Når jeg går på gangene, i børnenes kantine og i det store fællesrum, da tager jeg – som man siger det i McGuire-programmet – nogle kontakter til børnene, som jeg møder på min vej, dvs. jeg henvender mig til et eller flere børn med en kommentar eller et spørgsmål. I min kommentar eller spørgsmål anvender jeg en eller flere taleteknikker, som jeg er sikker på at kunne bruge, hvis der er optræk til ufrivillig stammen.
Af Erling Jensen, ansvarshavende redaktør.
– Jeg har stammet fra 8 års alderen og stammede hele tiden, også når jeg var sammen med kammeraterne, men jeg prøvede hele tiden at skjule det for mig selv. Herved havde jeg en tro på, at det ville blive nemmere næste gang, at jeg skulle tale, fortæller Christian Rasmussen. Han er 15 år og skal i august begynde i 9. klasse på Vangeboskolen i Søllerød i nærheden af Holte.
– Tre gange har jeg deltaget i weekendtræffene på Langeland. Samværet på træffene har betydet meget. Det har socialt været nogle gode oplevelser, men det har ikke haft den store indflydelse på omfanget af min stammen. Tidligere behandling hos logopæder har heller ikke givet et større resultat, så da min mor talte med logopæden Gitte Lassen Dam, der selv er stammer og havde gode erfaringer med McGuire-programmet (The McGuire Programme), besluttede vi at prøve dette program, fortæller Christian videre.
For Christian Rasmussen har det været en stor oplevelse at deltage i McGuire kurserne. Han deltog i februar i et kursus i Aarhus. Alle McGuire-kurser varer fire dage. Fra torsdag-søndag, og hans mor, Kenja Winnie Rasmussen var tilstede de 4 dage. Reglen er nemlig, at kursister under 18 år kun kan få lov til at deltage i et McGuire-kurset, hvis en af forældrene er til stede alle fire dage.
– Jeg skulle jo have fri fra skolen torsdag og fredag. Mine venner havde fået at vide, at jeg skulle på McGuire-kursus, men jeg ved ikke om klasselæreren orienterede klassen om, hvorfor jeg ikke var i skole. Da jeg var færdig med kurset skulle jeg i erhvervspraktik, hvor jeg var i en virksomhed, hvor der blev udviklet nyt inden for IT – fx spil. Her fortalte jeg om mine oplevelser, så det var først en uge senere, at jeg kunne fortælle klassen om mine oplevelser. Som en af øvelserne / opgaverne havde vi fået at vide på McGuire-kurset, at vi skulle fortælle klassekammeraterne om oplevelserne på kurset. Selv om jeg altid har stammet hele tiden, var det noget grænseoverskridende at fortælle om kurset, også fordi jeg skulle anvende de teknikker, som jeg havde lært på kurset. Det føltes som en lettelse, da denne opgave var vel overstået.
Har deltaget i flere McGuire-kurser
– Det første kursus var som tidligere nævnt i februar i Aarhus. McGuire-kurset er et meget intensivt kursus. Vi træner og øver fra tidlig til sent på dagen, fx blev vi vækket allerede kl. 5.30 og havde flere telefonopgaver, hvor vi skulle ringe til hinanden på hotellet. Den første dag skulle vi præsentere os selv, det blev optaget på video.
På hjemmesiden kan du se nærmere om, hvordan et McGuire-kursus er opbygget. Du kan se programmet her.
På tredjedagen blev kursisterne sendt i byen for at løse en masse opgaver.
Christian fortæller:
– Vi blev delt op parvis, men da jeg er under 18 år skulle jeg have to voksne med, der kunne hjælpe og støtte. Opgaven i byturen var, at vi skulle lave min. 100 kontakter, det kunne være besøg i forretninger, på banegården, spørge folk på gaden om forskellige ting osv. Ærligt talt var det noget svært, og det kunne nogen gange føles noget pinligt, MEN vi skulle jo klare opgaven, og ved at vi alle sammen var sendt af sted, tænkte jeg slet ikke på at opgive, fortæller Christian, der også nævner opgaven, hvor man et sted i byen på en synlig måde skulle fortælle om sig selv.
– Efter kurset i februar i Aarhus har jeg deltaget i et kursus i Malmø i juni og i januar 2018 skal jeg deltage i et kursus i Oslo. Disse kurser er også 4-dages kurser. Det giver en god kontinuitet, og vi har jo hele tiden i baghovedet, at vi skal træne og holde teknikkerne ved lige. Her hjælper det meget, at vi hver har en personlig coach, som vi kan kontakte, når der er behov for det. Min coach hedder også Christian, og det føles godt, at jeg fx inden 9. klasse afgangsprøverne kan kontakte ham og så få opfrisket taleteknikkerne. Det giver en god tryghed, at vi har denne mulighed. Med McGuire-programmet har jeg fået troen på fremtiden og synes, at jeg har fundet vejen frem, lyder det fra Christian Rasmussen, der gerne anbefaler andre at prøve et McGuire-kursus.
Han siger også, McGuire teknikkerne er ikke en helbredelse i forhold til stammen. Det er tekniker, som kan hjælpe en person der stammer til at kontrollere sin stammen og blive veltalende, samt mere fri i sin tale.
Christian Rasmussen er den eneste i familien, der stammer. Han har en lillebror, William på13 år, der lige som forældrene aldrig har stammet.
McGuire-programmet – et privat kursus
Ifølge Daniel Kusk, den skandinaviske leder, har McGuire-kurset følgende økonomiske model:
Alle førstegangskursister betaler i den Skandinaviske region en kursusafgift på 12000 kr. Heraf betales 1.000 kr. i depositum ca. 2 måneder inden kursusstart. De resterende 11.000 kr. skal betales senest på kursets anden dag, fx med VISA-kort betaling. Her har hver enkelt ny kursist fået et grundlag for, at gøre op med sig selv, om teknikkerne og tilgangen, hvorom man arbejder med sin stammen i McGuire Programmet, er noget for vedkommende. På et møde mellem kursisten, instruktøren på kurset og den skandinaviske regionaldirektør, aftales det om kursisten vil fortsætte eller ej. Ønsker kursisten ikke at fortsætte på kurset, eller vurderer instruktøren og regionaldirektøren, at kursisten ikke er klar til at gennemføre kurset, så forlader kursisten kurset efter dette møde. Er kursusafgiften allerede betalt, fx via bankoverførsel inden kurset, så returneres de 11.000 kr. selvfølgelig.
Kursusafgiften inkluderer et livslangt medlemskab af McGuire Programmet, Dave McGuires bog: “Beyond stuttering – Getting good at the sport of speaking”, et bælte, sin egen primære træner/coach, og livslang support.
Når man én gang har gennemført et McGuire-kursus har man adgang til alle de fremtidige kurser, der er verden over, så længe man lever.
Opfriskningskurser i Skandinavien og resten af verden koster ca. 500 kr. pr. kursus.
Eksempel på udviklingen i McGuire-programmet
Daniel Kusk, den skandinaviske leder af McGuire-programmet har givet tilladelse til, at vi kan bringe videoer i udviklingen af hans stammen. Alle kursister på et McGuire-kursus skal som nævnt i artiklen lave en præsentation, og du kan her se, hvor store problemer, at Daniel Kusk havde, da han skulle præsentere sig.
“Talen på kassen” (Er optaget kun 2 dage efter ovenstående interview).
En anden optagelse med Daniel Kusk er optaget i Aarhus september 2015
Af Pia Danesol og Erling Jensen, ansvarshavende redaktør.
– Når børnene spørger til min alder, fortæller jeg dem, at jeg er stammer, og at jeg for mindre end 10 år siden har været på et kursus, hvor jeg lærte at tale. Så børnene kan forstå, hvor glad jeg er for, at jeg nu kan tale, og at jeg tæller hvert eneste år og hver eneste dag efter dette kursus. Indtil min forrige fødselsdag holdt jeg det som en hemmelighed, hvor gammel jeg var. Jeg ville ikke have, at de skulle sige: ”Nå! Er du så gammel! ”. Nu er jeg ikke ked af at sige, at jeg er en frisk årgang 1951, der meget gerne vil arbejde til jeg er mindst 75 år.
Arbejder i en SFO
Pia Danesol bor i Aarhus og arbejder i en SFO, hvor det især er i det kreative værksted, at hun lægger megen tid og kræfter.
– Jeg er glad og lykkelig for mit arbejde. Når jeg spørger, svarer halvdelen af børnene, at de ved, hvad det betyder at stamme. Den anden halvdel siger, at de ikke ved, hvad stammen er.
– I Kreativværkstedet er børnene og jeg fordybede i vores kreative aktiviteter, så her har jeg slet ingen ufrivillig stammen. Ligeså i Madkundskab, hvor jeg bager med en gruppe børn, hvor vi også er dybt optagede af bageprocessen. I løbet af en almindelig skoledag har jeg stort set ingen ufrivillig stammen. På gangene, i børnenes kantine og i det store fællesrum tager jeg nogle kontakter med brug af frivilligt valgt taleteknik, når jeg passerer børnene.
– I klasselokalet, hvor jeg har timer sammen med børn, er det indtil videre gået godt, idet jeg har været på forkant med mit frivillige valg og brug af taleteknik, fortæller Pia Danesol, der dog også fortæller, at hun ind i mellem kan blive ramt af skamfølelse.
– Denne følelse af skam kan opstå pludseligt, også selv om jeg er nok så meget hyggeligt fordybet i en kreativ aktivitet sammen med børnene. Når jeg ser, at en forældre, som jeg måske ikke kender så godt, er på vej ind i lokalet, kan jeg fyldes med en følelse af skam og stille mig selv spørgsmålet: ”hvad laver jeg dog i dette kreative lokale sammen med børnene?”. Jeg har en følelse af at kunne risikere at blive afsløret som stammer af en forældre, som jeg måske ikke kender så godt. I denne situation er jeg nødt til at tage problemet i opløbet, idet jeg efter at have erkendt, hvordan jeg har det følelsesmæssigt med situationen, henvender mig til forælderen, der er på vej ind i lokalet. Jeg fortæller forælderen, at jeg er stammer, og hvad jeg gør ved mit problem. Derefter fortæller jeg om min skamfølelse, og at jeg til tider kan blive helt forundret over, hvor godt det alligevel går med mit arbejde i SFO´en. Hermed har jeg som regel klaret problemet med at føle skam, og jeg har derpå et mere naturligt og afslappet forhold til forældre, som jeg til at begynde med måske ikke kendte så godt.
28. september 2007 er en mærkedag
Mit store ønske om at forbedre min tale i telefon førte mig i første omgang i 2005 til Taleinstituttet i Aarhus og siden da i 2007 videre til McGuire-programmet for stammere.
28. september 2007 deltog jeg for første gang i McGuire-programmet for stammere. Det var kort tid før, at jeg påbegyndte et uddannelsesforløb i forbindelse med, at jeg afventede en hofteoperation. Det har været fantastisk for mig at opleve, hvor godt jeg har kunnet bruge McGuire-programmet i forbindelse med uddannelsen i et helt nyt miljø med nye mennesker, og de mange nye muligheder, som åbnede sig for mig.
Jeg har stammet lige fra barnsben. Jeg er tosproget og begyndte at stamme som 2-årig samtidig med, at jeg sammen med mine forældre flyttede til USA, hvor vi boede i 5 år, før vi rejste tilbage til Danmark.
Jeg har modtaget såvel klassisk stammebehandling som acceptbehandling ved Taleinstituttet i Aarhus. I 1980 fik jeg mulighed for at rejse til USA til et stammebehandlingskursus i 5 uger med daglig undervisning ud fra MIDVAS-modellen (Se faktaboks) ved professor Paul Czuchna, Western Michigan University. Herefter var jeg selvhjulpen i 25 år, indtil der kom ”ridser i lakken”.
Har overvundet de tyngende problemer
Sammen med McGuire-programmet har brugen af hjælpemidlet SpeechEasy betydet meget for min tale.
I faktaboksen er beskrevet, hvordan SpeechEasy fungerer.
Jeg har med McGuire-programmet og SpeechEasy vundet over de tyngende problemer, som jeg har oplevet med min stammen – specielt problemer med at tale i telefon med fremmede.
Jo – McGuire programmet følger jeg med stor glæde og har gode stabile resultater og succes, hvor det for stammere jo er så eftertragtet, at behandlingen lykkes og håbet bliver indfriet. Jo – jeg skal fejre den 28. september, hvor jeg har 10 års jubilæum med McGuire-programmet. Et eventyr begyndte – der indtil videre har åbnet mange døre til dét liv, som jeg har længtes efter.
Stammen – et familieproblem
Endvidere vil jeg nævne, at mit talehandicap med stammen er et familiebunden talehandicap fra mødrene side. Min morbror og min mormors søster stammede meget, min mor og min mormor stammede lidt, og deres stammen hørte op i løbet af deres opvækst.
Der er noget helt specielt ved at kæmpe for sine forældre, når de bliver gamle og svækkede, og i dette procesforløb opleve, at man selv bliver stærkere og stærkere, og man taler bedre og bedre i ens kontakt til offentlige myndigheder.
Idet min mor nu er gået bort, og boet efter hende snart er afsluttet, da glæder jeg mig til i det kommende efterår 2017 at realisere flere af mine drømme, som jeg havde i 2011 for mit liv, som en meget aktiv person, der er stammer, hvor jeg vandt hjælpemiddel-sagen i Ankestyrelsen. Bl.a. har jeg mange drømme om udfyldning af min rolle på arbejdsmarkedet. Jeg har fortsat mange revancher at tage hjem, hvor hjælpen i form af McGuire-programmet og SpeechEasy, giver mig en stor tro på, at det skal nok lykkes.
Mine klagesager og min stammen
Min brug af McGuire-programmet har jeg fra og med 2011 suppleret med et specialhjælpemiddel for stammere, der hedder SpeechEasy, hvormed min tale påvirkes af, at jeg hører forsinket gengivelse af min egen stemme. Inden jeg kunne få SpeechEasy trådløst til låns, måtte jeg igennem en langvarig klagesag i Ankestyrelsen, som jeg vandt. Onsdag, den 28. juli 2011, var en stor dag for mig, da kunne jeg omsider placere SpeechEasy-hjælpemidlet bag mit øre, et hjælpemiddel, som jeg siden da har brugt dagligt.
Forløbet af klagesagen
Klagesagen i Ankestyrelsen gik på, at Aarhus Kommune / Magistratsafdelingen Sundhed og Omsorg / Visitationen ikke ville følge anbefalingen i Taleinstituttet i Aarhus´ rapport omhandlende min brug af SpeechEasy-hjælpemidlet på baggrund af mit lån og afprøvning af SpeechEasy i 2 måneder.
Anbefalingen, kort fortalt:
Som afslag på min anmodning om lån af specialhjælpemidlet stod der bl.a. i det skriftlige afslag:
”Vi har endvidere lagt vægt på, at du er i stand til at kommunikere i én til én situation om end med besvær, og at du er i stand til at tale i telefon, om end med besvær.”
Jeg blev meget vred og gik kort tid efter modtagelse af det 2. skriftlige afslag med samme nedslående og nedsættende tekst til den daværende rådmand Dorthe Laustsen, der i 2010 var rådmand for Sundhed og Omsorg. Midlertidigt fulgte daværende rådmand Dorthe Laustsen min anmodning om, at klagesagen blev tilbagetrukket og afklaret lokalt, men senere i forløbet sendte Dorthe Laustsen alligevel nævnte klagesag frem til Ankestyrelsen vel vidende, at min sag blev forsinket yderligere 12 måneder, før jeg fik mit specialhjælpemiddel til låns.
Lidt senere igen henvendte jeg mig til daværende borgmester Nicolai Wammen, Aarhus Kommune. Jeg klagede over, at jeg ikke fik hjælp til at få aftalt lån af nævnte specialhjælpemiddel, men i stedet skulle igennem en langvarig klagesag. Nicolai Wammen skrev et pænt svar – og har i øvrigt altid hilst på og været venlig mod mig, når jeg mødte ham i Aarhus. Hans mor var i øvrigt logopæd, og jeg kunne mærke, at han havde en særlig venlig og forstående imødekommenhed overfor mig.
Da jeg fik afslaget på lån af SpeechEasy-hjælpemidlet – det var april 2010 – reagerede jeg samme dag ved at finde en alternativ løsning over Internettet, og hernæst kontaktede jeg samme dag FONA, hvor en engageret medarbejder ved navn Christian straks påtog sig opgaven at samle en lydforsinkelsesmaskine ud fra eksisterende komponenter suppleret med download af et DAF-program over Internettet, hvormed brugerens tale bliver forsinket.
Resultatet blev en model med ledninger. En masse at tænke på og mange systemnumre, der skulle passe sammen. Min radioforhandler Christian havde en prototype, der fungerede, færdig på 8 dage. Ved hjælp af prototypen, som radioforhandler Christian havde lavet, tegnede jeg i den følgende tid ansættelseskontrakt først med ét vikarbureau, lidt senere med et andet vikarbureau og efterfølgende, blev der indgået en aftale med et tredje vikarkontor.
Det var lidt besværligt med ledningerne, så jeg skulle sidde helt i ro, når jeg afventede vikararbejde. Jeg afventede telefonopkald vedr. vikararbejde fra kl. 8:00 – kl. 9:00.
I starten havde jeg lidt vikararbejde, der med tiden blev til mere og mere. Efterhånden kom jeg op på stort set at have vikararbejde alle hverdage og masser af nye steder. Jeg var faktisk meget glad og stolt over, hvor mange nye mennesker – børn, ansatte og forældre – som jeg dagligt havde et personligt overskud til at møde.
Jeg udviklede mig til at blive A-kassens ”højdespringer” – dvs. medlemmet, der oftest søgte ledigt arbejde. Kom op på at søge 5 gange så meget ledigt arbejde, som jeg iht. A-kasse-loven skulle søge.
April 2011 vandt jeg klagesagen i Ankestyrelsen. En meget sober og nuanceret afgørelse til min fordel og skrevet på en måde, så jeg kan bruge afgørelsen i flere sammenhænge.
28. juli 2011 kunne jeg som nævnt sætte det lånte SpeechEasy-hjælpemidlet bag mit øre. Uden ledninger osv.
Jeg glædede mig meget til min fremtid og havde store forventninger til mine kommende erobringer på arbejdsmarkedet.
Desværre var min far blevet alvorligt syg d. 1. juli 2011, det viste sig at være cancer. Og min mor var udtalt dement (passet af min far). Ni dage før min far gik bort fik han en terminalerklæring, hvor jeg deltog i mødet.
Jeg fik med to syge forældre i mange år ikke dét liv på arbejdsmarkedet, som jeg havde drømt om og ønsket.
Min positive oplevelser med McGuire-programmet og SpeechEasy-hjælpemidlet
Mit positive budskab er, at jeg i kraft af McGuire-programmet og SpeechEasy-hjælpemidlet har været personligt stærkt stillet, som datter til en alvorligt dement mor, i forhold til mødet med de mange myndigheder, efter at min far – familiens autoritet – gik bort en dag i september 2011. Det var ikke småting, som jeg blev stillet overfor, men til tider store og meget krævende personlige problemer.
Jeg har virkelig kæmpet hårdt til gavn for min demente mor og vundet store sejre – bl.a. vigtigt for- og undersøgelses-arbejde med brug af telefon:
2016 / marts:
Stor sejr vundet i Styrelsen for Patientsikkerhed. Dette angående aktindsigt i min demente mors sundhedsjournal ved kommunen.
2017 / juli:
Stor sejr vundet i Vestre Landsret. Resultatet blev halvering af salær til bobestyrer med 50.000 kr.
Livet efter min far blev alvorlig syg og gik bort, og livet sammen med min demente mor, har været meget hårdt. Jeg har været stillet overfor store, næsten ikke-løselige opgaver, der kan give et menneske alvorlige knubs. Opgaverne er dog blevet løst, og sejrene er med til at kunne se fremad.
Jeg er glad og lykkelig for, at jeg, som stammer, i kraft af McGuire-programmet og SpeechEasy-hjælpemidlet kan klare mig i forhold til barske og kolde myndigheder, der ikke forstår mennesker og deres personlige situation.
Sommeren 2017 er gået med det praktiske
Jeg bor i en opgang, der i juni 2015 blev udsat for en alvorlig loftbrand, hvor nabolejligheden totaludbrændte og der skete vandskade, bl.a. i min lejlighed. Med McGuire og SpeechEasy som løsning på mit problem med stammen har medført så megen stabilitet, at de nævnte problemer er blevet løst uden et eneste tilbagefald ifm. talen. Også da min mor gik bort ½ år senere og som følge heraf tømning af min mors plejebolig, bobehandling, osv. Det har trods alt været muligt at finde og fremme glæden i hverdagen.
På trods af de mange besværligheder er det gået fint med at holde fokus på min taleteknik og min brug af McGuire-programmet.
Billeder:
Pia Danesol er god til at fastholde sin kurs. Hun giver ikke op, hvis der er noget, som hun føler er uretfærdigt, eller er nødvendigt at gøre noget ved. Denne egenskab var drivkraften, da hun fik afslaget for hjælp til benyttelsen af SpeechEasy og vandt klagesagen i Ankestyrelsen. Lige som hun, som nævnt i artiklen, har vundet andre sager.
Pia er et kreativt menneske, som børnene i SFO´en har stor glæde af.
Pia sammenligner sit liv med det stærke og solide fyr i Nørre Lyngvig. For at klare sig er det nødvendigt, at man kan stå helt alene og sætte alle kræfter ind for at nå målet. Nørre Lyngvig Fyr er et fint eksempel på vigtigheden af at have en stærk basis, evnen til at centrere ens energier og kræfter til at gå hele vejen frem til målet. Den indvendige trappe i Nørre Lyngvig Fyr er på 157 trin, og hvis man siger, at en uge er svarende til ét trin, og man bestemmer sig for, hvad ugens handlinger helt præcist består i, da kan man over 3 år opnå store resultater og i overført forstand komme helt op i fyrtårnets krone og nyde udsigten og resultaterne af et krævende procesforløb. Dette benævner Pia som ”den stærke eners sejr”, som hun symbolsk betragtet ser som Nørre Lyngvig Fyr. Pia har i flere omgange stået helt alene for at opnå sine mål. Hun fortæller at fyrtårne er konstrueret til at modstå modvind, storm og orkan. På samme vis har Pia i flere tilfælde kunnet stå for modgang og klaret sig flot igennem vanskelige tider og i længden opnået gode og stabile resultater. Pia har altid billedet af Nørre Lyngvig Fyr for sit indre øje.
Anvendte Fotos: Erling Jensen
Den tidligere leder af DAVS – Dansk Videncenter for Stammen og tidligere formand for Stammeforeningen cand. psych. Per Fabæch Knudsen, 63 år, gik den 1. juni på efterløn. Tiden skal nu bl.a. bruges til at skrive en bog om stammen i socialpsykologisk perspektiv.
Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.
Per Fabæch Knudsen dimitterede som cand. psych. i 1988. På det tidspunkt havde han og Hermann Christmann planlagt at lave et projekt om tidlig indsats overfor børn, der stammer, og i den forbindelse rejste Per på studietur til USA i tre måneder, hvor han besøgte amerikanske logopæder og forskere, der arbejdede med tidlig indsats over for små børn, der stammer. Projektet skulle finansieres med fondsmidler og forankres på AUC – Aalborg Universitetscenter. Hermann og Per gik i gang med at søge fonde, og det lykkedes da også at skaffe fondsmidler til projektet, der strakte sig over næsten halvandet år fra begyndelsen af 1989. Per blev ansat på heltid og Hermann på deltid, idet han i forvejen var fuldtidsansat som økonomichef i en privat virksomhed.
Børnestammeprojektet
Børnestammeprojektet, som projektet blev døbt, var et væsentligt bidrag til udviklingen i stammebehandlingen af små børn i Danmark. Som en del af projektet blev der udgivet en bog for fagfolk ’Forebyggelse af stammen’ og en pjece for pædagoger, forældre og andre, ’Når det lille barn stammer’, og der blev lavet en videofilm, ’Talelyst og stammeangst’, som henvendte sig både til fagfolk, forældre og pædagoger. Derudover afholdt projektet flere kurser for logopæder med internationale stammebehandlere som undervisere, og Per rejste rundt i hele landet og holdt 1-dagskurser for pædagoger, dagplejere og sundhedsplejersker. Arbejdet i Børnestammeprojektet gav inspiration til at forsøge at lave et center for stammen i Danmark – og det var kimen til det, der senere blev til DAVS.
DAVS blev dannet
Da arbejdet i Børnestammeprojektet var slut, blev der indkaldt til et møde med fagfolk fra store dele af den danske logopædiske verden med det formål at diskutere oprettelsen af et Center for Stammen. Der blev efterfølgende nedsat en arbejdsgruppe, der målbevidst gik i gang med arbejdet, og det endte da også med, at der blev nedsat en bestyrelse og formuleret formål for ’Center for Stammeforskning i Danmark’. Målet var, at der skulle skabes et forum, så forskning og behandling inden for stammen kunne udvikles. Der blev sendt ansøgninger til fonde, ministerier og andre institutioner, og der blev udarbejdet forskellige projektidéer, som der kunne arbejdes med i centret. Samtidig var Amtsrådsforeningen, Socialministeriet og Undervisningsministeriet i færd med at planlægge forsøg med oprettelsen af videnscentre indenfor handicapområdet, fordi erfaringerne efter udlægningen af særforsorgen i 1980 var, at der manglede nogle centrale instanser, der kunne følge med i den nationale og internationale udvikling indenfor de specifikke handicapområder. Fordi bestyrelsen for Center for Stammeforskning i Danmark havde sendt ansøgninger til fonde og ministerier, opstod der opmærksomhed om et center for stammen, og bestyrelsen for stammeforskningscentret blev bedt om at lave en fornyet ansøgning, men nu med et lidt andet formål og et andet navn, som indikerede af det var et videnscenter, vi ville oprette, fortæller Per Fabæch Knudsen. Dansk Videnscenter for Stammen blev godkendt som et af de 11 videnscentre på handicapområdet, og den 1. januar 1994 blev DAVS i 1994 etableret med satspuljemidler fra Socialministeriet. Per Fabæch Knudsen blev ansat som centerleder, audiologopæd Tine Egebjerg blev ansat som centermedarbejder og en deltidssekretær blev ansat.
DAVS eksisterede indtil udgangen 2010. Pr. 1. januar 2011 blev alle videnscentre samlet i Socialstyrelsen i det, der blev kaldt ViHS – Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri, og alle medarbejdere fra videnscentrene blev ansat i ViHS. Et års tid efter var Socialstyrelsen udsat for en stor sparerunde, og cirka en tredjedel af de ansatte i ViHS blev opsagt, heraf de to faglige medarbejdere, der sammen med Per havde været ansat i DAVS. Nu var Per alene på stammeområdet i ViHS, og samtidig blev han pålagt flere og flere opgaver, som ikke havde med stammen at gøre, så anslået har hans arbejde med stammen kun været 15-20 procent af hans arbejdstid. Og det har selvfølgelig medført, at det har været svært at udføre den samme kvalitative vejledning og hjælp som tidligere. Nu, hvor Per går på efterløn, har faglig konsulent Matilde Munk, der er en dygtig og kompetent medarbejder, overtaget stammen som en del af sine opgaver. Hun kan trække på mange eksterne fagfolk, bl.a. en arbejdsgruppe bestående af logopæder fra Odense, Aarhus, Skanderborg og Aabenraa.
Der er ingen tvivl om, at nedlæggelsen af DAVS i 2010 var resultatet af en sparerunde, som også på landets taleinstitutter og PPR-kontorer har givet logopæderne nogle større udfordringer.
Nye struktur for taleinstitutterne
Også for landets taleinstitutter er der sket ændringer efter strukturreformen i 2007. Taleinstitutterne var tidligere placeret under amterne, men nu er der både regionale og kommunale taleinstitutter. Det er dog kommunerne, der har myndighedsforpligtelsen overfor børn og voksne, der stammer. Flere kommuner har valgt at hjemtage stammebehandlingen af voksne. Nogle steder fungerer det godt, andre steder er tilbuddet til de voksne forringet. Det er ikke optimalt at sprede ekspertisen, når der er tale et område med et relativt lille antal ramte personer, i stedet burde man forene kræfterne og have nogle centrale steder, hvor stammebehandling af voksne kan udføres.
FSD har også fået nye nye udfordringer
Besparelserne inden for stammebehandlingen vil også fremover give Stammeforeningen nye opgaver. Det bliver nødvendigt, at foreningen markerer sig mere på det politiske plan, som også formand Ole Kring Tannert var inde på i sin beretning på generalforsamlingen i april. Gennem pressemeddelelser og involvering i den politiske debat skal Stammeforeningen fremover prøve at markere sig mere, så stammeres behov og problemer kan blive en del af den politiske debat. Derfor vil der også på hjemmesiden de næste måneder blive sat fokus på stammen som en del af den politiske debat op til kommunalvalget.
Spørgsmålet er: Hvordan kan stammere, både børn, unge og voksne, få den bedst mulige hjælp, når ressourcerne er blevet færre? Det er en stor udfordring for logopæderne, som ikke mangler opgaver, men det er som nævnt også en stor udfordring for Stammeforeningen.
Workshop til efteråret
En del af løsningen har været et tættere samarbejde mellem Stammeforeningen og logopæderne, og samarbejdet med de to logopædforeninger Audiologopædisk Forening og Foreningen af tale-hørelærere i Folkeskolen har resulteret i en workshop i november 2015 med Ole Breinholt som arrangør. Næste workshop i samarbejdet bliver arrangeret af Hermann Christmann, der stadig er med i foreningens bestyrelse. Workshoppen omhandler tidlig indsats i PPR til børn, der stammer, og finder sted den 8. november 2017 i Jelling og gentages den 9. november 2017 i Hellerup. Du kan se nærmere her om denne spændende Workshop.
Omfattende virke i Stammeforeningen
Selv om Per Fabæch Knudsen går på efterløn, vil han fortsat levende vil følge med i, hvordan stammeres vilkår er og bliver i Danmark. Som nævnt har han planer om at skrive en bog, hvor han sætter fokus på Stammen i socialpsykologisk perspektiv. Det er en fagbog, som primært henvender sig til fagfolk og studerende, men som også kan have interesse for andre, der har stammen inde på livet. Bogen vil være en undersøgelse af, hvorfor og hvordan det kan være, at så relativt banale talemæssige vanskeligheder, som stammen i sit udgangspunkt er, kan udvikle sig til de store vanskeligheder, som mange, der stammer, oplever, og som kan blive styrende for et helt liv.
Per vil også følge med i, hvad der sker i Stammeforeningen. Han har været medlem af Stammeforeningen siden 1980, hvor han, to måneder efter at han var blevet medlem, på generalforsamlingen blev valgt ind i bestyrelsen. I nogle år i 80´erne var Per redaktør af UDTRYK, og fra 1985-87 var han formand for foreningen. Han var med til at etablere det europæiske stammesamarbejde, ELSA – European League of Stuttering Associations, han har været international kontaktperson for Stammeforeningen gennem mere end 20 år, ambassadørkoordinator og meget mere. Han har herved på mange måder været med til at sætte sig præg på arbejdet i Stammeforeningen og på stammeområdet i det hele taget. Som redaktør glæder jeg mig til at kunne trække på Pers store viden og indsigt inden for stammen. Det er en kapacitet inden for stammeområdet, der nu er gået på efterløn.
Hele familien (også søskende) deltager aktivt i dette træf, hvor der vil være mulighed for at udveksle erfaringer, lave mad sammen, spille og lege.
Deltagergebyr:
500 kr. pr. voksen.
De deltagende forældre og det stammende barn skal være medlem af FSD.
Afholdelse af træffene afhænger af foreningens tilskud fra Social-, Børne og Integrationsministeriet.
Transportudgifter kan på nuværende tidspunkt ikke refunderes pga. ændrede tilskudsregler og endnu ukendte fondsmidler i 2017.
Husdyr må ikke medtages.
Alle deltager aktivt efter anvisninger fra arrangørerne.
Ventelister kan forekomme, søg derfor så hurtigt som muligt og senest den 15. marts, 2017.
Hvis du ikke har økonomisk mulighed for selv at betale for din deltagelse i arrangementet, kan du ansøge socialforvaltningen i din kommune om at betale. Hvis du får afslag fra socialforvaltningen i din kommune, kan du kontakte den aktivitetsansvarlige i FSD og ansøge om en hel eller delvis nedsættelse af din betaling for deltagelse.
Din ansøgning til FSD skal være bilagt din kommunes skriftlige afslag.
CSV i Kolding.
Af redaktør Erling Jensen.
– Jeg takker dig for din henvendelse. Du får den tilgang til indsats over for børn, der stammer, som vi har i Kolding Kommune, og som jeg som formand for Børne- og Uddannelsesudvalget naturligvis bakker op om, svarede Christian Haugk, 2. viceborgmester, formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, gruppeformand for Socialdemokraterne på min henvendelse.
– Gennem de seneste mange år er det PPR`s talehørekonsulenter, der har varetaget opgaven med børn der stammer. Det gælder børn i alderen 0-18 år/afsluttet folkeskole, men herefter overgik opgaven til CSV Kolding v. talekonsulent Merete Agger.
– På PPR havde vi en intern omorganisering i faggruppen sommeren 2015, og her blev der oprettet et stammeteam bestående af to talehørekonsulenter og en psykolog.
Stammeteamet er tilknyttet alle skolebørn, der stammer, i kommunen. Førskolebørnene er på nuværende tidspunkt tilknyttet talehørekonsulenten, som betjener det enkelte dagtilbud. Stammeteamets funktion på småbørnsområdet er pt. fortrinsvist sparring til kolleger.
– Efter stammeteamet blev etableret i sommeren 2015, tog vi kontakt til daværende skolechef, Morten Kirk, for at få ”grønt lys” til at kunne tilbyde gruppeforløb i skoletiden for skoleelever på tværs af kommunens skoler. (link til: Indbydelse til kursus for skoleelever der stammer)
Efter at have fået tilladelse til omtalte tilbud, blev det første forløb gennemført i begyndelsen af 2016, hvor der kom en række kommentarer fra børn, der har deltaget i kurset. (link til evaluering af forløbet.)
Der blev ligeledes afholdt et forløb i september 2016 for indskolingselever, der stammer.
Som et kommende tiltag arbejder vi lige nu på et informationsmøde til forældre og fagpersonale til børn, der stammer (0-18 år). Endnu et gruppeforløb i begyndelsen af næste skoleår er også i støbeskeen, forklarer Christian Haugk.
Nærmere oplæg fra Christian Haugk formand for Børne- og uddannelsesudvalget i Kolding:
Arbejdet med skoleelever, der stammer, i Kolding Kommune
I Kolding Kommune var der hos PPR pr. august 2015 registreret i alt 36 børn i skolealderen, der stammer.
Fordelingen er 31 drenge og 5 piger fordelt på klassetrinene 0.-10.kl. spredt ud over kommunens skoler – fra Christiansfeld i det sydligste til Almind-Viuf i den nordligste del af Kolding kommunen.
Som noget nyt tilbød vi fra januar 2016 gruppeforløb for disse børn, hvor vi mødtes ca. tre hele skoledage på et skoleår. Det fortæller Ulla Høygaard/talehørekonsulent, Anja Simonsen/talehørekonsulent og Louise Lindved Kettner/psykolog, der alle er tilknyttet stammeteamet, og de fortsætter:
Kort om arbejdet med skolebørn, der stammer
– Som talehørekonsulenter er vi i kontakt med disse børn og deres omgivelser på mange forskellige måder.
Den indirekte intervention består i kontakt med og vejledning af forældre og personale på skole og i SFO, samt evt. information til klassekammerater om stammen.
Denne indirekte form er for de flestes vedkommende allerede begyndt i børnehavetiden.
Den direkte intervention bliver oftest først aktuel i skolealderen og består af individuelle forløb, hvor det overordnede mål er at reducere stammen og dens indflydelse på kommunikationen. Herunder arbejdes der med delmål, som bl.a. handler om at kunne tackle stammen og mindske taleangst.
Ovenstående intervention har endnu større effekt, når det gøres i gruppesammenhænge, hvor der derudover kan sættes fokus på:
At afprøve kommunikationsværktøjer i et trygt miljø.
At øge barnets viden om stammen.
At dele hinandens oplevelser og gode råd.
At få indsigt i egne følelser og holdninger til stammen.
At børnene sammen udforsker nye måder at håndtere stammen på.
At møde stærkere tilbage i det daglige miljø.
Det har stor betydning at være sammen med ligestillede i arbejdet med stammen.
Tidligere er der gennemført gruppeforløb, der hvor vi har kunnet samle ca. fire jævnaldrende elever på samme skole. Virkeligheden er dog, at børn, der stammer, er spredt ud over alle kommunens skoler og ofte er der kun 1-2 elever pr. skole.
For at skabe optimal læring og trivsel for alle elever i hele Kolding Kommune, tilbydes skoleelever, der stammer, nu at deltage i en lokal stammegruppe med jævnaldrende på Pædagogisk Center, hvor vi har lokaler til rådighed, slutter Ulla Høygaard, Anja Simonsen og Louise Lindved Kettner.
Kursus for unge der stammer i Kolding.
Evaluering af stammekursus for ungei Kolding.
Citater fra elever på stammekursus vinter 2016:
Sammenfatning
Alt i alt er det vores faglige vurdering, at eleverne har fået et godt udbytte af forløbet, og at denne interventionsform er af stor kvalitet for dem.
Derfor er et nyt forløb i støbeskeen, og denne gang er det en gruppe af yngre skolebørn (1.-2.kl.) der får tilbuddet.
