Referater

Referater

 

Her vil diverse referater blive offentligt gjort :

Referat fra generalforsamlingen 15 august 2020

Bliv Medlem af Foreningen

Kommende begivenheder

  1. Fælles Verdensstammekongres

    juli 22, 2021 - juli 25, 2021
  2. ISA-Verdensstammekongres 2022

    juni 1, 2022 - juli 31, 2022

Sekretariatets åbningstider

Mandag kl. 10.30 -12.00
Onsdag kl. 16.30 -17.30

Telefon : 3049 2696

E-mail : kmt@fsd.dk

Marc Egede

Man skal passe på med at falde tilbage til det gamle 

 

Ved at anvende den virtuelle undervisning, kan man hjælpe flere. Den er mere fleksibel og lige så effektiv som normal undervisning, men det kan være en udfordring, at vænne sig til den virtuelle undervisning.   

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen i Danmark. den 11. juni 2020. 

Marc Egede

 

Som så mange andre har Marc Egede oplevet at skulle arbejde hjemmefra på grund af coronaen, og der har ikke været den sædvanlige kontakt til de borgere, som han hjælper, bl.a. med stammen. Marc Egede arbejder som logopæd ved Tale-Høre-Syn ved Center for Specialundervisning og Kommunikation i Haderslev, hvor han og kollegerne har været nødt til at anvende virtuelle virkemidler i undervisningen. I næsten tre måneder har Centeret været lukket ned, og det har derfor været nødvendigt at anvende virtuelle virkemidler, som f.eks Microsoft Teams, der er den virtuelle platform, der anvendes ved Tale-Høre-Syn ved Center for Specialundervisning og Kommunikation i Haderslev og i Aabenraa, Sønderborg og Tønder.

Flere borgere har været noget usikre overfor den virtuelle kommunikation, men da der ikke har været noget alternativ, og alt tydede på, at nedlukningen på grund af coronaen ville tage flere uger, har mange alligevel indvilget i at deltage i online-undervisning.

-Så snart teknologien har virket og folk er blevet fortrolige med online-undervisning, så har der kun været positive tilbagemeldinger fra borgere. De har været dejligt fleksibelt, for folk har kunnet modtage online-undervisningen på deres arbejdsplads, i eget hjem eller et helt tredje sted, efter eget valg. Samarbejdet med pårørende og kollegaerne fra PPR og andre taleinstitutter om borgerne, har også været lettere og mere smidigt, hvilket har gjort indsatsen mere målrettet og effektiv. Marc har gennemgående oplevet tilfredse borgere med kortere undervisningsforløb, fordi tiden er brugt mere smidigt, effektivt og målrettet end tidligere.

Mange argumenterer imod den virtuelle undervisning, fordi man ikke får al mimikken med, og det kan være svært at etablere social kontakt. Marc har dog ikke oplevet det som noget problem, folk har kun været positive, fordi de har fået den hjælp, de havde brug for, sparet transport og samtidig undgået at blive smittet med corona.

I fremtiden vil Marc bruge virtuel undervisning i lige så høj grad som traditionel undervisning, fordi han ser mange nye muligheder i virtuel undervisning, som vil komme borgerne til gode.

-Personalemøderne på Centeret har også foregået online, hvor den enkelte deltager sidder hjemme ved computeren eller iPaden. Det har ofte været en effektiv og tidsbesparende måde at kommunikere sammen på, da der har været fokus på den faglige dagsorden og ikke så meget andet. Flere på hans arbejdsplads argumenterer imod at afholde online-møder, fordi man går glip af det sociale element. En løsning i fremtiden kunne være en kombination, hvor nogle møder holdes online og andre fysisk. Marc håber, at alle på Centeret vil vedligeholde eller udvikle de digitale færdigheder, som de har opnået under nedlukningen, og at de ikke falder tilbage til de gamle rutiner. Mange virksomheder har brugt virtuelle møder i mange år, og det gør, at medarbejderne finder det naturligt og let at samarbejde online med andre kollegaer i hele verden. Det er ikke utænkeligt, at det bliver den mest almindelig mødeform i fremtiden, siger Marc Egede.

– I Sønderjylland har vi et samarbejde mellem Kommunikationscentrene i Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder. De fire kommuner har en aftale om at hjælpe hinanden ved sager, de ikke selv kan løse. Det har været billigere for kommunerne under nedlukningen, fordi online-undervisning ofte har sparet lange transporttider. Online-undervisningen har ingen kommunegrænser, så Marc ser muligheder for besparelser og bedre hjælp til borgerne, hvis kommunerne vil udvikle samarbejdet om online-undervisning.

Det er dog meget vigtigt, at der fremover bliver en god blanding mellem virtuelle møder og fysiske møder i Centrene. Det vil give det bedste resultat, at der også fremover er fokus på de sociale aktiviteter, der kan give den nødvendige energi, så virtuelle møder med stor faglig fokus kan blive vellykkede og tilfredsstillende, understreger Marc Egede.           

Også i fremtiden skal vi være gode til at hjælpe folk, der har behov for hjælp, og her mener Marc, at online-undervisning med fordel kan indgå i hans undervisningstilbud, da det vist sig at være et godt redskab til fx til at få styr på sin stammen. I løbet af coronatiden har Marc udviklet nogle online-undervisningsprogrammer til folk med stammen, og det arbejde vil fortsætte, da han oplever at kunne hjælpe folk på en lettere og mere effektivt måde, end hidtil.

Også ved kommunikationen mellem medarbejderne på de fire kommunikationscentre kan Marc Egede se en fordel i, at der fremover også afholdes virtuelle møder. Som før nævnt er det nemmere at holde fokus på den faglige dagsorden ved et virtuelt møde, og man kan lettere finde tid i kalenderen, da man sparer transporttiden. Han håber derfor på, at der bliver plads til flere faglige møder mellem kommunikationscentrene, og at dette vil kunne løfte det faglige niveau til gavn for borgerne.

Vi har været tvunget til at tænke anderledes under corona-nedlukningen, og det kan anvendes til noget positivt, hvor vi nemmere kan samarbejde, og samarbejdet er blevet mere effektivt, og det samme gælder undervisningen. Derfor skal vi sørge for ikke at falde tilbage til de gamle mønstre fra før corona-nedlukningen, slutter Marc Egede.

 

CSV

Center for Specialundervisning for Voksne og coronaen 

 

På Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) i København var der meget lidt kontakt med borgerne den første måned efter nedlukningen, fortæller Inge Brink Hansen og Lise Reitz, der har ansvaret for stammeundervisningen på CSV. 

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen den 11. juni 2020 

Inge Brink Hansen

-Da vi blev hjemsendt den 11. marts på grund af coronaen, blev borgerne kontaktet personligt telefonisk, og herved fik vi talt om baggrunden for den enkeltes udfordringer med stammen. Al øvrig undervisning gik i stå, da Microsoft Teams, det system, som man i Københavns Kommune anvender til virtuel undervisning, endnu ikke var klart. Vi måtte aflyse en stammegruppe, som vi netop havde startet og måtte også aflyse vores intensive weekendkursus for stammegruppen. Gruppen er i øvrigt begyndt igen for et par uger siden, fortæller Inge Brink Hansen og Lise Reitz, der begge arbejder med voksne, der stammer.

Da stammegruppen mødtes igen, var der ingen i gruppen, der gav udtryk for, at corona-tiden generelt havde påvirket deres stammen.

I stedet for undervisning har Inge Brink Hansen og Lise Reitz arbejdet med udvikling af informationsmateriale, bl.a. pjecer. Lise har desuden arbejdet med senfølger efter hjernerystelse, som er hendes andet fagområde, og Inge har forsket i fonasteni – stemmetræthed, og er i gang med at skrive en artikel om dette og har desuden deltaget i den internationale debat om emnet i en online stemmekonference i Philadelphia. Hun deltager i et projekt om fonasteni, hvor der er et internationalt samarbejde med forskere, som mødes til konferencer. 

Om arbejdet med stammeområdet på CSV

-På CSV København har vi tilbud til voksne, der stammer, fra Københavns Kommune samt fra de kommuner, der tilkøber ydelser fra CSV bl.a. Frederiksberg og Taarnby. Undervisningen starter med en udredningssamtale, hvor vi taler om de problemer, der er, og hvilke tiltag, der er behov for. Herefter er der mulighed for:  Eneundervisning og/eller halvårs Gruppe (7 x 3,5 time – hver 2. onsdag kl. 16.30-20.00) inkl. en intensiv weekend fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag. Forløbet evalueres hvert halve år og kan genvisiteres ved behov. Stammegruppen kan bestå af 6-14 personer. I hvert semester er der et weekendophold, der foregår på Roskilde Vandrehjem. Efter behov og aftale tilbydes også eneundervisning, fortæller Inge Brink Hansen.

Lise Reitz udtrykker, at hun ikke er den store tilhænger af online-undervisning, men kan se, at det er en nødvendighed i visse situationer. Ved møder med kolleger synes hun, at det er bedst face mod face, men det sparer transport, og det er også væsentligt.  

Både Inge Brink Hansen og Lise Reitz fortæller, at det har været ok at afholde møderne via Microsoft Teams, da der har været få deltagere, men at det også har givet anledning til frustration, når teknikken drillede.

Da vi fik lov at lukke op for fysisk fremmøde på CSV under coronaen, måtte der være max 10 deltagere og en meter mellem deltagerne, har det været nødvendigt at flytte til et andet lokale, da stammegruppen er for stor i forhold til det areal, som restriktionerne kræver. Og der skal sprittes af før og efter.

Inge Brink Hansen arbejder i løbet af ugen 12 timer med stammere. Lise Reitz arbejder cirka halvdelen af sine timer med stammeundervisning.

Samarbejde med andre taleinstitutter

Der har ikke specifikt i coronatiden været samarbejde med andre taleinstitutter, men der har tidligere været samarbejde med fx PPR i Valby. Her har vi forsøgt at lave brobygning mellem de to tilbud, så de unge (som PPR arbejder med) kan se, hvad de vil blive tilbudt, når de overgår til voksenområdet, fortæller Lise Reitz.

Som noget nyt arbejdes der med et projekt med videoportrætter af nogle voksne, der stammer, sammen med Specialcenter Roskilde, SCR Kommunikation. Portrætter, der evt. vil kunne anvendes på de forskellige kommunikationscentres hjemmesider. Det er meget nyt, og der arbejdes på at finde penge til dette arbejde, slutter Inge Brink Hansen og Lise Reitz.

Lidt om Inge Brink Hansen og Lise Reitz:

Inge Brink Hansen er Cand.mag. i musik og logopædi fra Københavns Universitet. Hun har været sanglærer på Københavns Universitet fra 1995-2013 og på Pastoralseminariet fra 1995 – 2018. 

Fra 2006 har hun været ansat som logopæd på CSV (34 timer om ugen) på stemmeområdet, og fra 2008 har hun også været på stammeområdet sammen med Lise Reitz. Det er de to, der på CSV arbejder med stammen. Fra 2018 har Inge Brink Hansen arbejdet på fuld tid på CSV, men har derudover en lille privat praksis.

Lise Reitz er uddannet logopæd (talepædagog) fra Københavns Universitet og har arbejdet i Københavns kommune i 26 år som logopæd.  Hun er desuden uddannet som psykoterapeut på EFT-instituttet, som er emotions-fokuseret terapi og en anerkendt evidens-baseret terapiform.

Lise giver kun uhyre lidt privat undervisning. Når folk henvender sig privat til hende, forsøger hun altid at få folk over i kommunalt regi, hvis de bor i kommunen. Der er ingen grund til at betale for privatundervisning, når hjælpen lige så godt kan ydes af CVS, hvilket jo er vederlagsfrit. På den anden side må folk jo altid gerne give udtryk for, at de gerne vil gå til undervisning hos Lise Reitz, hvis de henvender sig til CVS. Lise Reitz har tidligere undervist på SDU (Syddansk Universitet) og KUA (Københanvs Universitet Amager), men gør det ikke længere.

 

Susanne Hansen

Tale-hørekonsulent i PPR i Frederikshavn undrer sig

 

Det er væsentligt for mig at understrege, at jeg ikke er ekspert på stammeområdet, men en tale-hørekonsulent ansat i PPR-regi – en generalist, der skal vide meget om mange forskellige ting på tale- og sprogområdet, bl.a. stammen. Jeg håber derfor, I tager det som en positiv udfordring, at der sidder en tale-hørekonsulent i Frederikshavn Kommune og undrer sig, og derfor vil byde ind med jeres tanker.

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen – den 5. maj 2020

I disse coronatider har Susanne Hansen, tale-hørekonsulent i Frederikshavn haft følgende indlæg på Stammeforeningens Facebookside:

Jeg er hjemmearbejdende tale-hørekonsulent i Frederikshavn kommune. Jeg har den sidste uge modtaget flere opkald og mails fra bekymrede forældre og pædagoger, der beskriver meget voldsomme stammeudviklinger hos børn, der normalt kun stammer ganske let.

Jeg kom til at tænke på, om I har kendskab til, at det er et generelt fænomen?

Indtil videre tænker jeg hele corona-situationen som et gevaldigt pres for os alle, og eventuelt også hos det barn der i forvejen stammer. Kan det eventuelt sidestilles med andre store pres, som vi ved kan aktivere stammen yderligere? Jeg tænker her på, at jeg ofte har oplevet, at børns stammen trigges af skolestart, familieforøgelse, flytning og lignende.

Jeg har vejledt som normalt ift. dette, men tænker I noget andet?

Der har på Facebook været følgende kommentarer til Susanne Hansens indlæg:

Stig Laursen:

Årsagen kan meget vel være, at disse ”let-stammende” børn indtil nu er lykkes med at skjule for deres forældre, hvor meget de i virkeligheden stammer. Når de så skal lave hjemme-skole viser det sig.
Alle det stammende barns strategier og tricks for at gemme sig smuldrer jo også af de ændrede omgangsformer i institutionerne og skolen. Foreningens svar til de bekymrede må vel være, at det er ”vi” ude af stand til at hjælpe med – man skal presse på i skolen / kommunen for at få professionel hjælp.

Maibritt Nielsen:

Vores søn er også mere udfordret end normalt. Det eskalerer ofte, når han er i tvivl om, hvad der skal ske, og man må sige, der er meget uvished i denne tid. Han har haft virtuelle samtaler og træning med talepædagogen.

Marc Egede:

Jeg forstår det ikke. Som nævnt så forværres stammen af mange forskellige årsager. Corona og ny struktur er nok ikke hele forklaringen. I børnehaver og skoler deles børnene op i mindre grupper, hvilket er godt for stammen. Hvad tænker du Allan Toft Pedersen?

Allan Toft Pedersen:

Den er svær Marc. Tager man McGuire-brillerne på ligger der måske noget i, at man ikke får sin tale/teknik vedligeholdt, og deraf får nogle dårlige oplevelser og kommer i turbulens.
Andre tanker: Jeg har ofte tænkt, at nogle personer, der stammer, stammer mere i forbindelse med skift. Fx skoleskift, skilsmisse i familien mv. Måske kan denne situation sammenlignes med en sådan situation? Tankevækkende er det i hvert fald, at der sandsynligvis er flere, der oplever forøgede udfordringer i denne tid. Trods som du skriver, at der også burde være fordele ved det.

Se nærmere på Stammeforeningens Facebookside.

Hermann Christmann, formand for Stammeforeningen, har direkte svaret Susanne Hansen følgende:  

Hej Susanne.

Tak for din mail med spørgsmålet, om coronasituationen kan udløse en forværring af stammen hos børn.

Jeg har ikke det endegyldige svar, men det kunne godt tænkes, at en situation med hjemmegående forældre og børn, som skaber ekstra stress i mange familier, kan trigge en forværring af stammen. Der eksisterer jo netop et ekstra pres for mange i disse måneder.

Det passer også med en model som Demands and Capacities (en model, der siger, at når kravene – generelle krav, ikke alene talemæssige krav – til det lille barn overstiger barnets talemæssige evner, begynder barnet at stamme. Når barnets talemæssige evner (igen) svarer til, eller overstiger, kravene, holder barnet op med at stamme. Modellen skulle gælde indtil barnet når en såkaldt ”kritisk alder”, som er 5-7 år).

Ligeledes passer det med de familieorienterede behandlingsformer, som Michael Palin Centre i London har udviklet (og som meget groft siger: familiedynamikken kan fremme en hensigtsmæssig taleudvikling, eller familiedynamikken kan fremme en uhensigtsmæssig taleudvikling – det er rimeligt at antage, at når familiedynamikken er under pres, så vil der være større sandsynlighed for en uhensigtsmæssig taleudvikling).

I afsnittene ovenfor skrev jeg om stammens udvikling, altså når stammen allerede er opstået. Det er muligt, men man ved det dog ikke, at stammen kan opstå/blive udløst som følge af begivenheder, som barnet opfatter som store. Du nævner ting som skolestart, familieforøgelse, flytning. Jeg har hørt logopæder fortælle om, at det i nogle tilfælde er deres erfaring, men så vidt jeg ved, er der ikke forsket i området.

Nogle forskere har også spekuleret på, hvorfor stammen opstår, når børn i gennemsnit er 33 måneder gamle. Her har nogle forskere formodet, at det måske kan hænge sammen med, at børn i netop den alder gennemgår en rivende sprogudvikling, der stiller store krav til dem.

Du spørger også om vejledning. Nu ved jeg ikke, hvordan du normalt vejleder, så det kan være, at mit svar er helt ved siden af: Hvis du taler i telefon med forældrene, så er der nogle ting, der er ekstra vigtige i denne tid: Lyt ekstra meget til forældrene og deres bekymringer. Fortæl om de gode taleregler, som tale efter tur og ikke afbryde hinanden. Der er flere konflikter end normalt i de små hjem. Så, hvis det er muligt, kan forældrene dagligt tage børnene hver for sig i enrum, hvor forælder og barn har deres helt egen hyggestund. Hvis nu alle børnene, ikke alene det stammende barn, hver for sig får et kvarter eller en halv time med en forælder, kan det sikkert mindske eventuel jalousi hos de søskende, der ikke stammer.

Jeg håber, at du kan bruge svaret. Du må meget gerne skrive igen.

Mange hilsener
Hermann

Susanne har svaret Hermann:

Når jeg læser din mail, kan jeg se vi tænker meget ens, og jeg vil gerne medvirke til, at der kommer omtale om min henvendelse på foreningens hjemmeside / Facebookside.


Jeg (din redaktør) har den 21. april sendt Susanne følgende spørgsmål, som hun hurtigt svarede på

Hvor længe har du efterhånden arbejdet hjemmefra?

Allerførst vil jeg præsentere mig selv: Jeg hedder Susanne Hansen og er ansat som tale-hørekonsulent ved Center for Familie – Distrikt Ø i Frederikshavn.

Jeg har arbejdet hjemme siden torsdag den 12. marts – det føles efterhånden som laaaaaaang tid, men det har egentlig fungeret godt for mig. Jeg har varetaget de opgaver, jeg kan, telefonisk hjemmefra, på Skype eller på mail. Derudover har jeg fordybet mig i forskellige faglige emner, og lavet en enkeltmandsstudiegruppe, hvilket den almindelige hverdag ikke altid tillader. Da det har været vigtigt for mig at kunne se sammenhængen mellem den litteratur, jeg har læst, og min hverdagspraksis, har jeg haft kontakt til flere af de forskellige forfattere. De har heldigvis alle sammen været yderst hjælpsomme med at udveksle erfaringer med mig.

Hvordan holder I forbindelse med hinanden?  Er det via Skype, Zoom eller på anden vis? Har I daglige møder fx via Skype? Du kan jo ikke mødes fysisk med de unge og deres forældre, som du skal hjælpe. Hjælper du udelukkende via mails, telefon, Skype?

Internt med kolleger og børnehaver/skoler anvender vi Skype for Business eller Microsoft Teams både som telefonopkald og som videomøder. Vi holder videomøde i vores faggruppe hver tirsdag morgen i denne tid, for dem der har mulighed for det. Det er rigtigt rart – tror vi alle fortsat har behov for at føle, at vi hører til et sted. Derudover får vi også en weekendhilsen fra vores PPR-leder hver fredag, hvilket også er med til at fodre sammenhængskraften, og det giver overblik over, hvad der sker i PPR for de forskellige medarbejdere.

Med forældre anvendes mail eller telefonopkald eller en almindelig Skypeforbindelse/Facetime.

Der er flere PPR-medarbejdere, der pt. udfører andet arbejde end de vanlige opgaver. På den måde sendes medarbejdere ud i meget forskelligartede opgaver lige fra vask af legetøj, pædagogmedhjælperfunktioner, oplæring i spisefunktioner, plejeopgaver; samt psykologer, der varetager opgaven med at yde samtale til lærere, pædagoger, der måtte have behov for det, fordi corona-situationen fylder meget i de pågældende faggruppers arbejdsliv.

I næste uge skal jeg selv være vikar i en børnehave nogle timer dagligt.

Hvordan hjælper du de unge, som har voldsomme stammeudviklinger?

Der tages udgangspunkt i det enkelte individ, og hvad der fylder for vedkommende. Der tages ikke afsæt i en enkelt teoretisk retning, men vælges blandt flere, så indsatsen tilrettes den enkelte bedst muligt.

Praktisk betyder det ofte:

Deltagelse i vores Stammecafe.
Kontinuerlig rådgivning og vejledning til elever, forældre og skole omkring fx:

  • vejrtrækning
  • afspændingsøvelser
  • stress og kommunikationspres
  • fluency
  • blød start og igangsættelse af sætninger
  • identitet som stammer, at være god nok – dette punkt fylder oftest rigtigt meget
  • eventuel henvisning til eksterne specialiserede samarbejdsparter.

Hensigten er, at den unge med tiden bliver ekspert i sin egen stammen.

Hvor længe har du arbejdet som tale-hørekonsulent?

Jeg blev ansat som pædagog i PPR i tidligere Sæby kommune i april 2004, der blev til Frederikshavn kommune ved kommunalreformen i 2007. Sideløbende med mit virke der, tog jeg en pædagogisk diplomuddannelse i Aalborg, og dimitterede i januar 2009. I 2012 tog jeg et ekstra fag på VIA i Aarhus.

Jeg har siden januar 2009 fungeret som tale-hørekonsulent i Frederikshavn kommune. Vi er ca. 33 ansatte i PPR som helhed, heraf er vi syv tale-hørekonsulenter. PPR er inddelt i distrikter, og jeg har siden 2007 været tilknyttet børnehaver og en skole i Frederikshavn midtby.  

Er stammen dit speciale?

I og med at vi er distriktsopdelt, er stammen ”kun” en del af mine samlede distriktsopgaver, der fx også omfatter fonologiundervisning, generel vejledning og rådgivning til forældre og pædagogisk personale, stemmeproblemer, hørevanskeligheder, cafe-grupper, sproglige undersøgelser og vurderinger, henvisning til eksterne samarbejdspartnere mv.

Når det er sagt, så har jeg under min diplomuddannelse fordybet mig i stammeproblematikker, og skrev ligeledes afgangsprojekt om stammen. Efterfølgende delte jeg mit speciale, mine tanker/ideer mv med min faggruppe.  Det var på den måde, at vores årlige tilbagevendende stamme-cafe for unge opstod.

Hvilke aldersgrupper arbejder du med?

Jeg betjener aldersgruppen 0-18 år i distriktet. Samlet set bruger jeg mere af min tid med de 3-6-årige i børnehaverne end med de 6-18-årige på skoleområdet, men jeg betjener pt. også kun én skole og hele 6 børnehaver.

Susanne Hansen

Kære medlemmer af Stammeforeningen, jeres redaktør efterlyser jeres oplevelser:

Har I også i disse coronatider særlige oplevelser med jeres stammen, positive såvel som negative, som I gerne vil dele med de andre medlemmer, så kontakt mig gerne.
Erling Jensen – redaktør Stammeforeningen – 2164 7869 – ej@blaesbjerghus.dk

Mikkel Dahl-Jessen

Eliteløber Mikkel Dahl-Jessen har valgt at gøre noget ved sin stammen 

Det duer ikke, at jeg ikke tør give interview til TV2 

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.

Mikkel efter sin sejr på 5000 m ved DM i Esbjerg 2019. Et taktisk løb som han vandt i tiden 14.26 min.

– Før Royal Run (motionsløb der i 2018 blev arrangeret i forbindelse med Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag og er blevet en årlig begivenhed)  i 2018 i Aarhus, blev jeg kontaktet af TV2, der gerne ville sikre sig eneret på et interview efter løbet, da jeg, som led i et PR-stunt for Dansk Atletik, havde sagt, jeg gik efter at løbe en drømmemil (under 4 minutter på en britisk mile, 1609 m). Jeg svarede, at det turde jeg ikke medvirke i, da jeg stammede og var i en skidt periode. Journalisten var meget sød og sagde, han håbede, det vendte, så jeg kunne være med en anden gang. Bagefter kunne jeg godt se, at det var uholdbart, for som eliteløber ville det være naturligt at medvirke i interviews, især hvis jeg kom med til VM, EM og OL. Derfor tog jeg en drastisk beslutning – nemlig i september 2018 at tilmelde mig McGuire-kurset. Jeg gjorde det dels pga. mine sportsambitioner og dels – i endnu højere grad – fordi stammen havde fået alt for meget magt over mit liv. Jeg var begyndt at stamme meget mere, også når jeg var sammen med kæresten, hvad jeg ellers ikke havde gjort tidligere. For mig var det det rigtige at komme på McGuire-kursus, fordi jeg der blev jeg undervist af andre stammere, og det føltes mere reelt for mig. Alle på kurset vidste, hvad det handlede om, og hvorfor vi var der. Derudover fik jeg et unikt netværk af folk, der havde prøvet de samme ting som mig og havde haft de samme tanker. De andre på kurset viste mig, at det gennem hårdt arbejde var muligt at kunne kontrollere sin stammen.   

– De første måneder efter mit første McGuire-kursus faldt jeg imidlertid hurtigt tilbage i min gamle stammen. Jeg tror, at årsagen til tilbagefaldet var, at jeg var slem til at fortælle mig selv, at det gik så godt med løb, at jeg ikke behøvede arbejde så meget med stammen. Det ville jeg få bedre tid til om nogle år, når jeg var færdig med at løbe, sagde jeg til mig selv. I løbet af det seneste års tid er jeg imidlertid blevet mere bevidst om, at de to ting, løb og tale, for mig hænger sammen. Fx er det afgørende, at jeg tør medvirke i interviews, hvis jeg vil gøre mig håb om at tiltrække sponsorer, så jeg indså, at jeg var nødt til at tage arbejdet med stammen meget mere seriøst, hvis jeg ville stræbe efter en professionel karriere og en OL-drøm.

De tanker har virkelig motiveret mig til at give den en skalle med stammeteknikkerne og min tale generelt. Det går fremad, så nu begynder jeg langsomt at få has på frygten.

Efter sine McGuire-kurser har Mikkel bl.a. lavet et kort videointerview og to podcasts i sports-sammenhæng med kontrolleret tale og tydelig teknik.

Lyt her: Podcast med løbeekspert Henrik Them

I denne podcast, der varer godt 45 minutter, begynder Mikkel med at fortælle, at han stammer. Han anvender McGuire-teknikker under samtalen med Henrik Them, der kalder Mikkel for Danmarks mest undervurderede løber, som få kender, selv om han måske er Danmarks bedste mellem- og langdistanceløber lige nu. Mikkel forklarer, at hans stammen sikkert har medvirket til, at han har været meget anonym, men at han er begyndt at få det fornødne mod. I afslutningen af samtalen siger Henrik Them tak til Mikkel for hans medvirken i samtalen – også med de personlige udfordringer, der har været.

I podcasten fortælles også, at Mikkel i 2020 har haft imponerende resultater. Inden coronaen satte en stopper for konkurrencerne, løb han 7.58 min på 3000 m, vandt DM indendørs på samme distance, løb dansk rekord på 5 km landevej med 14.04 min, og til sidst blev han dansk mester i Lang Cross (10 km). I interviewet fortælles, at Mikkel træner to gange om dagen, meget af tiden sammen med træningskammeraten, Mikael Johnsen. Det gode samarbejde med træneren Morten Munkholm omtales også, og Mikkel fortæller, at de begge har en stor andel i hans løberesultater. Nu hvor OL i Tokyo på grund af coronaen er udskudt til 2021, håber Mikkel, at han kan nå at kvalificere sig til OL.

Du kan her se et kort videointerview med Atletik-tv, hvor Mikkel udtaler sig efter sejren ved DM lang cross.

Opløbet på 1500 m til DM i Esbjerg 2019, hvor Mikkel blev nr. 2 efter et tæt spurtopgør.

Mikkel satte i dette løb i Odense sin PR på 14.00.39 min på 5.000 m.

Mikkel blev nr. 2 på 3000 m i tiden 8.03 min til en landskamp i Kroatien. Det var en varm dag, +30 grader, og Mikkel løb sig helt ud.

Løbet kan ses her (start ved 4:15:30 ca.)


Jo – Mikkel Dahl-Jessen, 25 år, har bestemt mulighed for at blive professionel løber. (se fakta nederst i artiklen)

At Mikkel er en alsidig ung mand, ses ved, at han studerer medicin på Aarhus Universitet og desuden har firmaet Skriberium, hvor han især arbejder med seo-tekster til hjemmesider, (en SEO tekst er en tekst som i grunden er søgemaskineoptimeret, altså er det som SEO antyder, en del af søgemaskineoptimering) og hjælper med pressemeddelelser, landingssider osv. (En landingsside (engelsk: landing page) er den side man sender folk hen til, når de har klikket på et link på en reklame.)  I dag arbejder han dog kun meget lidt med firmaet, der mest er et lille supplement til SU’en. Erfaringen med CMS og seo bruger han pt. i arbejdet med sin egen hjemmeside www.mikkeldj.dk, hvor han skriver om sit løb og træning. Målet med hjemmesiden er at give indblik i hans karriere som helhed (med ups and downs) og hans dagligdag/træning ved at føre en online træningsdagbog. Det er fem år siden, der sidst var en fornuftig træningsblog online fra en eliteløber, fortæller Mikkel, der selv har savnet at læse om, hvad andre eliteløbere gør, så han håber, at andre løbe- og sportsinteresserede finder det interessant. (se kommentar)

Mikkel fortæller om sin baggrund inden McGuire-kurset

– Jeg vil tro, at jeg begyndte at stamme, da jeg var 6-7 år. Jeg mener, det var omkring 0. eller 1. klasse. Jeg har ikke søskende, der stammer, men min far har stammet engang. Min stammen er mest lydløse blokeringer, der kan vare i lang tid og mest i talesituationer med fremmede mennesker. Jeg mener, at jeg startede hos logopæd omkring 1. eller 2. klasse. Jeg har også været on/off ved taleinstituttet i Aarhus. Omkring 2. eller 3. klasse var jeg på et længere ophold på Taleinstituttet (5 dages tid), hvor vi fik en masse undervisning i frivillig stammen og i at overkomme frygten ved at kaste os ud i nogle situationer. Jeg blev aldrig særlig god til at bruge den frivillige stammen, men jeg var glad for at møde andre, der var i samme situation som mig selv. Stammen var ikke rigtig nogen hæmsko for mig i skolen, så omkring 5-6 klasse stoppede jeg hos logopæd.

Stammeundervisningen, både på Taleinstituttet og McGuire, har bestået af individuel og gruppeundervisning.

I folkeskolen, hvor jeg fik hjælp indtil ca. 5. klasse, hjalp mine forældre med en tæt kontakt til talepædagog og taleinstitut. I teenageårene kom jeg væk fra det hele, bl.a. fordi jeg i gymnasiet ikke stammede særlig meget, og fordi stammen ikke hindrede mig. Det var situationen, indtil jeg kom hjem fra college som ca. 20-årig. Her begyndte jeg at arbejde fuldtid i mit firma med tekstforfatningen, og det var på mange måder skidt for min tale, da jeg sad mange timer for mig selv uden at snakke med nogen. Det blev så slemt, at jeg opsøgte hjælp hos min gamle talepædagog og taleinstituttet. I den periode afprøvede jeg bl.a. et apparat, speecheasy, som stikkes i øret og giver en lydforsinkelse, frekvensforskydning, men det fungerede ikke rigtigt for mig. Herefter gik min stammen lidt i bølger, men i 2018 blev det helt skidt igen, og jeg meldte mig til et McGuire-kursus. Det er ikke gratis at deltage på McGuire-kurser. Kursusafgiften er 12.000 kroner, og der er desuden udgifter til hotel og rejser, bl.a. har jeg været i Oslo, Malmø og Watford. Jeg vil nok tro, at kurserne indtil nu har kostet mig godt 20.000 kroner. Mine forældre tilbød at finansiere det hele, og det var jeg selvfølgelig glad for, men jeg ville gerne selv betale kursusafgiften, da det gjorde mig mere motiveret for at få noget ud af kurset. De har dog hjulpet økonomisk med rejser og ophold til kurser i udlandet. Generelt har jeg som voksen (efter jeg kom hjem fra college) arbejdet med min stammen på eget initiativ og kun involveret mine forældre i et vist omfang.

McGuire-teknikkerne og min sportsmentalitet går godt i spænd. Som løber er jeg god til at visualisere et mål og arbejde målrettet frem mod det, og det er i høj grad en mentalitet, der er nødvendig i McGuire. Som nævnt er det dog først her i nyere tid, at jeg rigtig er begyndt at lægge den indsats ind, der skal til for at komme videre med min tale. Bedre sent end aldrig.

I 2016 mødte jeg min kæreste Mette, som har støttet mig rigtig meget, fortæller Mikkel videre.

Du kan her se præsentationsvideoen fra McGuire kurset, hvor Mikkel har store blokereringer:

Og en senere video, hvor det tydeligt høres, at Mikkel har lært at anvende McGuire-teknikker.

 

Mikkel har deltaget i Bornholmertræffet

– Jeg deltog tre år i træk i Bornholmertræffet. Jeg mener, at det var i 2008-10.  Det har betydet rigtigt meget for mig at deltage i træffet, da jeg mødte mange gode mennesker der. Bl.a. mødte jeg Peter Nielsen, som jeg har været på flere McGuire-kurser med, og Hans Christian Helboe, som fik mig til at starte på McGuire. Det var med til at skabe mit netværk af unge stammere, der sidenhen har hjulpet mig videre.

På Bornholmertræffet mødte jeg ligeværdige, der havde de samme udfordringer som jeg, i meget uforpligtende omgivelser. Når vi ellers mødte andre, der stammede, var det i reglen for at prøve at stamme uden problemer.  På Bornholm kunne vi bare slappe af i hinandens selskab.

Bornholmertræffet har også givet mange venner, primært Peter Nielsen, da vi tit mødes på McGuire, men jeg er Facebookvenner med mange fra dengang, så det kunne være hyggeligt at få samlet alle igen for at ”catche up”.

Derudover er Bettina Pedersen, leder af Bornholmertræffet, altid så sød til at skrive til mig og følge med i mit liv, så hende har jeg selvfølgelig kontakt med. Det samme med Per Olsson, der også var med som leder på Bornholmertræffene dengang. Sidenhen har jeg fundet ud af, at Per sjovt nok er gammel eliteløber selv, så en dag i 2012 mødte jeg ham pludselig til et ungdoms-DM i Hvidovre, hvor han var taget ned for at kigge. Vi skriver af og til sammen.

Fotos: Christian Jørn Hansen.

Efter løbet i Kroatien.

Mikkel vandt sølv på 1500 m inde i 2020 efter træningskammeraten Mikael Johnsen, der akkurat fik slået ham på opløbet.

Efter 5000 m løbet i Odense, hvor Mikkel satte sin stående PR, som han håber at forbedre meget i år.

FAKTA

Mikkel Dahl-Jessens personlige rekorder:
800 m på 1.51.56 (2019) – 1500 m på 3.41.32 (2019) – 3000 m på 8.03.95 (2019) – 3.000 m indendørs på 7.58.99 (2020); 5000 m på 14.00.39 (2019), og han er forsvarende dansk seniormester i kort cross (4 km) og lang cross (10 km), 5000 m og 3000 m.

Kommentar:

Et Content Management System (CMS) er et stykke software til at organisere og lette samarbejdet med at oprette dokumenter og anden information og hvorigennem enkeltpersoner eller grupper kan håndtere en mængde elektronisk indhold, for eksempel dokumenter, filer og billeder.