Marius blev bidt af et fritidsjob med kundekontakt

Emil Bækdahl

Marius viser os, at stammen ikke behøver stå i vejen for at få et fritidsjob. Og det på trods af et afslag grundet netop stammen. 

Marius er 18 år og går i 2. g på Aarhus Katedralskole. Da han for et par år siden kom hjem fra et efterskoleophold, gik han – ligesom mange andre unge – på jagt efter et fritidsjob. Marius har tidligere arbejdet som omdeler og piccolo og har aldrig tænkt over, at stammen kunne volde udfordringer i forbindelse med jobsøgning. Derfor var hans tanker heller ikke på stammen, da han målrettet begyndte jobsøgningen hos McDonald’s. Kort tid efter at have afleveret sin ansøgning, blev han inviteret til en indledende samtale, som han oplevede gik godt.  

Marius ventede på svar fra arbejdergiveren i et stykke tid. Det kom bare aldrig, og gennem en omvej i sit netværk finder han ud af, at han var blevet sorteret fra på grund af sin stammen. 

“Jeg blev sur og ked af det,” siger Marius og fortæller videre, at han havde svært ved at forestille sig, hvordan han skulle finde et andet job. 

“På det tidspunkt vidste jeg, at McDonald’s manglede arbejdskraft, så jeg tænkte: Hvis de ikke vil have mig, hvem vil så?” 

Når Marius tænker tilbage, undrer han sig over, at han ikke bare havde fået et afslag. Faktisk søgte han en lignende stilling på en anden McDonald’s umiddelbart efter og fik et afslag på almindelig vis. 

Åbenhed og nysgerrighed

På trods af tankerne om, hvorvidt det ville være muligt at finde et job ovenpå afslaget, fortsætter Marius sin jobsøgning. Han ender med at komme til samtale i en biograf, hvor han oplever en åbenhed omkring stammen. 

“Efter samtalen trak min chef mig til side og spurgte lidt ind til min stammen,” fortæller Marius, der blev blandt andet spurgt om, hvorvidt han stammer mere eller mindre i forskellige situationer, og hvordan han vil have det med at udføre de opgaver, som arbejdet indebærer, i forhold til stammen. 

Marius var selvfølgelig interesseret i jobbet, men han lægger vægt på, at den nysgerrighed, som hans chef udviste, gjorde, at han følte sig tryg i biografen. Han endte med at få jobbet og fortæller, at han har været åben om sin stammen over for kollegaerne. Dem, han føler sig tættere knyttet til, har også spurgt ind til det, hvilket Marius er glad for. 

“Det betyder, at folk ikke går og opbygger deres egne fordomme om, hvad det vil sige at stamme.” 

Stort mod 

I sin kontakt med biografgæsterne har Marius hovedsageligt haft positive oplevelse vedrørende stammen. Han fortæller, at han “ikke har haft nogle direkte ubehagelige oplevelser,” selvom der undtagelsesvist er kommet enkelte upassende kommentarer. De gode oplevelser lader dog til at veje tungere end de negative hos Marius. Flere biografgæster har endda rettet direkte feedback til ham i bedømmelsen af deres oplevelse. Blandt andet har en gæst først og fremmest rost ham for god service, men også for “stort mod”. 

Marius fortæller også om, hvordan nogle gæster er kommet med uopfordrede, men naturligvis velmente råd til at kontrollere stammen. 

“På et tidspunkt ekspederede jeg en mand, der sagde, at jeg bare skulle ‘tænke ordene ud’,” siger Marius og smågriner lidt. Han tilføjer hurtigt: “Det var meget sødt.” 

Efter at have arbejdet i biografen i over et år, udløb Marius’ kontrakt i forbindelse med hans 18 års fødselsdag. Han er dog allerede på jagt efter et ny job, så jeg spørger, hvad han kunne tænke sig at arbejde med næste gang. 

“Helt klart noget med kundekontakt. Jeg blev bidt af at yde en service, da jeg arbejdede i biografen. Det vil jeg gerne gøre mere af.” 

Marius’ gå-på-mod er inspirerende, og jeg spørger ham, om han vil give et råd videre. Han er generøs og giver to. Det første er til andre unge jobsøgende, der stammer. 

“Bliv ved med at søge. Der er altså arbejdsgivere, der gerne vil ansætte unge, der stammer.” 

Der vil findes mennesker, der ikke har den rette forståelse af stammen og ser den som et problem i forbindelse med at udføre et bestemt stykke arbejde. Marius er et eksempel på, at det kan lykkedes at finde et job, selvom man bliver slået ud af kurs undervejs. 

Det andet råd er rettet mod dem, der sidder på den anden side af bordet til en jobsamtale: “Vær ikke nervøs for at spørge ind til stammen.”

Tilføjelse: Siden artiklen blev skrevet, har Marius fortalt, at han har fået et job i Tivoli Friheden med masser af gæstekontakt. 

Konkurrence – 

Foreningen skal have nyt logo

Nyt informationsmateriale til videregående uddannelser

I begyndelsen af maj 2021 blev et flertal i Folketinget enige om en aftale om at forbedre indsatsen for elever og studerende med handicap. Et af initiativerne i aftalen er udarbejdelse af et informations- og vejledningsmateriale til personalet på de videregående uddannelser. Initiativet er blevet varetaget af det statslige videnscenter Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), som i vejledningsmaterialet beskriver en længere række fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, og hvordan de kan have betydning for den studerendes trivsel på en videregående uddannelse. Materialet er udarbejdet sammen med fagpersoner og interesseorganisationer, og Stammeforeningen har bidraget med et afsnit om stammen. Materialet beskriver blandt andet

• en general introduktion til stammen.
• at åbenhed om stammen kan være med til at gøre nogle situationer lettere.
• hvordan det kan være svært at række hånden op eller på anden måde demonstrere sine faglige evner verbalt, hvis man er udfordret af stammen.
• at ekstra tid til eksamener kan være med til at lette trykket for den studerende.

Som supplement til vejledningsmaterialet, har DCUM lanceret minstudieplan.dk, som, udover at være et planlægningsværktøj for studerende, beskriver stammen på en måde rettet mod den studerende.

DCUM har udsendt fysiske kopier af materialet til alle landets videregående uddannelser, hvor vi håber på, at det kan være med til at skabe en bedre forståelse for de udfordringer, studerende med stammen kan have. Materialet kan bestilles på tryk eller downloades gratis på DCUMs hjemmside

Træf-tilmeldingen er nu åben

så der kan tilmeldes til de forskellige træf som foreningen tilbyder 

til unge medlemmer imellem 3 – 25 år

på henholdsvis Bornholm, Langeland og et endnu uvist sted for ungdomstræffet

få mere info under menuen TRÆF eller gå direkte til tilmeldingerne her :

Træf-info og Tilmelding >>>>>

Min stammen kan komme ud af den blå luft 

Der kan være blokeringer, men jeg taler meget flydende i dag.

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.            20-7-2021

– Ofte taler jeg helt flydende, men min stammen kan komme ud af den blå luft, og derfor fortæller jeg også ved forældremøder, at jeg undertiden stammer, fortæller Jan Vinther, 52, der er uddannet pædagog og leder i en vuggestue og børnehave i Skælskør.

Det kan være i pressede situationer og konfliktsituationer, at ord kan sætte sig fast, og der kan være blokeringer. Det giver et godt forhold både til kollegerne og forældrene, at jeg er åben om min stammen, og jeg har også fået mod og lyst til at holde foredrag om mit liv med stammen.

Jeg har fra februar sidste år på CSUi Slagelse haft undervisning hos Helle Hardis, og i forbindelse med denne undervisning spurgteHelle Hardis, om to logopædistuderende fra Københavns Universitet kunne overværeundervisningen. Det synes synes jeg var en god ide, og jeg svarede de to logopædistuderende, at jeg gerne ville holde et oplæg for hele deres hold. De spurgte deres underviser, Bjarne Dammsbo, som svarede tilbage, at det var da helt i orden. Det var i december 2020, og det blev en god oplevelse for mig, og jeg er motiveret for at udvikle foredragene, så der kan gives tilbud i flere andre sammenhænge, fortæller Jan Vinther videre.

Jan er 52 år og er leder af en vuggestue-børnehave.

– Da jeg gik i skole, kunne jeg ikke rejse mig op og sige, at jeg hedder Jan Vinther, og det var utænkeligt, at jeg fortalte, at jeg stammede. I stedet prøvede jeg at undgå at stamme, men det kunne medføre, at jeg undertiden havde flere sætninger samtidig i hovedet. Og for at undgå at stamme minimerede jeg brugen af fremmedord, hvilket gav et fattigt sprog. Brugen af tricks kunne hjælpe første gang, men gav senere problemer. Resultatet var, at jeg blev den stille, tavse dreng, der var sød og smilende. Stammen hæmmede mig jo, så jeg stod i baggrunden og fik ikke sagt det, jeg gerne ville.

Skolen var ikke sjov og højtlæsning var et mareridt

– I skolen var det ikke sjovt at læse højt. Mindes en engelsk time, hvor en pige med fin engelsk accent læste engelske digte, og læreren pegede på mig, at jeg skulle fortsætte, og så hakkede jeg simpelthen digtet i stykker. Ja – det gav følelsen, at det hele blev slået i stykker, og i baggrunden i klassen sad der klassekammerater, som grinede af mig. Jeg følte mig så alene i verden, og havde det slet ikke sjovt.

Jeg var nok 4-5 år, da jeg begyndte jeg at stamme. På en togtur med min mor blev jeg opmærksom på det. En dame spurgte: Hvad hedder du? Og så sad jeg bare fast, og jeg kunne fornemme, at der var noget, som ikke var rigtigt.

Mine forældre fik mig på en privatskole, hvor der var en gammel struktur med mange lektier og overhøringer. Jeg blev bestemt ikke skoleminded. Gik i 3. klasse, da jeg begyndte at stamme en del. Først på nogle få ord. Ved forældresamtaler sagde læreren, at jeg ikke stammede, men det var jo fordi, at jeg aldrig rakte hånden op og bare var den lille tavse dreng, og det er tankevækkende, at lærerne ikke oplevede, at jeg stammede. Min stammen var en pinlighed, for der var noget, som ikke var rigtigt.

Lærerne hjalp ikke med min stammen, og jeg blev ikke regnet for noget. Jeg havde det svært med en kollektiv forklaring, fx når man i matematik skulle lære brøkregning. Jeg rakte jo ikke hånden op for at få hjælp til at forstå brøkerne.

Jeg måtte være dum – mindre begavet. Mine forældre sagde: Du skal tage dig sammen Jan!  Lidt tankevækkende, for min lillesøster stammer også, og min mor har lidt løbsk talen.

Da jeg var 17 år, begyndte jeg at få undervisning på Hellerup Taleinstitut, hvor der blev trænet med følelserne omkring stammen.

Da jeg kom ud af skolen, begyndte jeg at læse EFG Handel og kontor og fik en kontorelevplads hos DSB.

Opholdet på højskole ændrede meget

– Da jeg blev 21 årig, kom jeg på højskole. Seks måneder på Danebod højskole på Als, der nu er lukket. Det blev en rigtig god oplevelse, for her mødte jeg en del andre unge, som havde den samme interesse for kunst og musik. Her var et fællesskab med andre unge, som også følte sig udenfor.

Vi hørte en masse punkmusik, og vi kom i gang med kunstmaleriet. En hel ny verden, hvor jeg bare havde det godt.

Jan interesserer sig meget for kunst og musik.

Jeg flyttede til København og kom på Kunstskole. Senere kom jeg på Det Fynske Kunstakademi i Odense, men droppede ud efter lidt et år. Tonen var meget hård, og jeg ville ikke nedgøres igen.

Jeg havde jo oplevet på højskolen, at flere sagde, at jeg var god til at lave billeder. Ja, flere sagde: Det er nogle fede malerier, at du laver. Og jeg turde nu godt sige noget. Det føltes utrolig godt og var en anden oplevelse. Den første rejse til noget andet.

Jeg havde nu følelsen, at jeg ikke var så ringe endda.

Jeg er født og opvokset i Albertslund og har boet i København i alt 25 år, men flyttede i 2012 til Skælskør, da jeg mødte en kvinde, som jeg blev gift med.

I dag er jeg uddannet pædagog og er meget glad for arbejdet i institutionen, hvor der er vuggestue og børnehave. Jeg er leder af institutionen; . Et et arbejde som jeg er meget glad for.

Jeg er i dag single, og som 52 årig har jeg et godt liv. Har og et godt netværk. Er stadig kunstmaler, og holder foredrag om billedkunst og musik, fx David Bowie, Kraftverk og Sort Sol m.fl. Kombinationen af kunst og musik giver mig en stor inspiration.

At holde foredrag skal ikke være en overskudsforretning. Foredragene er med i en ny og spændende udvikling, og det er væsentligt, at jeg kan fortælle om noget, som jeg også selv har haft det svært med. Og så bliver der også lyttet.

Min lille private fortælling har kunne hjælpe andre. Været en øjenåbner, og det er meget bevægende.

Min fritid i dag er stadig kunst og musik, og jeg køber gerne vinylplader og læser om musik, slutter Jan Vinther.