Stammebehandlingen i Gentofte Kommune

For ti år siden lukkede taleinstituttet i Hellerup, og i Gentofte Kommune blev stammebehandlingen en del af PPR arbejdet i kommunen.

 

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.

 

Hos PPR i Gentofte er der ansat 19 logopæder, hvor flere dog ikke er på fuld tid. De dækker det almindelige PPR arbejde og specialbørnehave og specialskole + 6 kompetence centre på småbørnsområdet og 3 på skoleområdet.

Pia Vinther og Bi Jul Gram er ansat som logopæder/tale-hørekonsulenter hos PPR i Gentofte, og de dækker det meste inden for stammeområdet, både småbørn og alle aldersgrupper i skolealderen, som der laves grupper for. Pia Vinther har dog flest timer til at tage talesager for andre kollegaer, men både Pia Vinther og Bi Jul Gram har dog begge andre opgaver end på stammeområdet.

 

Sproghuset i Gentofte hvor al stammeundervisning foregår. Foto: Pia Vinther.

 

Redaktøren har talt med Pia Vinther og Bi Gram om arbejdet med stammebehandlingen.

 

Hvor mange unge stammere 14-18 år har i Gentofte brug for hjælp om året?

I snit har vi vel 5-6 unge i den aldersgruppe brug for hjælp om året. Det er et gennemsnit, nogle år flere, nogle år færre. Vi har kun børnene så længe, at de går i folkeskole. Derefter hører de til i kommunikationscentrene.

 

Hvordan er stammebehandlingen af de unge struktureret?
Skolebørnene tilbydes stammegruppe en gang om året kombineret med individuel undervisning efter behov.

Vi er som regel to logopæder på en gruppe. De individuelle tilbud er jo en til en.

I forbindelsen med undervisningen vejleder vi også de unges forældre og lærere.

Hvordan er kontakten til familien – herunder hvordan involveres forældrene i stammebehandlingen?

Med de største elever er forældrene ikke involveret så meget, men det varierer.

Forældrenes involvering drejer sig f.eks. om møder med eller uden den unge, hvor bl.a. viden om stammen formidles, og hvor vi taler om, hvordan hjemmet kan støtte op om den unge i forhold til stammen. Det kan også være, at forældrene indgår som sparringspartnere i de konkrete øvelser, som den unge har for som lektie hjemme.

 

Hvordan kommer unge, der stammer i behandling i Gentofte ?  

For alle PPR sager gælder flg.: Skolerne/dagtilbud og forældre laver en indstilling til PPR, gerne i fællesskab. Vi følger sagen indtil den lukkes.

 

Hvordan arbejder du / I med de yngste stammere?  

Med de yngste (før-skolebørn) laver vi som regel en tilpasset model af Palincentrets PCI, dvs. et forløb med deltagelse af både børn og forældre, kombineret med vejledning af dagtilbuddets personale. For de yngste skolebørn tilbyder vi forløb med gruppetilbud en gang om året, kombineret med individuelt tilbud, hvis der er behov.

Det vil være interessant at høre om, hvordan du / I strukturerer stammebehandlingen blandt de unge i udskolingen, der stammer.

Vi tilbyder en kombination af gruppe- og individuel undervisning. Vi tilpasser metoden efter den enkeltes behov og ønske. Der er udgangspunkt i Barry Guitars integrated approach. Metoden stammer fra USA. Integrated approach kombinerer non-avoidance tilgangen med fluency shaping.

 

Vi kombinerer dette med elementer fra kognitiv terapi og fra løsningsfokuseret samtaleteknik. Vi inddrager fx. den kognitive diamant fra kognitiv terapi og spørgeteknikker fra den løsningsfokuserede samtale og fx skalaspørgsmålene.

 

Non-avoidance:    
Ikke at undgå stammen, arbejde med at kunne holde ud at stamme åbent i forskellige situationer og overfor forskellige samtalepartnere. Og så også arbejde med stammeformen, så man kan stamme på en blødere måde.

Fluency shaping:

Arbejder med forskellige teknikker, så man kan ændre på måden at tale på og derved tale mere flydende.

 

Du kan læse nærmere om Barry Guitar her.

 

Her kan du se en video, hvor Barry Guitar bl.a. fortæller om sin egen stammen.

 

Foto: Pia Vinther.

Det følgende er den introduktion til undervisningen, der ledsager tilmeldingen til de forskellige grupper (for alle skolebørn og unge):

 

Mål for undervisningen af børnene:

At barnet får viden om stammen og om hvordan, man kan leve godt med sin stammen.

At barnet møder jævnaldrende, der også stammer, og derved får mulighed for at genkende og ”spejle sig” i andre, der har lignende erfaringer.

At barnet får kendskab til det at stamme både på det personlige, teoretiske og praktiske plan.

At barnet får større erkendelse af egen stammen, styrkelse af selvværd og talelyst.

At føre stammen gradvist hen imod en mindre belastende form, bl.a. ved at øve forskellige teknikker.

At styrke den enkeltes sociale identitet og -kompetence samt at sætte ord på de følelser, der opstår i forbindelse med det at stamme.

 

Mål for undervisning af forældrene:

At forældrene får viden om stammen og om, hvordan de bedst muligt kan støtte barnet, der stammer.

At forældrene får viden om og redskaber til, hvordan børnene kan støttes vedrørende selvværd, talelyst, social identitet og –kompetence.

At forældrene får viden om og redskaber til, hvordan de kan tale med barnets kammerater og familie om stammen.

 

Mål for undervisning af lærerne/pædagoger:

At pædagoger og lærere får viden om forskellige former for stammen samt eksempler på, hvordan man kan tale med barnet om dets stammen.

At pædagoger og lærere får viden om og redskaber til, hvordan de kan tale med barnets kammerater og familie om stammen.

At pædagoger og lærere får viden om og redskaber til, hvordan elevens stammen håndteres i klassen og i fritidsordningen.

 

Foto: Pia Vinther.

 

 

Foto: Pia Vinther.

 

 

 

 

Intervention over for stammen hos børn og unge i Holbæk kommune

I Holbæk er der ikke noget taleinstitut. Stort set alle opgaver vedr. tale- og høre-problematikker varetages af PPR.

Tekst, fotos og videoer: Erling Jensen redaktør Stammeforeningen.

Pia Hansen og Susanne Bill, der er uddannet som talepædagoger, har været ansat hos PPR i Holbæk fra 2007, og stammeuddannelsen fra 2010. De er en del af faggruppen Sprogkonsulenter, der udfører almindeligt talepædagogarbejde, vejledning, rådgivning, undervisning og talepædagogiske undersøgelser, i de daginstitutioner og de skoleafdelinger, som er tilknyttet de respektive distrikter i Holbæk kommune.

Jeg (red.) har mailet med Pia Hansen og Susanne Bill om intervention over for børn unge, der stammer. Pia Hansen var på ferie, derfor har Susanne Bill besvaret mine spørgsmål.

Hvordan kommer de unge, der stammer, i behandling i Holbæk? 

– Pia og jeg udgør stammeteamet, og det er os, der varetager alle stammeopgaver på skoleområdet. Der er andre teams, der arbejder med andre specifikke opgaver, f.eks. et høre- team, et stemmeteam og andre teams. Vi er to i stammeteamet, og vi arbejder med elever på indskolings-, mellemtrinnet og i udskolingen.

Arbejder I alene med stammebehandlingen af de unge, eller er I et team? Er det enkelt- eller gruppeundervisning?

– I Holbæk kommune kommer alle børn til PPR via UM- møder i daginstitutioner og skoler. (UM–Udviklingsmøde, hvor personale, forældre og en repræsentant fra PPR deltager.) På et UM-møde deltager der altid forældre, og mødet er indkaldt af lederen af stedet. Det er vurderingen af det enkelte barns behov, der styrer vores indsatser. Det vil sige, at vi som stammeteam bliver inddraget, hvis det viser sig, at barnet stammer, og der er behov for en indsats i forhold til dette.

På daginstitutionsområdet yder vi primært vejledning til forældre og personale og sætter ikke fokus på barnet, men på omgivelsernes håndtering af problemet. I særlige tilfælde legebaseret undervisning. Dette er i overensstemmelse med vejledningen fra socialstyrelsen. Se her.  

Vi er ikke uddannede i Lidcombe-programmet og kan derfor ikke bruge denne undervisningsform til de 0-6-årige.

(Du kan læse nærmere om Lidcombe-uddannelsen her. Og her er et videoklip (på engelsk), der giver en udmærket kort redegørelse for Lidcombe-programmet. (red.)

I stammeteamet arbejder vi både med vejledning i forhold til 0-6 års børn og med skolesøgende elever, gerne fra de begynder i 0. klasse. Vores indsats strækker sig fra de yngste elever i indskolingen til de ældste elever i udskolingen. Enkelte elever bliver af os, ved påbegyndelse på ungdomsuddannelse, introduceret til ”Center for specialundervisning i Holbæk”, som er det institut, der tilbyder undervisning til voksne stammere. Så – ja vi arbejder også med de yngste stammere, men giver ikke individuel undervisning, medmindre der viser sig helt særlige udfordringer.

Vores kolleger i de andre distrikter i kommunen varetager selv vejledningen, når de møder børn, der stammer, i børnehaven. Som udgangspunkt er det den lokale talepædagog i distriktet, der har opgaven at vejlede og rådgive forældre og daginstitutionspersonale om stammen – ofte efter faglig sparring med os i stammeteamet. I nogle tilfælde beder de enten Pia eller mig vejlede forældre og/eller personale eller lytte til børn, der er særligt udfordret af deres stammen. Når vi underviser i en stammegruppe, er vi altid begge tilstede og underviser sammen. Undervisningen i gruppen, af primært yngre skoleelever, ligger efter skoletid.

Når det drejer sig om en elev i udskolingen, har vi mulighed for at oprette en stammegruppe eller give individuel undervisning, afhængigt af hvad vi sammen med forældre og lærere vurderer, der er brug for, og hvad vi har mulighed for, fortæller Susanne Bill.

De unge stammere (i udskolingen) modtager ofte individuel undervisning, og denne undervisning kan også ligge efter skoletid. Ofte er der ikke elever nok i denne aldersgruppe til at danne en gruppe, og ofte vil den unge gerne arbejde specifikt med lige netop hans eller hendes stammeudfordringer. Så ja – vi kan vurdere, at der er behov for enkeltundervisning, men vi har også mulighed at få lavet en stammegruppe for de ældste, hvis der er elever, der aldersmæssigt matcher hinanden. Vi ønsker, at de kan bruge hinanden til at øve teknikker, og skabe rum, hvor stammen kan udforskes.

Vi laver ca. en gang om året en stammecafe for de ældste, hvor de har mulighed for at mødes og udveksle erfaring om stammen. Her tager vi forskellige emner op, som vi mener er godt for dem at have kendskab til. F.eks. hjælp til eksamen. Vi giver oplæg om stammen eller kan drøfte en film, vi har set sammen. Det er vigtigt, at de ved, at der findes andre i samme situation, lyder det fra Susanne Bill.

Har de unge fra udskolingen typisk tidligere i skoleforløbet været tilknyttet PPR?

– Hvis vi er heldige, har de unge gået i vores stammegrupper op gennem deres skoleforløb og har allerede da erhvervet sig en viden om stammen, og hvordan deres eget særlige udtryk er. De er som oftest meget motiveret for at arbejde med deres stammen og vil gerne indgå i et individuelt forløb.  De elever, som første gang kommer til os i 7. eller 8. klasse, skal først til at finde ud af, hvad stammen er og har ofte sværere ved at forstå, at vi ikke bare kan give dem nogle gode kneb til at få det til at forsvinde. De ønsker oftest slet ikke at deltage i en gruppe, og er vanskelige at motivere til det.

Vi har et tæt samarbejde med forældrene, som ofte inddrages, men altid kun i overensstemmelse med den unges ønsker og samtykke. Vi vejleder forældre, og hvis der skal øves teknikker, inddrages de, men altid efter en aftale med den unge. Det er den unge, der skal ønske at øve. Forældrene støtter og er sparringpartnere.
Susanne Bill og Pia Hansen deltog i Workshoppen i Taastrup november 2018 om intervention over for unge i udskolingen, der stammer.

Har jeres deltagelse i workshoppen i november medført, at I har revideret jeres praksis? Og hvad er i givet fald ændret, og hvordan?

– Vores grundlæggende praksis er den samme. Vi modtager stadig vores elever fra skoler og i enkelte tilfælde ved direkte henvendelse fra forældre. Vores deltagelse i workshoppen har givet gode ideer og anledning til refleksion over vores arbejde med de unge, både den individuelle undervisning og gruppeundervisningen. Workshoppen gav os megen viden og gode ideer til undervisningen. Vi arbejder stadig med baggrund i Non avoidance-teknikker, fluency-teknikker, frivillig stammen og gode kommunikationsregler.

Hvem finansierer stammebehandlingen?

Holbæk kommune betaler det hele, da vi er ansat i PPR, lyder det afsluttende fra Susanne Bill.

Du kan se høre og se videoerne fra workshoppen i november 2018 her.

Susanne Bill, PPR Holbæk stiller spørgsmål ved workshoppen i november i Taastrup.

 

Pia Hansen, PPR Holbæk.

 

Victor Bloch var et forbillede for mig

Victor Bloch var en øjenåbner for mig. En kapacitet. Han var en ener og en meget speciel mand. Han havde været i Canada og introducerede acceptbehandlingen i Danmark.

 

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen

Torben Møller Jensen, 68 år, var 25 år, da han begyndte i stammebehandling hos Victor Bloch på Taleinstituttet i Aarhus.

 

– Det var en øjenåbner og det var med til at ændre min tilværelse. Victor Bloch blev mit forbillede og ændrede fuldstændigt mit liv. Dengang havde jeg boet i Aarhus i seks år efter at være flyttet dertil fra Vejle, og jeg havde fået en uddannelse som regnskabsassistent. Efter uddannelsen blev det til 3-4 års forefaldende arbejde. Fjumreår, som nogle kalder det. Det var år jeg lærte meget af.

 

Lige fra jeg begyndte i skolen havde stammen været en meget væsentlig del af mit liv. Som voksen var stammen ikke blevet mindre, og det var nødvendigt at komme i stammebehandling.
Victor Bloch benyttede Non-avoidance-behandlingen / acceptbehandlingen og gennem individuelle øvelser og gruppebehandling lærte jeg, at det var nødvendigt at erkende og at acceptere min stammen, og jeg fik lært, at jeg ikke skulle være bange for at fortælle, at jeg stammede, bl.a. når jeg begyndte på et nyt arbejde, fortæller Torben Møller Jensen.

 

Sammen med Hermann Christmann har Torben Møller Jensen været med til at arrangere Workshoppene for talepædagoger / logopæder. Billedet er fra workshoppen i Jelling den 7. november 2018. Foto: Erling Jensen.

 

Hvem var Victor Bloch?

Victor Bloch var en meget karismatisk person, og du kan få et godt indtryk af hans person og hans arbejde ved at læse talepædagog Dorte Hansens artikel: ”Og skuespillerne stammede… Træk af dansk stammebehandlings historie gennem 30 år”. Se artiklen her.  Artiklen indgår i Kirsten Brix (red). “Forening og fag i 75 år”. Audiologopædisk Forenings Forlag, Odense. Udgivet 5. marts 1998. ISBN 87-88417-21-2.

 

Dorte Hansen skriver bl.a.:
Han blev kaldt for ”Stammehøvdingen”. Det var et rammende udtryk på flere måder. Victor var stammernes fortaler, samt en mand med en sjælden oratorisk begavelse. Det gjorde det vanskeligt for selv den dygtigste at diskutere med ham. Victor yndede at sidde sammen med gode talepædagogkolleger, gerne på Audiologopædisk Forenings årlige efteruddannelseskursus, der løber over nogle dage i marts eller april, og som i umindelige tider har været afholdt på Hotel Nyborg Strand. Der fik Victor et fast tilholdssted i kursusdagene. Så kom og gik folk, efterhånden som han havde fået diskuteret med dem. Det var ikke blot Non-avoidance – contra accent – eller anden form for maskeringsbehandling, der var diskussionsemnerne. Han var et utroligt vidende og belæst menneske. Kunst, litteratur og logopædi var hans yndlingsbeskæftigelser.

 

Hos Victor Bloch var det Non-avoidance-behandlingen, eller acceptbehandlingen, der var det væsentlige i stammebehandlingen. Victor Bloch havde i Danmark introduceret behandlingen i 1958, da han kom hjem fra et års ophold i Toronto i Canada.  Han var da ansat som talelærer ved Statens Institut for Talelidende i Aarhus, og hans nye ideer gav stort genlyd i Danmark vest for Storebælt, og med tiden i resten af Norden. I mange år var der i den danske stammebehandlingsverden en meget markant grænse ned gennem Storebælt. Vest for Storebælt, på Taleinstituttet i Aarhus, udbød man Non-avoidance-stammebehandling, mens man øst for Storebælt, på Taleinstituttet i Hellerup, var fortsat med at udbyde den såkaldt ”klassiske” stammebehandling, bl.a. accentmetoden. Der var intet samarbejde mellem Øst og Vest.

 

Tegningen har Torben Møller Jensen i mange år haft hængende hjemme. Det ses tydeligt, at Victor Bloch var en meget karismatisk person.

 

Torbens baggrund

– Stammebehandlingen hos Victor Bloch var medvirkende til, at jeg blev motiveret til at få en ny uddannelse. I 1977 begyndte jeg derfor at læse HF og begyndte i 1979 at læse til folkeskolelærer på Marselisborg Seminarium med linjefag i historie og dansk. Væsentligt for min udvikling var, at jeg på 3. årgang begyndte som løs vikar på Taleinstituttet, hvor jeg underviste børn med læse-og stavevanskeligheder.

 

I 1983 blev jeg færdiguddannet som lærer, og tog derpå til USA på studieophold i 3 måneder på Western Michigan University. Her var der store kendte stammebehandlere eller ”Stammehøvdinge” tilknyttet, og jeg arbejdede med min egen stammen og fik læst en del faglitteratur om stammen.

 

Da jeg kom hjem fra opholdet i USA, blev jeg ikke ansat som lærer i folkeskolen, men begyndte igen at arbejde på Taleinstituttet i Aarhus. Først i et årsvikariat, og senere som timelærer, samtidigt med, at jeg tog uddannelsen til talepædagog. Arbejdet på Taleinstituttet medførte, at jeg blev ansat som tjenestemand. Alle årene har jeg været ansat det samme sted, i begyndelsen arbejdede jeg med børn, der havde læse- og stavevanskeligheder, senere jeg har specielt arbejdet med unge og voksne, der stammer. Jeg har altid været åben om min stammen og har fortalt lærere og elever om min stammen. Åbenhed om stammen var, som jeg tidligere har nævnt, en af grundstenene i Victor Blochs arbejde med acceptbehandlingen.

 

Når jeg tænker tilbage på de mange år som talepædagog, er det, der især står frem, gruppeundervisningen af voksne, og ugekurserne, hvor jeg underviste forældre og børn. Da amterne eksisterede, var der økonomi til, at kommunerne kunne tilbyde stammende børn og deres forældre at bo på Taleinstituttets bo-afdeling (eller på et nærliggende vandrehjem) og gennem en uge få et intensivt stammebehandlingsforløb.

 

Da amterne blev opløst, skulle kommunerne selv finansiere en sådan god stammebehandling, og botilbuddet er jo så blevet offer for besparelser og rationaliseringer.

Jeg holdt op med at arbejde i 2010 og gik på efterløn og senere pension.

Oplevelsen at arbejde sammen med Victor Bloch, opnåede jeg ikke. Han døde i 1979 som 67-årig, fortæller Torben Møller Jensen.

 

Medlemskabet i Stammeforeningen

Stammeforeningen blev dannet i 1971. De første år havde Victor Bloch en militærnægter tilknyttet som løste en del sekretariatsarbejde for foreningen.  (se artikel af Hermann Christmann. red.)
Jeg blev medlem af Stammeforeningen omkring 1976, hvor jeg også var aktiv i lokalafdelingen i Aarhus. Mindes at der var en god energi i afdelingen. Bl.a. var vi i slutningen af 70´erne en gruppe på ti medlemmer, der på strøget i Aahus lavede happenings for at skabe interesse om stammen. Der skulle selvfølgelig en del mod til at stille sig op på strøget og vise, at man stammede, men det var en god oplevelse. Folk var nysgerrige efter at høre om vores stammen, og det var tydeligt, at man ikke kendte meget til stammeres vilkår.
Vi lavede også en teatergruppe, der lavede stammeteater. Et rollespil der blev vist på andre taleinstitutter og seminarier. Også her fik vi en god respons. Rollespillene var med til at sætte fokus på stammen og hjælpe til, at der blev skabt indsigt og forståelse om stammen.

 

I slutningen af 70´erne var jeg med i bestyrelsen 2-3 år, men jeg har gennem årene indsats deltaget i forskellige udvalg, bl.a. sammen med Hermann Christmann. Aktuelt har vi i nogle år haft et samarbejde vedrørende workshoppene for logopæder, hvor jeg i 2018 var med i Jelling til workshoppen der. Samarbejdet med Audiologopædisk Forening, Foreningen af tale-hørelærere i Folkeskolen og Foreningen af Universitetsuddannede Audiologopæder har været en stor succes, og det er tydeligt, at der hos talepædagogerne og logopæderne er et stort behov for kurser og efteruddannelse. Stammeforeningen har her fået en god status, der uden tvivl vil have en positiv virkning for foreningen.

 

Gennem godt tolv år – fra 2003-2015 – har jeg, også sammen med Hermann, været med i et projekt vedrørende stammen i Nepal. Med hjælp fra ulandsmidler fra DH (Danske Handicaporganisationer) gav vi anstød til, at en gruppe meget energiske stammende mennesker i Nepal kunne stifte en stammeforening (NSA). I årene, der er gået, har vi besøgt Nepal ca. en gang om året. Henriette Riskær, psykolog – var med den sidste halvdel.

 

Det har været meget speciel og positiv oplevelse. Vi har mødt medlemmer fulde af energi og handlekraft i den nepalesiske stammeforening, og de har gjort et godt og stort arbejde. Sammen har vi hjulpet med til, at stammen er blevet anerkendt som et handicap i Nepal og vi har været med til at få skabt et nepalesisk stamme-ambassadørkorps efter FSD’s forbillede.

 

Vi følger stadig stammeforeningen i Nepal gennem Facebook, og vi mailer stadig sammen. De sidste tre år har det dog været som privatpersoner. Det har været et projekt, som har været svært at slippe – det har været lige som et lille barn, som vi har været med til at opdrage. Min datter har også været med i Nepal, og hun synes også, at det har været en meget stor oplevelse.

Jeg ville nødigt have været projektet i Nepal foruden. Det har bestemt givet os meget arbejde, men der er også kommet meget tilbage, da jeg kun kan have følelsen af, at jeg har været med til at gøre noget godt for andre mennesker der stammer.

 

 

Fra en stammeworkshop i Nepal.

Torben Møller Jensen foran den nepalesiske stammeforenings kontor. Billederne er fra en artikel i Stammeforeningens 40 års jubilæums bog.

 

De senere år har jeg været kritisk revisor i revisor i Stammeforeningen. Ligesom jeg har været dirigent for nogle generalforsamlinger.

 

Du fortæller, at Stammeforeningen i dag har 590 medlemmer, efter i flere år kun at have haft cirka 400 medlemmer. Jeg kan huske, at foreningen på et tidspunkt havde omkring 800 medlemmer, og jeg kan kun håbe, at vi igen når samme medlemstal, for der er brug for foreningen.

 

Jeg må indrømme, at jeg var ked af, at det blev nødvendigt at holde med det trykte blad, men jeg har vænnet mig til, at artikler og øvrige oplysninger nu kun kan læses på hjemmesiden. Tidligere kom UDTRYK jo også kun fire gange om året, mens der nu er løbende nyheder på hjemmesiden. Det giver en udmærket kommunikation. Og det er en god ide at udsende et månedligt nyhedsbrev, og at artiklerne i første omgang kun kan læses af medlemmerne. Det kan motivere interesserede til at melde sig ind i foreningen, slutter Torben Møller Jensen.

Stor succes med workshoppene om intervention over for unge i udskolingen, der stammer

110 kursister deltog ved workshoppene i Jelling og Taastrup den 7.- 8. november.

Tekst og fotos: Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.

Samarbejdet mellem Stammeforeningen Audiologopædisk Forening, Foreningen af tale-hørelærere i Folkeskolen og Foreningen af Universitetsuddannede Audiologopæder er blevet en stor succes. Samarbejdet mellem alf og fthf begyndte i 2015, og i 2018 blev FUA også inviteret med i samarbejdet, fortæller Hermann Christmann, der sammen med Torben Møller Jensen fra Stammeforeningen har været med i planlægningen.

Billede: Hermann Christmann

 

Hermann Christmann har været med til at arrangere Workshoppene, sammen med Torben Møller Jensen.

Lederen af workshoppen var Bjarne Dammsbo, der er tale-høre-konsulent i Faaborg-Midtfyn kommune. Han underviser desuden på UCC og er ekstern lektor på audiologopædiuddannelserne på KU og SDU, hvor han underviser i stammebehandling ift. børn, unge og voksne. Bjarne Dammsbo har tidligere arbejdet i PPR Indre By/Østerbro og på Center for Stammeundervisning (CFS), begge i København.

Billede: Bjarne Dammsbo

 

Bjarne Dammsbo fortalte i 2015 i UDTRYK (Stammeforeningens daværende trykte blad), at han ikke var blevet audiologopæd, hvis han ikke havde stammet. Han valgte uddannelsen dels for sit eget behov for at intellektualisering af det område, der havde pint ham som teenager. En frustration over dette fremmedlegeme, der altid havde overtaget hans tale, når det var allermindst velkomment. Dette kviksand der slugte ham mere og mere, og som han forsøgte at kæmpe sig ud af. Han ville slippe ud af den smerte og det ubehag, der gennem årene havde være uløseligt sammen med kommunikativt krævende situationer.

– Mit eget liv med stammen, og med mennesker, der stammer, har overbevist mig om, at man først er rigtig faret vild i det logopædiske stammearbejde, når man tror, man grundlæggende har fundet den rigtige vej, fortalte Bjarne Dammsbo Nissen til UDTRYK i 2015.

At det alligevel er lykkedes Bjarne Dammsbo at finde den rigtige vej, var workshoppene et godt bevis på. I forbindelse med workshoppene fik jeg (red.) en god snak med flere af kursisterne, og i det følgende får du deres kommentarer:

 

Jette Eriksen, der i 14 år har arbejdet som talepædagog i Aalborg udtalte bl.a.:

– Jeg er ret ny i stammeafdelingen, og for mig var det utrolig givende og høre en fagmand beskrive, hvordan det er at være stammer. Det med folks skæve smil, og det ikke som sådan kun var folks mere direkte kommentarer, som gjorde ondt, gav mig en ny forståelse. Hans oplæg var flot struktureret og en fin fordeling mellem praktiske ideer og teori. Så var han jo også både morsom og en god formidler.

Så godt at være opdateret på den nyeste forskning, og det satte tanker i gang i forhold til småbørn. Mange tanker om hvornår de skal gives teknikker.

– Hvis jeg får lov, deltager jeg gerne næste år, lød det fra Jette Eriksen, som for 14 år siden blev  uddannet talepædagog efter en grunduddannelse som socialpædagog.

 

Mette Halle, kollega til Jette Eriksen, fortalte følgende:

– Jeg vil mere kalde workshoppen for et foredrag, men det var rigtig godt og informativt. Der var mange bud på praktiske foranstaltninger i forhold til blandt andet gruppeforløb, der var meget brugbare. Men det er løsninger tiltag, der skal prøves af og inkorporeres i det daglige arbejde. Jeg arbejder lige nu primært med unge/voksne stammere og har derfor en lidt anderledes tilgang til interventionen. Det var rigtig godt og igen inspirerende med de indspark af interventionsmuligheder/ideer, som Bjarne Damsbo havde med. Det var også inspirerende at høre hans egen historie, og hvorledes han har coopet med sin stammen, lød det fra Mette Halle, som er logopæd og har været ansat ved taleinstituttet i Aalborg fra 2014.

Mette Halle ser frem til, hvilket emne der er ved workshoppen i november. Hun er på forhånd positiv for at deltage.

Mette Halle og Jette Eriksen er ikke ansat i PPR Aalborg men derimod på taleinstituttet i Aalborg.

 

Billede: Mette Halle og Jette Eriksen fra  Aalborg.

 

Nina Kold Kristensen, der i 5½ år har arbejdet som tale-høre-konsulent i København og Lyngby Taarbæk. Hun har baggrund som folkeskolelærer. Hun fortæller om sine oplevelser om workshoppen:

Det var en meget udbytterig workshop med relevante temaer.

Min kollega og jeg har taget mange ting i brug i vores intervention. Vi finder det vigtigt at inddrage den unge i diskussionen af interventionen. Fx kan det godt være, at man som logopæd synes, det er vigtigt at komme ud i elevens klasse og holde oplæg om stammen mv, men det er ikke sikkert, at den unge selv synes, at det er en super fed idé. Og i hvert fald skal det tales igennem på forhånd, hvad der skal siges. Så vi tænker meget på at møde den unge ligeværdigt -med lydhørhed og respekt for den unges egen erfaring og mening.

Vi har været meget tilfredse med workshoppen, men det var ærgerligt, vi ikke nåede at dykke mere ned i stammemodificerende teknikker. Min kollega og jeg havde et ønske om at fylde vores konkrete stammeværktøjskasse helt op. Den er heldigvis blevet fyldt mere op. Fx gav det god mening med ”frygthierarkiet” – det har vi allerede taget i anvendelse. Men vi nåede ikke alle de andre spændende slides, lød det fra Nina Kold Kristensen, som gerne kommer igen. Bjarne er en meget levende foredragsholder, som hviler i sig selv, har humor og ikke mindst har en høj faglig viden, slutter Nina Kold Kristensen, som gerne vil kaldes logopæd, men i kommunen er de tale-høre-konsulenter.

Hos PPR i Lyngby-Taarbæk er de 9 tale-høre-konsulenter.

Sara Gryholdt Rasmussen, der i 10 år arbejdet som audiologopæd i Frederiksberg, fortæller om sine oplevelser med workshoppen:

Jeg var meget begejstret for workshoppen. En god blanding af teori og praksis.  Det var rart at kunne dykke ned i emnet stammen en hel dag, og oplægget blev præsenteret på spændende og kyndig vis af Bjarne. Der var også flere konkrete aktiviteter/øvelser som jeg vil prøve af i min undervisning.

Det var inspirerende og meningsfuldt at sætte egen praksis op mod den beskrevne praksis på workshoppen og at  kunne justere med nye gode ideer og vinkler på teori på praksis, lød det fra Sara, der fortæller at de er 14 ansat i Frederiksberg og på spørgsmålet om hun er motiveret for at deltage næste gang var svaret helt klar:  Ja da.

 

Pia Køppen, der i 19 år har arbejdet som talepædagog i Frederiksberg.

Det var en meget god workshop. Kunne godt lide, at Bjarne netop præciserede, at det var vigtigt at arbejde over et bredt felt, vigtigt både at arbejde med den følelsesmæssige udfordring og samtidig også inddrage det direkte arbejde med den unges stammen.

Jeg har været tilfreds med workshoppen, og det var godt, at Bjarne omtalte alle metoder og til- gange til at arbejde med den unges stammen

Ja, jeg er motiveret for at deltage næste gang, der er workshop, fortæller Pia Køppen, som har arbejdet som talepædagog i 19 år med en fortid som pædagog. Hun arvede nogle penge og havde herved muligheden for at komme i gang med efteruddannelsen.

 

Billede: Pia Køppen, Frederiksberg

 

Bent Larsen, tale-hørelærer i Køge fortæller:

Tak for en god workshop/foredrag. Mange ting var kendte, men en god lejlighed til at få repeteret/diskuteret. Bjarne havde jo mange slides og ikke alt blev gennemgået. Han kom imidlertid vidt omkring og var en god, engageret formidler. Det var en fin kombination af teori og hans erfaringer fra praksis. Det giver mig anledning til at se vores tilbud i Køge efter i sømmene sammen med en kollega.

Jeg er helt klart motiveret for at deltage i kommende arrangementer af lignende karakter.

Bent Larsen har arbejdet som tale-hørelærer, den officielle titel ved PPR i Køge på fuld tid siden 2012, og var ansat i kombinationsstilling (Folkeskolelærer/PPR) inden da,  mens han var under uddannelse på UCC. Bent har en efteruddannelse i stammen med Helle Blunk Brandt som fagansvarlig og har arbejdet som lærer på skolebehandlingshjem i 6 år og efterfølgende folkeskolelærer i 15 år, inden han blev fuldtidsansat i PPR.

Bent fortæller, at de hos PPR Køge er ni Tale-hørelærere (syv med lærerbaggrund, en med pædagogbaggrund og en audiologopæd).

 

Billede: Bent Larsen, fra Køge

 

Pia Hansen og Susanne Bill, talepædagoger  i Holbæk:
Du kan høre og se om Pia og Susannes oplevelser og indtryk på denne video.

Se videoer fra workshop i Jelling og Taastrup, her

 

Også workshops i november

Stammeforeningen, Audiologopædisk Forening, Foreningen af tale-hørelærere i Folkeskolen og Foreningen af Universitetsuddannede Audiologopæder fortsætter det gode samarbejde, og der bliver workshop igen til november. Du hører nærmere.

 

Du kan se Bjarne Dammsbos slides her; Bjarne Dammsbos slides

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udviklingshæmmede stammere får ofte ikke den nødvendige behandling

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen i Danmark.

– I min tid som tidligere socialpædagog og nu talepædagog har jeg mødt mange kognitivt handicappede personer, som stammer, og kun meget få af dem havde fået stammebehandling. Jeg mener, det generelt er et undervurderet og overset problem, og måske er det sådan, fordi stammen står i skyggen af alle de andre vanskeligheder personen slås med. Uanset funktionsniveau er det en stor glæde at opleve talefrihed, og når det sker, begynder folks øjne at blive levende igen. Det er en af grundene til, at jeg synes emnet skal op til debat og at jeg  ønsker mere fokus på, hvordan vi hjælper  de pågældende, lyder det fra  talepædagog Marc Egede, der er ansat hos THS (Tale – Høre – SYN) i Haderslev.

Marc Egede hjælper bl.a. brødrene Daniel, 17 år og Martin, 21 år, som bor i en lille by, Øsby, 10 km øst for Haderslev. Brødrene har stammet fra helt lille og på grund af en kromosomvariant har de lige efter børnehaveklassen gået i specialskole. Talepædagoger har prøvet at hjælpe drengene, men det gav ikke de store resultater. Faderen Allan Lykke Nielsen har altid deltaget i drengenes stammebehandling i forløbet hos Marc Egede. Han har hos en tidligere talepdædagog oplevet, at talepædagogen vurderede, at det ikke var så væsentligt, at drengene fik hjælp, med den begrundelse at de var udviklingshæmmede.

 

Vigtige aspekter i undervisningen

– Jeg vil kort nævne nogle af ting, som jeg mener er vigtige aspekter i arbejdet med kognitivt handicappede personer i undervisningen. Det første er undgåelsesadfærden som ødelægger deres selvtillid, fordi  deres  rådighedsrum bliver indskrænket i en sådan grad, at de ikke kan udtrykke det, de har på hjerte. Stammebehandlingen er selvtillidsskabende, når borgeren får større kontrol over undgåelsesadfærden. Et andet aspekt er manglende kontrol over vejrtrækningen. Hvis man kan kontrollere vejrtrækningen, kan man kontrollere stammen, da lyde er lavet af luft, og stammen forsøger at blokere luften. Det er min erfaring, at man relativt hurtigt kan nå rigtig langt med borgeren, hvis man kan få styr på disse to områder. Hos de mange kognitivt handicappede personer kommer man relativt hurtigt igennem det første punkt, fordi motivationen og talelysten tit er større end frygten for at fejle, fortæller Marc Egede, som synes at alle uanset funktionsniveau kan have glæde af stammebehandling. Marc Egede oplever, at det handler om at skabe motivation, være tålmodig og have et tæt samarbejde med omgivelserne for at skabe udvikling. Når der er motivation hos borgeren, så er der næsten altid også fokus og det er den primære forudsætning for ændre adfærd og gennemføre undervisningen.

 

Daniel og Martin har en sjælden kromosomvariant

”Børn med en ubalanceret translokation kan have  kan have indlæringsvanskeligheder, forsinket udvikling og helbredsproblemer. Sværhedsgraden af disse handicaps afhænger af hvilke dele af kromosomerne, der er involveret i ubalancen. Hos både Daniel og Martin har denne translokation bl.a. fået  indflydelse på den sproglige udvikling. Det har selvfølgelig givet forældrene, Kirsten og Allan Lykke Nielsen nogle udfordringer, men da Allan på sit arbejde har mulighed for fleksible arbejdstider, deltager han i drengenes stammeundervisning. Det har været væsentligt at kunne støtte drengene og ikke mindst at forstå, hvad der kan stimulere den sproglige indlæring.

– I drengenes opvækst synes vi, at det kunne virke svært, da der var begrænset fremskridt, og specielt Martin har haft store problemer med sin stammen, så han stammede på næsten hvert et ord, der skulle siges. At også nogle talepædagoger kunne virke opgivende og give udtryk for, at undervisningen ikke var så væsentlig, fordi drengene generelt var udviklingshæmmede, gjorde det ikke situationen bedre. For to år siden fik vi dog anbefalet at kontakte Marc Egede, som flere havde oplevet at have gode resultater med sin undervisning, fortæller Allan Lykke Nielsen.

Allan Lykke Nielsen fortsætter. Du spørger om, hvordan forløbet er hos Marc Egede, og det kan svares med få ord: Professionel, menneskeligt og helfavnende. Dvs. at det er hele mennesket, der er i fokus. Lige fra kropsholdning, selvtillid og vejtræknings- og talekontrol. Vi har af Marc fået nogle værktøjer, så vi derhjemme kan arbejde videre med  vejrtrækningen, selvtilliden som ikke skal helt ned i sumpen, ingen tricks og fokus på den, som man taler med.

 

Daniel og Martins nuværende uddannelsesforløb

Daniel er lige startet i STU forløb, der vil sige Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Martin arbejder i dag på Damgården, hvor der arbejdes med træ og andre opgaver, som ligger på den enkeltes funktionsniveau. Han fik som 18-årig bevilget pension og er glad for, at han kan komme på Damgården, hvor der er 30 unge og 21 i slutningen af 50´erne. Der bliver kløvet brænde, skåret brædder, arbejdet med havebrug herunder græsslåning, som Martin godt kan lide at arbejde med. Det er væsentligt, at Martin får brugt sin krop, og det betyder også meget for ham at være sammen med andre, der stammer. Der er en god atmosfære på Damgården, og Martin oplever ikke, at der er nogen, der bliver mobbet.

I mange år stammede Martin på næsten hvert ord og havde derfor store kommunikationsproblemer, men efter at han er kommet hos Marc Egede, er talen blevet mere flydende, og han tager nu også på indkøb hos købmanden, og det har selvfølgelig stor betydning for ham. Faderen, Allan Lykke Nielsen, deltager som nævnt i undervisningen og får herved et godt indblik i, hvad der skal trænes med derhjemme.

Daniel er glad for sport, især floor-hockey, hvor han har været med til at vinde DM i sin række. Ud over de fysiske aktiviteter på Damgården er Martin glad for bl.a. svømning.

 

”Et rart sted at være”

Allan Lykke Nielsen har været med til at oprette værestedet ”Et rart sted at være”, der er et samlingssted for mennesker med handicap, deres pårørende og andre med interesse for mennesker med fysiske og psykiske handicaps.

Huset har indbydende og hyggelige lokaler. Der er bl.a. et caféområde, hvor der fredag formiddag arrangeres fælles morgenbuffet. Derudover et stort fællesområde med sofagrupper, hvor man kan hygge sig med kreativt arbejde, spil, læsning eller få en snak med andre brugere. I huset er der  flere mødelokaler, som kan lejes billigt af handicaprelaterede foreninger eller privatpersoner. Huset har også en stor hal, som kan rumme op til 150 mennesker.

Godt kammeratskab og hensyntagen til hinandens udfordringer vægtes højt.
Stedet drives primært af frivillige.

Du kan her se målene for:  ”Et rart sted at være”, her

 

”Ungdomsklubben VenneStedet i Haderslev”

Allan Lykke Nielsen fortæller:

– Klubben startede oprindeligt som en ide hos min kone Kirsten. En aften fik hun den storslåede idé, at der naturligvis skulle etableres en ungdomsklub til vores søn Martin. Der var på daværende tidspunkt ikke et sådan tilbud i Haderslev.
Klubben blev startet for godt og vel otte år siden, og har fra første dag været en succes.
Klubbens formål var, og er stadig at skabe en så brugerstyret ungdomsklub som muligt. En klub hvor alle er inkluderet og ingen ekskluderet (ingen over, ingen under, vi er alle lige). Alle, uanset funktionsniveau, som har og kan bruge og bibringe fællesskabet noget kan være med. Har man brug for personlig pleje eller medicinering, skal man have sin egen ledsager med.

Nogle år senere fik jeg idéen til en ”tilbygning” til Ungdomsklubben VenneStedet. Vores søn ville jo dage blive voksen på et tidspunkt. Derfor etablerede vi i samarbejde med en stor gruppe af frivillige det næste skud på stammen, VoksenStedet.

Idet vi havde fået etableret Et rart sted at være, var faciliteterne nu så store og gode, at vi kunne samle begge klubber i ét tilbud. Klubben hedder i dag VenneStedet i Haderslev.

Du kan se nærmere om ”Ungdomsklubben VenneStedet i Haderslev”.

 

Vores drenge har også behov for stammeundervisning

– At vores drenge har særlige behov betyder jo ikke, at de ikke har behov for stammeundervisning. Vi er meget enige med Marc Egede i, at uanset funktionsniveau er det en stor glæde at opleve talefrihed.  Vi har jo oplevet, hvordan Daniel og Martins øjne er begyndt at skinne igen, efter at de har fået en mere sammenhængende tale. Min kone og jeg er meget glade for, at vores drenge har fået denne mulighed hos Marc Egede, lyder det fra Allan Lykke Nielsen, som også sammen med sine kone, Kirsten håber, at denne artikel  kan skabe debat om indsatsen over for stammen hos udviklingshæmmede.

 

 

Daniel

 

Martin

Martin

 

Familien Lykke

 

Marc Egede

 

 

Artikel fra FSD-nyt august 2018 offentliggjort for alle, del 2/2: “De unge stammere skal ikke svigtes efter folkeskolen”

At voksenstammebehandlingen for tre år siden blev flyttet fra Aabenraa og blev en del af THS har medført et frugtbart samarbejde mellem THS og tale-høre-sprogkonsulenterne i Haderslev Kommune.

Af  Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen i Danmark.

 

Efter at Haderslev Kommune for tre år siden har hjemtaget stammeområdet for voksne fra Aabenraa, og der er nye folk på stammeområdet, er der kommet et nyt og tættere samarbejde. Der har nok altid været en mere eller mindre udefineret samarbejdsaftale mellem THS og tale-høre-sprogkonsulenterne (tidligere PPR), som er udarbejdet af vores forgængere. Det nye samarbejde lægger op til en mere glidende overgang mellem børne- og voksenområdet, og til at vi har lov til at trække på hinandens ekspertise i komplicerede sager. Det gør, at vi får en større indsigt i hinandens faglighed og den unges historie, hvilket er en stor gavn for både fagfolk og borgere, fortæller talepædagog Marc Egede.

Tidligere var fremgangsmåden i Haderslev, at unge med stammen, som forlod PPR, fik en flyer/ visitkort af talepædagogen med oplysninger om talepædagogen på voksenområdet.  Det har vist sig ikke at være den bedste fremgangsmåde, da de fleste unge med stammen ikke selv tager kontakt til voksenområdet, også selvom de stadig har behov for stammeundervisning. Det kan skyldes, at mennesker med stammen har svært ved at tage kontakt til fremmede, de ikke kan overskue det, de har for travlt på ungdomsuddannelsen, de har mistet troen på, at det kan betale sig at søge hjælp  ­– eller noget helt femte.

I Haderslev kommune er der udarbejdet en Haderslevreform, som skal skabe nye og fleksible rammer for børn og unges udvikling og uddannelse, hvor kvalitet, nærhed og inddragelse er i højsædet, og hvor indsatsen er præget af helhed, sammenhæng og tværfagligt samarbejde. I praksis betyder det, at tale-høre-sprogkonsulenterne i Rådgivende Teams, er velkomne til at kontakte THS, hvis de har brug for sparring omkring komplicerede sager. Det er i alles interesse, at instanserne samarbejder i en sådan grad, at det styrker den fælles indsats og de unge i højere grad oplever en rød tråd i indsatsen fra barn til voksen. Det er en fordel for THS på langt sigt, at stammeproblemet bliver taget i opløbet, så det ikke vokser sig for stort og invaliderende med for megen undgåelsesadfærd og social angst.

 

Hvordan begyndte samarbejdet?

Det nye samarbejde mellem tale-høre-sprogkonsulenterne og THS i Haderslev startede med, at talehørekonsulent Laila Steenberg Olsen tog kontakt til THS for at få vurderet en dreng i 7. klasse som havde hård stammen og var psykisk hårdt ramt. Kemien mellem Laila og Marc var fra starten god, og de fik udvekslet erfaringer, behandlingsstrategier og lagt en plan for deres fremtidige samarbejde.

Her har man kunnet konstatere, at stammebehandling med teknik fra voksenområdet kan være effektiv at bruge på børneområdet, da drengen relativt hurtigt og let har opnået en høj grad af talekontrol og fået et større smil på læberne. Marc har tilsvarende erfaring fra PPR i Kolding Kommune, hvor han tidligere var ansat. Marc mener, at stammebehandlingen med god grund kan skifte til at være mere målrettet på stammeadfærden og stammesymptomet, når barnet når +12-13 års-alderen, da de begynder at blive teenagere og i højere grad forsøger at undgå at skille sig ud fra jævnaldrende. Der er her stor risiko for, at den unges stammen forværres med tricks og undgåelse, hvis talepædagogen ikke præsenterer et godt alternativ.

I småbørnsalderen er der fokus på, hvad de nære omsorgspersoner kan gøre for at støtte barnet i kommunikationen og øge stabiliteten på barnets stillads. Der bliver snakket om løsningsfokuseret indsatser, en læring om at det er barnet, der skal begynde at opleve, at de er medbestemmende på handleplanen, så barnet lærer at mestre de udfordringer, de er i, inspireret af Per Alm. Der er i Haderslev Kommune fokus på Haderslevreformen med en inklusionspolitik, der medfører fokus på forskellighed dvs. : “Forskellighed, mangfoldighed og kompleksitet er en berigelse og bidrager til udvikling”.

Inklusionsdefinitionen er: Jeg KAN noget – Jeg VIL noget – Fordi jeg DELTAGER I FÆLLESSKABER.

Laila Steenberg Olsen og Marc Egede fik talt nærmere om, hvordan overgangen mellem tale-høre-sprogkonsulenterne og THS skulle fungere fremadrettet. Der blev som nævnt aftalt, at Tale-Høre-Sprogkonsulenterne må kontakte THS omkring overdragelse af unge med stammen til THS i det sidste halve år, før de forlader folkeskolen og sammen forberede de unge til ungdomsuddannelsen og voksenområdet for stammebehandling. Det gør, at de får kontakt til talepædagogen på voksenområdet, mens de stadig har overskud og er motiverede; primært fordi de som tidligere nævnt meget gerne vil have styr på deres stammen, inden de starter på ungdomsuddannelsen, hvilket er et godt udgangspunkt for et samarbejde.

– “Den væsentlige ting er, at vi nu kender hinanden og det ikke længere er to forskellige verdener de unge bevæger sig i. Det, at fagfolk nu kan sparre omkring komplicerede sager, er med til at opkvalificere og styrke den enkeltes faglighed og dermed styrke hele stammeområdet i Haderslev Kommune,” lyder det fra Laila Steenberg Olsen og Marc Egede.

Samarbejde med Stammeforeningen

Tale-høre-sprogkonsulenterne og THS bakker begge op om den nye lokalforening for mennesker med stammen i Haderslev og omegn, som Stammeforeningen fik dannet i foråret. I lokalforeningen kan børn, unge og voksne mødes omkring forskellige foredrag og sociale aktiviteter. Ved næste møde i lokalforeningen vil Laila Steenberg Olsen holde et oplæg om indsatsen på børneområdet i Haderslev Kommune.

På landsplan, hvor der afholdes stammeforum på blandt andet Kastbjergaard, har balancen og snitfladerne imellem Socialstyrelsen, taleinstitutterne og PPR samt Stammeforeningen flere gange været drøftet. Det er vigtige snitflader, som vi fortsat må drøfte og pleje til fordel for stammerne. Samarbejdet er med til at opretholde en god sammenhængskraft på hele stammeområdet.

Laila Steenberg Olsen

 

 

 

 

 

 

Webmaster

Kornelius Marketing