Peter3

Hvordan har Peter Nielsen det i dag? 

 

Peter har stadig udfordringer med sin stammen, men har et godt liv.  Han arbejder stadig på kvægfarmen på Mors, og er flyttet sammen med Laura i Thisted. 

Af redaktør Erling Jensen, Stammeforeningen. 

 

For nogle år siden medvirkede Peter Nielsen i en TV udsendelse på TV2 om stammen, en TV- udsendelse som journalist Erik Holm var med til at lave research på. I TV-udsendelsen oplevede vi, hvor store problemer Peter havde med kraftige blokeringer, så han kunne sidde fast i ordene i flere minutter. Min kone og jeg har ofte talt om, at vi fik ondt i maven over at opleve Peters store taleproblemer, men også at vi var så imponerede, da han i forbindelse med deltagelsen i Mc-Guirre-Programmet skulle stille sig op på en trækasse midt på gågaden i Århus og fortælle hvem han var m.m. Peter klarede opgaven på bedste måde, og han havde tydeligt fået et helt nyt liv, og det rørte os meget.  

Peter har stadig udfordringer med sin stammen, men har et godt liv.

 

Samtale med Henrik Hartmann Nielsen gjorde, at jeg kontaktede Peter Nielsen 

For en godt en uge siden fortalte Henrik Hartmann Nielsen fra Køge, at han havde haft en periode, hvor han havde meget svært ved at sige Nielsen, når han ringede til nogen. Det hjalp ham, da han ringede til sin gode ven Peter Nielsen, som han kendte fra McGuirre kurserne. Henrik vidste jo egentlig godt, at han skulle i gang med at træne med vejrtrækningen og være opmærksom på, hvor hurtigt han talte, men det hjalp meget at få en god snak med Peter Nielsen.

Samtalen med Henrik Hartmann Nielsen medvirkede til, at jeg besluttede at kontakte Peter Nielsen for at høre, hvordan han havde det i dag. 

Peter arbejder stadig på kvægfarmen på Mors.

 

Da jeg ringede til Peter, var han på vej fra Thisted til kvægfarmen på Mors. Her arbejder han stadig med malkekøer og opdræt sammen med indehaveren og to kolleger. Jeg blev selvfølgelig nysgerrig og spurgte, om han ikke mere boede sammen med sine forældre på Mors. Nej – han var flyttet sammen med sin kæreste Laura, og det gav selvfølgelig nogen kørsel, men det er bare så dejligt, lød det fra Peter, der i dag er 28 år.

Jeg kunne høre, at Peter ikke havde nogen væsentlige problemer med at snakke i telefonen og spørger da også, hvordan han i dag har det med sin stammen. Det varierer en hel del. Faktisk har  han ikke de store problemer at tale telefon, men ind i mellem kan der i andre sammenhænge komme situationer, hvor han som tidligere har blokeringer. Jeg spurgte så, om han har fået opfølgende Mc-Guirre kurser, eller han på anden måde har har holdt træningen ved lige. 

Peter er flyttet ind hos Laura i Thisted.

 

– Der har ikke været nogen opfølgende Mc-Guirre-kurser, og han har kun mødt lederen, Daniel Kusk, en enkelt gang. Han vidste jo, at det var nødvendigt at holde træningen ved lige, hvor det specielt var væsentligt at træne vejrtrækningsøvelser og arbejde med at taletempoet, der ikke måtte løbe løbsk, men skulle kontrolleres. For at få hjælp til træningen er det en del af Mc-Guirre-Programmet, at han har en coach, som han gratis kan kontakte, hvis det er nødvendigt. Peter har i løbet af en fjorten dages periode samtaler med coachen Henrik Thygesen, hvilket betyder meget og giver ham en del tryghed. Han interesserer sig for fugle, og kender da også mange arter. Fodbold og håndbold har også Peters store interesse, og så er han meget interesseret i musik.  Peter overvejer også på et tidspunkt at blive politisk aktiv. Han holder sig bestemt ikke tilbage, men har fået vældig mod på livet.

Peter hygger sig sammen med Laura.

 


Tidligere har der i FSD NYT og på hjemmesiden været følgende artikler om Peter:

Hvis I kan hjælpe Peter giver jeg stegt ål

Peter Nielsen medspeaker

 

Jan Vinther

Min stammen kan komme ud af den blå luft 

 

Der kan være blokeringer, men jeg taler meget flydende i dag.

 

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.            20-7-2021

– Ofte taler jeg helt flydende, men min stammen kan komme ud af den blå luft, og derfor fortæller jeg også ved forældremøder, at jeg undertiden stammer, fortæller Jan Vinther, 52, der er uddannet pædagog og leder i en vuggestue og børnehave i Skælskør.

Det kan være i pressede situationer og konfliktsituationer, at ord kan sætte sig fast, og der kan være blokeringer. Det giver et godt forhold både til kollegerne og forældrene, at jeg er åben om min stammen, og jeg har også fået mod og lyst til at holde foredrag om mit liv med stammen.

Jeg har fra februar sidste år på CSUi Slagelse haft undervisning hos Helle Hardis, og i forbindelse med denne undervisning spurgteHelle Hardis, om to logopædistuderende fra Københavns Universitet kunne overværeundervisningen. Det synes synes jeg var en god ide, og jeg svarede de to logopædistuderende, at jeg gerne ville holde et oplæg for hele deres hold. De spurgte deres underviser, Bjarne Dammsbo, som svarede tilbage, at det var da helt i orden. Det var i december 2020, og det blev en god oplevelse for mig, og jeg er motiveret for at udvikle foredragene, så der kan gives tilbud i flere andre sammenhænge, fortæller Jan Vinther videre.

Jan er 52 år og er leder af en vuggestue-børnehave.

– Da jeg gik i skole, kunne jeg ikke rejse mig op og sige, at jeg hedder Jan Vinther, og det var utænkeligt, at jeg fortalte, at jeg stammede. I stedet prøvede jeg at undgå at stamme, men det kunne medføre, at jeg undertiden havde flere sætninger samtidig i hovedet. Og for at undgå at stamme minimerede jeg brugen af fremmedord, hvilket gav et fattigt sprog. Brugen af tricks kunne hjælpe første gang, men gav senere problemer. Resultatet var, at jeg blev den stille, tavse dreng, der var sød og smilende. Stammen hæmmede mig jo, så jeg stod i baggrunden og fik ikke sagt det, jeg gerne ville.

Skolen var ikke sjov og højtlæsning var et mareridt

– I skolen var det ikke sjovt at læse højt. Mindes en engelsk time, hvor en pige med fin engelsk accent læste engelske digte, og læreren pegede på mig, at jeg skulle fortsætte, og så hakkede jeg simpelthen digtet i stykker. Ja – det gav følelsen, at det hele blev slået i stykker, og i baggrunden i klassen sad der klassekammerater, som grinede af mig. Jeg følte mig så alene i verden, og havde det slet ikke sjovt.

Jeg var nok 4-5 år, da jeg begyndte jeg at stamme. På en togtur med min mor blev jeg opmærksom på det. En dame spurgte: Hvad hedder du? Og så sad jeg bare fast, og jeg kunne fornemme, at der var noget, som ikke var rigtigt.

Mine forældre fik mig på en privatskole, hvor der var en gammel struktur med mange lektier og overhøringer. Jeg blev bestemt ikke skoleminded. Gik i 3. klasse, da jeg begyndte at stamme en del. Først på nogle få ord. Ved forældresamtaler sagde læreren, at jeg ikke stammede, men det var jo fordi, at jeg aldrig rakte hånden op og bare var den lille tavse dreng, og det er tankevækkende, at lærerne ikke oplevede, at jeg stammede. Min stammen var en pinlighed, for der var noget, som ikke var rigtigt.

Lærerne hjalp ikke med min stammen, og jeg blev ikke regnet for noget. Jeg havde det svært med en kollektiv forklaring, fx når man i matematik skulle lære brøkregning. Jeg rakte jo ikke hånden op for at få hjælp til at forstå brøkerne.

Jeg måtte være dum – mindre begavet. Mine forældre sagde: Du skal tage dig sammen Jan!  Lidt tankevækkende, for min lillesøster stammer også, og min mor har lidt løbsk talen.

Da jeg var 17 år, begyndte jeg at få undervisning på Hellerup Taleinstitut, hvor der blev trænet med følelserne omkring stammen.

Da jeg kom ud af skolen, begyndte jeg at læse EFG Handel og kontor og fik en kontorelevplads hos DSB.

Opholdet på højskole ændrede meget

– Da jeg blev 21 årig, kom jeg på højskole. Seks måneder på Danebod højskole på Als, der nu er lukket. Det blev en rigtig god oplevelse, for her mødte jeg en del andre unge, som havde den samme interesse for kunst og musik. Her var et fællesskab med andre unge, som også følte sig udenfor.

Vi hørte en masse punkmusik, og vi kom i gang med kunstmaleriet. En hel ny verden, hvor jeg bare havde det godt.

Jan interesserer sig meget for kunst og musik.

Jeg flyttede til København og kom på Kunstskole. Senere kom jeg på Det Fynske Kunstakademi i Odense, men droppede ud efter lidt et år. Tonen var meget hård, og jeg ville ikke nedgøres igen.

Jeg havde jo oplevet på højskolen, at flere sagde, at jeg var god til at lave billeder. Ja, flere sagde: Det er nogle fede malerier, at du laver. Og jeg turde nu godt sige noget. Det føltes utrolig godt og var en anden oplevelse. Den første rejse til noget andet.

Jeg havde nu følelsen, at jeg ikke var så ringe endda.

Jeg er født og opvokset i Albertslund og har boet i København i alt 25 år, men flyttede i 2012 til Skælskør, da jeg mødte en kvinde, som jeg blev gift med.

I dag er jeg uddannet pædagog og er meget glad for arbejdet i institutionen, hvor der er vuggestue og børnehave. Jeg er leder af institutionen; . Et et arbejde som jeg er meget glad for.

Jeg er i dag single, og som 52 årig har jeg et godt liv. Har og et godt netværk. Er stadig kunstmaler, og holder foredrag om billedkunst og musik, fx David Bowie, Kraftverk og Sort Sol m.fl. Kombinationen af kunst og musik giver mig en stor inspiration.

At holde foredrag skal ikke være en overskudsforretning. Foredragene er med i en ny og spændende udvikling, og det er væsentligt, at jeg kan fortælle om noget, som jeg også selv har haft det svært med. Og så bliver der også lyttet.

Min lille private fortælling har kunne hjælpe andre. Været en øjenåbner, og det er meget bevægende.

Min fritid i dag er stadig kunst og musik, og jeg køber gerne vinylplader og læser om musik, slutter Jan Vinther.

Salih2020

Salih har ikke fået taleundervisning i tre år

 

Salih Coskun fik i halvandet år undervisning hos talepædagog Jan Tinge i Bov/Aabenraa Kommune, men da Tinge gik på pension i 2017, skete der en markant ændring i tilbuddet

Tekst og fotos: Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.                                                         20. oktober 2020

 

– Jeg havde været meget glad for at gå til undervisning hos Jan Tinge, og syntes selv, at jeg fik meget ud af det i den tid, hvor jeg gik hos ham. Da han gik på pension, skete der imidlertid en væsentlig ændring hos Center for Hjælpemidler og Kommunikation (CHK), der blev lukket. Det genopstod som THS i Aabenraa Kommune den 1.1.2016, hvor jeg så oplevede, at man ikke længere kunne henvende sig direkte til THS for at få undervisning, men at man skulle henvende sig til sin kommune og fik kontakt til en sagsbehandler. Herefter blev der lavet en vurdering, der ikke nødvendigvis var stammefagligt begrundet af ens behov og ønsker. Måske ville man blive henvist til det lokale taleinstitut. Den mulighed benyttede jeg mig af, da jeg havde et reelt behov for undervisning. Jeg fik tilbudt et antal timer og gik til undervisning hos en nyuddannet logopæd et stykke tid, men følte ikke rigtigt, at det var lærerigt og udfordrende, da jeg savnede den viden og ekspertise, som jeg gennem mange år havde været vant til at møde hos logopæderne. Så jeg valgte undervisningen fra efter et stykke tid, og jeg har siden da ikke været motiveret til at få undervisning. Den undervisning, som man nu til dags får tilbudt, er desværre ikke tilstrækkelig til at kunne dække ens reelle behov. Man kan helt klart tale om en forringelse, som vi også ofte hører om fra forældre, Stammeforeningens medlemmer og andre, der er i forbindelse med systemet, lyder det fra Salih Coskun, 38 år.

Der deltog i 12 i infocafeen i Aarhus den 10. oktober. Salih Coskun havde fået lavet et fint arrangement, der var i gode rammer hos Frivillig Center i Sønder Alle. Der var kaffe, te, chokolade og andet sødt i pausen.

Hvordan min stammeundervisning har været

– I folkeskolen foregik undervisningen hos den tilknyttede talepædagog. Undervisningen foregik en gang om ugen og var en kombination af ene- og gruppeundervisning. Dog var gruppen meget lille, der var højst 2-3 personer.

I mine unge år på Taleinstituttet i Aarhus var det hovedsagelig gruppeundervisning, jeg gik til. Den fandt jeg meget lærerig, givende og motiverende, idet man mødte andre stammere og var sammen om en fælles ting. Det vigtigste for mig var, at jeg havde mulighed for at høre, hvordan andre arbejdede med deres stammen, og derfra kunne jeg hente inspiration. Vigtigt var også, at man ikke var alene om problemet. Gruppeundervisningen kunne jeg virkelig godt li’. Mange af de stammere som jeg mødte til gruppeundervisningen, har jeg i dag, mange år efter, stadig kontakt til.

I CHK i Bov / Aabenraa kommune hos Jan Tinge var der tale om eneundervisning. Selvom jeg et par gange gav udtryk for, at jeg savnede gruppeundervisningen ligesom i Aarhus, fik jeg alligevel meget ud af eneundervisningen. Jan var meget grundig i sit arbejde, og vi arbejdede intensivt, hvor hovedemnerne var stammekontrol efter, under og før stammeøjeblikket.

Udeladelse af medbevægelser og ændring af stammesymptomerne ned til mindste detalje.

Dernæst fokus på egen flydende tale i relation til stammen og kontrolleret flydende tale med større regelmæssighed og bedre stemmeføring. Vi fik terpet en hel del.

I FSD NYT november bliver der en artikel om Jan Tinges virke som talepædagog i Danmark i godt 45 år. Jan vil her bl.a. fortælle om, hvordan han har undervist Salih. Herunder de faglige termer vedr. undervisningen.

 

Aktiv i Lokalafdelingen i Aarhus

Salih står alene for ledelsen i Stammeforeningens lokalafdeling i Aarhus. Han har været formand for afdelingen siden maj 2005, da den daværende formand valgte at trække sig tilbage på grund af andre interesser, og Salih blev opfordret til at stille op og blev valgt på den følgende generalforsamling.

– Da vi ikke er nogen stor skare, vi er for tiden 9 medlemmer, er jeg den eneste person, der repræsenterer bestyrelsen. Det vil sige, at jeg varetager opgaverne som formand, sekretær og kasserer og har kontakten udadtil til Stammeforeningen, stammere, kommunen mv. Dog informerer jeg og drøfter mine ideer og forslag med de øvrige medlemmer, inden der bliver besluttet noget.

Medlemmerne mødes ca. en gang om måneden. Af og til er der længere imellem, hvis tilmeldingen til en aktivitet er begrænset. Så vidt muligt forsøger vi hver gang at få så mange som muligt med.

Udover temadage/infocaféer har vi aktiviteter, hvor vi vægter det sociale. Det kan være biografture, hygge på caféer, teaterforestillinger mv. Vi holder øjnene åbne og er som regel gode til at finde på noget interessant at lave sammen.

 

Infocaféen lørdag den 10. oktober

Jeg (red.) synes, at det var et spændende program, som Lokalafdelingen i Aarhus havde planlagt ved Infocafeen, der blev holdt lørdag den 10. oktober på Frivillig Center Aarhus.

Salih og en af deltagerne i infocaféen.

Jan Tinge, logopæd og Ph.d., holdt foredrag om ”selvværd og stammen”, og Jens Høj Jørgensen, ambassadør i Stammeforeningen, holdt et oplæg om sit liv med stammen, og hvordan han har opnået selvværd og selvtillid.

Jeg (red.) havde Jan Tinge som underviser i Kolding i årene 1983-85, og syntes, at det kunne være rigtig hyggeligt at mødes med Jan, som jeg har så mange gode minder om.

 

Salih fortæller om infocaféen

– Jeg kender Jan Tinge igennem Center for Hjælpemidler og Kommunikation (CHK), Sønderjylland, som jeg fik undervisning hos, da jeg i 2014 fik arbejde som bioanalytiker hos Blodprøver, Biokemi og Immunologi på Aabenraa Sygehus. Jeg er uddannet ved Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus. Efter at Jan Tinge gik på pension for tre år siden, har vi holdt kontakten ved lige. Da jeg planlagde infocaféen tilbage i foråret, vidste jeg derfor straks, at det var ham, jeg skulle hyre til opgaven. Især på baggrund af hans viden og mange års erfaring indenfor stammeområdet, som jeg stiftede bekendtskab med gennem min tid hos ham.

At Jan Tinge er blevet 73 år gammel er ikke noget problem. Han er stadig still going strong. Jan stammer ikke selv, men har et så godt sprogøre, at han uden problemer kan efterligne de forskellige måder, der stammes på. I dagens foredrag var det stammeres selvværd og selvtillid, der var fokus på. I FSD NYT november bliver der en artikel om Jan Tinges mange år som talepædagog i Danmark og om hans foredrag om selvværd / selvtillid. Jan Tinge kommer oprindelig fra Holland har boet i Danmark over 45 år.

Jeg havde ikke mødt Jens Høj Jørgensen før, og jeg kontaktede ham på baggrund af et kort videoklip fra udsendelsen i “Go’ Morgen Danmark”, som han deltog i. Medvirkende til valget af Jens var også den profilbeskrivelse, som er på ambassadørgruppen på Stammeforeningens hjemmeside – www.fsd.dk. Jeg har selv været ambassadør i sin tid og tænkte straks på én, der kunne fortælle om sit liv og egne erfaringer. Jens´ personlige historie lød spændende, eftersom han som et ungt menneske er nået dertil i livet, hvor stammen ikke bestemmer over ham, men hvor det tværtimod er ham, der styrer sin stammen. Samtidig kan den selvtillid og det selvværd han udviser, være til stor inspiration for mange – især for de unge. For det er vigtige parametre for en stammer, særligt med alle de udfordringer man ofte har på sin vej. Endelig valgte jeg Jens, da jeg ønskede, at der ikke udelukkende skulle være et fagligt input fra en talepædagog/logopæd, for det kunne straks udvikle sig til en form for undervisning/kursus. Der også skulle være plads til, at man fik noget med fra det virkelige liv, som alle stammere kunne nikke genkendende til. Det er vigtigt med succeshistorier, og at få at vide, at der altid er håb, fortæller Salih.

Jens Høj Jørgensen, ambassadør i Stammeforeningen holdt et spændende oplæg om sit liv med stammen. Du kan læse mere om foredraget og om Jens ved at klikke her på billedet

 

Der må gerne ske mere i Stammeforeningen

– I Aarhus Lokalafdeling har vi tit haft stor succes, når vi har afholdt temadage/infocaféer. Vi har blandt meget andet arrangeret McGuire-foredrag. Dette seneste arrangement med emnet “Selvværd og Stammen” har også haft stort fremmøde. Stammen og dens følger er noget, der altid har interesse. Efterspørgslen er der, hvilket jeg har bemærket ud fra de opslag og efterfølgende kommentar, der har været, når emner i forbindelse med stammen er blevet bragt på banen på Stammeforeningens Facebook-gruppe.

Stammeforeningen kunne f.eks. stå for at arrangere en række infocaféer/foredrag/temadage o. lign. på landsplan eller hos de forskellige lokalafdelinger. Det har foreningen i tidernes morgen gjort, og det havde den stor succes med, senest i 00’erne. Landsforeningen har i forvejen et bredt netværk af talepædagoger/logopæder og andre fagfolk, som man kan trække på, så muligheden for, at der kommer noget godt ud af det, er bestemt til stede. At man har et sådant netværk, bør resultere i gode ting. Noget som Marc Egede bl.a. på Stammeforeningens Facebookside den 20. juni 2020 har luftet tanken om. (se note)

 

Liv i lokalområderne

Ved at fordele aktiviteterne til forskellige landsdele/lokalafdelinger, vil foreningen samtidig medvirke til, at der kommer liv i lokalområderne – og ikke mindst i lokalafdelingerne. Stammeforeningen har haft en inaktiv periode, og det har smittet af på lokalafdelingerne. Hvis Stammeforeningen kunne sætte skub i tingene, vil det give en dominoeffekt. Det var netop det, der i sin tid satte skub i lokalafdelingen i Aarhus, som siden har været i god i gænge.

Nogle af deltagerne i infocaféen.

Det vigtige er, at medlemmer i aktivitetsudvalget i Stammeforeningen tager initiativet. En tovholder er vigtig at ha’, så der bliver fulgt op på de aftaler, som man indgår. Jeg er overbevist om, at lokalafdelingerne og deres kontaktpersoner vil være behjælpelige med de praktiske ting i det område, hvor aktiviteterne skal afholdes. I lokalafdelingen i Aarhus er vi altid klar til at hjælpe i tilfælde af, at der bliver afholdt et arrangement.

Jeg har hørt og læst i sidste årsberetning fra generalforsamlingen, at Stammeforeningen er udfordret økonomisk – især fra 2022, hvor tilskuddet fra DH reduceres, og at man af den grund har udvist forsigtighed mht. udgifter til aktiviteter mv. Her tænker jeg på, om det af den grund vil spolere mulige arrangementer på landsplan. Det skal lige siges, at den type arrangementer ikke nødvendigvis behøver at være kostbare, lyder det fra Salih Coskun.

 

Lidt om Salih Coskun

Salih er som nævnt 38 år, er uddannet ved Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus og arbejder som bioanalytiker hos Blodprøver, Biokemi og Immunologi på Aabenraa Sygehus. Han har boet i Aabenraa siden 2014.

Salih er født og opvokset i Aarhus og har tyrkisk baggrund. Hans far kom til Danmark i 1973 og boede i Aarhus indtil han var 28 år, hvorefter han flyttede til Haderslev, hvor han fik sit første arbejde.

Salih har stammet fra 3 års-alderen – siden han begyndte at tale.

Salihs stammen består af blokeringer, af og til bruger han synonymer og tricks. Det betyder dog ikke, at det er sådan hele tiden. Det afhænger af situationen. Han har nogle dage, hvor han stammer mere end andre. Ligesom der er dage og momenter, hvor talen flyder.

Ved infocaféen fortæller Salih, at han i dag har en af sine dårlige dage, hvor han samtidig var noget spændt forud for arrangementet. Han er ikke vant til at stå i centrum og følte, at det var som at gå til eksamen. Det er ikke første gang, Salih står på en scene, det har han har prøvet tidligere ved lignende aktiviteter i lokalafdelingen, men det er efterhånden en del år siden.

Salih fortæller, at han første gang fik taleundervisning i 1. klasse, da han var ca. 6-7 år gammel. Siden da har han gået hos forskellige talepædagoger. I ungdomstiden gik han til undervisning i grupper på Taleinstituttet i Aarhus ad flere omgange.

Da han kom ud på arbejdsmarkedet og flyttede til Sønderjylland, fik han i en årrække undervisning på Center for Hjælpemidler og Kommunikation (CHK), Sønderjylland.

Salih har også en lillebror, der stammer, og hans far har stammet i sine unge dage, men gør det ikke længere.

Salihs fritidsinteresser er bl.a. sport, hvor han løber og styrketræner, han går til musikundervisning, hvor han spiller violin, og han læser en del litteratur, især skønlitteratur, krimier og historiske romaner.

 

Note

Marcs indlæg:

Efter DAVS’ lukning er det, efter min mening, FSD’s formål at tale stammernes sag, altså være på stammernes side og kæmpe for bedre stammeundervisning i Danmark. Det betyder ikke, FSD skal fremhæve bestemte behandlingsformer, men foreningen skal snarere sikre, at undervisningen ikke nedgraderes til at bestå i rådgivning, som det skete med fonologiske vanskeligheder i mange kommuner for en del år tilbage. Det er desværre ikke nogen ubegrundet frygt. Stammeområdet er et lille, men komplekst område og talepædagogerne gør hvad de kan, ud fra de resurser de har til rådighed.

Det bliver bare så ukonkret, hvis vi kun gør det til et politisk spørgsmål, så hvordan kan FSD støtte forældre og stammere bedst muligt?

Jens H J

Stammen er ikke nogen begrænsning for Jens 

 

Som konkurrencesportsmand er Jens vant til, at der skal kæmpes for at nå et mål

Tekst og foto:  Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.                                    18. oktober 2020

Jens Høj Jørgensen, 24 år, virker som ambassadør i Stammeforeningen, og Lokalafdelingen i Aarhus havde i forbindelse med sin infocafé den 10. oktober aftalt med ham, at han kom forbi for at fortælle om sit liv med stammen.

Det var en god oplevelse at høre Jens ved Infocaféen i Aahus den 10. oktober. Foto: Erling Jensen.

– Jeg har altid været glad for at cykle og svømme og har også prøvet triatlon, der er en sportsgren, hvor der virkelig skal kæmpes, og man skal have en stærk vilje for at kunne gennemføre den. Det er egenskaber, som har paralleller til den undervisning, som vi får på stammekurserne, hvor det kræver en stor indsats at træne de forskellige teknikker m.m., som talepædagogen viser os.

Som barn var jeg genert og stammede en del, så det var svært fro mig at skabe nye venskaber, men nu, i mit voksne liv gør det ingen forskel, om jeg stammer eller ej, fortæller Jens.

Infocaféen i Aarhus den 10. oktober

Ved infocaféen i Aarhus oplevede tilhørerne, at Jens ikke har problemer med at stå og tale foran en gruppe mennesker. Han er udadvendt og lader sig ikke genere af, at der i hans tale kan komme mindre blokeringer og tics. Han taler blot videre. Det er tydeligt, at han har stor selvtillid og det nødvendige selvværd, og det virker positivt på tilhørerne.

Jens fortæller, at det var den tidligere formand, Ole Kring Tannert, der for fire år siden, i forbindelse med et arrangement, motiverede ham til at virke som ambassadør for Stammeforeningen. Det er frivilligt at være ambassadør, og det er ifølge Jens meget forskelligt, hvor ofte han er ude som ambassadør. Det kommer an på, hvor mange der spørger, og hvordan det passer ind i hans øvrige planer.

Jeg har hjulpet studerende på SDU, både i logopædi og i velfærdsteknologi, med projekter og viden om stammen. Jeg har været ude til forældre- og infomøder i adskillige kommuner, f.eks. Vejle, Frederiksberg, Struer og Gentofte, og jeg har været med til foreningsmøder i Aarhus og været til ungdomsmøder et par steder.

Der er ikke tæt kontakt mellem Stammeforeningens ambassadører, men jeg har samarbejdet med Dorthe Krogh, en af de andre ambassadører.

Jeg får en masse ud af at virke som ambassadør. Det er mit håb, at dem, som jeg holder foredrag for, også får noget ud af det, og at jeg på den måde kan være med til at hjælpe andre i deres hverdag. Det giver mig meget at kunne være med til at hjælpe andre i deres kamp med deres udfordringer.

De foredrag, jeg har holdt som ambassadør, har medført, at jeg er blevet bedre til at stå og tale foran mennesker. Jeg synes, at det er sjovt at holde foredrag, og jeg kan godt lide at tale foran andre mennesker, og det vil kun være godt, hvis andre stammere også kan blive motiveret til at tale med andre mennesker, lyder det fra Jens.

Om Jens Høj Jørgensen

Jens er 24 år og er opvokset i Nyborg, nu bor han i Odense. Han har været medlem af Stammeforeningen siden han var 18 år.  

Jens er enebarn. Hans far stammer lidt og hans fars ene bror stammer også. Jens har stammet lige siden han begyndte at tale, så han har aldrig prøvet andet.

Som barn havde Jens mange blokeringer og en meget hård stammen. Til tider var der også lidt tics. Han bruger stadig tics og hjælpelyde, men dog er ikke så meget som før.

Jens fortæller, at det i skolen ikke altid var sjovt med oplæsninger, men i de større klasser og på efterskolen kunne han godt lide at fremlægge. Det ligger nok i min natur at stå og tale for andre mennesker, som Jens udtrykker det. Klassen har altid haft et afslappet forhold til, at Jens stammede. Der var altid en god dialog med lærerne og de andre i klassen. Det var en god klasse, som Jens understreger.

Jens er udlært elektriker, og stammen har ikke haft indflydelse på hans valg af uddannelse.

Lige fra Jens har kunne tale, har han haft kontakt til en talepædagog. Som han siger: Jeg været inde i systemet. Han holdt op med taleundervisningen, da han var 22 år, fordi ungdomsgruppen, som han gik i, blev splittet op, så det var naturligt for ham at stoppe.

På Infocaféen i Aarhus blev det berørt, at det blev betydeligt sværere at få hjælp efter kommunalreformen i 2007, da amterne blev opløst, og stammeundervisningen overgik til kommunerne. Jens fortæller, at han boede i Nyborg, men undervisningen foregik udelukkende på Taleinstituttet i Odense, så det er hans opfattelse, at der var et godt samarbejde mellem Nyborg og Odense. Jens synes, at forældrene havde en god kontakt til Taleinstituttet.

Jens er en ivrig cykelrytter. Det er en sport, der kræver stor vilje og målbevidsthed. Egenskaber som han også kan bruge i arbejdet og udviklingen af sin stammen. Foto: Arkivbillede.