Stammeteamet i Vejle

Spændende kursus som opfriskede vores viden om PCI 

Anni Hedeman Andersen, Jannie Bøgelund Søbye Pedersen, Lisbeth Hargaard og Tina Joy Bruus Lindegaard fra Stammeteamet i Vejle Kommune deltog i kurset i Jelling den 6. november 2019, hvor Kevin Fower fra Michael Palin Centre i London holdt forelæsning. De fortæller om deres oplevelser fra forelæsningen på UCL i Jelling, og hvordan stammebehandlingen foregår hos TCBU i Vejle. 

7. januar 2020

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen

Tina Joy Bruus Lindegaard

Tina Joy Bruus Lindegaard

Lisbeth Hargaard

Lisbeth Hargaard

Anni Hedeman Andersen

Anni Hedeman Andersen

Jannie Bøgelund Pedersen

Jannie Bøgelund Pedersen

– Det er ved at være nogle år siden, vi sidst var på et PCI-kursus med en underviser fra Michael Palin Centre. Vi var derfor meget interesserede i at høre, hvordan centeret i dag ser på indirekte og direkte undervisning af børn i førskolealderen. Desuden var vi optagede af, hvordan de nu arbejder med vejledning til forældrene i PCI-forløbet.

Vi fik til fulde indfriet vores forventninger til forelæsningen. Under hele forelæsningen havde vi selvfølgelig vores egen praksis i tankerne og satte den i perspektiv til det, som Kevin fortalte. Især hans oplæg omkring omgivelsernes betydning for barnets udvikling som et helt menneske, og omgivelsernes påvirkning på barnets stammen, var meget spændende. Under forelæsningen viste Kevin flere illustrationer, som gav rigtig god mening for os i forhold til vores praksis. Især ’Butterfly’-illustrationen og ”The Palin Model”, som fokuserer på omgivelsernes betydning, vil vi kunne bruge i fremtiden.

Vi blev også inspireret af Kevins videooptagelser, hvor et forældrepar blev interviewet. Disse bekræftede os i, hvor gavnligt det er at holde pauser i dialogen med forældrene. Pauserne skabte nemlig gode og hjælpsomme refleksioner hos forældrene. Vi arbejder selv med videooptagelser som grundlag for refleksionen om stammen – både med forældre og senere de unge selv. Vi skal faktisk i starten af 2020 afholde et PCI-inspireret gruppekursus med fem familier, hvor vi bl.a. har fokus på ”speciel legetid” og forældrenes kommunikation med barnet. Her er videooptagelser et uundværligt og vigtigt redskab. Kurset forløber over flere dage. Vi har tidligere afholdt lignende gruppekurser. Der oplevede vi god effekt for den enkelte familie, men vi så også at familierne dannede netværk, hvor de kunne udveksle erfaringer.

The Palin model

Child – Parent

Nærmere om TCBU (Tværfagligt Center for Børn og Unge) i Vejle

Da Vejle er en geografisk stor kommune, er PPR-funktionen samlet i fire distrikter. Hvert distrikt betjenes af et tværfagligt team med talehørekonsulenter, psykologiske rådgivere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, småbørnskonsulenter, pædagogiske vejledere, sprogvejledere og socialfaglige rådgivere.

Vi er 14 talehørekonsulenter i TCBU Vejle.

 Hvor mange år har I hver især arbejdet som talepædagog? Hvad var jeres faglige baggrund inden I blev talepædagog?

Flere talehørekonsulenter i PPR er specialiseret i teams, disse er oralmotorisk team, høreteam, sprogteam og stammeteamet. I stammeteamet er vi fire talehørekonsulenter. Vi kommer med forskellige baggrunde. En er uddannet audiologopæd, de andre tre af os har først haft en uddannelse som henholdsvis lærer og socialpædagog, hvorefter vi er efteruddannet enten som logopæd eller med en PD i specialpædagogik. Vi i stammeteamet har hver mellem 15 og 5 års erfaring.

 Har I speciale i stammebehandling, og hvor meget af jeres arbejdstid går med stammebehandlingen?

To af os, der sidder i stammeteamet, har speciale i stammebehandling.

Vi har hver ca.  4,5 time pr. uge i stammeteamet. Dette skal dække alle aktiviteter, som f.eks. stammecafeer, stammekurser, møder, planlægning og journalføring.

 Er det især de yngste stammere, at I arbejder med, eller arbejder I også med mellemgruppen, de lidt ældre unge?

Vi arbejder med alle aldersgrupper, men på forskellig vis. Forskellige aldersgrupper har typisk behov for forskellig intervention.

Vores arbejde med familierne og miljøet omkring barnet er gennem årene intensiveret. Dette er sket i takt med vores øgede viden og erfaring for, at stammeproblematikken ikke er barnets alene, og derfor kræver den en fælles indsats og forståelse.

Stammeteamet arbejder både med små og store børn og deres familier. Med skoleeleverne laver vi en mere direkte indsats, mens der arbejdes med en mere indirekte intervention omkring stammen med de yngste børn og deres forældre.

 Hvor mange talepædagoger i TCBU arbejder med stammen?

Alle talehørekonsulenter i TCBU arbejder med stammen i deres lokale betjeningsområde. Men det er mest af vejledende og rådgivende karakter.

Hvordan fungerer stammebehandlingen i Vejle? Arbejder I alene, eller er I et team, der løser opgaverne sammen?


Som tidligere nævnt er vi et stammeteam på fire talehørekonsulenter. Stammebehandlingen i Vejle varetages ved den første kontakt af den lokale talehørekonsulent i daginstitutioner/dagplejen/skolen.

Medlemmerne i Stammeteamet arbejder både alene og sammen, alt efter hvad der giver bedst mening i den enkelte sag.

Vi arbejder ud fra Non-avoidance (accept behandling) og Fluency Shaping (flydende tale). Med førskolebørnene og deres forældre arbejder vi med inspiration fra Michael Palin Centre for stammering, med inspiration fra PCI-konceptet (Parent Child Interaction).

Stammeteamet varetager vidensdeling for såvel kolleger som forældrene og personalet i institutionerne, dagplejen og skolen. Vi har ikke faste skabeloner for stammebehandlingen i Vejle, så vores tilbud er rimelig fleksible, men dog afhængigt af de ressourcer, vores ledelse har stillet os til rådighed.

Vi forsøger at tilpasse stammetilbud til den familie/barnet ud fra det behov, som familien og barnet formulerer og viser i vores samtale og undersøgelser. Til undersøgelse og vurdering af behovet bruger vi flere forskellige beskrivelsesmaterialer. Vi kan godt lide den ”brede samtale”, der bl.a. findes i Hannah Wibe Nielsens og Sine Erbs bog ”Styr på stammen.” Vi bruger både undersøgelse med spørgsmål og ”Smiley-skemaet”, men lægger også stor vægt på forældrenes og barnets egen beskrivelse af deres stammehistorie. Alt efter alder lægger vi også vægt på vores egne observationer i samspillet og kommunikationen i familien. Sommetider sender nogle forældre os små videoklip af et samspil/situation hjemme, som vi så i fællesskab kan analysere og blive klogere på, hvordan vi kan hjælpe familien som helhed.

Stammeteamet har mange forskellige indsatser, f.eks.:

  • Stammecafeer for skoleelever fire gange i efteråret og fire gange i foråret
  • PCI-inspirerede stammekurser efter behov for børn i førskolealderen og deres forældre. Kurset løber over 2-3 hele dage, og kravet er at begge forældre samt barnet, der stammer, deltager i kurset
  • Stammekurser efter behov for skolebørn. Kurset løber over 2-3 hele dage, kravet er at forældrene melder børnene ud af skoledagen, mens kurset finder sted.
  • PCI-inspirerede individuelle forløb med forældrene, hvor videooptagelser indgår som en del af forløbet
  • Individuelle forløb for skoleelever – om forældrene skal deltage eller ej vurderes individuelt fra case til case
  • Konsultationer, når vores kolleger har brug for, at én fra stammeteamet deltager sammen med dem
  • Oplæg i skoleklasser
  • Møder om barnet, der stammer, med hele læreteamet i skolen

 

Stammeteamet i Vejle arbejder konstant på at forbedre vidensdelingen om stammen. Vi har netop færdiggjort en pjece indeholdende en ”læs-højt-bog” til brug sammen med det lille barn der stammer.  Derudover har vi på TCBUs hjemmeside lavet en mere fyldestgørende beskrivelse af stammen, herunder en beskrivelse af, hvad vi kan tilbyde. Hjemmesiden indeholder også en samling af viden om stammen i ord, billeder og videoer. På hjemmesiden kan man også finde en liste med gode råd, når man taler med et barn.

Det er vores tanke, at hjemmesiden skal være med til at forældre og andre kan søge viden om stammen og stammebehandlingen i TCBU i Vejle – https://tcbu.vejle.dk/sprog/stammen/

Hvor ofte er børnene, de unge i stammebehandling/-undervisning?

 Stammebehandlingen i stammeteamet planlægges og aftales individuelt. Behovene hos barnet og forældrene er forskellige, derfor tager vi udgangspunkt i det, der er muligt i det enkelte tilfælde. Men ofte er deltagelse i stammecafeerne et af de første tilbud, som eleverne deltager i.

Vi følger mange af vores elever, der stammer, i mange år. Interventionen planlægges efter behov, motivationen hos eleven, alder og modning samt ud fra de muligheder, der er på det pågældende tidspunkt. Et gennemsnitligt individuelt forløb startes typisk op med 2-5 interventioner. Derefter vil der være opfølgning med møder med forældrene og evt. skolen samt yderligere interventioner på et senere tidspunkt, hvis der er behov for det. Hvis eleverne ønsker det, følger vi dem frem til de starter i deres ungdomsuddannelser. Her kan vi, hvis eleven ønsker det, guide dem videre til en kontakt til CSV Kommunikation og Teknologi i Vejle, som varetager stammebehandlingen, når de unge starter i ungdomsuddannelserne.

 Hvordan inddrager I forældrene i behandlingen/undervisningen?

Vi har et meget stort fokus på at formidle den nyeste viden på stammeområdet, så forældrene kender til forskningens standpunkt i forhold til stammebehandlingen. Forældrene deltager altid i det første møde om barnet, der stammer. Og der er ofte sager, hvor forældrene er meget urolige og bekymrede og har brug for flere fortløbende samtaler. Vi fortæller forældrene om deres/omgivelsernes store betydning for barnets stammen, og at det er vigtigt med deres aktive deltagelse i forløbet.

Er det et førskolebarn, vil forløbet/interventionen/behandlingen ofte tage udgangspunkt i omgivelsernes påvirkning på barnets stammen. Vi laver meget ofte PCI-lignende forløb, hvor videooptagelser med fokus på dialogen er en del af interventionen.

Ved forløb med skoleeleverne er det forskelligt, om forældrene deltager aktivt i alle interventioner og undervisningsforløb, eller om forældrene deltager på informationsmøder både før og efter et forløb. Vi har tit samtaler, hvor både barnet og forældrene deltager.

Det er vores overbevisning, at hvis vi skal hjælpe et barn der stammer, skal vi have etableret en kontakt og et samarbejde med hele familien, og her er forældrene nøglepersoner.

Kevin viste en video, hvor en logopæd talte med forældre. Kunne I sidde og nikke genkendende til denne samtale, eller hvordan foregår det hos jer i Vejle?

 Videoen, som Kevin viste, kunne vi nikke genkendende til i vores praksis i Vejle. Vi har fokus på refleksionen over den måde, hvorpå forældre/omgivelser er i dialog med børn, der stammer. Vi arbejder ofte ud fra videooptagelser og finder i samarbejde med forældrene kommunikationsformer, som fremmer barnets muligheder for at udtrykke sig.

 Hvordan bliver børnene/de unge henvist til behandling/undervisning hos jer? Er det børnehaven, skolen, forældrene, der kontakter jer?


En henvisning til TCBU sker oftest ved en henvendelse fra daginstitutionen/dagplejen/skolen. Det sker også ved, at forældrene henvender sig. Der er konsultative møder i alle daginstitutioner/skoler, hvor alle henvisninger til TCBU aftales. Herunder konsultationer om børn/unge der stammer. Kontakten går som det første til den lokalt betjenende talehørekonsulent. Hvis det vurderes, at det er stammeteamet, der skal gå ind i det videre forløb, henvises til stammeteamet gennem den lokale talehørekonsulent.

 

Det nye stammemateriale hos PPR Vejle.

Andreas Fynholm fra PPR

Andreas Fynholm fra PPR i Sorø – en af de få mandlige logopæder 

10. december 2019 

Tekst og foto: Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.

– Jeg tror, at der er så få mænd, der uddanner sig til logopæd, fordi mænd simpelthen ikke har opdaget, at der findes et så fantastisk job, hvor der er konstante udviklingsmuligheder, og hvor man er omgivet af søde, rare, hjælpsomme og yderst kompetente kolleger. Derudover indeholder jobbet som logopæd også en frihed, som jeg ikke har oplevet som pædagog, lyder det fra Andreas Fynholm, 37 år, der blev færdiguddannet i juni i år. Han har baggrund som pædagog fra 2009 og har arbejdet indenfor både normal- og specialområdet, primært med børn i skolealderen, hvor han også har en del undervisningserfaring.

Andreas fortæller, at han altid har haft en særlig interesse for sproget. Til at begynde med var det primært skriftsproget, som han ”nørdede” meget med. Som årene er gået, har hans interesse bredt sig til sproget generelt. – I mit virke som pædagog har jeg oplevet mange børn og unge, især drenge, med diverse sproglige -og talevanskeligheder, og det var med et ønske om at gøre en forskel for dem, at jeg valgte at uddanne mig til logopæd, forklarer Andreas.

Andreas var den eneste fra PPR Sorø under ”Børn og Familier”, der deltog i kurset i Hellerup den 7. november.

– Ja, jeg var den eneste der deltog i workshoppen. Min ”stammekollega” er lige vendt tilbage fra barsel og ville også gerne have været med, men der var desværre ikke flere pladser, fortæller Andreas videre.

Kevin Fower fra Michael Palin Centre i London var taget til Danmark for at give et indlæg om indsats overfor tidlig børnestammen.

Se reportagen fra kurset og Hermann Christmanns interview med Keven Fower.

Mine forventninger blev klart indfriet

– Kevin Fower har tydeligvis styr på det, han taler om og han formidlede det på en meget inspirerende måde. Han talte og kom med mange eksempler i sin forelæsning, så man fik lyst til at lytte. Især havde jeg glæde af idéen om at fjerne fokus fra stammen og i stedet fokusere på forældrene. Kevin Fower talte om den lange dybdegående samtale med forældrene, samt brugen af sprogtests fremfor stammevurderinger. Dette er helt klart noget, jeg vil bruge i min fremtidige stammebehandling. PCI består i et mere intensivt forløb på seks uger efterfulgt af en pause, det vil jeg uden tvivl også søge at implementere i min egen praksis. I det hele taget ser jeg, at flere dele af PCI-forløbet med fordel kan overføres til den logopædiske praksis.

Kevin viste en video, hvor en logopæd talte med forældre. Samtalen i videoen var klart mere grundig og dybdegående, end den vi foretager i Sorø. Vi står ofte med nogle meget bekymrede forældre og samtalerne hos os foregår som regel, uden at børnene er til stede under mødet. Kevin Fowers begrundelse for at have børnene med under samtalen, fik helt klart mine øjne op for en uudnyttet mulighed for at vise både barnet og forældrene, at det er okay at tale om stammen, lyder det begejstret fra Andreas.

Lidt om Andreas Fynholms arbejdsopgaver i Sorø:

– Jeg har en mangeårig interesse for stammen og har søgt at dygtiggøre mig indenfor netop dette område under min uddannelse. Jeg arbejder ikke kun med stammen, men er også tilknyttet både dagpleje, vuggestue, børnehave og skoler. Den tid, jeg bruger på stammen, er meget styret af behovet for mine øvrige opgaver i kommunen. Der er ikke afsat et fast antal timer af min arbejdstid til stammen, forklarer Andreas, der også nævner, at der i Sorø er et team på to, der arbejder med stammen, og at der i alt er ansat syv logopæder, dog bliver de otte fra 1. januar 2020.

Vi kan blive kontaktet af dagpleje, vuggestue, børnehave, skole eller forældrene, fortæller Andreas Fynholm.

Andreas arbejder ikke kun med de yngste stammere, men hjælper børn og unge helt fra dagplejen til gymnasiet. I Sorø Kommune har de et stammeteam, hvor man forsøger at fordele indsatsen, så den modsvarer det enkelte barns behov. Opgaverne bliver løst hver for sig, men med løbende sparring i teamet.

Andreas fortæller også, at det er meget forskelligt, hvor ofte et barn får undervisning. Nogle får undervisning en gang om ugen, nogle en gang om måneden, men i flere tilfælde er der primært fokus på vejledning af forældre og personale omkring barnet. Det er ligeledes forskelligt, hvor meget forældrene involveres i arbejdet. Det afhænger af behovene hos forældrene og barnet.

Især med de lidt ældre børn/unge i udskolingen eller gymnasiet er forældrene kun med på sidelinjen, det kan være i form af telefonsamtale eller mailkorrespondance.

 

Andreas Fynholm var meget tilfreds med at deltage i kurset i Hellerup den 7. november. Blot var det en skam, at der ikke var plads til kollegaen, som han er i stammeteam med.                    

Et godt kursus

Et rigtig godt kursus med høj faglighed og mange konkrete, brugbare værktøjer

 

Niels Thybæk, PPR Middelfart, deltog sammen med kollega i kurset i Jelling den 6. november og fik bestemt indfriet sine forventninger.

  1. december 2019

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.

Niels Thybæk.

 

Kurset i år var en introduktion til Palin Parent-Child Interaction Therapy (PCI), indsats over for tidlig børnestammen, Kevin Fower fra Michael Palin Centre i London stod for forelæsningen. 

Niels Thybæk hæftede sig især ved, at det er forældrene, der skal ”gøre arbejdet” og ikke talepædagogerne, der skal komme med svarene.

– Jeg har allerede brugt Kevin Fowers formuleringer om, hvorfor nogle holder op med at stamme, mens andre fortsætter. Desuden har vi brugt hans tydelige og overskuelige gennemgang af samspilsstrategier (interaction strategies) og familiestrategier til udvikling af nyt materiale til brug med forældre til førskolebørn. Jeg har endvidere netop iværksat et PCI-inspireret forløb, hvor jeg har benyttet den nye viden, vi fik på kurset, fortæller Niels Thybæk, 38 år.

Hvor ofte er børnene og de unge i stammebehandling/undervisning?

– Det varierer fra sag til sag ud fra familiens/barnets behov. Vi tilbyder stammegrupper for skolebørn to gange årligt á to hele dage. Forældregrupper afholdes ligeledes to gange årligt, og vi har et årligt informationsmøde. Ved de yngste børn inddrager vi forældrene i høj grad, bl.a. på baggrund af Demands & Capacities og principperne fra PCI.

Det er primært børnehaven eller skolen, der henvender sig. I enkelte tilfælde henvender forældrene sig selv. I andre tilfælde er vi selv opsøgende, når vi hører/ser et barn, der stammer, i de børnehaver, vi betjener, forklarer Niels Thybæk.

– Det var inspirerende at se Kevin Fowers video, hvor han viste samtaler med forældre. Det gav mig nye perspektiver på samtalen. Bl.a. inddragelse af løsningsfokuseret korttidsterapi og brugen af pauser, som giver plads til refleksion hos forældrene, slutter en tilfreds Niels Thybæk.

Om sin baggrund for at uddanne sig til logopæd, fortæller Niels Thykjær:

– Min baggrund er en interesse for børns sprogudvikling, som jeg fik, da jeg arbejdede som pædagogmedhjælper efter gymnasiet. Siden har jeg arbejdet på voksenområdet i kommunalt regi med senhjerneskadede samt på børneområdet på kommunikationscenter og i PPR. Jeg blev uddannet bachelor i logopædi i 2010 og har siden gennemført kandidatuddannelsen sideløbende med mit arbejde. Således kunne jeg først kalde mig cand.mag. i audiologopædi i juni 2018.

– Vi er to hos PPR Middelfart, der arbejder med stammen. Jeg har arbejdet på CKV i Odense, hvor jeg udelukkende arbejdede med stammen. I PPR arbejder jeg både som generalist og som specialist på stammeområdet. Jeg vil tro, at jeg bruger omkring 30% af min tid på stammeområdet, men det varierer. Vi har opdelt os således, at min kollega primært arbejder med de yngste og jeg med de ældste. Dog er vi sammen om at afholde stammegrupper for skolebørn og grupper for forældre til førskolebørn.

– Vi arbejder tæt sammen i team, men varetager selv individuelle forløb og PCI-lignende forløb og er sammen om stammegrupper og cafétilbud for unge, fortæller Niels Thybæk videre.

Hos PPR Middelfart er der ansat fem logopæder.

Camilla og Niels deltog fra PPR Middelfart i kurset i Jelling den 6. november.

Det er OK at stamme

Det er ok at stamme  

 

– Jeg er ret begejstret for den tilgang de har på Michael Palin Centre. Målet er, at børnene får flydende tale, men det er ikke forbudt at stamme. Og coachrollen over for forældrene er væsentlig, fortæller Anne Mette Henriksen, lederen af stammeområdet hos PPR i Aabenraa. På grund af delvis sygemelding havde hun ikke selv mulighed for at deltage i kurset i Jelling den 6. november, men Anne Mette fortæller, at hendes kolleger, Anne Hald og Gitte Breth, var svært begejstrede.

  1. december 2019

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.

Anne Mette Henriksen tv. Gitte Breth og Anne Hald, der begge deltog i kurset i Jelling den 6. november.

 

Kurset i Jelling den 6. november var en introduktion til Palin Parent-Child Interaction Therapy (PCI) indsats over for tidlig børnestammen, og Kevin Fower fra Michael Palin Centre i London stod for forelæsningen.   

Kevin Fower gav på kurset i Jelling en tydelig og overskuelig gennemgang af samspilsstrategier (interaction strategies) og familiestrategier til arbejdet med førskolebørn, der stammer. På videoer blev det vist, hvordan samtaler med forældrene har stor betydning i arbejdet med børnenes stammen.

Anne Mette Henriksen har på et tidligere kursus om PCI anvendt enkelte lignende forløb med forældre til småbørn, der stammer. Hos PPR i Aabenraa arbejder vi primært ud fra Van Riper og acceptmetoden, men også ud fra tænkningen fra Michael Palin-instituttet samt Demands and Capacities og Fluency. Vi er af den holdning, at det er godt at have en bred vifte af tilgange, for at kunne tilbyde den enkelte elev den rette intervention, forklarer Anne Mette Henriksen.

Anne Mette Henriksen fortæller om arbejdet med stammen hos PPR i Aabenraa

  • Vi er ca. 34 medarbejdere i PPR, fordelt på psykologer, talehørekonsulenter, fysioterapeuter, udviklingskonsulenter og fraværskonsulenter. Jeg er uddannet pædagog fra 2001, i 2008 blev jeg færdig med en pædagogisk diplomuddannelse, med de 6 moduler målrettet uddannelsen til Talepædagog, fra UC Syd. Senere er den så blevet udbygget med yderligere 2 moduler indenfor stammen og hørevanskeligheder.
  • Det første år var jeg barselsvikar i Haderslev, men jeg har nu arbejdet i Aabenraa i godt 10 år, hvor jeg er talehørekonsulent med speciale indenfor stammen. Samtidig med det, så stammer jeg også selv og kommer fra en familie hvor det er helt normalt at stamme, da begge mine forældre stammede, og ligeledes min datter, så jeg mener jeg har et rigtig godt udgangspunkt i at virke troværdig i min tilgang.

Jeg er den i vores PPR, der er overordnet ansvarlig for stammeområdet, selv om alle mine kolleger selv underviser de elever, der er i deres eget distrikt. Det ekstra, som jeg gør, er at sparre med mine kolleger, og at oprette stammetilbud i form af grupper for de forskellige alderstrin, indskoling, mellemtrin og udskoling. Jeg har i flere år været primus motor i et kursus for udskolingselever, hvor de var tre hele dage hos os og fik undervisning i teknikker, fik talt om svære dilemmaer, eksamensforberedelse mm. For at dette kunne lade sig gøre, holdt jeg møde med alle skoleledere samt skolechefen for at få tilladelse til at afholde dette kursus i skoletiden. 

Kurset er blevet et fast tilbud, hvis vi kan få minimum fem deltagere. Det koster ikke noget for eleverne eller skolen, da det er en del af de tilbud vi udbyder.  Vi er to talehørekonsulenter der er de gennemgående og en psykolog kommer og holder et oplæg. Kurserne begyndte i 2016 og de løber af stablen i uge 41, men bliver aflyst ved for få tilmeldte, hvilket er sket en enkelt gang. 

Alle kan henvende sig til PPR Aabenraa, det gælder eleverne selv, forældre, pædagoger og lærere. Derudover afholdes der informationsmøder to gange årligt, hvor forældre og andre interesserede kan komme. Når jeg besøger skoler og institutioner, gør min erfaring også, at jeg kan ”spotte” elever, der stammer. Vi kontakter ledelsen og lærere/pædagoger, så forældrene kan kontaktes. Det er væsentligt, at forældrene kan give udtryk for deres bekymringer, og få hjælp til den.

De yngste børn, der stammer, har jeg i observation i en længere periode, men her er det primært deres forældre samt pædagogerne, jeg vejleder for at de voksne i barnets nærmiljø kan få de bedste muligheder for at lette barnets stammen, enkelte gange har jeg holdt familiemøder, for at hele familien fik kendskab til stammen. 

Vi er to, der arbejder mere med stammen end de andre. 

Når vi har stammegrupper, er vi altid to på opgaven, men når vi har enkeltundervisning, er vi alene. 

Det er meget forskelligt, hvor ofte børnene / de unge tilbydes stammeundervisning, men gruppetilbuddene er typisk kun en gang årligt pr. aldersklasse, og det er udelukkende et ressourcespørgsmål. Den øvrige undervisning giver vi ud fra, hvad de unge/børnene selv føler, de har behov for. Jeg har både tilbudt fire perioder á 8 ganges undervisning, og meget korte “opfrisknings”- perioder. 

Er det de mindste børn, så er der altid et tæt forældresamarbejde, men jo ældre børnene er, desto mere får de selv lov til at bestemme, om forældrene skal inddrages, og i hvilket omfang. Dog holdes der altid et formøde, samt et evalueringsmøde, hvor forældre bliver orienteret. 

Til arbejdet med stammen, er der afsat ca. 2 timer pr uge i mit regnskab, hvor de andre kolleger får tid til f.eks. arbejdet med hørevanskeligheder. I perioder bruger jeg langt mere, og i andre perioder bruger jeg ikke de 2 timer. Timerne går til planlægning og afholdelse af stammegrupper og informationsaftner, hvor den ugentlige undervisning i mit eget distrikt ikke indgår i den pulje timer.

Hos PPR Aabenraa arbejder vi med elever fra 0.-10. klasse. Gymnasieelever henvises til voksenundervisning hos Tale-Høre-Syn. Det er en sårbar alder, og det er meget væsentligt, at de ikke bliver glemt, lyder det fra Anne Mette Henriksen.

Mit arbejdsområde er helt almindelige talehøre-opgaver, som forskellige former for rådgivning og taleundervisning, i dagplejer, børnehaver og på skoler. Men jeg og en kollega har de ekstra opgaver, der er indenfor stammen, hvor jeg har en god indsigt.  

Der er et godt arbejdsklima hos PPR Aabenraa, der bl.a. understreges af, at der i år var 12 ansøgere til en stilling. Det er tydeligt, at logopæder andre steder har hørt om vores arbejde og derfor også gerne vil arbejde i Aabenraa. Ja – PPR Aabenraa er et sted, hvor man gerne vil være ansat, og det er vi selvfølgelig meget glade for, fortæller Anne Mette Henriksen.

Besparelser har været hårde ved stammeområdet

Under vores samtale er det tydeligt, at det berører Anne Mette Henriksen, at der de sidste 10-12 år har været en del besparelser, som har medført, at arbejdet med stammen er blevet beskåret.

Anne Mette Henriksen finder det meget beklageligt, at Dansk Videnscenter for Stammen (DAVS) i 2011 blev fusioneret ind i Socialstyrelsen. Alle de tre faglige medarbejdere i DAVS kom med over i ViHS i Socialstyrelsen, men allerede efter et år blev de to faglige medarbejdere Tine Egebjerg og Bi Gram sammen med cirka 20 andre medarbejdere fra ViHS opsagt i en s       parerunde. Derefter var Per Fabæch Knudsen som den eneste fra DAVS tilbage. Han arbejdede herefter med et bredere arbejdsfelt i Socialstyrelsen indtil 2017, hvor han gik på efterløn.

Per Fabæch Knudsen. Foto: Erling Jensen.

 

DAVS havde siden midten af 1990’erne opbygget et solidt netværk af fagfolk fra hele landet indenfor stammeområdet. Netværket mødtes to gange om året, den ene gang som et ét-dagsmøde, den anden gang som et to-dags-seminar. Det årlige seminar blev kaldt “Stammefagligt Diskussionsforum”. Af bekymring for, hvad der skulle ske, når Per stoppede i Socialstyrelsen, blev det 2015 besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe blandt netværkets medlemmer, som kunne arbejde videre med netværket.

Anne Mette sagde straks ja, da hun blev opfordret til at være med i arbejdsgruppen, og tænkte, at hun nok blev tilgivet, og hendes chef accepterede da også, at hun brugte to arbejdsdage om året, da arbejdet jo også gav en ekstra indsigt, der kunne være til glæde for PPR Aabenraa. Ud over Anne Mette og Per var Kirsten Hauge Helligsøe og Ina Boisen fra Odense, Hannah Wibe Nielsen og Sine Erbs fra Aarhus og Ellen Lystbæk fra Skanderborg.

Da Per Fabæch Knudsen stoppede i 2017, blev der tilknyttet en ny medarbejder fra Socialstyrelsen til arbejdsgruppen. Efter et halvt år fik hun nyt job, og en nye medarbejder fra Socialstyrelsen blev tilknyttet arbejdsgruppen. Men i 2018 valgte Socialstyrelsen helt at trække sig ud af netværket, og flere af arbejdsgruppens medlemmer er på grund af organisatoriske ændringer på deres arbejdspladser også stoppet i arbejdsgruppen, sådan at det nu kun er Anne Mette, der er tilbage. Så hvad der sker med netværket fremover, står hen i det uvisse.

Det gør Anne Mette Henriksen ked af, at der ikke længere er et “Stammefagligt diskussionsforum”, hvor fagfolk fra hele landet kan mødes. For det er nødvendigt, at fagfolk får mulighed for at mødes på tværs af landet for at udveksle idéer og erfaringer, for at folk der stammer – såvel yngre som ældre samt forældre, kan få så god, faglig hjælp som mulig.

Opfølgning på Peter i TV2

“Jeg stammer stadig”

 

TV2 sender torsdag den 12. december 2019 kl. 20.35

en ny dokumentar med Peter Nielsen som er en opfølgning på den tidligere udsendelse hvor man følger Peters kamp for at opnå en mere flydende tale. 

Se udsendelsen på TV2 torsdag den 12. december kl. 20.35

den sendes også via TV2 PLAY

Traileren kan ses ved at klikke på play herunder !