Temaeftermiddag i Aarhus Lokalafdeling
Deltag i temaeftermiddagen i Aarhus med spændende oplæg og debatter
På dagen kan du blive klogere på det højaktuelle emne ”løbsk tale”. Ph.d.-logopæd Jan Tinge vil introducere os for emnet og komme ind på de kognitive, sproglige og talemotoriske elementer og hvordan forstyrrelser i disse niveauer kan medføre flere symptomer der er eller minder om løbsk tale. Afslutningsvis vil han fortælle om behandlings- og undervisningsmulighederne. Herefter vil Hanne Høgh Larsen fortælle om hendes nyudgivne biografi ”Stammen tæt inde på livet”, hvor hun vil fortælle, hvad der fik hende til at skrive om hendes trofaste følgesvend, stammen, og hvilke(t) budskab hun vil give med bogen. Efter oplæggene vil der være socialt samvær, hvor lokalafdelingen byder på kaffe/the og en let snack. Der vil være mulighed for at købe bogen til kr. 65 og få en personlig signatur af forfatteren.