Julia Madsen

Hvordan opleves det, at folk hjælper én, når man stammer?

 

På Stammeforeningens Facebook-gruppe har der været en livlig diskussion om, hvordan man kan reagere, hvis nogle prøver at hjælpe én, når man stammer.

 

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.

 

Martin Frost Hansen skrev i et indlæg:
”Jeg må indrømme, at jeg for det meste er ligeglad. Det vigtigste for mig er ikke handlingen, men meningen bag handlingen. Det er ligesom med racismedebatten. Hvis man kun er ”flink ved den anden” for at få sig selv til at se bedre ud, så er det falsk høflighed. Jeg har det på samme måde med det her. Det kan jo sagtens være, at den anden bare er meget ivrig og engageret i det det, vi snakker om. Og i det tilfælde synes jeg ikke, at jeg kan tillade mig at skælde ud på den anden. Man må jo som stammer også have lidt situationsfornemmelse og lære at læse andre menneskers intentioner. Det er en meget nyttig evne at have, når vi har det svært ved at snakke!”

 

Julia Munch Madsen skrev:

”Okay – jeg følger vist ikke helt statistikken her. Synes faktisk, at det er rart, når folk er søde at hjælpe med et ord.”

Julia Munch Madsen

 

Jeg (Deres redaktør) kontaktede Julia, der bor i Gram og arbejder som pædagog. Hun var med på at medvirke i denne artikel. Hun foretrak dog at besvare mine spørgsmål skriftligt, da det var nemmere for hende at svare fyldestgørende på skrift, end pr. telefon, hvor hun bruger mere energi og skal koncentrere sig mere om at tale. Julia er opvokset på Falster, bor nu i Gram i Sønderjylland, er 37 år, gift og har tre børn.

 

(Red): Mange stammere føler det som noget negativt, hvis samtalepartneren vil hjælpe dem, når de stammer. Har du et bud på, hvorfor du ikke er generet af at få hjælp? 

(Julia): Jeg stammer ikke så voldsomt som en del andre, og folk ved langt de fleste gange, hvad det er, jeg prøver at sige, og så er det bare rart, at de faktisk tilkendegiver, at de godt ved, hvad det er, jeg ikke kan få sagt. Og så kan jeg komme videre til min pointe

 

Er du egentlig ikke meget enig med Martin Frost Hansen?

Ja – det er jeg, og jeg ser det også som en forskel at afbryde en, der er i gang med at sige noget mere (mega træls, på godt jysk) – eller “afbryde” en der er gået i stå og “sidder fast”. Men jeg mener også, at der kan være forskel på, hvor mange af ordene man stammer på i en sætning. At man måske stammer på mange af ordene, kan godt have betydning for, hvornår det begynder at blive træls, og særligt, hvis de hjælpsomme folk gætter forkert. Jeg kan godt forstå, hvis stammen er voldsom, eller hvis man stammer på måske hver andet ord – og folk så gætter forkert. Ja – så er det op ad bakke at komme igennem sin sætning med udefrakommende ”hjælp”, da denne ”hjælp” så skaber yderligere forvirring.

 

Hvor gammel var du, da du begyndte at stamme?
Jeg begyndte at stamme, før jeg begyndte i skole, husker ikke præcist hvornår.

 

Hvornår fik du første gang hjælp af en talepædagog – hvordan mindes du, at undervisningen var, og hvad fik du ud af den?
Da jeg kom i skole, kom jeg til en talepædagog, som var tilknyttet skolen. Det var et stort ønske for mig at få hjælp. Fortsatte dog ikke længe, da jeg ikke oplevede, at jeg blev hjulpet. Jeg husker, at jeg skulle lege med en bold, og syntes det var frustrerende, at jeg ikke skulle andet, når det nu var min tale jeg ville have hjælp til. Det var sikkert for at aflede mine tanker, at vi skulle arbejde med noget helt andet end stammen – men det førte ingen vegne, og det endte da også med, at jeg ikke ville fortsætte, og derfor stoppede jeg hos talepædagogen.

 

Var undervisningen individuel eller var du i en gruppe?
Undervisningen foregik individuelt (jeg tror ikke der var andre på min skole, der stammede).

 

Var dine forældre involveret i undervisningen – i givet fald hvordan?
Ikke så meget, de fik mig afsted til talepædagogen, fordi jeg ønskede det. De mente ellers ikke, at det var så slemt. Ja, de mente sikkert, at der var andre, som stammede værre end jeg, men mine forældre forstod nok bare ikke, at de kun så toppen af isbjerget, og de vidste ikke, hvor meget mere der stak under vandet. Det var også træls når andre børn og voksne spurgte: Stammer du? Hvorfor stammer du? Jeg vidste ikke, hvorfor jeg stammede, og ingen kunne fortælle mig det.

 

Hvordan var din stammen? Bestod den af løbsk tale, blokeringer – måske hårde blokeringer, brug af synonymer etc.
Jeg stammer med blokeringer, og lærte med tiden at bruge en masse synonymer, eller omformulere halve og hele sætninger for ikke at vise min stammen. Det har jeg altid været meget ”god” til, så den dag i dag er det ikke alle, der lægger mærke til, at jeg stammer. Jeg koncentrerer mig meget om at tale lidt langsommere, end der ellers falder mig naturligt, “smager på ordene” og skynder mig at finde andre måder at sige det på, når der kommer et ord, som jeg ved ikke vil lykkes mig at sige. Dog kan min stammen stadig godt forværres ved søvnmangel eller stress, men jeg synes, at jeg lever fint nok med den nu.

 

Har du haft svært ved højtlæsning og fremlæggelser i skolen?
Højtlæsning har jeg altid klaret meget godt. Jeg har ligget fagligt højt i dansk – selvfølgelig skriftligt. Læsning har jeg altid gjort i to tempi. Inden i mig selv kunne jeg læse rimelig hurtigt, men når jeg læser højt, sætter jeg tempoet noget ned, og når jeg læser ordene stavelse for stavelse, går det meget godt at læse flydende. Til gengæld er fremlæggelser noget jeg aldrig har brudt mig om, ligesom at skulle holde tale, eller bare sige noget foran mange mennesker.

 

Du arbejder som pædagog. Føler du at din stammen er et problem i dit arbejde? Har du som voksen fået hjælp til din stammen?

Mit arbejde klarer jeg fint med min stammen. Jeg arbejder med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, og mange af dem jeg har med at gøre, har kun et sparsomt eller intet verbalt sprog. Derfor plejer jeg i kommunikation med dem at bruge krop og mimik, langsom tale suppleret med Tegn til Tale. Så dem snakker jeg ganske ubesværet med. Når det er sagt har jeg jo kolleger, som jeg snakker almindeligt med, og der er jeg jo lige så meget på arbejde, som jeg er, når jeg snakker med alle andre. Det gør nok, at jeg virker lidt mere stille, da jeg ofte overvejer lidt mere, om jeg “gider”, eller måske snarere, ”orker” at sætte ord på det, der netop nu er samtaleemnet. Det er nok noget af det, der trætter mig meget i løbet af en arbejdsdag. Som voksen har jeg ikke fået hjælp til min stammen. Jeg lever med den og klarer mig med den.

 

Din søn stammer. Hvor gammel er han?
Jeg har en dreng på 13 år, der også stammer. Dog er det ikke så slemt længere, men han har stadig perioder, der er værre end andre.

 

Hvornår begyndte han at stamme?
Han begyndte meget hurtigt at stamme, efter at han begyndte at tale, så min mand og jeg søgte meget hurtigt hjælp.

 

Hvordan stammer han?
Han stammer med blokeringer ligesom jeg.

 

Får han hjælp af en talepædagog?
Da han begyndte i børnehave blev han tilknyttet en talepædagog, hvilket han bare syntes var hyggeligt. Han stoppede igen, da han skulle begynde i skole, da talepædagogen vurderede, at der ikke var behov for videre forløb.

 

Var du og din mand involveret i jeres søns stammebehandling?
Jeg var nok mere involveret i min drengs stammebehandling, da det klart var mig, der var mest påvirket af, at min søn også skulle bøvle med det. Det værste, som jeg endnu har oplevet, var engang vi hilste på nogle på camping en sommer. Så blev min dreng spurgt, hvad han hed. Han prøvede at svare, men det gik ikke så hurtigt for ham at sige sit navn, og inden han nåede at svare, sagde en ved siden af (som vi faktisk kendte lidt i forvejen); ”Sig nu bare hvad du hedder, du ved da godt, hvad du hedder”… meget nedværdigende. Ja, selvfølgelig vidste han, hvad han hed, og mens min dreng lige fik vejret, måtte jeg fortælle, at han lige skulle have tid til at sige det, fordi han også var stammer.

Trods uheldige episoder er han ikke mærket af, at han stammer – han er ligeglad, det går ham ikke på. Engang i skolen havde han valgt Stand Up i emneuge, og jeg var som mor ved at krybe i et musehul, da han kom hjem og fortalte det. Jeg var så bange for det nederlag, som han kunne ende med til opvisningen for hele skolen, og prøvede pænt at foreslå ham nogle andre emner. Han var dog fast besluttet på Stand Up – og på dagen blev mors mavepine i den grad gjort til skamme. Han var den, der havde allermest styr på sit manuskript og kørte bare med klatten! Der er ikke noget, der kommer til at stoppe ham pga. stammen.

 

Du har flere børn, hvordan er deres tale?
Vi har også to yngre piger. Den ene snakker så vældig hurtigt, så vi andre nogle gange har svært ved at følge med – flydende, og den lille ved vi endnu ikke, da hun ikke har fået verbalt sprog endnu.

 

Har du familie, der stammer, fx forældre, søskende? 
Hverken mine forældre eller søstre stammer. Min mor stammede dog som lille, men stoppede da hun begyndte i skole. Jeg er den første i familien der som sådan er stammer, men har i hvert fald givet det videre til mit ældste barn.

 

Dine fritidsinteresser?
Jeg er kristen, og jeg har altid holdt meget af sang og musik, en del af det måske også, fordi det blev et frirum for min stammen. Fik mit første kirkesangerjob som 9-årig, der turde jeg at åbne min mund for mange mennesker. Derudover var jeg som lille meget fascineret af heste, og lidt før mine teenageår begyndte jeg at passe heste for en mand, der havde en rideskole med 26 heste. Efter efterskole flyttede jeg til Jylland fra Falster, og begyndte der på en sport, som jeg aldrig før havde skænket en tanke. Ville have begyndt at gå til dans, men det eneste jeg kunne finde i området, var Taekwondo. En veninde og jeg prøvede for sjov, og jeg blev helt bidt af det og har trænet det til den dag i dag (dog med pauser, da jeg fik børn). I taekwondo kan man sagtens træne sammen, selvom man er på hvert sit niveau, og det kan jeg godt lide. Pt. går jeg til det sammen med mine to store børn, som også fik lyst at prøve det – og nu overhaler de mig nok snart i bælterne. Har tidligere trænet mere seriøst, hvor jeg var til stævner i teknik, men nu, efter at jeg har fået børn, har jeg et noget andet ambitionsniveau – lidt motion, meget hygge, så det er godt.

 

 

Stammeres vilkår i Køge skal forbedres

Stammeres vilkår i Køge skal forbedres

 

Henrik deltog i McGuire Programmet, efter kurset ringede han til borgmesteren i Køge og blev inviteret til møde på Rådhuset.

 

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.            14-4-2021

 

Henrik Hartmann Nielsen, 48 år og fra Køge, havde deltaget i sit 2. McGuire-kursus i Oslo i september 2019. Da han efter kurset kom hjem fra Oslo, ville han give sig selv en udfordring. Før han deltog i McGuire-kurserne, kunne han slet ikke tale i telefon, fordi han havde så kraftige blokeringer, at han ikke kunne sige noget. Nu havde McGuire-kurserne imidlertid hærdet ham så meget, at han turde ringe til Marie Stærke, borgmesteren i Køge.

– Jeg havde ikke heldet med mig de første gange, jeg ringede op, men lagde beskeder på hendes telefonsvarer, hvor jeg fortalte, at jeg gerne ville besøge hende for at få en snak om stammeres og andre udsatte gruppers vilkår i Køge.

Om aftenen den 8. oktober 2019 kom der en sms fra Marie Stærke, hvori hun skrev, at hun havde hørt mine beskeder. Du vil blive ringet op af min sekretær en af de næste dage, stod der i sms’en fra borgmesteren, der repræsenterer Socialdemokratiet.

– Jeg besøgte Marie Stærke den 20. november 2019 og forklarede hende om min rejse med McGuire Programmet. Viste hende førstedags-videoen fra kurset, hvor vi skulle præsentere os, og hvor jeg havde kraftige blokeringer. Og endelig så Marie Stærke også videoen, hvor jeg efter det første kursus uden problemer kunne stille mig op på en kasse og midt i byen kunne fortælle om, hvad vi havde oplevet på McGuire-kurset. Marie Stærke så også videoen med Daniel Kusk, lederen af McGuire Programmet i Danmark, der slet ikke kunne sige noget, da han skulle præsentere sig, men som nu taler helt flydende, da han har lært sig McGuire-teknikkerne til fuldkommenhed.

Marie Stærke var meget imponeret. Hun havde aldrig hørt om McGuire Programmet og vidste i det hele taget ikke meget om, hvordan mennesker der stammer, får behandling/undervisning i Danmark.

 

Vil gerne have dig med på holdet

En aften i august 2020 ringede Marie Stærke til mig, fordi hun gerne ville have mig med på holdet til det kommende kommunalvalg, fortæller Henrik. Blev selvfølgelig meget glad og svarede, at tilbuddet lige skulle vendes med min arbejdsgiver og med min hustru, der begge sagde ja. Benno, min chef, sagde:  Har du brug for orlov, siger du bare til.

 

Marie Stærke. Borgmester i Køge. 

 

Jeg ringede til Marie Stærke og fortalte hende, at jeg meget gerne sagde JA TAK til tilbuddet, og for at kunne blive godkendt som kandidat til kommunalbestyrelsen, ville jeg sende en præsentationsvideo til alle medlemmer af Socialdemokratiet i Køge. Jeg blev inviteret til et møde med Marie Stærke og formanden for Socialdemokratiets Køgeafdeling, Jan Rix. Han ville hilse på mig.

Der var rigtig god opbakning i partiet, og jeg har nu deltaget i flere partimøder, hvor alle har været så venlige og imødekommende. Da Marie Stærke præsenterede mig for de andre medlemmer, var der virkelig noget, der rørte sig inden i mig. Det var bare kæmpestort.

 

Marie Stærke og jeg. Vores første møde den 20. november 2019. 

 

 

Min arbejdsgiver betalte for McGuire-kurserne

– Jeg har ikke nogen faglig uddannelse. Har 9. klasse afgangseksamen, hvor jeg fik karakteren 7 i både engelsk og tysk på grund af kraftige blokeringer, når jeg talte. Det føltes derfor helt umuligt at gennemføre en uddannelse. I stedet blev jeg ejendomsfunktionær i en boligforening, Vildtbanegård i Ishøj, med godt 1800 lejemål. Jeg kører traktor med kran på, og inden deltagelsen i McGuire Programmet var det svært for mig at tale med beboerne. Jeg kunne heller ikke ringe til kontoret, hvis jeg havde en besked, eller på anden måde skulle give information. Jeg kørte derfor hen til kontoret og fik med stort besvær sagt det, jeg ville sige.

 

Siddende på traktoren på arbejde.

 

 

McGuire-kurserne udbydes af et privat foretagende. Kurserne, der hver især løber fire dage fra torsdag til søndag, holdes på skift i Oslo, Malmø og Aarhus. For det første kursus, man deltager i, betaler man 12.000 kroner i kursusgebyr – man betaler blot et lille kursusgebyr på 500 kroner for at deltage i efterfølgende kurser. Ud over kursusgebyr kommer rejse- og opholdsudgifter. Jeg kontaktede min daglige chef, Jan Steinert, der skrev en mail til min ejendomsleder, Benno, om McGuire Programmet. En uge efter samtalen ringede Benno og fortalte, at Boligforeningen gerne ville betale alle udgifter. Da må jeg sige, at jeg fik tårer i øjnene.

Deltagelsen i McGuire-kurserne har vist sig at være en god investering for boligselskabet, for nu kan jeg fx ringe til Vest Forbrænding og bestille tømning af diverse affaldscontainere. Og jeg kan ringe til kontoret for at give information. Samtaler med beboerne er nu heller ikke noget problem. Ja – arbejdet er blevet meget, meget lettere. På den måde bidrager jeg med meget mere end før, og jeg tør påtage mig mange nye opgaver, fortæller Henrik.

 

Om min stammen

Jeg begyndte at stamme, da jeg var omkring fire år gammel. Min søn Jakob på 10 år stammer, og min datter Ida på 15 år har stammet, men gør det ikke mere. En nevø på 25 år stammer også.

Som dreng gik jeg til talepædagog i en del år. Kom på talekursus i Roskilde Amt, en uges talekursus på en skole. Det gik godt på kurset, men når jeg kom tilbage til skolen, var jeg den gamle Henrik, der stammede voldsomt.

Jeg synes ikke, at talepædagogerne kan hjælpe sådan nogle hårde stammere som mig.

Det er et stort problem, at min søn ikke har fået undervisning i et halvt år på grund af coronaen. Der kunne meget vel have været etableret virtuel undervisning.

På Stammeforeningens Facebook-side har Henrik fortalt, at han er interesseret i at få respons fra andre i Køge, der stammer, men opslaget har endnu ikke givet nogen henvendelser.

Derimod har der været henvendelse fra et af Stammeforeningens medlemmer, Hanne Høgh Larsen, der ringede til Henrik. FSD-NYT bragte en artikel med Hanne i FSD januar. Se artiklen her.

Lige nu har Henrik travlt med kommunalvalget, hvor han som nævnt stiller op for Socialdemokratiet. Han har derfor for tiden ikke planer om at danne en Lokalafdeling i Køge, men han har en drøm om, at der i Køge kan åbnes en Stammecafé, lige som der i 2019 også blev åbnet en i Hjørring. Se her.

På spørgsmålet om hvor meget skammen, angsten, isolationen, frygten, skylden, håbløsheden og benægtelsen har betydet for ham, fortæller Henrik, at disse følelser i en stor del af hans liv har fyldt virkelig meget. Stammen har styret meget, frygten for at sige noget har styret meget: ”Tænk hvis jeg nu kommer til at blokere!”

Stammen og frygten kunne nogle gange fylde enormt meget, fortæller Henrik.

Inden deltagelsen i McGuire-kurserne har Henrik været meget afhængig af sin hustru, Helle, som han har kendt i 28 år. Helle er folkeskolelærer og måtte tidligere klare alle telefonopringninger, men dem har Henrik nu selv kunnet overtage. Det føles meget, meget befriende, siger han.

 

Min familie. Helle, Jakob og Ida.

 

 

Om McGuire Programmet

Videoen fra den 16. maj 2019, og den afsluttende tale på kassen fra den 18. maj kan du se her.

 

Aarhus lilletorv maj 2019. Talen på kassen til mit første McGuire kursus. 

 

 

Da jeg så TV-udsendelsen med Peter Nielsen tog jeg selv initiativ til at deltage, fortæller Henrik, jeg er blevet kammerat med Peter, og vi taler jævnligt sammen.

Hvis McGuire-teknikkerne skal lykkes, skal der arbejdes med teknikkerne hver eneste dag. Når jeg kører til arbejde, træner jeg, det er blevet en fast rytme. Det er så vigtigt, at taletempoet ikke løber af med mig, for så begynder jeg at stamme og kan få blokeringer, fortæller Henrik.

 

Links til artikler på www.fsd.dk om McGuire.

Hvad er The McGuire Programmet

Hvis I kan hjælpe Peter, giver jeg stegt ål

Opfølgning på Peter i TV2

Peter Nielsen medspeaker

Daniel Kusk

Allan Toft Pedersen

Pia Danesol har 10-års jubilæum med McGuire Programmet, og det skal fejres

 

Til slut fortæller Henrik, at han løber 2-3 gange om ugen og træner taekwondo, som han har dyrket i et år.

 

Taekwon-Do. Min første graduering til gult bælte. 

 

 

 

 

 

 

Salih2020

Salih har ikke fået taleundervisning i tre år

 

Salih Coskun fik i halvandet år undervisning hos talepædagog Jan Tinge i Bov/Aabenraa Kommune, men da Tinge gik på pension i 2017, skete der en markant ændring i tilbuddet

Tekst og fotos: Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.                                                         20. oktober 2020

 

– Jeg havde været meget glad for at gå til undervisning hos Jan Tinge, og syntes selv, at jeg fik meget ud af det i den tid, hvor jeg gik hos ham. Da han gik på pension, skete der imidlertid en væsentlig ændring hos Center for Hjælpemidler og Kommunikation (CHK), der blev lukket. Det genopstod som THS i Aabenraa Kommune den 1.1.2016, hvor jeg så oplevede, at man ikke længere kunne henvende sig direkte til THS for at få undervisning, men at man skulle henvende sig til sin kommune og fik kontakt til en sagsbehandler. Herefter blev der lavet en vurdering, der ikke nødvendigvis var stammefagligt begrundet af ens behov og ønsker. Måske ville man blive henvist til det lokale taleinstitut. Den mulighed benyttede jeg mig af, da jeg havde et reelt behov for undervisning. Jeg fik tilbudt et antal timer og gik til undervisning hos en nyuddannet logopæd et stykke tid, men følte ikke rigtigt, at det var lærerigt og udfordrende, da jeg savnede den viden og ekspertise, som jeg gennem mange år havde været vant til at møde hos logopæderne. Så jeg valgte undervisningen fra efter et stykke tid, og jeg har siden da ikke været motiveret til at få undervisning. Den undervisning, som man nu til dags får tilbudt, er desværre ikke tilstrækkelig til at kunne dække ens reelle behov. Man kan helt klart tale om en forringelse, som vi også ofte hører om fra forældre, Stammeforeningens medlemmer og andre, der er i forbindelse med systemet, lyder det fra Salih Coskun, 38 år.

Der deltog i 12 i infocafeen i Aarhus den 10. oktober. Salih Coskun havde fået lavet et fint arrangement, der var i gode rammer hos Frivillig Center i Sønder Alle. Der var kaffe, te, chokolade og andet sødt i pausen.

Hvordan min stammeundervisning har været

– I folkeskolen foregik undervisningen hos den tilknyttede talepædagog. Undervisningen foregik en gang om ugen og var en kombination af ene- og gruppeundervisning. Dog var gruppen meget lille, der var højst 2-3 personer.

I mine unge år på Taleinstituttet i Aarhus var det hovedsagelig gruppeundervisning, jeg gik til. Den fandt jeg meget lærerig, givende og motiverende, idet man mødte andre stammere og var sammen om en fælles ting. Det vigtigste for mig var, at jeg havde mulighed for at høre, hvordan andre arbejdede med deres stammen, og derfra kunne jeg hente inspiration. Vigtigt var også, at man ikke var alene om problemet. Gruppeundervisningen kunne jeg virkelig godt li’. Mange af de stammere som jeg mødte til gruppeundervisningen, har jeg i dag, mange år efter, stadig kontakt til.

I CHK i Bov / Aabenraa kommune hos Jan Tinge var der tale om eneundervisning. Selvom jeg et par gange gav udtryk for, at jeg savnede gruppeundervisningen ligesom i Aarhus, fik jeg alligevel meget ud af eneundervisningen. Jan var meget grundig i sit arbejde, og vi arbejdede intensivt, hvor hovedemnerne var stammekontrol efter, under og før stammeøjeblikket.

Udeladelse af medbevægelser og ændring af stammesymptomerne ned til mindste detalje.

Dernæst fokus på egen flydende tale i relation til stammen og kontrolleret flydende tale med større regelmæssighed og bedre stemmeføring. Vi fik terpet en hel del.

I FSD NYT november bliver der en artikel om Jan Tinges virke som talepædagog i Danmark i godt 45 år. Jan vil her bl.a. fortælle om, hvordan han har undervist Salih. Herunder de faglige termer vedr. undervisningen.

 

Aktiv i Lokalafdelingen i Aarhus

Salih står alene for ledelsen i Stammeforeningens lokalafdeling i Aarhus. Han har været formand for afdelingen siden maj 2005, da den daværende formand valgte at trække sig tilbage på grund af andre interesser, og Salih blev opfordret til at stille op og blev valgt på den følgende generalforsamling.

– Da vi ikke er nogen stor skare, vi er for tiden 9 medlemmer, er jeg den eneste person, der repræsenterer bestyrelsen. Det vil sige, at jeg varetager opgaverne som formand, sekretær og kasserer og har kontakten udadtil til Stammeforeningen, stammere, kommunen mv. Dog informerer jeg og drøfter mine ideer og forslag med de øvrige medlemmer, inden der bliver besluttet noget.

Medlemmerne mødes ca. en gang om måneden. Af og til er der længere imellem, hvis tilmeldingen til en aktivitet er begrænset. Så vidt muligt forsøger vi hver gang at få så mange som muligt med.

Udover temadage/infocaféer har vi aktiviteter, hvor vi vægter det sociale. Det kan være biografture, hygge på caféer, teaterforestillinger mv. Vi holder øjnene åbne og er som regel gode til at finde på noget interessant at lave sammen.

 

Infocaféen lørdag den 10. oktober

Jeg (red.) synes, at det var et spændende program, som Lokalafdelingen i Aarhus havde planlagt ved Infocafeen, der blev holdt lørdag den 10. oktober på Frivillig Center Aarhus.

Salih og en af deltagerne i infocaféen.

Jan Tinge, logopæd og Ph.d., holdt foredrag om ”selvværd og stammen”, og Jens Høj Jørgensen, ambassadør i Stammeforeningen, holdt et oplæg om sit liv med stammen, og hvordan han har opnået selvværd og selvtillid.

Jeg (red.) havde Jan Tinge som underviser i Kolding i årene 1983-85, og syntes, at det kunne være rigtig hyggeligt at mødes med Jan, som jeg har så mange gode minder om.

 

Salih fortæller om infocaféen

– Jeg kender Jan Tinge igennem Center for Hjælpemidler og Kommunikation (CHK), Sønderjylland, som jeg fik undervisning hos, da jeg i 2014 fik arbejde som bioanalytiker hos Blodprøver, Biokemi og Immunologi på Aabenraa Sygehus. Jeg er uddannet ved Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus. Efter at Jan Tinge gik på pension for tre år siden, har vi holdt kontakten ved lige. Da jeg planlagde infocaféen tilbage i foråret, vidste jeg derfor straks, at det var ham, jeg skulle hyre til opgaven. Især på baggrund af hans viden og mange års erfaring indenfor stammeområdet, som jeg stiftede bekendtskab med gennem min tid hos ham.

At Jan Tinge er blevet 73 år gammel er ikke noget problem. Han er stadig still going strong. Jan stammer ikke selv, men har et så godt sprogøre, at han uden problemer kan efterligne de forskellige måder, der stammes på. I dagens foredrag var det stammeres selvværd og selvtillid, der var fokus på. I FSD NYT november bliver der en artikel om Jan Tinges mange år som talepædagog i Danmark og om hans foredrag om selvværd / selvtillid. Jan Tinge kommer oprindelig fra Holland har boet i Danmark over 45 år.

Jeg havde ikke mødt Jens Høj Jørgensen før, og jeg kontaktede ham på baggrund af et kort videoklip fra udsendelsen i “Go’ Morgen Danmark”, som han deltog i. Medvirkende til valget af Jens var også den profilbeskrivelse, som er på ambassadørgruppen på Stammeforeningens hjemmeside – www.fsd.dk. Jeg har selv været ambassadør i sin tid og tænkte straks på én, der kunne fortælle om sit liv og egne erfaringer. Jens´ personlige historie lød spændende, eftersom han som et ungt menneske er nået dertil i livet, hvor stammen ikke bestemmer over ham, men hvor det tværtimod er ham, der styrer sin stammen. Samtidig kan den selvtillid og det selvværd han udviser, være til stor inspiration for mange – især for de unge. For det er vigtige parametre for en stammer, særligt med alle de udfordringer man ofte har på sin vej. Endelig valgte jeg Jens, da jeg ønskede, at der ikke udelukkende skulle være et fagligt input fra en talepædagog/logopæd, for det kunne straks udvikle sig til en form for undervisning/kursus. Der også skulle være plads til, at man fik noget med fra det virkelige liv, som alle stammere kunne nikke genkendende til. Det er vigtigt med succeshistorier, og at få at vide, at der altid er håb, fortæller Salih.

Jens Høj Jørgensen, ambassadør i Stammeforeningen holdt et spændende oplæg om sit liv med stammen. Du kan læse mere om foredraget og om Jens ved at klikke her på billedet

 

Der må gerne ske mere i Stammeforeningen

– I Aarhus Lokalafdeling har vi tit haft stor succes, når vi har afholdt temadage/infocaféer. Vi har blandt meget andet arrangeret McGuire-foredrag. Dette seneste arrangement med emnet “Selvværd og Stammen” har også haft stort fremmøde. Stammen og dens følger er noget, der altid har interesse. Efterspørgslen er der, hvilket jeg har bemærket ud fra de opslag og efterfølgende kommentar, der har været, når emner i forbindelse med stammen er blevet bragt på banen på Stammeforeningens Facebook-gruppe.

Stammeforeningen kunne f.eks. stå for at arrangere en række infocaféer/foredrag/temadage o. lign. på landsplan eller hos de forskellige lokalafdelinger. Det har foreningen i tidernes morgen gjort, og det havde den stor succes med, senest i 00’erne. Landsforeningen har i forvejen et bredt netværk af talepædagoger/logopæder og andre fagfolk, som man kan trække på, så muligheden for, at der kommer noget godt ud af det, er bestemt til stede. At man har et sådant netværk, bør resultere i gode ting. Noget som Marc Egede bl.a. på Stammeforeningens Facebookside den 20. juni 2020 har luftet tanken om. (se note)

 

Liv i lokalområderne

Ved at fordele aktiviteterne til forskellige landsdele/lokalafdelinger, vil foreningen samtidig medvirke til, at der kommer liv i lokalområderne – og ikke mindst i lokalafdelingerne. Stammeforeningen har haft en inaktiv periode, og det har smittet af på lokalafdelingerne. Hvis Stammeforeningen kunne sætte skub i tingene, vil det give en dominoeffekt. Det var netop det, der i sin tid satte skub i lokalafdelingen i Aarhus, som siden har været i god i gænge.

Nogle af deltagerne i infocaféen.

Det vigtige er, at medlemmer i aktivitetsudvalget i Stammeforeningen tager initiativet. En tovholder er vigtig at ha’, så der bliver fulgt op på de aftaler, som man indgår. Jeg er overbevist om, at lokalafdelingerne og deres kontaktpersoner vil være behjælpelige med de praktiske ting i det område, hvor aktiviteterne skal afholdes. I lokalafdelingen i Aarhus er vi altid klar til at hjælpe i tilfælde af, at der bliver afholdt et arrangement.

Jeg har hørt og læst i sidste årsberetning fra generalforsamlingen, at Stammeforeningen er udfordret økonomisk – især fra 2022, hvor tilskuddet fra DH reduceres, og at man af den grund har udvist forsigtighed mht. udgifter til aktiviteter mv. Her tænker jeg på, om det af den grund vil spolere mulige arrangementer på landsplan. Det skal lige siges, at den type arrangementer ikke nødvendigvis behøver at være kostbare, lyder det fra Salih Coskun.

 

Lidt om Salih Coskun

Salih er som nævnt 38 år, er uddannet ved Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus og arbejder som bioanalytiker hos Blodprøver, Biokemi og Immunologi på Aabenraa Sygehus. Han har boet i Aabenraa siden 2014.

Salih er født og opvokset i Aarhus og har tyrkisk baggrund. Hans far kom til Danmark i 1973 og boede i Aarhus indtil han var 28 år, hvorefter han flyttede til Haderslev, hvor han fik sit første arbejde.

Salih har stammet fra 3 års-alderen – siden han begyndte at tale.

Salihs stammen består af blokeringer, af og til bruger han synonymer og tricks. Det betyder dog ikke, at det er sådan hele tiden. Det afhænger af situationen. Han har nogle dage, hvor han stammer mere end andre. Ligesom der er dage og momenter, hvor talen flyder.

Ved infocaféen fortæller Salih, at han i dag har en af sine dårlige dage, hvor han samtidig var noget spændt forud for arrangementet. Han er ikke vant til at stå i centrum og følte, at det var som at gå til eksamen. Det er ikke første gang, Salih står på en scene, det har han har prøvet tidligere ved lignende aktiviteter i lokalafdelingen, men det er efterhånden en del år siden.

Salih fortæller, at han første gang fik taleundervisning i 1. klasse, da han var ca. 6-7 år gammel. Siden da har han gået hos forskellige talepædagoger. I ungdomstiden gik han til undervisning i grupper på Taleinstituttet i Aarhus ad flere omgange.

Da han kom ud på arbejdsmarkedet og flyttede til Sønderjylland, fik han i en årrække undervisning på Center for Hjælpemidler og Kommunikation (CHK), Sønderjylland.

Salih har også en lillebror, der stammer, og hans far har stammet i sine unge dage, men gør det ikke længere.

Salihs fritidsinteresser er bl.a. sport, hvor han løber og styrketræner, han går til musikundervisning, hvor han spiller violin, og han læser en del litteratur, især skønlitteratur, krimier og historiske romaner.

 

Note

Marcs indlæg:

Efter DAVS’ lukning er det, efter min mening, FSD’s formål at tale stammernes sag, altså være på stammernes side og kæmpe for bedre stammeundervisning i Danmark. Det betyder ikke, FSD skal fremhæve bestemte behandlingsformer, men foreningen skal snarere sikre, at undervisningen ikke nedgraderes til at bestå i rådgivning, som det skete med fonologiske vanskeligheder i mange kommuner for en del år tilbage. Det er desværre ikke nogen ubegrundet frygt. Stammeområdet er et lille, men komplekst område og talepædagogerne gør hvad de kan, ud fra de resurser de har til rådighed.

Det bliver bare så ukonkret, hvis vi kun gør det til et politisk spørgsmål, så hvordan kan FSD støtte forældre og stammere bedst muligt?

Jens H J

Stammen er ikke nogen begrænsning for Jens 

 

Som konkurrencesportsmand er Jens vant til, at der skal kæmpes for at nå et mål

Tekst og foto:  Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.                                    18. oktober 2020

Jens Høj Jørgensen, 24 år, virker som ambassadør i Stammeforeningen, og Lokalafdelingen i Aarhus havde i forbindelse med sin infocafé den 10. oktober aftalt med ham, at han kom forbi for at fortælle om sit liv med stammen.

Det var en god oplevelse at høre Jens ved Infocaféen i Aahus den 10. oktober. Foto: Erling Jensen.

– Jeg har altid været glad for at cykle og svømme og har også prøvet triatlon, der er en sportsgren, hvor der virkelig skal kæmpes, og man skal have en stærk vilje for at kunne gennemføre den. Det er egenskaber, som har paralleller til den undervisning, som vi får på stammekurserne, hvor det kræver en stor indsats at træne de forskellige teknikker m.m., som talepædagogen viser os.

Som barn var jeg genert og stammede en del, så det var svært fro mig at skabe nye venskaber, men nu, i mit voksne liv gør det ingen forskel, om jeg stammer eller ej, fortæller Jens.

Infocaféen i Aarhus den 10. oktober

Ved infocaféen i Aarhus oplevede tilhørerne, at Jens ikke har problemer med at stå og tale foran en gruppe mennesker. Han er udadvendt og lader sig ikke genere af, at der i hans tale kan komme mindre blokeringer og tics. Han taler blot videre. Det er tydeligt, at han har stor selvtillid og det nødvendige selvværd, og det virker positivt på tilhørerne.

Jens fortæller, at det var den tidligere formand, Ole Kring Tannert, der for fire år siden, i forbindelse med et arrangement, motiverede ham til at virke som ambassadør for Stammeforeningen. Det er frivilligt at være ambassadør, og det er ifølge Jens meget forskelligt, hvor ofte han er ude som ambassadør. Det kommer an på, hvor mange der spørger, og hvordan det passer ind i hans øvrige planer.

Jeg har hjulpet studerende på SDU, både i logopædi og i velfærdsteknologi, med projekter og viden om stammen. Jeg har været ude til forældre- og infomøder i adskillige kommuner, f.eks. Vejle, Frederiksberg, Struer og Gentofte, og jeg har været med til foreningsmøder i Aarhus og været til ungdomsmøder et par steder.

Der er ikke tæt kontakt mellem Stammeforeningens ambassadører, men jeg har samarbejdet med Dorthe Krogh, en af de andre ambassadører.

Jeg får en masse ud af at virke som ambassadør. Det er mit håb, at dem, som jeg holder foredrag for, også får noget ud af det, og at jeg på den måde kan være med til at hjælpe andre i deres hverdag. Det giver mig meget at kunne være med til at hjælpe andre i deres kamp med deres udfordringer.

De foredrag, jeg har holdt som ambassadør, har medført, at jeg er blevet bedre til at stå og tale foran mennesker. Jeg synes, at det er sjovt at holde foredrag, og jeg kan godt lide at tale foran andre mennesker, og det vil kun være godt, hvis andre stammere også kan blive motiveret til at tale med andre mennesker, lyder det fra Jens.

Om Jens Høj Jørgensen

Jens er 24 år og er opvokset i Nyborg, nu bor han i Odense. Han har været medlem af Stammeforeningen siden han var 18 år.  

Jens er enebarn. Hans far stammer lidt og hans fars ene bror stammer også. Jens har stammet lige siden han begyndte at tale, så han har aldrig prøvet andet.

Som barn havde Jens mange blokeringer og en meget hård stammen. Til tider var der også lidt tics. Han bruger stadig tics og hjælpelyde, men dog er ikke så meget som før.

Jens fortæller, at det i skolen ikke altid var sjovt med oplæsninger, men i de større klasser og på efterskolen kunne han godt lide at fremlægge. Det ligger nok i min natur at stå og tale for andre mennesker, som Jens udtrykker det. Klassen har altid haft et afslappet forhold til, at Jens stammede. Der var altid en god dialog med lærerne og de andre i klassen. Det var en god klasse, som Jens understreger.

Jens er udlært elektriker, og stammen har ikke haft indflydelse på hans valg af uddannelse.

Lige fra Jens har kunne tale, har han haft kontakt til en talepædagog. Som han siger: Jeg været inde i systemet. Han holdt op med taleundervisningen, da han var 22 år, fordi ungdomsgruppen, som han gik i, blev splittet op, så det var naturligt for ham at stoppe.

På Infocaféen i Aarhus blev det berørt, at det blev betydeligt sværere at få hjælp efter kommunalreformen i 2007, da amterne blev opløst, og stammeundervisningen overgik til kommunerne. Jens fortæller, at han boede i Nyborg, men undervisningen foregik udelukkende på Taleinstituttet i Odense, så det er hans opfattelse, at der var et godt samarbejde mellem Nyborg og Odense. Jens synes, at forældrene havde en god kontakt til Taleinstituttet.

Jens er en ivrig cykelrytter. Det er en sport, der kræver stor vilje og målbevidsthed. Egenskaber som han også kan bruge i arbejdet og udviklingen af sin stammen. Foto: Arkivbillede.