Et venligt puf hjalp Stig til at springe ud fra 5-metervippen

Ved et Ungdomstræf i Kolding for syv år siden var holdet en tur i svømmehallen, og selv om Stig Holstein Bach havde højdeskræk, gik han op på 5-metervippen. Et venligt puf fra en af lederne hjalp ham til at springe. Springet gik så godt, at Stig fik blod på tanden til mere. Men næste udspring gik galt…

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.                                 21. september 2020

Stig, 30 år, har i lang tid været meget aktiv i Stammeforeningen. Han har deltaget i Ungdomstræffet syv gange. Ungdomstræf er en af Stammeforeningens aktiviteter for 18-25-årige unge. På et ungdomstræf sker der altid sjove ting, bl.a. en tur i svømmehallen.

Stig Holstein Bach

– Ved træffet i Kolding for syv år siden var vi i Fredericia Svømmehal, hvor jeg havde vovet at gå op på 5-metervippen, selv om jeg har højdeskræk, jeg stod der og kunne ikke tage mig sammen til at springe, så jeg skulle have et venligt puf af Jens, en af lederne, for at springe i vandet. Og det gik da også helt udmærket, så jeg var hurtig oppe på vippen igen, hvor to piger hjalp med at puffe. Men det gik det galt, sikkert fordi jeg ramte vandet lidt skævt, så der kom et vandtryk, der gjorde, at min venstre trommehinde sprang. Jeg kunne svømme sidelæns og fik hjælp til at komme op af vandet, for det blødte ud af ørerne. Det holdt dog hurtigt op at bløde, så vi syntes ikke, at det var nødvendigt, at jeg kom på skadestuen, men da jeg kom hjem, måtte jeg ringe til vagtlægen, der straks gav mig en akut tid hos ørelægen.

At Stig er en sej fyr viser sig ved, at uheldet med den sprængte trommehinde ikke har medført, at han er holdt med at komme på Træf. Uheldet gav ingen varige gener med hørelsen, så Stig har taget det som en oplevelse, og han ville ikke undvære at være med på Stammeforeningens træf. Bl.a. har han deltaget i Bornholmertræffet fire gange, hvor han i år for første gang var medarrangør.

De mange behandlinger hos ørelægen

Vera, Stigs mor, fortæller, at Stig blev født med en ganespalte kun i den bløde gane, og at han blev opereret, da han var 22 måneder. Frem til 11-årsalderen var det dog nødvendigt for Stig at få ørelægen til at sætte dræn i ørerne. 89 gange var han til behandling, heraf 9 gange i narkose. Og det var vel at mærke ikke blot de grønne dræn (der anvendes ved mindre dræn), men det var de blå dræn, som er nødvendige, når der er meget, der skal drænes.

Aktiviteter i barndommen

Allerede da Stig gik i Børnehaveklassen, tog hans familie, der bor i Odder, kontakt til Taleinstituttet i Aarhus. Moderen, Vera, fortæller, at Taleinstituttet bl.a.  arrangerede ture til Samsø Campingplads og ture til Rønbjerg Feriecenter. Stammeforeningen arrangerede flere lokale aktiviteter, bl.a. ture til Ree Park på Djursland. Jo – Stig og familien har haft mange gode oplevelser, og det har været helt naturligt at være medlem af Stammeforeningen, fortæller Vera.

Stammen i folkeskolen

Vera fortæller, at Stig som barn ikke selv havde registreret, at han stammede, men hans mormor konfronterede ham med stammen, bl.a. fordi hun ikke forstod, at hun skulle lade Stig tale færdig. I stedet afbrød hun ham og sagde de ord, som hun troede, at Stig var i gang med at sige.

Fra han gik i børnehaveklassen, fik Stig hjælp af Taleinstituttet i Aarhus. – Vi var flere gange på taleinstituttet, der havde en villa med udsigt ud over Aarhus Bugt, fortæller Vera, som mindes at børnene legede med pædagoger, og bagefter skulle hun vurdere sammen med pædagogerne. Der var også et lille hus ved Taleinstituttet, hvor børnene kunne lege.

Stig gik først i den lokale skole i Hjørting, hvor det dog var meget uheldigt, at læreren, en ældre dame, ikke havde den nødvendige ro og tålmodighed til at have Stig i klassen. Derfor blev det nødvendigt, at Stig omkring 3. klasse skiftede til Skovbakkeskolen i Odder. Vera fortæller, at Stig blev hentet i en lille minibus.

Stigs uddannelse

Da Stig skulle vælge uddannelse, var han meget i tvivl. Vera, moderen, foreslog ham at blive elektriker, og han startede på teknisk skole, men det blev noget af en mundfuld. Det tekniske sprog duede ikke, så Stig stoppede hurtigt på skolen. Han kom herefter på produktionsskole i nogen tid, og han fik hjælp til at komme til at arbejde i den lokale økologiske have og fik en læreplads i Botanisk Have i Aarhus. Det blev en god tid for Stig.

Stig kom på Beder Gartnerskole og fik et godt job hos en anlægsgartner, i dag arbejder Stig som brolægger. Han har ikke noget problem med sin stammen. Hvis jeg kan mærke, at jeg vil stamme, begynder jeg gerne forfra, og så går det helt udmærket, fortæller Stig.

Stig arbejder som brolægger.

At han har for vane at finde andre ord (synonymer) har udviklet en ting, som både moderen og den et år yngre lillesøster Tina oplever som noget sjovt. Det hænder nemlig, at sms’er fra Stig er ganske svære at forstå. Vanen med at finde andre ord gør nemlig, at sms´en er fyldt med andre ord, end han egentlig havde tænkt, og så bliver det undertiden til en noget kryptisk sms. Stig er også lidt ordblind, hvilket også kan give udfordringer, når der skal sendes mails eller sms´er.

Mens søsteren stadig bor hjemme hos Vera, er Stig flyttet hjemmefra, men dog kun i en bolig lige over for moderen, så de har stadig tæt kontakt. Stig kommer tit på besøg hos moderen, når han får fri fra arbejde. Der er altid liv i huset hos Vera. Der har altid været mange i huset, og nu er der også plads til Tinas hund, som Vera også gerne går ture med.

Det sociale liv

Vera fortæller: – Jeg har to hold veninder, som jeg spiller kort med cirka en gang om måneden, vi har nok spillet sammen i 25 år. Vi spiser også sammen, og vi tager i sommerhus en gang om året. Stig har altid fået at vide, at hvis man har gode venner, skal man holde på dem. Han har lavet en pokerklub sammen med seks gode kammerater. De indbetaler et lille beløb hver gang – beløbet deles i to – et til at spille om og et til turkassen. Sidste år var de på Munkebjerg kasino og i år på sejltur til Samsø. De spiser også sammen og laver mad til hinanden – cirka en gang om måneden. Jo – de er rigtig gode til at hjælpe hinanden med hus, have og alt.

Stig er aktiv i Stammeforeningen

Stig blev på generalforsamlingen i august indvalgt i Stammeforeningens bestyrelse, og som nævnt er han også medarrangør af Bornholmertræffet.
– Jeg har været medlem af Stammeforeningen lige fra jeg var lille, så det er helt naturligt, at jeg gerne vil være med til at hjælpe andre, der stammer. Stammeforeningen har stor betydning, og det er vigtigt, at vi gør en indsats for at gøre os synlige, fortæller Stig Holstein Bach.

Det kan være farligt at være anlægsgartner

Tina er ikke mere bange for at tale i telefon

Tina Jørgensen, 44 år, og datteren Sofie, 13 år, bor i Haderslev. De stammer begge og har haft stor glæde af samarbejdet med logopæd Marc Egede, der arbejder som logopæd ved Tale-Høre-Syn ved Center for Specialundervisning og Kommunikation i Haderslev kommune. Tina fortæller om sit og Sofies liv med stammen

Redigeret af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.                 21. september 2020

-Vi startede hos Marc Egede for ca. fire måneder siden. Pga. COVID-19 er det foregået over Skype. Skype. Sammen med Marc mødtes jeg fire gange og syv gange, hvor både min exmand og Sofie  også var til stede. Med 2-4 ugers mellemrum over Skype.

Sofie bor skiftevis hos mig og sin far, så derfor har samtalerne både foregået med Sofie og mig og  Sofie og far og Sofie alene. Her har Sofies PPR-talepædagog logget sig på undervisningen, når hun har haft mulighed for det. Det har været let og fleksibilitet, så det er lykkes os at styrke samarbejdet omkring Sofie.

Tina med datteren Sofie

Min datter har siden børnehaveklassen gennem skolen fået undervisning i stammen. Der har været et par skift hos stammelærerne, og der er nogle gange gået lang tid mellem undervisningen / samtalerne. Desværre har vi ikke kunnet opleve at kunne høre den helt store forskel på Sofies stammen, så i 6. klasse skrev jeg en mail til kommunen for at høre, om de kunne hjælpe mere, da jeg havde en ked og trist datter pga. stammen. Det var på den måde, at jeg kom i kontakt med Marc Egede.

Hos Marc har både Sofie og jeg lært nogle fantastisk gode teknikker. Dem tænker Sofie over hver dag og arbejder med dem. Overordnet er vejrtrækningen en central del af talekontrollen fordi, den bruges til at regulere spændingsniveauet i kroppen og styre stemme og tale. Ifølge Marc plejer det at være relativt let at opnå i undervisningssituationen. Teknik kan sjældent stå alene, så derfor arbejdedes der også med tanker, følelser og adfærd i forhold til stammen, så folk tør bruge teknikkerne offentligt.

En del af stammebehandlingen handler om en personlig holdningsændring, hvor Sofie og jeg fik taget selvkontrollen og selvtilliden tilbage, så stammen stopper med at tage små bidder af vores selvtillid. Dvs. man går fra en stammepersonlighed til, hvordan man vil være, hvis man ikke stammede. Når det er lykkes, føler det ikke længere så slemt at stamme. Man tør stamme eller bruge teknik med oprejst pande og selvtillid. Det er primært, at det er her, Sofie har flyttet sig rigtig meget. Marc har forklaret, at det generelt er svært for teenagere at bruge teknik offentligt, fordi de let føler skam, hvis de skiller sig ud fra gruppen. Det er fordi teknik ikke handler om at skjule sin stammen, men at styre sin tale, og hvis begge punkter ikke er opfyldt, så vælger mange teenagere at stamme på deres gamle måde. Det er rigtig ærgerligt, da de på sigt vil få begge punkter opfyldt.

Som følge af undervisningen og samtalerne med Marc virker Sofie mere sikker. Hun er lige startet i 7. klasse på en ny skole, da den gamle skole kun går til og med 6. klasse. Da hun skulle begynde på den nye skole, var Marc med og forklarede lærerne og talepædagogen, som Sofie skulle have hjælp af, hvad vi havde arbejdet med og hvordan.

På mødet på skolen deltog Sofie, jeg og PPR-talepædagogen, samt to lærere fra skolen. Sofie demonstrerede rigtig flot (ved Marcs hjælp), hvordan hun styrer sin tale med teknik. Det var vigtigt for Sofie, så hun får mere mod til at bruge teknikken i skolen, og så lærerne bedre kan støtte hende. Lærerne var meget positive og vil gøre alt for bakke op omkring Sofies stammen. Sofies klasselærer havde en øget interesse for stammen, da hendes mand stammer, så hun har stammen tæt inden på livet.

Det gjorde det hele meget nemmere, at Marc var med, og det føltes meget dejligt.

Marc har fortalt, at PPR og THS i Haderslev har et godt og tæt samarbejde, hvor PPR henvender sig, ved svære sager, hvor de ønsker sparring. Undervisningen foregår primært sammen med PPR talepædagogen, så de kan fortsætte undervisningen (efter kort tid). Samarbejdet giver et godt flow mellem børne- og voksenområdet i Haderslev Kommune.

Sofies stammen

Det er blokeringer, som Sofie har problemer med. Hun taler hurtigt og vil gerne sige en masse ting, men så er det, at hun blokerer. Hendes vejrtrækning sad næsten kun oppe i halsen. Hos Marc lærer Sofie og jeg at trække vejret helt ned i maven. Holde en hånd på maven, så man kan mærke den. Og så også åbne op i halsen samtidig. Så kommer ordene meget lettere ud. Og vi kan tale højere og kan have øjenkontakt, når vi taler. Vi bestemmer, hvornår vi taler, og herved kan vi modstå et tidspres.

Sofie har altid haft rigtig svært ved at skulle læse højt i klassen og specielt at fremlægge. Hun bliver enormt nervøs, får ondt i maven og en klump i halsen. Og hun har oplevet at græde og måtte gå ud.

På Sofies gamle skole var der nogle gange et par af drengene, der drillede hende med stammen, men lærerne var heldigvis opmærksomme på dette og fortalte drengene, at det ikke var ok og acceptabelt.

Om mig selv

Da jeg var helt lille, stammede jeg næsten ikke. Det begyndte jeg først med i børnehaveklassen, hvor de andre børn ikke ville lege med mig, fordi jeg stammede. Det fortsatte til og med 6. klasse, men i 7. klasse kom der heldigvis et par piger, som respekterede mig som den, jeg var.

Tina Jørgensen

Allerede fra skolestarten var jeg meget stille og ville helst sidde bagerst i klassen. Jeg rakte aldrig hånden op, for jeg var så bange for at stamme og for at de andre ville grine, hvad mine forældre også altid fik at vide til skolesamtalerne.

Ofte vidste jeg godt svaret, når læreren spurgte om noget, men hånden kom ikke op. Og ved højtlæsning, og især fremlæggelser, havde jeg det virkelig dårligt. Når vi fik en opgave, hvor der skulle laves fremlæggelse, fik jeg ondt i maven og klump i halsen. Håbede jeg var syg den dag, jeg skulle fremlægge opgaven.

Min stammen består også i blokeringer ligesom Sofies. Og jeg finder ind imellem andre ord end dem, som jeg egentlig ville sige.

Min drøm var at blive tandklinikassistent, og som 18-årig fik jeg læreplads hos en tandlæge. Jeg var så glad. Men pga. min stammen turde jeg ikke tage telefonen og gik helst langt væk fra den. Det resulterede desværre i, at jeg blev fyret efter de tre måneders prøvetid. Jeg var helt knust.

I stedet uddannede jeg mig til køkkenassistent. Her var der ingen telefon.

Jeg prøvede så nogle år senere igen at blive tandklinikassistent. Det lykkedes, og i 2001 blev jeg færdiguddannet. Tandklinikken, hvor jeg var ansat, havde en fast assistent ved telefonen, så det var begrænset, hvor meget jeg skulle tage telefonen eller ringe op. Nogle gange var jeg dog nødt til at tage telefonen, og jeg har været ude for, at personen i den anden ende af røret grinede ad mig.

Jeg stoppede med at arbejde som klinikassistent i 2010 pga. personlige udfordringer og var sygemeldt i nogle år derefter. For tre år siden blev jeg ansat i et flexjob, hvor der ikke er telefoner, som jeg skal forholde mig til. Jeg er meget, meget glad for min arbejdsplads, den er det bedste sted, jeg har været.

Ikke mere bange for telefonen

Da jeg boede hjemme hos mine forældre, fik jeg altid overtalt min mor til at ringe for mig. Min far stammer også lidt, og han ville heller ikke ringe, da han var bange for at komme til at stamme. Det er derfor stadigvæk min mor, der ofte gør det, men han lader sig ellers ikke påvirke af det. Han er også som jeg, en stille person.

Efter at jeg startede hos Marc, er jeg ikke mere bange for at tale i telefon. Nu kan jeg tage telefonen, og jeg kan ringe op. Jeg bruger dagligt mine teknikker. De fungerer så fint for mig. De er simple og nemme, og de virker. Teknikkerne som jeg bruger daglig er vejrtrækning, at trække vejret dybt og at sige ordene, og faktisk opdager folk det ikke. En del har sagt de slet ikke kan høre jeg er stammer. Men vejrtrækning betyder alt for mig.

Jeg er kommet “ud af min skal”. Troede ellers aldrig, at jeg ville komme dertil, så det er befriende. Mit selvværd er blevet godt, og jeg kan blande mig lidt i samtaler, og jeg taler højere nu. Jeg føler, at jeg bliver hørt.

Fritiden

Sofie spiller fodbold, og det elsker hun. Det har heldigvis ikke begrænset hende, at hun stammer.  De fleste fra holdet ved, at hun er stammer.

Selv holder jeg meget af at gå ture og går med hund for en veninde nogle gange om ugen. Så kommer både den og jeg ud. Det er skønt.

Sofie og jeg øver stadig teknikker. Og hvis den ene glemmer at gøre det, så minder den anden på en god måde om det. Så det er fantastisk.

Jeg er stolt af min datter (og mig selv) over, at vi er nået hertil. Og vi er Marc dybt taknemmelige.

Marc Egede

Arbejder som kirkesanger i Thorning Kirke og er forsanger i et band

Sidse Tind Ahrenfeldt, 23 år har stammet lige så længe, at hun kan huske, men det har ikke været en hindring for at klare sig.

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen

Næsten hver søndag arbejder Sidse som kirkesanger og korleder i Thorning Kirke, hvor det også er hendes arbejde at læse indgangsbønnen og udgangsbønnen ved gudstjenesterne. Det har ikke haft nogen betydning, at hun stammer, da det er en del af arbejdet i kirken, at der på vegne af menigheden skal bedes. Hun har herved ikke blokeringer eller laver forlængelser, som ellers kan give hende en del udfordringer.

– Jeg har arbejdet som kirkesanger i fire år. Kommer fra en kristen familie og har altid været glad for at synge og er fortrolig med salmerne, så det har på alle måder været godt at arbejde som kirkesanger.

Sangen fylder bestemt meget i Sidses liv. Ud over arbejdet som kirkesanger er hun forsanger i et band, der bl.a. underholder ved bryllupper, sølvbryllupper etc. Ind i mellem skal hun præsentere de forskellige sange, der heller ikke giver problemer med stammen.

Sidse holder meget af at være kirkesanger i Thorning Kirke

– Faktisk har der været stor forskel på, hvor meget jeg har stammet. I nogle perioder glemte jeg som barn helt, at den var der, men specielt ved fremlæggelser på fremmed sprog, kunne der være store problemer. Jeg prøvede at udskifte talen med andre ord, der kunne give mig helt ondt i hovedet. Det har altid været nemmere på dansk, og jeg har da også planer om, at jeg skal have linjefag i dansk og musik, når jeg i år starter på lærerseminariet,

Når det er sagt, har det svinget meget igennem årene, hvor synlig min stammen har været, og tilmed hvor meget den har fyldt for mig mentalt. Når den fylder meget mentalt, medfører det desværre, at jeg kan ryge ind i en ond cirkel, hvor den så bare får lov at fylde endnu mere – fordi jeg frygter den og tænker på den, fortæller Sidse.

– Jeg har lige været inde i periode, hvor jeg har haft det skidt, og er det nok lidt stadigvæk. Aldrig før har jeg stammet så meget før i mit liv. Så jeg gætter selv på, at det mentale spiller væsentligt ind igen, fordi jeg formentlig står lidt på tærsklen til at træde ud i noget nyt og finde mig selv på ny. Jeg kunne gå en hel dag og lade være med at tale, bare fordi jeg vidste, hvor hård en kamp det ville være at forsøge. Jeg frygtede for min fremtid, mine muligheder, mit velbefindende, mine sociale kompetencer osv. Det var virkelig hårdt.

Jeg kontaktede IKH (Institut for Kommunikation og Handicap – Aarhus) for at få hjælp af en logopæd igen (jeg har snakket med logopæder flere gange gennem årene), men så kom coronaen og lukkede landet ned, og min tid måtte udskydes flere måneder. Da jeg så endelig fik en tid, blev jeg uendelig glad. For jeg var SÅ klar til at arbejde med det og få det til at fylde mindre igen, så jeg kunne træde over tærsklen, uden min stammen skulle føre an på min vej.

Allerede den første gang jeg var der, foreslog min logopæd (Hannah Wibe Nielsen), at jeg skulle snakke med en psykolog, der også er tilknyttet instituttet. Og hele den kombination – at snakke med en psykolog og med Hannah – har virkelig sat noget godt i gang hos mig. Godt nok skal jeg kæmpe for det. Arbejde hårdt og intenst. Miste fodfæstet. Og prøve igen. Men jeg er på vej.

Marts, april og maj var det bare slemt med stammen. Der har været samtaler med Hannah og psykologen hver fjortende dag. Det er mest samtaler, men jeg træner også teknikker sammen med Hannah.

Sidse kan lide at lave koncerter

Musikken hjælper

– Jeg er musiker, og har altid skrevet mange sange. Det har altid faldet mig mere end naturligt at skrive sange om de ting, som bragte større følelser i kog. Jeg har lidt en ting med at gå og skrive noter til sange, mens jeg “er i” en svær tid eller går med noget i tankerne, der fylder. Når jeg så er kommet lidt længere i min proces i det emne, dukker sangen pludselig op. Den får liv, den får et håb, som den ikke ville have fået, hvis jeg skrev den, da jeg “var i det”, og den vil mig noget godt.

Her for et par måneder siden var det som sagt virkelig slemt med min stammen. Den fyldte alt i mit hoved, og den gjorde mig deprimeret og ked af det. Jeg kunne gå en hel dag og lade være med at tale, bare fordi jeg vidste, hvor hård en kamp det ville være at forsøge. Det var virkelig hårdt – og her skrev jeg de første noter.

Og så kom sangen pludselig. Den hedder “Uden Ord”, og da jeg spillede den for Hannah, snakkede vi om, at den muligvis kunne give et eller andet til andre også. En hjælp eller forståelse – for enten andre stammere eller for pårørende. Hun opfordrede mig bl.a. til at kontakte Stammeforeningen.

Min egen mor fortalte mig, da jeg spillede den for hende, at hun blev overrasket og ramt. Fordi hun egentlig troede, hun vidste rigtig meget om, hvordan jeg havde det med min stammen, og hvordan det var at stamme. Men da hun hørte den, fik hun en helt anden fornemmelse af det, og det ramte hende. Hun sagde, at hvis hun eksempelvis havde hørt sådan en sang på et forældrekursus til stammere, ville hun forstå meget mere.

Hos mig opstod der bare et pludseligt, og måske naivt håb om at kunne hjælpe andre med sangen og derfor vil jeg gerne dele den med andre, hvis der er nogen, der kan bruge den.

Link til sang: https://www.youtube.com/watch?v=bwtgNNT9hWY

Ud over at spille klaver og synge er Sidse vild med at strikke og være sammen med andre. Hun er meget social. Hun løber også gerne og løber tre gange i ugen.

Teksten til sangen:

Uden ord

 1. Som én af livets mange nuancer

lyser den op i skiftende farver.

Sommetider kun i skyggeform,

andre gange uendelig enorm.

2. Den vil altid være lige bag mig

med på min valgte vej.

Jeg ved, jeg evner talens kunst,

og at ord kan komme hele ud af min mund.

Men når

hvert et ord er en lydløs kamp

blokerede luftveje og hjertebank

så ønskes en evig følgesvend et vist sted hen

men jeg kan kun prøve igen

3. Når den optræder i skyggeform,

er den nem at komme udenom.

Og mange gange ser du ikk’,

at den følger mig og bidrager sit.

4. Når mine ord ikke vil frem,

og tanker skriger i stilhedens larm,

og andre veje ender blindt,

ved jeg, hvad der skal til – selvom det ikke er nemt!

For når

hvert et ord er en lydløs kamp

blokerede luftveje og hjertebank

så ønskes en evig følgesvend et vist sted hen

men jeg kan kun prøve igen

Tekst og musik: Sidse Tind Ahrenfeldt, juni 2020

Sidse Tind Ahrenfeldt

Bornholmertræffet havde i år 18 deltagere. Det blev en meget vellykket uge med en masse gode oplevelser

Josephine Strægaard, 16 år, og Emil Nielsen, 14 år var blandt deltagerne. Samværet med de andre deltagere har givet mange gode venner. Det blev en uge med bl.a. kørsel i Gokart og en tur i en svævebane, og både Josephine og Emil deltager gerne næste år.

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen                                   16. august 2020

– Træffet foregik fra 28. juni til den 5. juli. Min mor og papfar kørte mig fra Kværndrup på Fyn til Københavns Banegård. Herfra kørte vi med bus til Ystad og fik en masse snak undervejs, inden vi kom til ”Klippen”, der er en stor spejderhytte ved Tejn på Bornholm. Jeg havde glædet mig meget til træffet, for det er simpelthen blevet årets gode sommerferie med samværet med de andre unge og de mange forskellige aktiviteter. Jeg er specielt begejstret for at køre gokart, hvor vi på langsiden kommer op på en fart på godt 70 km i timen. Det er virkelig sejt, fortæller Josephine.

Man kan virkelig få fart på langsiden af gocartbanen.

Formålet med træffet er at give den enkelte mere selvtillid og selvværd gennem en række forskellige aktiviteter i den Bornholmske natur, fortæller Bettina Pedersen. Hun har i en årrække været næstformand og blev på det konstituerede bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen den 15. august valgt som ny formand.  I 19 år har Bornholmertræffet været en stor del af hendes liv. Hun bor på Bornholm sammen med sin mand Thim, der som webmaster for Stammeforeningens hjemmeside også er meget involveret i foreningen. Bettina stammer ikke, men da både Thim og sønnen Martin stammer, var det naturligt for Bettina i sin tid at involvere sig i Stammeforeningen.

Jens Kristensen, der er bestyrelsesmedlem, har været medarrangør i 15 år. Sebastian Ladegaard, også bestyrelsesmedlem, er 27 år. Han har været med til at arrangere træf i fire år, og var deltager alle fem år, fra han var fra 14 til 18 år gammel.

Bettinas søn Martin har været med i ledergruppen i tre år, og Jens´ søn Michael i fem år. I år er Stig Holstein Bach, 30 år og fra Odder, også med i ledergruppen. Han har været med til at arrangere Ungdomstræffene Kr. himmelfartsdag i fem år. Han blev på generalforsamlingen den 15. august nyvalgt til bestyrelsen og vil gerne involvere sig mere i Stammeforeningens arbejde.

Michael overrækker præmier til vinderne af minigolf dysten 1. Jens 2. Mathias 3. Bettina og Stig

Det glæder Bettina og Jens, at der er kommet flere unge med i ledergruppen. -Vi synes, at det er sjovt at arrangere træffene, men de unge er med til at forny programmet, og det er godt, at Bornholmertræffet ikke kun er afhængigt af os ældre, lyder det fra Bettina og Jens.

På træffet delte Josephine værelse med Kathrine, som deltog for andet år, og Emma, som var med for fjerde gang. De 15 drenge boede i tre værelser med fem i hvert. Bl.a.  boede den fjortenårige Emil Nielsen sammen med Henning, Jeppe, Mathias og Tobias. Emil deltog for første gang og fortæller, at det har været en virkelig god oplevelse, og han vil også gerne deltage i træffet næste år, hvis det passer sammen med familiens øvrige ferieplaner.

Josephine, Alexander, Alexander, Sebastian og Alfred der bygger “tømmerflåde”

En uge med sjove oplevelser

– På forhånd ved de unge ikke, hvad der sker i løbet af ugen. Men vi informerer dog altid aftenen før, hvad der sker den næste dag, fortæller Bettina Pedersen. Der var dog en enkelt undtagelse, for en nat blev de unge vækket klokken halv et. Man skulle på natløb. Det var et løb, hvor vi deltog i hold og skulle løse forskellige opgaver undervejs, fortæller Emil.

De unge på Bornholmertræffet kan se tilbage på en uge med både Teambuilding-aktiviteter og ture i den bornholmske natur.

Ud over kørsel i gokart prøvede de unge også at køre med en svævebane på hele 290 meter. Aktiviteterne skal hvert år komme som en overraskelse for deltagerne, så vi oplyser ikke mere, men både Josephine og Emil siger, at det hele var enormt sjovt.  Dog skal fortælles, at Josephine, ligesom Emil synes, at kørslen i gokart var det sjoveste. Vi var nok 5-6 stykker samtidig på Gokartbanen, og jeg blev vist nummer 5, lød det fra Emil. Josephine supplerer med, at det var 2 x 12 minutters kørsel pr. hold.

– Vi var inddelt i madhold og skulle bl.a. selv købe ind til dagens middag. Bettina fortalte os i klare vendinger, hvis vores indkøb var for dyre, fortæller Josephine.

De fleste fra årets træf samlet til en tur i båden Thor fra Gudhjem

Josephine bor i Middelfart. Hun fylder 17 år til september og begynder i gymnasiet på den samfundsfaglige linje. Da vi talte sammen i telefonen, havde hun ingen hørbare problemer sin stammen. Hun fortæller, at hun også kan have løbsk tale, når hun er sammen med mange mennesker. Stammen kan også drille ved højtlæsning og fremlæggelser. Hun blev først opmærksom på sin stammen, da hun gik i 1. klasse og lærerne gjorde opmærksom på, at hun stammede. Hun var ikke selv berørt af stammen. Josephine er den eneste i familien, der stammer.
Josephine har tidligere danset meget, men har på grund af børnegigt måtte holde op med det. I stedet går hun til fitness, som er godt, da hun er hypermobil.
Josephine kan rigtig godt lide at være sammen med venner og familie.

Martin bevarer det kølige overblik af en del af holdet.

Emil begynder i 8. klasse efter sommerferien. Han er trilling. Hans to søskende, der hedder Laura og Tobias, har aldrig stammet. Emil mener, at han har stammet lige fra han begyndte at tale. Ved vores telefonsamtale stammede han en del, men var tydeligt ikke hæmmet af den. Han fik sagt, hvad der skulle siges.

Emil er i det hele taget ikke bange for at klare ting på egen hånd. Da han skulle på Bornholmertræffet blev han kørt fra Frederikshavn til Aalborg, hvor han tog Flexbus til København, hvor han sammen med de andre deltagere i træffet skulle køre videre i bus til Ystad.

Lige som sin far er Emil glad for at spille tennis. Han har spillet i 5-6 år og er også blevet tennistræner. Han har fornøjelsen af at træne en gruppe unge fra 6-7 år til 13 år. På spørgsmålet om det var et problem for ham at virke som træner, når han stammer, svarede han, at det var det ikke. Han er ikke nervøs for at tale og får sagt det, der skal siges.

Emil på Tennisbanen Foto: Michael Madsen – Lokalavisen Frederikshavn.

Emil har gået til taleundervisning fra han gik i børnehaveklassen med nogle pauser ind i mellem. Coronaen gjorde, at han begyndte at stamme betydeligt mere, og derfor begyndte han på stammeundervisning hos en talepædagog. På grund af smittefaren ved coroanen, var en del af undervisningen virtuel via skype, hvad Emil ikke syntes var noget problem. Det var talepædagogen, der opfordrede Emil til at tage med på Bornholmertræffet.

Både Josephine og Emil synes, at det har været meget positivt at deltage i Bornholmertræffet. At være sammen med andre unge, der har samme taleproblem, har været følt behageligt. Ja – det har været godt at være sammen med andre, der stammer, lyder det samstemmende.

Hvor Josephine har jævnligt kontakt via Facebook og Intragram til en del af de andre unge, der deltager i Bornholmertræffet, har Emil kontakt via Snapchat.

Både Josephine og Emil ser frem til næste års træf.

Alle deltagerne fra årets træf samlet på Havnen i Gudhjem