Cecilie har gjort stammen til charmen

Cecilie har gjort stammen til charmen

Af Emil Bækdahl

Cecilie Meldgaard Hansen er 24 år gammel, bor i Kongens Lyngby og studerer til dagligt på DTU, hvor hun læser geofysisk og rumteknologi. Gennem det sidste års tid, har Cecilie stillet sig offentligt frem og fortalt om, hvordan det kan være at stamme. I november 2021 var hun hovedperson i et afsnit af podcastserien Spejlet, som udgives af radiokanalen 24Syv. Podcasten sætter fokus på unge mennesker i forskellige livssituationer, og hvert afsnit studerer en ny person nøje. Derudover var hun i foråret 2022 med i Go’ morgen Danmark på TV 2, hvor hun sammen med Lukas Rischel Preston og Stammeforeningens formand Bettina Pedersen talte om det tabu, der ofte omgiver stammen. I begge tilfælde udviste Cecilie en inspirerende åbenhed, og jeg husker tydeligt, at hun talte om, hvordan hun har gjort stammen til sin charme. Stammen er unægteligt en del af ejerens identitet, men ligefrem bevidst at bruge den som en del af sin personlighed og forbinde den med en bestemt egenskab, gjorde mig nysgerrig: Hvordan kan stamme påvirke identiteten, og hvilke karaktertræk kan den være med til at fremhæve? Det og meget andet har jeg talt med Cecilie om.

Opmærksomhed fra begyndelsen

Selvom de fleste mennesker, der stammer, har haft udfordringerne med talen med sig gennem hele livet, kan der være forskel på, hvornår den enkelte første gange opfatter stammen som et reelt problem. Nogle har været tynget af det hele livet; nogle husker ikke at have været generet af stammen i barndommen, men først i teenageårene; nogle har aldrig opfattet det som et problem. For Cecilie står det dog rimelig klart, hvordan stammen har været til stede gennem hele livet. Hun har nemlig haft en særlig mulighed for at lægge mærke til det.

“Jeg har en enægget tvillingesøster, så jeg har let kunne fornemme, hvis jeg var anderledes end hende.”

Søsteren stammer ikke, så Cecilie har fra en tidlig alder kunne se og høre, at der er forskel på deres måde at tale på. Det har gjort, at hun har været bevidst om sin stammen fra barnsben, og hun husker, at det gav udfordringer allerede i løbet af de første skoleår.

“I de små klasser var jeg meget usikker og turde ikke sige så meget,” fortæller Cecilie og forklarer, at hun allerede på det tidspunkt havde problemer med dårligt selvværd. Selvom hun ikke oplevede decideret mobning, husker hun stadig specifikke oplevelser fra den tid, og hun fremhæver én, der har sat sig særligt fast. Cecilie gik i fjerede klasse og havde næsten lige skiftet skole.

“Der var to piger i min klasse, som en dag kom hen til mig og lod om de stammede. De sagde, at jeg havde smittet dem,” fortæller Cecilie og tilføjer efter en lille pause, at “der var nogle ret lede piger i den klasse.”

På trods af ubehagelige enkeltsituationer har Cecilie en følelse af, at der generelt har været forståelse for hendes situation blandt personalet på de skoler, hun har gået på. Blandt andet har hun kunne tale med klasselærere om stammen og de udfordringer, den giver. Desværre havde Cecilie ikke lignende gode oplevelser med de talepædagoger, der underviste hende gennem skoletiden. Hun fortæller, at hun brugte meget energi på at skjule sin stammen, da hun var yngre, og derfor oplevede, at hendes udfordringer ikke blevet taget alvorligt.

“Jeg var med i en stammegruppe på et tidspunkt, hvor de andre deltagere stammede væsentligt mere, end jeg gjorde. Jeg følte, at mine udfordringer blev skubbet til siden, og at de andre deltagere fik opmærksomheden.”

Cecilie modtog talepædagogisk bistand af flere omgang, men uden at føle at det gjorde en forskel. Hun fortæller, at hun er overbevist om, at hun har været uheldig, og at hun ikke generelt er kritisk overfor den hjælp, en talepædagog kan give. Det forholder sig også ledes, at der generelt er enighed om, at en tidlig logopædisk indsats hos børn er det, der kan gøre den største forskel.

Åbenhed, selvindsigt og ironi

På et senere tidspunkt i Cecilies skolegang blev hun bekendt med hypnoseterapi i forbindelse med stammen. Her er det første og fremmest vigtigt at understrege, at der ikke findes dokumentation for, at hypnose skulle have nogen positiv effekt på stammen. Det er dog også velkendt, at det er individuelt, hvilken behandlingsform der giver en følelse af forbedring. Nogle mennesker kan f.eks. berette om, at hypnose har bidraget positivt til arbejdet med stammen, mens andre kan opleve det modsatte. For Cecilie var det netop en positiv oplevelse.

“På det tidspunkt var jeg meget stille og havde dårligt selvværd, så jeg var jeg rigtig desperat. Allerede efter anden gang hos hypnotisøren kunne jeg virkelig mærke en forskel. Ikke nødvendigvis med hensyn til stammen, men jeg var blevet mere bevidst om mig selv og accepterede mig selv mere.”

Cecilie oplevede altså ikke, at hypnoseterapien gjorde, at hun stammede mindre – faktisk siger hun, at hun stammer mere i dag, end hun gjorde tidligere i sit liv – men i stedet at hun blev mere opmærksom på, hvordan stammen opførte sig og påvirkede hende i forskellige situationer. Efter forløbet blev hun mere udadvendt og talte mere; for at bruge hendes egne ord var hun blevet “mere ligeglad” med stammen. Den udvikling betød, at Cecilie gik gennem teenageårene – en periode som mange med stammen kan synes er særlig hård – med en åben attitude til stammen. Hun har sågar brugt stammen aktivt i sin måde at omgås andre mennesker.

“Jeg er meget åben omkring min stammen, og nogle gange kan jeg mærke, at det gør folk lidt ukomfortable. Men det vil jeg egentlig gerne have, fordi jeg føler, at det er med til at nedbryde det tabu, der kan være omkring stammen. Det åbner også op for en masse spørgsmål, som folk måske ellers ville være bange for at stille. Det synes jeg, er virkelig fedt.”

Åbenhed er en af de ting, man ved er forbundet med større livsglæde hos mennesker, der stammer, og det er tydeligt, at det fylder meget hos Cecilie. Sammen med hendes åbenhed kommer også en passende mængde selvironi. Hun fortæller, at hun nogle gange vælger at kommentere på sin stammen i situationer, hvor den er særlig hård eller f.eks. giver anledning til medbevægelser. Hun tør at lave sjov med sig selv, og det bidrager til en mere afslappet atmosfære. Cecilie fremhæver den kvalitet som noget, hun selv finder beundringsværdigt hos andre.

“Hvis jeg møder et andet menneske, der har et handicap eller en anden udfordring og som er cool med det, så har vedkommende virkelig min respekt.”

At være sin egen bedste talepædagog

Cecilie fortæller, at mødet med andre mennesker, der stammer, også har gjort en stor forskel i arbejdet med at acceptere og leve med stammen. At indgå i et fællesskab, der giver en følelse af ikke at stå alene med sine udfordringer, er altafgørende for mange. Fællesskabet giver en følelse af forståelse, fremmer åbenheden, er med til at normalisere stammen, og så giver det mulighed for at høre, hvordan stammen påvirker andre mennesker. Stammen er en individuel størrelse, og den præger folks liv forskelligt. At høre andre menneskers historie kan derfor sætte perspektiv på stammen og bidrage til en bedre forståelse af egne udfordringer. Cecilie fremhæver Stammeforeningens sommertræf – som hun både har deltaget i og siden været med til at planlægge – som et særligt fællesskab, der har givet hende meget.

Udover fællesskabets positive effekt på Cecilies syn på stammen, arbejder hun også selv med den fysiske dimension af stammen.

“De fleste ting jeg gør, for at kontrollere min stammen, er selvlærte,” fortæller hun og siger, at meget af hendes fokus ligger på vejrtrækning, og at hun den seneste tid har arbejdet på artikulation og udtale.

“Jeg forsøger at udtale alle stavelser i ordene ordentligt, huske at trække vejret og tale langsomt. Det er det, der virker for mig.”

Cecilie lægger vægt på, at det har været vigtigt for hende at acceptere et grundlæggende vilkår, nemlig at stammen er der, og at den ikke kommer til at gå væk. Ligesom med alle andre udfordringer i livet er erkendelse et vigtigt første skridt i retning af forbedring. Hvis man ovenikøbet accepterer, at stammen er en del af én selv og derfor føler ejerskab over den, kan det oplevelse af, at man rent faktisk er i stand til at påvirke den i en positiv retning. Cecilie siger selv, meget rammende, at “stammen er ikke noget, der skal fjernes; det er noget, der skal arbejdes med. Hvis man kæmper for at fjerne stammen, kæmper man forgæves.”

Stammen er væk! Hvem er du nu?

Det kan være svært at vurdere, hvordan stammen direkte har påvirket livets store beslutninger. Mange husker sikkert kortere episoder, hvor stammen har taget styringen, f.eks. hvis man lod telefonen ringe ud i stedet for at tage den, hvis man undlod at deltage i et socialt arrangement, man ellers havde set frem til, eller hvis man endte med at bestille noget andet fra menukortet, end man ønskede. De store beslutninger – hvad end de angår uddannelse, job, omgangskreds eller noget fjerde – er derimod ofte mere komplekse og strækker sig over længere tid. Derfor kan der være flere faktorer i spil, og stammen kan ikke nødvendigvis sættes på som primært årsag til et valg. Alligevel kan man lave et tankeeksperiment og forestille sig, hvor man ville have været i livet, hvis stammen ikke havde været der. Så jeg spørger, hvad forskellen mellem Cecilie, jeg i øjeblikket taler med, og Cecilie i et parallelt univers uden stammen er.

“Hvis jeg ikke havde haft min stammen, ville jeg ikke vide lige så meget om mig selv, som jeg gør i dag. Jeg har lært rigtig meget af min stammen; både om mig selv og om andre. Jeg tror også, at jeg har en anden tilgang til at udvælge mine venner. Det er virkelig vigtigt for mig at kunne mærke, at de mennesker, jeg omgås, ikke er dømmende eller skynder på mig. Jeg er meget nænsom med, hvem jeg lukker helt ind, selvom jeg er meget åben.”

En anden væsentlig ting, som stammen har givet Cecilie, er lysten til at bevise noget over for sig selv. Hun siger, at hun har truffet nogle udfordrende valg gennem tiden, som hun sikkert ikke ville have overvejet, hvis stammen ikke var der. F.eks. var hun som 16-årig på udveksling i Canada i et år, hun har arbejdet som tjener gennem flere år, og så er hun ambassadør for Stammenforeningen.

Cecilie fortæller, at hendes år som udvekslingsstuderende gav hende mulighed for at være sig selv at skulle forholde sig til de forventninger, hun var vant til i Danmark. Selvom hun havde troet, at det ville være svært f.eks. at møde andre mennesker og få venner, gik det lettere end frygtet.

“Efter få uger havde jeg allerede fået nogle venner. Det gav mig et kæmpe selvtillidsboost, og det var på en måde en stor åbenbaring for mig. Folk er jo søde nok, hvis man er sød ved dem.”

Den oplevelse gav hende endnu mere lyst til at åbne op, møde nye mennesker og generelt tale mere. Jeg spørger Cecilie, om lysten til at tale med andre mennesker, som hun i høj grad fører ud i livet, er noget, hun aktivt har valgt at gøre – om hun på en måde har tvunget sig selv til at gøre – eller om det er kommet naturligt.

“Jeg gør det, fordi jeg ikke kan lade være.”

Cecilie er et tydeligt eksempel på, hvordan åbenhed og accept kan være fundamentale egenskaber i et liv med stammen. Hun accepterer, at stammen sætter sine præg på personligheden, og så omfavner hun det, gør det til en fordel og et karaktertræk, hun ønsker at vise frem.

“Jeg vil ikke være foruden min stamme. Det kan være hårdt, men jeg synes, det har lært mig meget, og det er helt klart hele værd. Stammen har gjort mig stærkere.”

 

Litteratur

  • Boyle, M. P., Milewski, K. M., & Beita-Ell, C. (2018). Disclosure of stuttering and quality of life in people who stutter. Journal of fluency disorders, 58, 1-10.
  • Franken, M. C. J., Koenraads, S. P., Holtmaat, C. E., & van der Schroeff, M. P. (2018). Recovery from stuttering in preschool-age children: 9 year outcomes in a clinical population. Journal of Fluency Disorders, 58, 35-46.s
  • Brignell, A., Krahe, M., Downes, M., Kefalianos, E., Reilly, S., & Morgan, A. (2021). Interventions for children and adolescents who stutter: A systematic review, meta-analysis, and evidence map. Journal of Fluency Disorders, 70, 105843.

Konkurrence

Konkurrence – 

Foreningen skal have nyt logo

Stammeforeningen har længe haft isbjerget som logo. Har man ikke et særligt kendskab til stammen, er et isbjerg dog ikke nødvendigvis det bedste symbol på stammen.
Derfor er foreningen på jagt efter et nyt logo, som mere tydeligt kommunikerer, hvad og hvem Stammeforeningen står for.
 
I den forbindelse afholdes en konkurrence, hvor du kan være med til at bestemme, hvad der skal symbolisere Stammeforeningen.
Så find din kreative side frem og indsend dit bud på et nyt logo til foreningen senest den 19. april.
Så er du med i konkurrencen om et gavekort til en værdi af 500 kr.
 
Forslag indsendes til foreningen på mail fsd@fsd.dk senest den 19. april 2022, hvorefter bestyrelsen udvælger det bedste bud.
 

Alle er velkomne til at deltage i konkurrencen, og det er tilladt at indsende så mange bud, som man ønsker.

Betingelsen for at deltage er, at Stammeforeningen pådrager sig alle rettigheder over det udvalgte vinder-logo.
 
 
 
Bestyrelsen
Stammeforeningen i Danmark
 

info2

Nyt informationsmateriale til videregående uddannelser

I begyndelsen af maj 2021 blev et flertal i Folketinget enige om en aftale om at forbedre indsatsen for elever og studerende med handicap. Et af initiativerne i aftalen er udarbejdelse af et informations- og vejledningsmateriale til personalet på de videregående uddannelser. Initiativet er blevet varetaget af det statslige videnscenter Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), som i vejledningsmaterialet beskriver en længere række fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, og hvordan de kan have betydning for den studerendes trivsel på en videregående uddannelse. Materialet er udarbejdet sammen med fagpersoner og interesseorganisationer, og Stammeforeningen har bidraget med et afsnit om stammen. Materialet beskriver blandt andet

  • en general introduktion til stammen.
  • at åbenhed om stammen kan være med til at gøre nogle situationer lettere.
  • hvordan det kan være svært at række hånden op eller på anden måde demonstrere sine faglige evner verbalt, hvis man er udfordret af stammen.
  • at ekstra tid til eksamener kan være med til at lette trykket for den studerende.

Som supplement til vejledningsmaterialet, har DCUM lanceret minstudieplan.dk, som, udover at være et planlægningsværktøj for studerende, beskriver stammen på en måde rettet mod den studerende.

DCUM har udsendt fysiske kopier af materialet til alle landets videregående uddannelser, hvor vi håber på, at det kan være med til at skabe en bedre forståelse for de udfordringer, studerende med stammen kan have. Materialet kan bestilles på tryk eller downloades gratis på DCUMs hjemmside

Jan Vinther

Min stammen kan komme ud af den blå luft 

 

Der kan være blokeringer, men jeg taler meget flydende i dag.

 

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.            20-7-2021

– Ofte taler jeg helt flydende, men min stammen kan komme ud af den blå luft, og derfor fortæller jeg også ved forældremøder, at jeg undertiden stammer, fortæller Jan Vinther, 52, der er uddannet pædagog og leder i en vuggestue og børnehave i Skælskør.

Det kan være i pressede situationer og konfliktsituationer, at ord kan sætte sig fast, og der kan være blokeringer. Det giver et godt forhold både til kollegerne og forældrene, at jeg er åben om min stammen, og jeg har også fået mod og lyst til at holde foredrag om mit liv med stammen.

Jeg har fra februar sidste år på CSUi Slagelse haft undervisning hos Helle Hardis, og i forbindelse med denne undervisning spurgteHelle Hardis, om to logopædistuderende fra Københavns Universitet kunne overværeundervisningen. Det synes synes jeg var en god ide, og jeg svarede de to logopædistuderende, at jeg gerne ville holde et oplæg for hele deres hold. De spurgte deres underviser, Bjarne Dammsbo, som svarede tilbage, at det var da helt i orden. Det var i december 2020, og det blev en god oplevelse for mig, og jeg er motiveret for at udvikle foredragene, så der kan gives tilbud i flere andre sammenhænge, fortæller Jan Vinther videre.

Jan er 52 år og er leder af en vuggestue-børnehave.

– Da jeg gik i skole, kunne jeg ikke rejse mig op og sige, at jeg hedder Jan Vinther, og det var utænkeligt, at jeg fortalte, at jeg stammede. I stedet prøvede jeg at undgå at stamme, men det kunne medføre, at jeg undertiden havde flere sætninger samtidig i hovedet. Og for at undgå at stamme minimerede jeg brugen af fremmedord, hvilket gav et fattigt sprog. Brugen af tricks kunne hjælpe første gang, men gav senere problemer. Resultatet var, at jeg blev den stille, tavse dreng, der var sød og smilende. Stammen hæmmede mig jo, så jeg stod i baggrunden og fik ikke sagt det, jeg gerne ville.

Skolen var ikke sjov og højtlæsning var et mareridt

– I skolen var det ikke sjovt at læse højt. Mindes en engelsk time, hvor en pige med fin engelsk accent læste engelske digte, og læreren pegede på mig, at jeg skulle fortsætte, og så hakkede jeg simpelthen digtet i stykker. Ja – det gav følelsen, at det hele blev slået i stykker, og i baggrunden i klassen sad der klassekammerater, som grinede af mig. Jeg følte mig så alene i verden, og havde det slet ikke sjovt.

Jeg var nok 4-5 år, da jeg begyndte jeg at stamme. På en togtur med min mor blev jeg opmærksom på det. En dame spurgte: Hvad hedder du? Og så sad jeg bare fast, og jeg kunne fornemme, at der var noget, som ikke var rigtigt.

Mine forældre fik mig på en privatskole, hvor der var en gammel struktur med mange lektier og overhøringer. Jeg blev bestemt ikke skoleminded. Gik i 3. klasse, da jeg begyndte at stamme en del. Først på nogle få ord. Ved forældresamtaler sagde læreren, at jeg ikke stammede, men det var jo fordi, at jeg aldrig rakte hånden op og bare var den lille tavse dreng, og det er tankevækkende, at lærerne ikke oplevede, at jeg stammede. Min stammen var en pinlighed, for der var noget, som ikke var rigtigt.

Lærerne hjalp ikke med min stammen, og jeg blev ikke regnet for noget. Jeg havde det svært med en kollektiv forklaring, fx når man i matematik skulle lære brøkregning. Jeg rakte jo ikke hånden op for at få hjælp til at forstå brøkerne.

Jeg måtte være dum – mindre begavet. Mine forældre sagde: Du skal tage dig sammen Jan!  Lidt tankevækkende, for min lillesøster stammer også, og min mor har lidt løbsk talen.

Da jeg var 17 år, begyndte jeg at få undervisning på Hellerup Taleinstitut, hvor der blev trænet med følelserne omkring stammen.

Da jeg kom ud af skolen, begyndte jeg at læse EFG Handel og kontor og fik en kontorelevplads hos DSB.

Opholdet på højskole ændrede meget

– Da jeg blev 21 årig, kom jeg på højskole. Seks måneder på Danebod højskole på Als, der nu er lukket. Det blev en rigtig god oplevelse, for her mødte jeg en del andre unge, som havde den samme interesse for kunst og musik. Her var et fællesskab med andre unge, som også følte sig udenfor.

Vi hørte en masse punkmusik, og vi kom i gang med kunstmaleriet. En hel ny verden, hvor jeg bare havde det godt.

Jan interesserer sig meget for kunst og musik.

Jeg flyttede til København og kom på Kunstskole. Senere kom jeg på Det Fynske Kunstakademi i Odense, men droppede ud efter lidt et år. Tonen var meget hård, og jeg ville ikke nedgøres igen.

Jeg havde jo oplevet på højskolen, at flere sagde, at jeg var god til at lave billeder. Ja, flere sagde: Det er nogle fede malerier, at du laver. Og jeg turde nu godt sige noget. Det føltes utrolig godt og var en anden oplevelse. Den første rejse til noget andet.

Jeg havde nu følelsen, at jeg ikke var så ringe endda.

Jeg er født og opvokset i Albertslund og har boet i København i alt 25 år, men flyttede i 2012 til Skælskør, da jeg mødte en kvinde, som jeg blev gift med.

I dag er jeg uddannet pædagog og er meget glad for arbejdet i institutionen, hvor der er vuggestue og børnehave. Jeg er leder af institutionen; . Et et arbejde som jeg er meget glad for.

Jeg er i dag single, og som 52 årig har jeg et godt liv. Har og et godt netværk. Er stadig kunstmaler, og holder foredrag om billedkunst og musik, fx David Bowie, Kraftverk og Sort Sol m.fl. Kombinationen af kunst og musik giver mig en stor inspiration.

At holde foredrag skal ikke være en overskudsforretning. Foredragene er med i en ny og spændende udvikling, og det er væsentligt, at jeg kan fortælle om noget, som jeg også selv har haft det svært med. Og så bliver der også lyttet.

Min lille private fortælling har kunne hjælpe andre. Været en øjenåbner, og det er meget bevægende.

Min fritid i dag er stadig kunst og musik, og jeg køber gerne vinylplader og læser om musik, slutter Jan Vinther.

Generalforsamling 2021

Stammeforeningen i Danmark (FSD) holder generalforsamling

den 28. august 2021 

 

Generalforsamlingen finder sted kl. 13.30-17.00 (med indlagt kaffepause)

på Liselund Møde- og Kursussted, Slotsalleen 44, 4200 Slagelse

Der er frokost kl 12.00 (kun for tilmeldte!)

Det er svært at løsrive sig fra monsteret

Det er svært at løsrive sig fra monsteret – min stammen 

Gruppesamtale på Messenger med 18-årig HF-studerende, der ønsker at være anonym.

 

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.                                  25. februar 2021

 

For første gang har jeg (Deres redaktør) prøvet at deltage i en gruppesamtale på Messenger. Samtalepartnerne var en ung mand på 18 år, der stammer, logopæd Marc Egede, og mig selv, som havde fået lov at deltage i en behandlingssession. Den unge mand ønsker at være anonym, derfor bliver han kaldt ”Søren” i artiklen. Søren er ikke hans rigtige navn, men redaktionen kender hans identitet. På grund af anonymiteten er det begrænset, hvor mange illustrationer, der er til denne artikel. 

Fra 6-7-års alderen frem til han var 17 år, har Søren deltaget i et årligt intensivt kursus på en uge . Nogle af årene takkede Søren dog nej, da han ikke syntes, at det hjalp noget.

Nu som 18-årig, hvor han er begyndt på HF-uddannelsen i august 2020, er han dog blevet motiveret til at gøre noget ved sin stammen.

Søren havde kontaktet Marc Egede og lavet en aftale med Marc om fem timers privatundervisning online over en periode på et par måneder.

Samtalen varede godt halvanden time, hvor Marc Egede specielt arbejdede med de forskellige teknikker, som den unge mand skal lære, så han kan styre og få kontrol med sin tale. På mange måder var samtalen meget interessant, da den som nævnt foregik virtuelt, men alligevel føltes det, som om vi tre sad i samme lokale, og vi havde en tæt og fortrolig indbyrdes kontakt.

Som så mange andre stammere synes Søren, at det er svært at anvende teknik i pressede situationer. På den måde kan der dukke en masse usikkerheder op, som for eksempel, om andre folk lytter med på en samtale. Det gør det vanskeligt for Søren at holde fokus. Søren forsøger som regel at udelukke, hvor mange personer, der lytter med, og i stedet fokusere på, at samtalepartneren er hans lærer, der kommer med respons, og som bedømmer det faglige standpunkt. 

Marc Egede – Logopæd

En date

Søren fortalte, at han for godt en uge siden var på en date. De gik tur med afstand, og for første gang nogen sinde kunne han tale flydende i længere tid ad gangen. Det var en stor oplevelse. Hermed sagde Søren også, at han har et ønske om at være fri for sin stammen – at tale flydende, som Marc bemærkede.

Søren har ind i mellem tale, hvor der er en del blokeringer, og han har han fået at vide af Marc Egede, der selv stammer, at Marcs undervisning handler om at styrke personligheden og, gennem teknik og accept, at kunne tale mere flydende.  Søren skal lære forskellige teknikker, som han skal træne så meget, at han også vil kunne bruge dem i stressede og anstrengende situationer. 

Erling (redaktør):

Jeg deltog selv fra 1983-1985 i et undervisningsforløb hos talepædagog Jan Tinge i Kolding, hvor målet for træningen var, at jeg skulle lære at acceptere min stammen for derved at kunne slappe mere af, så talen ikke blev afbrudt af blokeringer. Gennem øvelserne skulle man blive så hærdet, at man ved hjælp af teknikker kunne gennemføre en samtale uden problemer. 

Søren skal også arbejde med sin stammen, for når angsten er der, kan man ikke kontrollere sin tale. Som Marc Egede sagde under samtalen, kan man godt lære at styre sin tale. Jeg er meget enig med Marc Egede i, at som stammer kan man føle sig helt alene, og når vores virtuelle gruppesamtale var så positiv, som den var, skyldes det nok, at vi tre var stammebrødre, som talte i øjenhøjde. Vi havde en fælles udfordring, og derfor var samtalen så interessant, at selv om vi talte sammen i halvanden time, føltes samtalen som kort.

Erling Jensen – Redaktør

 

Erling (redaktør):

Jeg nævnte i samtalen, at det er væsentligt, at man ikke er bange for ikke at kunne klare sig. Hvis man har modet til at vise kammerater og andre, at man stammer, bliver det hele meget lettere. Noget lignende gælder også på andre områder, f.eks. ordblindhed, hvor jeg fremførte det synspunkt, at mennesker, der er ordblinde, skaber respekt om sig, hvis de ikke er bange for at sende indlæg, fx til et foreningsblad. Redaktøren af bladet er glad for indlægget, som for alle indlæg, og retter gerne de eventuelle sproglige fejl. Den ordblinde bliver ved en stædig indsats bedre og bedre til at skrive, og det samme gælder folk, der stammer. Jo mere man taler, jo oftere man vover pelsen og blot springer ud i det, jo nemmere bliver det. Det giver en psykisk ballast, som er uvurderlig. Som min nu afdøde far altid sagde:  Sønnike, spring ud i det. Du kan ikke død af det. Det samme gælder for Søren. Jo mere åben han er om sin stammen og jo mere han træner med teknikkerne, som Marc Egede har vist ham, jo lettere bliver det.

Søren vil gerne efter HF-studiet gå i gang med en uddannelse til civilingeniør eller diplomingeniør. Under vores Messenger samtale fik jeg indtryk af en ung mand, der er velbegavet og har modet til at komme videre, men som nok ikke været parat til at gøre noget ved sin stammen før nu.

Erling (redaktør):

Det er mit ønske og håb, at Søren siger til sig selv: Selvfølgelig kan jeg lære at få kontrol over min stammen. Jeg vil lægge vægt på at træne teknikkerne, og Marc Egede har ret i, at der skal trænes. Søren har fritidsinteresser. Han går til styrketræning og har spillet basketball. Det er sportsaktiviteter, hvor man får mange positive kontakter, og det kan utvivlsomt have en god indflydelse på Sørens udvikling.

Søren fortalte, at han, efter at han er begyndt at bruge teknik og er blevet mere afklaret med sin stammen, har fået et bedre og mere åbent og mere tæt forhold til sine kammerater.

Erling (redaktør):

Hver eneste dag bliver man mindet om, at man stammer. Jeg er 67 år og har ikke mere de store problemer med min stammen, da jeg har valgt at bekende kulør, når jeg er sammen med nye mennesker. I går havde min kone og jeg fx besøg af et nabopar, som vi ikke tidligere har talt så meget med. Nabokonen vidste, at min kone laver en del håndarbejde, vævning, strikning etc. og hendes mand ringede derfor, om de måtte kigge forbi. Under vores samtale kom vi ind på, at jeg var begyndt at gå til engelsk på aftenskole, og nabokonen spurgte så, om jeg ikke i skolen havde haft lyst til sprogundervisning. Jeg svarede, at det havde jeg ikke, og der var sikkert en sammenhæng med, at jeg som ung stammede meget og derfor puttede mig i timerne og bestemt ikke kunne lide at læse højt. Det fik vi en lille snak om. Herved havde jeg afsløret, at stammen har været en stor del af mit liv. 

Jeg fortæller om denne oplevelse, da jeg tror, at Søren vil komme videre ved også at være åben og beslutte sig til at være modig, og træne teknikkerne, så der kommer stadig færre situationer, hvor kraftige blokeringer gør det hele så træls.

Marc Egede slutter vores virtuelle samtale med at sige, at man skal rose sig selv, når man er modig og bruger teknik. Flydende tale er motivation og gevinst for ihærdig indsats. Målet er frihed til at være sig selv, uanset om man stammer eller ej.