, egne beretninger om tilværelsen med stammen, selvmåling af sin stammen og reaktioner, stammen som en eller mange funktionshindringer, accept. Vi oplevede også en stammende standupkomiker optræde.

Mange af indlæggene fandt sted samtidigt, og det var tit svært for mig at skulle vælge mellem tre eller fire spændende indlæg. Jeg havde på forhånd besluttet at skrive korte artikler om nogle af de indlæg, som jeg var med til, og bringer derfor en række små artikler fra kongressen her i FSD-NYT – artiklerne kan kendes på, at de bringes under kongressens logo ”Embrace your Stutter”.

Yderligere oplysninger:

www.iceland2019.com,

http://www.isastutter.org/what-we-do/world-congress,

En af kongresdeltagerne, Daniele Rossi fra Canada, havde til kongressen skrevet og tegnet sagaen om den stammende ræv Franky Bankyson og hans eventyr, da Franky i sit vikingeskib ankom til Island og lagde til ved Reykjavik, hvor Málbjörg opholder sig. Mere om Franky Banky og forfatteren her: www.stutteringiscool.com

På FaceBook kan man slå op på ”Iceland 2019” og bl.a. se billeder fra kongressen.

Næste verdensstammekongres (ISA) finder sted i Tel Aviv, Israel, i 2022. Tidspunktet er endnu ikke fastlagt.

Næste fælles verdenskongres (ISA, IFA og ICA) finder sted i Montreal i Canada fra 22. til 25. juli 2021.

Næste Nordiske Stammeseminar finder sted i Stockholm, Sverige, fra 4. til 6. september 2020

http://www.isastutter.org/what-we-do/world-congress,

https://www.theifa.org/ifa-congresses-2/2021-joint-world-congress/650-site-announced-jwc2021

http://www.stamning.se/verksamhet/internationellt/norden/nordiska2020.html

At hjælpe sit stammende barn

At hjælpe sit stammende barn

Af Hermann Christmann

Katarzyna Wesierska fra Polen og Mary Weidner fra USA beskæftigede sig med forældrene til børn, der stammer. Logopæder giver ofte forældrene gode råd om, hvad de skal gøre henholdsvis ikke gøre, i kommunikationen med deres barn.

Katarzyna stående og Mary siddende

Katarzyna stående og Mary siddende

Men Katarzyna og Mary stillede sig yderligere spørgsmålet: Hvilke ting opfatter forældrene selv som nyttige eller skadelige for deres børn? Får logopæderne det at vide, vil de dels kunne give en bedre behandling, dels ville det kaste lys på forældrenes erfaringer med stammen hos børn.

Et nyudviklet værktøj, måleskemaet PASS-P (Personal Appraisal of Support for Stuttering – Parent) blev derfor brugt til at lave en undersøgelse blandt polske og amerikanske forældre. Skemaet måler forældres opfattelse af hvad og hvem, der er understøttende for en god udvikling af deres barns stammen.

(Tilsvarende findes der udgaver af PASS-måleskemaet for voksne og børn, der stammer).

Det anvendte måleskema har 37 emner, der omfatter handlinger (f.eks. sige til et barn, at det skal tale langsomt), personer (f.eks. en lærer) og forældrenes erfaringer.

Der var ikke den store forskel på de polske og de amerikanske forældres svar, men dog var der forskel i rangordningen. F.eks. havde de polske forældre som de mest understøttende mennesker: 1. Logopæd; 2. forældre og 3. støttegruppe i den rækkefølge. De amerikanske forældre havde 1. Forældre; 2. logopæd og 3. støttegruppe. Begge forældregrupper placerede barnets klassekammerater som den dårligste støtte.

De to forskere konkluderer, at der er flere ligheder end forskelle i forældrenes erfaringer i de to lande. Undersøgelsen støtter, at forældrene bør tage del i stammebehandlingen. Endelig er der et behov for at oplyse barnets klassekammerater om stammen og om, hvordan man taler med jævnaldrende, der stammer.

For yderligere information, kontakt: m.e.weidner@gmail.com  Katarzyna.wesierska@us.edu.pl og www.ijp.us.edu.pl