Husna Niazi

Husna Niazi, 25 år, har stammet lige så længe hun kan huske 

 

Husna Niazi kommer fra Afghanistan. Hun begyndte i børnehaveklasse, da familien kom til Danmark, og hun har altid haft problemer med sin stammen. Hendes problem har især været højtlæsning, fremlæggelser, og nu, på arbejde, er samtaler i telefon et problem, da hun som bygge- og anlægningsingeniør har flere telefonsamtaler om dagen. Hun får nu hjælp hos Marc Egede, der arbejder som talepædagog i Haderslev.

 

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen den 20-02-20

Husna Niazi

 

– I folkeskolen vidste jeg godt, at jeg stammede, men jeg kunne ikke forklare de andre, hvad mit problem var. Jeg kendte kun det afghanske ord for “stammen” og vidste ikke, hvad det hed på dansk. Jeg synes, at det var hårdt at have et problem, som jeg ikke kunne forklare. Jeg havde en talepædagog i skolen, hun lavede stemmeøvelser med mig, og de hjalp ikke på min stammen. Hun vidste måske ikke, hvad stammen var. I folkeskolen var det især ved højtlæsning og fremlæggelser, at jeg havde det svært, og da jeg begyndte på gymnasiet, havde jeg de samme problemer med min stammen. Derfor gik jeg til min studievejleder en dag og fortalte hende, at jeg havde talevanskeligheder og ønskede at blive fritaget for højtlæsning og fremlæggelser. Min studievejleder henviste mig til CSV Kolding, hvor jeg var så heldig at møde Marc Egede. Jeg troede, at jeg ville få samme undervisning som i folkeskolen, men NEJ – her fik jeg hjælp til min stammen. Marc fortalte, at min måde at tale på kaldes stammen, og jeg blev klogere på, hvad stammen er. Det gjorde mig meget glad, at Marc også er stammer, fordi jeg gennem min barndom har været alene om min stammen, og jeg kendte ikke andre, som havde samme problem som mig. 

I gymnasiet gik jeg til taleundervisning hos Marc, hans undervisning hjalp mig meget. Efter gymnasiet begyndte jeg på universitetet, hvor jeg læste til bygge- og anlægsingeniør. Jeg var meget optaget af studierne i denne periode og fik derfor ikke tid til at gå til undervisning hos Marc.

Tidligere havde jeg ikke de store problemer med at tale i telefon, men det blev et problem, da jeg begyndte på mit arbejde. Derfor valgte jeg igen at kontakte Marc Egede og siden da har jeg gået til undervisning hos ham, fortæller Husna.

 

Husnas baggrund

Husna flyttede til Kolding med sin familie, da hun var godt ni år, og hun bor stadig i Kolding. Husna har fem søskende, to brødre og tre søstre, Husna er den yngste. Husna fortæller, at hun har en fætter, der stammede som barn, men han stoppede med det igen, da han blev 10-12 år gammel. Udover fætteren har hun også hørt om en onkel, der stammede, men hun har aldrig selv hørt ham stamme.

Husna fik som nævnt ikke hjælp til sin stammen i folkeskolen, og det var først i gymnasiet, at hun begyndte med stammebehandling hos Marc Egede, og hun har kun fået hjælp af Marc. Husna har selv taget initiativ til, at hun nu som 25-årig igen får hjælp til sin stammen.  

 

Uddannelsesforløb

Husna gik direkte i gymnasiet (HTX) efter 9. klasse. Hun blev student i 2014 og begyndte efter eksamen at uddanne sig til bygge- og anlægsingeniør. Hun fortæller, at hendes uddannelsesforløb har været godt. Dog har hun i gymnasiet flere gange undgået at fremlægge eller tale i klassen, fordi hun stammede meget i en periode. Flere gange undgik hun at række hånden op i klassen, selvom hun havde svaret på spørgsmålet. Husna blev færdiguddannet som bygge- og anlægsingeniør i januar 2019. Herefter fik hun ansættelse som trafikplanlægger i Haderslev Kommune, hvor hun sidder med trafiksikkerhedsopgaver og besvarer borgerhenvendelser. Hun arbejder også med trafiktællinger og laver vejmyndighedsopgaver. 

 

Problemer med at tale i telefon 

– Når jeg tager på arbejde, tænker jeg tit: “telefonen skal ikke ringe….telefonen skal ikke ringe”! Jeg har fået angst for at tale i telefon, men er dog så småt begyndt på at tage telefonen, for at fjerne min angst – og for at bruge min stammeteknik, som jeg har lært fra Marc. Hvis jeg blokerer og ikke kan sige noget som helst, så siger personen i telefonen selvfølgelig:  “hallo, kan du høre mig”? Men hvis jeg stammer og alligevel kan føre en samtale, så er personen i røret meget venlig og tålmodig. Jeg har ikke oplevet, at nogen har grinet ad mig, eller sagt noget dårligt om mig, fordi jeg har stammet. Mine kolleger ved godt, at jeg stammer, og de er meget forstående. De prøver altid at hjælpe mig med min stammen. Hvis jeg tager telefonen, og det går galt, og jeg blokerer helt, så overtager de samtalen. De roser mig altid, når jeg tager telefonen og siger, at jeg er modig. Min chef og mine kolleger støtter mig meget og ønsker, at jeg skal udvikle mig og blive bedre til at tage telefonen. En dag kom Marc Egede på min arbejdsplads og fortalte om stammen. Jeg har selv flere gange talt med mine kolleger om min stammen, og hvordan det fungerer, men det var noget andet, da Marc kom og fortalte om stammen. Marc kunne bedre beskrive teorierne og teknikkerne, fortæller Husna videre.

– Min stammen fylder meget inden i mig og er en “skjult” stammen. Min stammen er primært blokeringer, jeg har ikke gentagelser og udtrækninger. Jeg har altid brugt undgåelser for ikke at vise, at jeg stammer. Hvis jeg ikke kunne sige et ord, har jeg altid prøvet at sige et andet ord eller har ændret hele min sætning. 

 

Hjælpen hos Marc Egede

– Når jeg er sammen med Marc, øver vi stammeteknik og vejrtrækning. Jeg taler normalt meget hurtigt og taler uden luft. Marc siger så, at jeg skal huske at trække vejret, åbne halsen og så tale med fuld power. Vi taler også om alle de ting, der påvirker stammen. Vi taler for eksempel om tanker, følelser mm., som påvirker stammen, og vi arbejder på selv-accept og at vise verden, hvem man virkelig er – en stammer. Det er svært for mig at vise andre, at jeg stammer. Jeg har gennem hele mit liv ville vise hele verden, at jeg ikke stammer,. Jeg har altid prøvet at vise, at jeg er som alle andre, men sandheden er jo, at jeg er en stammer og skal lære at acceptere det. Jeg skal fjerne min frygt for at stamme. Derfor er det ikke kun vigtigt at arbejde med stammeteknik. Det er lige så vigtigt at arbejde med følelserne og alt det, der er med til at styre stammen, fortæller Husna.

– Jeg mødes med Marc hver eller hver anden uge. Timerne hos Marc har givet mig håb. Før tænkte jeg, at jeg aldrig ville få styr på min stammen. Men med stammeteknik kan jeg kontrollere min stammen. Timerne med Marc motiverer mig til at lave frivillig ikke-flydende tale – og jeg hjælper mig selv ved at finde mit sande jeg og ved at skulle elske mig selv, lære at finde mit fundament og hvile i mig selv, lyder det fra Husna.  

 

Støtten fra familien 

I min fritid er jeg sammen med mine venner og familie. Derudover går jeg to gange i ugen til volleyball. Det er bare hygge-volleyball, ikke noget professionelt.

Min familie er meget støttende. De har accepteret min stammen, men selv har jeg endnu ikke helt accepteret, at jeg stammer – det fylder mere i mit hoved, end det gør i andres hoveder. Min familie siger altid, at jeg skal vise min stammen til alle, og være mig selv. Familien synes, at jeg skal vise min teknik til alle og bruge den altid. Det er meget svært for mig, og det vil derfor vare lang tid, inden jeg kan vise min stammen til folk, fordi jeg gennem hele mit liv har skjult min stammen. Jeg har altid prøvet at tale som de andre.

Det er mit ønske, at jeg, ved at deltage i denne artikel, kan motivere unge til at arbejde med deres stammen. Mit problem er jo, som nævnt, at jeg endnu ikke har accepteret min stammen. Jeg skjuler stadig min stammen og er ikke god til at bruge min teknik – som jeg har lært af Marc. Jeg ved, at lige så snart jeg accepterer min stammen og bruger min teknik, vil min stammen blive mindre, og jeg vil kunne tale alle steder i alle situationer. Mit råd er, at man skal acceptere sin stammen og vise verden, at man ikke er perfekt, fordi man i så fald hviler i sig selv og får det meget bedre. Man bliver som en fri fugl. Man skal huske, at det er en proces at arbejde med sin stammen, det tager tid og kræver en stor indsats. Jeg og mange andre stammere har gennem deres liv opbygget et dårligt mønster, som skal brydes. Det tager tid at tale på en ny måde (med teknik) og opbygge et nyt og bedre mønster. Følelserne spiller meget ind. Man lærer det ikke på en dag.

 

Vigtigt med stammebehandling i folkeskolen

Jeg synes, at det var meget uheldigt, at jeg ikke fik stammebehandling i folkeskolen. Det er vigtigt, at der i folkeskolen kommer mere fokus på stammen. Rigtig mange fagfolk, f.eks. lærere, ved ikke, hvad stammen er, og hvad stammen betyder for barnet. Som jeg nævnte tidligere, så havde jeg en talepædagog i folkeskolen, men vi arbejdede ikke med min stammen. Jeg tror, at mange stammere ikke får hjælp i folkeskolen, fordi mange talepædagoger ikke ved, hvad stammen er, og selv om de ved, hvad stammen er, ved de ikke, hvordan de kan hjælpe. Alle talepædagoger burde lære om stammen, så forældre kan søge hjælp til deres barn i en tidlig alder, fordi de ellers opbygger et mønster, som de senere i livet skal bruge kræfter på at ændre. Og det tager lang tid at ændre mønstret, understreger Husna.

Min historie kan også motivere unge til at følge deres drømme. Selvom jeg stammer, så har jeg taget en uddannelse. Stammen har ikke fået lov til at styre mit liv – jeg har altid udfordret mig selv. For eksempel: Jeg kunne sagtens finde et ingeniørarbejde, hvor jeg kunne sidde og tegne, men jeg valgte et arbejde, hvor man taler meget med kollegerne for at løse en opgave. Og man skal tale i telefon. Jeg har udfordret mig selv – jeg vil gerne lære at tage kontrol over min stammen.

At jeg kommer fra et indvandrermiljø, har aldrig været et problem for min stammen. I nogle kulturer kan der være fordomme og tabuemner – det kan både være i danske miljøer og i ikke-danske. Det har ikke noget med indvandrere at gøre. Jeg har ikke oplevet problemer. Men når det er sagt, synes jeg, at man ikke skal bruge sin tid på folk, der taler dårligt om en eller har fordomme om en – fordi vi er ikke perfekte. Vi har alle mangler, slutter Husna Niazi. 

Stammekursus for logopæder

Intervention over for skolebørn i alderen 7-13 år, der stammer 

 

I samarbejde med Logopædisk Forum, Audiologopædisk Forening og Foreningen af Universitetsuddannede Audiologopæder 

Arrangerer Stammeforeningen i Danmark igen i år stammekursus for logopæder. For at
tilgodese så mange som muligt, holder vi samme kursus i Jelling og i Københavnsområdet. 

 

Se hele kursus-invitationen her >>

PPR-Nordfyn

Fokus på den tidlige indsats for småbørn med stammen 


Palin Child Interaction Therapy (PCI) introduceredes i november 2019 på et kursus i Jelling. Her deltog logopæder/tale-høre-konsulenter fra hele landet, for at høre om den tidlige indsats for småbørn med stammen. 

10. januar 2020 

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen. 

Charlotte Husman Hansen og Ida Jern Worsøe fra CLT (Center for Læring og Trivsel i Nordfyns Kommune) deltog i kurset i Jelling den 6. november 2019, hvor Kevin Fower fra Michael Palin Centre i London holdt forelæsning om Palin Child Interaction Therapy (PCI) – indsats over for tidlig børnestammen.

Charlotte Husman Hansen og Ida Jern Worsøe har svaret på spørgsmålene.

Hvad har I især haft glæde af ved Kevins forelæsning?

Et spændende kursus med mange gode perspektiver ind i den stammebehandling der kan anvendes i forhold til de helt små børn der stammer – og ikke mindst vigtigheden af at få inddraget deres forældre og nære omsorgspersoner. Kevin Fower kom med mange gode eksempler i sin forelæsning, som understøttede forståelsen af metoden. Han brugte især nogle gode understøttende illustrationer, som han tegnede, samt videoklip fra praksis.

Hvad har I især kunnet tage med hjem og bruge i stammebehandlingen?

 Vi har virkelig fået øjnene op for, at mere inddragelse af forældre kan være enormt gavnligt på den lange bane for de her børn. Vi anvender også forældreinddragelse i vores praksis i dag, men det var interessant at se omfanget af forældrenes involvering i PCI-metoden. Det kan dog være en udfordring at få forældre, pædagoger, lærere og ikke mindst logopæder til at afse den tid, som PCI-metoden lægger op til.

Kevin viste en video, hvor en logopæd talte med forældre. Kunne I sidde og nikke genkendende til denne samtale, eller hvordan foregår det hos jer i Nordfyns Kommune?

 Vi har ikke tilsvarende terapi-samtaler med forældre, men den primære indsats på småbørnsområdet i dag er indirekte. Dvs. at vi arbejder med barnets nære omsorgspersoner, for at sikre barnets positive udvikling. Når børnene går i skole, tilbydes de at deltage i kommunens stammegruppeforløb. Herudover laver vi oplæg til forældre, lærere, pædagoger mv., med information om stammen og vejledning om, hvordan man kan støtte barnet, som stammer. Vi bruger en del energi på at få formidlet en masse viden om stammen, til familie og personale på skolerne, så vi forhåbentlig kan komme nogle af de misforståelser til livs, der stadig findes derude, og dermed gøre dagligdagen lettere for barnet.  

Ved nye sager mødes vi med forældre og dagtilbudspersonale, og vejleder dem om stammen, taler om forældrenes bekymringer, prognoser for stammen mv. Herunder sikring af den gode kommunikation mellem barn og voksen, så stammen ikke får lov at blive et kommunikationsproblem i hjemmet og daginstitutionen. Der laves opfølgninger på disse møder ved behov. Selvfølgelig følger vi lovgivningen (Folkeskoleloven/dagtilbudsloven) ved at lave opfølgning to gange årligt for børn i dagtilbud – i forhold til forældrenes bekymring og barnets stammeudvikling. Desuden kikker vi til – og inspireres vi af socialstyrelsens retningslinjer for stammen.

 Om Stammeundervisningen i Nordfyns Kommune

Har I speciale i stammebehandling? Herunder: Arbejder I udelukkende med stammen? Hvor stor en del af jeres tid arbejder I med stammen?

Vi dækker som ansatte i den kommunale PPR (i Nordfyns Kommune kaldet Center for Læring og Trivsel), hele sprog, tale og høre-området for børn i alderen 0-18 år. Vi har begge haft en særlig interesse for stammeområdet altid, og vi har begge specialiseret os i netop denne talevanskelighed gennem uddannelse, praktikker og videreuddannelse. Ida skrev bl.a. sit speciale i foråret 2018, omhandlende ”evalueringspraksis af stammegrupper for skolebørn”, og Charlotte skrev under uddannelse opgave om ”stammen – og barnets sociale kompetence”.  

I Nordfyns Kommune er der fire fastansatte tale-hørekonsulenter/logopæder samt en åremålsansat. Heraf arbejder Ida og jeg med kommunens stammegrupper for skoleelever. Stammegrupperne tilbydes børn der stammer fra 0.-10. klasse. Småbørnsområdet er delt ind i distrikter i kommunen, og her varetager distriktslogopæden vejledning og rådgivning til barnets nære omsorgspersoner.   

Hvordan fungerer stammebehandlingen i Otterup?  Arbejder I alene, eller løser du og Ida opgaverne sammen?

 Ida og jeg arbejder sammen i stammegrupperne. Ude i distrikterne arbejder alle fem logopæder alene med vejledningsopgaver på småbørnsområdet.

 I stammegrupperne inddeles børnene efter alder. De tilbydes, som mange andre steder, forløb ca. hver 8.-12. måned. Enkelte store elever laver vi individuelt forløb med – enten fordi vi ikke har alderssvarende børn, eller fordi de har særlige behov.

Desuden tilbydes oplæg i dagtilbud og klasser efter behov.

 Hvordan inddrager I forældrene i behandlingen/undervisningen?

Småbørn:
Forældrene er de bærende kræfter i den tidlige indsats for småbørnene, da der her udelukkende arbejdes indirekte med barnet. Der gives vejledning og rådgivning til forældre og nære omsorgspersoner individuelt efter behov.  

 Skolebørn:
Der tilbydes gruppeforløb med tilhørende informationsaftener, klasseoplæg ved behov, gruppeforløb og forældre/skole samtaler. Her arbejder vi både med direkte og indirekte intervention – en integreret tilgang, hvor vi både arbejder direkte med barnet, men fortsat også med omgivelserne omkring barnet. Det vil sige, at forældrene inddrages løbende i tæt dialog i forbindelse med stammegrupperne, fx i form af oplæg for forældre, bedsteforældre, pæd. personale, og samtaler efter endt gruppeforløb.   

 Hvordan bliver børnene/de unge henvist til behandling/undervisning hos jer? Er det børnehaven, skolen, forældrene, der kontakter jer?

 Det kan være alle tre (børnehave, skole, forældre). Desuden henviser vores kolleger fra andre distrikter til vores gruppeforløb.

Charlotte har baggrund som folkeskolelærer med flere års erfaring indenfor specialpædagogik og specialklassen. Hun blev færdig med uddannelsen i 2006. Ida er uddannet cand. Mag. i audiologopædi SDU og blev færdig i sommeren 2018.

Charlotte Husman Hansen og Ida Jern Worsøe.  Foto: Erling Jensen.