Artikel fra FSD-nyt august 2018 offentliggjort for alle, del 2/2: “De unge stammere skal ikke svigtes efter folkeskolen”

At voksenstammebehandlingen for tre år siden blev flyttet fra Aabenraa og blev en del af THS har medført et frugtbart samarbejde mellem THS og tale-høre-sprogkonsulenterne i Haderslev Kommune.

Af  Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen i Danmark.

 

Efter at Haderslev Kommune for tre år siden har hjemtaget stammeområdet for voksne fra Aabenraa, og der er nye folk på stammeområdet, er der kommet et nyt og tættere samarbejde. Der har nok altid været en mere eller mindre udefineret samarbejdsaftale mellem THS og tale-høre-sprogkonsulenterne (tidligere PPR), som er udarbejdet af vores forgængere. Det nye samarbejde lægger op til en mere glidende overgang mellem børne- og voksenområdet, og til at vi har lov til at trække på hinandens ekspertise i komplicerede sager. Det gør, at vi får en større indsigt i hinandens faglighed og den unges historie, hvilket er en stor gavn for både fagfolk og borgere, fortæller talepædagog Marc Egede.

Tidligere var fremgangsmåden i Haderslev, at unge med stammen, som forlod PPR, fik en flyer/ visitkort af talepædagogen med oplysninger om talepædagogen på voksenområdet.  Det har vist sig ikke at være den bedste fremgangsmåde, da de fleste unge med stammen ikke selv tager kontakt til voksenområdet, også selvom de stadig har behov for stammeundervisning. Det kan skyldes, at mennesker med stammen har svært ved at tage kontakt til fremmede, de ikke kan overskue det, de har for travlt på ungdomsuddannelsen, de har mistet troen på, at det kan betale sig at søge hjælp  ­– eller noget helt femte.

I Haderslev kommune er der udarbejdet en Haderslevreform, som skal skabe nye og fleksible rammer for børn og unges udvikling og uddannelse, hvor kvalitet, nærhed og inddragelse er i højsædet, og hvor indsatsen er præget af helhed, sammenhæng og tværfagligt samarbejde. I praksis betyder det, at tale-høre-sprogkonsulenterne i Rådgivende Teams, er velkomne til at kontakte THS, hvis de har brug for sparring omkring komplicerede sager. Det er i alles interesse, at instanserne samarbejder i en sådan grad, at det styrker den fælles indsats og de unge i højere grad oplever en rød tråd i indsatsen fra barn til voksen. Det er en fordel for THS på langt sigt, at stammeproblemet bliver taget i opløbet, så det ikke vokser sig for stort og invaliderende med for megen undgåelsesadfærd og social angst.

 

Hvordan begyndte samarbejdet?

Det nye samarbejde mellem tale-høre-sprogkonsulenterne og THS i Haderslev startede med, at talehørekonsulent Laila Steenberg Olsen tog kontakt til THS for at få vurderet en dreng i 7. klasse som havde hård stammen og var psykisk hårdt ramt. Kemien mellem Laila og Marc var fra starten god, og de fik udvekslet erfaringer, behandlingsstrategier og lagt en plan for deres fremtidige samarbejde.

Her har man kunnet konstatere, at stammebehandling med teknik fra voksenområdet kan være effektiv at bruge på børneområdet, da drengen relativt hurtigt og let har opnået en høj grad af talekontrol og fået et større smil på læberne. Marc har tilsvarende erfaring fra PPR i Kolding Kommune, hvor han tidligere var ansat. Marc mener, at stammebehandlingen med god grund kan skifte til at være mere målrettet på stammeadfærden og stammesymptomet, når barnet når +12-13 års-alderen, da de begynder at blive teenagere og i højere grad forsøger at undgå at skille sig ud fra jævnaldrende. Der er her stor risiko for, at den unges stammen forværres med tricks og undgåelse, hvis talepædagogen ikke præsenterer et godt alternativ.

I småbørnsalderen er der fokus på, hvad de nære omsorgspersoner kan gøre for at støtte barnet i kommunikationen og øge stabiliteten på barnets stillads. Der bliver snakket om løsningsfokuseret indsatser, en læring om at det er barnet, der skal begynde at opleve, at de er medbestemmende på handleplanen, så barnet lærer at mestre de udfordringer, de er i, inspireret af Per Alm. Der er i Haderslev Kommune fokus på Haderslevreformen med en inklusionspolitik, der medfører fokus på forskellighed dvs. : “Forskellighed, mangfoldighed og kompleksitet er en berigelse og bidrager til udvikling”.

Inklusionsdefinitionen er: Jeg KAN noget – Jeg VIL noget – Fordi jeg DELTAGER I FÆLLESSKABER.

Laila Steenberg Olsen og Marc Egede fik talt nærmere om, hvordan overgangen mellem tale-høre-sprogkonsulenterne og THS skulle fungere fremadrettet. Der blev som nævnt aftalt, at Tale-Høre-Sprogkonsulenterne må kontakte THS omkring overdragelse af unge med stammen til THS i det sidste halve år, før de forlader folkeskolen og sammen forberede de unge til ungdomsuddannelsen og voksenområdet for stammebehandling. Det gør, at de får kontakt til talepædagogen på voksenområdet, mens de stadig har overskud og er motiverede; primært fordi de som tidligere nævnt meget gerne vil have styr på deres stammen, inden de starter på ungdomsuddannelsen, hvilket er et godt udgangspunkt for et samarbejde.

– “Den væsentlige ting er, at vi nu kender hinanden og det ikke længere er to forskellige verdener de unge bevæger sig i. Det, at fagfolk nu kan sparre omkring komplicerede sager, er med til at opkvalificere og styrke den enkeltes faglighed og dermed styrke hele stammeområdet i Haderslev Kommune,” lyder det fra Laila Steenberg Olsen og Marc Egede.

Samarbejde med Stammeforeningen

Tale-høre-sprogkonsulenterne og THS bakker begge op om den nye lokalforening for mennesker med stammen i Haderslev og omegn, som Stammeforeningen fik dannet i foråret. I lokalforeningen kan børn, unge og voksne mødes omkring forskellige foredrag og sociale aktiviteter. Ved næste møde i lokalforeningen vil Laila Steenberg Olsen holde et oplæg om indsatsen på børneområdet i Haderslev Kommune.

På landsplan, hvor der afholdes stammeforum på blandt andet Kastbjergaard, har balancen og snitfladerne imellem Socialstyrelsen, taleinstitutterne og PPR samt Stammeforeningen flere gange været drøftet. Det er vigtige snitflader, som vi fortsat må drøfte og pleje til fordel for stammerne. Samarbejdet er med til at opretholde en god sammenhængskraft på hele stammeområdet.

Laila Steenberg Olsen

 

 

 

 

 

 

Artikel fra FSD-nyt august 2018 offentliggjort for alle, del 1/2: “Det er så vigtigt med den rette hjælp”

Ikke i puberteten at kunne sige tre sammenhængende ord gav bl.a. Lone Grønborg spiseforstyrrelser, som hun først fik styr på, da hun var i slutningen af 30´erne. Viljen var dog stor og bl.a. markedsundersøgelser via telefoninterview har stivet selvtilliden af, så Lone Grønborg nu som 48-årig gerne vil fortælle sin historie.

 

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen i Danmark.

I 1. klasse oplevede Lone Grønborg, at talepædagogen ved taleundervisningen slog på trommer, men det hjalp ikke. Da hun gik i 8. klasse og kom hjem med en karakterbog med 5 i mundtlige fag og 11 i skriftlige fag, tog hendes mor affære og fik hende sendt til taleinstituttet i Hillerød. Her kom Lone i en gruppe med andre, der stammede og lærte at acceptere sit handicap.

Lone Grønborg er i dag 48 år og har på mange måder fået et godt liv. Hun er uddannet  farmakonom og merkonom i markedsføring og læser nu til farmaceut på Københavns Universitet. Der har dog også været en periode, fra 16-års-alderen til slutningen af 30´erne, hvor hun havde store problemer med spiseforstyrrelser, som Lone er sikker på skyldtes manglende selvtillid, hvor problemerne med stammen var den væsentlige årsag. Stammen har sat sig sine spor i Lones liv. “Selvtillid har jeg jo aldrig haft meget af, for hvor skulle jeg få den fra. Mit handicap er jo kun blevet anerkendt sporadisk”, lyder det fra Lone.

“Min mor beskrev, at jeg allerede stammede, da jeg begyndte at tale. Jeg blev erklæret måske egnet til folkeskolen fra børnehaven, fordi jeg sagde jo ikke ret meget, men jeg kunne jo ikke! At jeg så i 1. klasse fik hjælp af en talepædagog, der mente, at den rette hjælp var, at hun slog på tromme, kan jeg kun undre mig over”, lyder det fra Lone Grønborg.

I puberteten var hendes stammen særlig vanskelig. Ja – stammen var et helvede, for Lone kunne ikke sige sit eget navn og kunne ikke sige tre sammenhængende ord. Lone fortæller: ”Jeg hedder jo Lone, og L har altid været svært for mig, og jeg overvejede da også navneforandring til Trine, for det kunne jeg sige, og så turde jeg måske tage telefonen igen. Dengang kunne man jo ikke se, hvem der ringede, så jeg var lidt forberedt, inden at telefonen blev taget.

Det var også i puberteten, i 8. klasse, at jeg kom hjem med karakterbogen, hvor min mor blev gal på mine vegne over, at jeg havde 5 i de mundtlige fag, men 11 i de skriftlige fag. Min mor  tog affære og fik mig tilmeldt en stammegruppe på taleinstituttet i Hillerød, hvor vi lærte at acceptere vores stammen, lærte visse teknikker som fx at trække vokaler ud før en svær konsonant, og lærte at gå offentligt og stamme med vilje. Det var svært, men lærerigt. Jeg synes, at det er virkelig foruroligende, at taleinstituttet i Hillerød pga. besparelser er blevet lukket.

– Jeg klarede folkeskolen, med et måske egnet til gymnasiet, hvor jeg ikke fik hjælp til min stammen, men min lærer forstod mig, og anerkendte mit problem. Og jeg fik da en studentereksamen med et gennemsnit på 9,5, så jeg fik da vist, at jeg ikke var helt uegnet – ja var ikke helt dum. Pludselig var der nogen, der forstod mig! Jeg fik aldrig topkarakterer i årskarakter i mundtlige fag, men det gjorde jeg til eksamen. Som tiden er gået, og jeg er blevet ældre, er jeg bedre og bedre til at gå til eksamen uden stesolid. Jeg er heldig, fordi jeg altid har fået god hjælp og støtte af min mor, der selv som barn stammede”, fortsætter Lone.

 

Job som telefoninterviewer

“På et tidspunkt da jeg var omkring 30 år, tog jeg et job, som telefoninterviewer, for at bevise overfor mig selv, at min stammen ikke skulle stå i vejen for mig mere. Og jeg var rigtig god til det.

Jeg lavede interviews med markedsundersøgelser og har været ude for situationer, hvor jeg kom til at stamme, men jeg sagde det, som det var. En af gangene, hvor jeg stammede, havde jeg tilfældigvis en talepædagog i røret, og hun var imponeret over det job, jeg havde. Jeg har lært en ting; ikke at skjule mit handicap, og det kan betale sig. Folk bliver interesseret og har respekt for det, når man forklarer det stille og roligt, men jeg ved godt, at det kræver overskud. Jeg er nået langt siden 8. klasse, fordi telefonen var min værste fjende, da min stammen var på sit højeste. Men jeg har fået den rette hjælp og forståelse fra min mor.

 

Stammer stadigvæk

– Og ja – jeg stammer stadig, når jeg er nede psykisk eller om foråret. Det lyder mærkeligt, men min stammen er årstidsbestemt. Og det ved jeg også, at min mors var. Men med de teknikker jeg har lært, er det blevet nemmere og nemmere, bare man husker at tænke over det.  Det kan dog undertiden være svært at styre sin stammen, men det er min erfaring, at det bedst kan betale sig at være ærlig og på den måde er det lykkedes at få hevet nogle interviews i land på den konto, selvom jeg ikke holder af medlidenhed. Jeg var provisionslønnet, så jeg fik kun løn for interviews og ikke alle, der afslog.

Som 48-årig er stammen ikke mere noget problem, men jeg vil altid  have svært ved at tale overfor mange mennesker på én gang. Én gang stammer altid stammer.

Min mor stammer, og min mors morfar stammede. Jeg har ingen børn, men har en søster, der ikke stammer”, lyder det som afslutning fra Lone Grønborg.

 

Billeder.

 

Fra 16 års alderen til slutningen af 30´erne havde Lone spiseforstyrrelser, som hun mener skyldes problemerne med stammen.

 

Lone ses her th. som student. Det blev et flot gennemsnit på 9,5. At hun kun blev vurderet som måske egnet til at komme i gymnasiet, havde vist sig at være ubegrundet. Ja – jeg var ikke så dum endda, lyder det fra Lone.

 

 

Lone er nu 48 år og kan se tilbage på et liv med en del problemer på grund af stammen, men med god vilje er det lykkedes at få et godt liv.

Artikel fra FSD-nyt juli 2018 offentliggjort for alle, del 3/3: “Alfred kan sidde fast i ordene”

Alfred Lauesen blev konfirmeret i slutningen af april, og det blev en stor fest, hvor familien var samlet. Alfred skulle ved festen rejse sig og sige tak for de mange gaver, og de mange hilsener, han havde fået på dagen. Og det gjorde ham på forhånd lidt nervøs.

 

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen i Danmark

 

– Jeg ved jo, at jeg kan sidde fast i ordene, så der kan gå lidt tid, inden jeg får sagt, hvad jeg har tænkt mig. Derfor gjorde det mig lidt nervøs, at jeg skulle rejse mig ved konfirmationen og sige tak for de mange gaver og hilsener, som jeg havde fået på dagen. Det gik dog udmærket, familien ved jo, at jeg stammer, og bagefter havde jeg det godt med, at jeg klarede det.

Alfred går i 7. klasse på Mølleskolen i Ry. Det er en stor skole med syv 7. klasser, da der efter 6. klasse kommer elever fra tre omegnsskoler. Sammenlægningen gør, at der dannes nye klasser, og det er naturligvis for alle børnene en udfordring at lære de nye kammerater at kende.

– Det var en god ting, at Ellen Lystbæk, min talepædagog, i begyndelsen af 7. klasse besøgte os og fortalte om, hvordan man på den bedste måde kan hjælpe os, der stammer, for der er nu også en dreng mere i klassen, der stammer. Ellen gav os et godt indblik i, hvordan de skal forholde sig til vores tale. Hvis vi fx sidder fast i nogle af ordene, skal vi ikke have nogen hjælp, men have den fornødne ro og tid, da vi ellers kan blive pressede, fortæller Alfred.

 

Begyndte at stamme som 4-5 årig

Det var i samråd med pædagogerne i børnehaven, at der blev taget kontakt til PPR, så Alfred kunne få hjælp til sin tale. Sammen med andre børn i byen blev Alfred tilbudt at deltage i en uges stammeskole. Alfred mindes, at han blev hentet af en taxa, og så var der ellers stammeskole fra mandag-torsdag fra kl. 8-14.

I børnehaveklassen og 1. klasse fik Alfred hjælp af en nu pensioneret talepædagog, men fra 3. klasse har han fået hjælp af talepædagog Ellen Lystbæk.
I de mindre klasser mødtes Alfred med Ellen Lystbæk en gang  i måneden, men nu er det hver tredje måned. – Vi snakker, om hvad der fx sker i mit liv. At jeg netop skulle konfirmeres, hvordan det  går i skolen, og om der er noget, som irriterer mig osv. Vi træner også teknikker, og hvordan jeg på en god måde kan få en glidende tale, fortæller Alfred. Mødet med Ellen Lystbæk foregår i hjemmet og varer cirka 45 minutter. Herved har Alfreds forældre, Lene og Jens Lauesen, over en kop kaffe også mulighed for at få en snak med Ellen Lystbæk og få “lektier” for.
-Ellen giver os nogle tip til, hvordan vi på den bedste måde kan hjælpe Alfred, og det er vi meget glade for. Vi er helt med på, at vi i det daglige har de bedste muligheder for at hjælpe Alfred, fortæller Lene og Jens Lauesen, der også fortæller, at Alfred er meget glad for samtalerne med Ellen Lystbæk. – Jeg synes, at vores samtaler giver mig en ro og tro på, at jeg nok skal komme videre med min stammen, så det kan udvikle sig til en mere flydende tale, lyder det fra Alfred.

Ud over at en onkel har stammet lidt en gang imellem, er Alfred den eneste i familien, der stammer. Hverken broderen, søsteren eller forældrene stammer.
Alfred er en frisk 14-årig dreng, som bruger meget tid på at spille fodbold. Han spiller højre midtbane og er god til at løbe. Ja, faderen Jens grinede, da jeg spurgte Alfred, om han nemt kunne løbe fra sin far. At Alfred klarer sig godt på fodboldbanen giver ham naturligvis en god kontakt  til kammeraterne, hvor talen med stammen ikke er noget problem.

Alfred Lauesen konfirmand

 

Alfred er vild med at spille fodbold og kammeraterne jublede da han scorede hattrick

 

Under en ferie til Harzen kunne Alfred ikke stå for denne restaurant

Artikel fra FSD-nyt juli 2018 offentliggjort for alle, del 1/3: “Forstår slet ikke at stammen kan være et tabu”

Jeg må indrømme, jeg var chokeret over, at det stadig kan være “tabu”, at vores barn stammer. Indrømmet så forstår jeg intet, da det jo blot er at tage om roden og så gøre det, der kan hjælpe en, og i tilfældet Waldemar er det naturligt hans far og mor.

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen i Danmark.

Allan deltog sammen med sin ekskone Tanja og sønnen Waldemar på 11 år ved formødet ved generalforsamlingen den 21. april. Som forholdsvis nye medlemmer var de taget af sted fra Faxe til Hotel Pejsegården i Brædstrup for at høre talepædagog Inter Leth fra Silkeborg fortælle om stammebehandlingen af børn og unge. De ville også gerne høre nærmere om Stammeforeningen, for de synes begge, at det er meget væsentligt, at de også gør en indsats, når Waldemar stammer.

Waldemar begyndte at stamme omkring skolestarten. Selv om han stammer en del med blokeringer, var han ikke bange for at sige noget ved generalforsamlingen. Da der opstod en større  blokering valgte han dog at undvige ved at sige, at der ikke alligevel var noget.
Allan var aktiv ved mødet og kom med flere interessante indlæg. Han fortæller, at han begyndte at stamme omkring 8-9 års alderen, da ”hovedet blev fyldt”. Han havde lidt af blokeringer og kunne have problemer med at komme i gang, men ikke i samme omfang som Waldemars stammen.

Allan fik ikke stammebehandling som dreng. Hverken som helt lille, i folkeskolen eller senere.

– Nej jeg fik overhovedet ikke hjælp, udover at jeg i første og anden klasse fik ekstraundervisning, med en førsteskolelærerinde, som havde en meget præcis diktion, man skulle ikke stå i vejen for hendes d’er.

Mine forældre havde ikke talebesvær. Jeg er den ældste, min yngre bror kunne også opleve en stor  ivrighed med deraf følgende blokeringer. Min yngste bror har ”løbsk mund”, det vil sige at han til tider taler med dobbelt hastighed, og man ikke kan forstå ham, fortæller Allan, 61 år.

Waldemar går i fjerde klasse på Bavneskolen i Dalby ved Faxe. Hverken moderen Tanja eller Waldemars halvbror stammer. Omkring 1. klasse begyndte Waldemar at få stammebehandling hos Conny Pedersen i Faxe Kommune. Ifølge Allan var skolen da ikke så velkørende i forhold til stammen, så det var nok på initiativ af Tanja og ham, at behandlingen kom i gang. Waldemar mødes nu med en talepædagog cirka hver tredje uge. Det er enebehandling, hvor der bliver talt om, hvordan han har det, og det trænes i forskellige øvelser. Desværre er der ingen hjemmebehandling, og vi håber på, at vi også kan få undervisning, så vi kan arbejde med ham i de andre stunder. Waldemar fungerer fint med kammerater, så her er han ikke begrænset af sin stammen, lyder det fra Allan.

Waldemar har ikke deltaget i foreningens træf endnu. Familien er først nu blevet medlem, men vi satser på deltagelse, fortæller Allan.

Om sit eget liv med stammen fortæller Allan:

– Jeg har realeksamen og er uddannet møbelhandler. Derefter selvstændig i en alder af 24, og så ellers prøvet mig frem. Har aldrig været bange for at tage nogle risici. I dag er jeg en del af Merit Nordic Real Estate Group A/S, der blev etableret i 2016 som en sammenlægning af fire ejendomsselskaber, administration og kapitalforvaltning.

Min stammen har jeg aldrig tænkt over, og jeg synes selv, at jeg har et skønt liv, og det altid har kørt for mig, trods kartoffelkure og finanskriser. Man må jo bare op på hesten igen, lyder det fra Allan, der ikke vil afvise, at der også kan blive tid til at gøre indsats i Stammeforeningen.

– Vi synes, at Stammeforeningen virker meget ordentlig, og med nogle gode værdier. Jeg vil gerne i fremtiden gøre mere for foreningen, da jeg mener den skal frem i lyset, og få udbredt viden ud til der, hvor børnene starter deres indlæring. Det er jo trods alt mindst 50.000 mennesker vi taler om, lyder det som afslutning fra Allan.

 

Sammen med far til Classic race i Århus.

 

Fra forårskoncerten på skolen, som Waldemar deltog i.

 

Diner nydelse med mor efter generalforsamlingen.

 

I drømmemærket.

 

Stammen blokerede talen, og mine drengeår var et sand helvede

Som dreng og ung har Svend Aage Nielsen ikke fået megen hjælp til sin invaliderende stammen. Som ung tog hans mor ham med til en klog mand, der var kendt for at kunne hjælpe mange. Faktisk stammede han ikke efter samtalen, men da de skulle forlade klinikken, var han så uheldig at falde ned ad trappen, og så stammede han igen! Så først da han som 82 årig skulle have tjekket sine høreapparater, fik Aage tilbud om stammebehandling.

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen i Danmark.

– Det har forandret mit liv meget, at jeg har fået hjælp til min stammen. Selvfølgelig stammede jeg ikke så meget, som da jeg var dreng, hvor jeg havde enormt svært ved at tale. Ja – i mange år havde jeg de største problemer med at gøre mig forståelig, så det ikke var sjovt at gå i skole eller at være sammen med andre mennesker. Ja – det var et værre helvede, mindes Aage.

Som voksen blev stammen mindre, men som ældre mand kunne jeg stadig ofte få blokeringer, og jeg havde sjældent øjenkontakt, da jeg nok var lidt flov over min måde at tale på. Derfor var det en særlig dag for et halvt år siden, da jeg skulle have tjekket mine høreapparater på sygehuset i Sønderborg. En hørekonsulent fra THS (tale, høre, syn) kunne jo ikke undgå at høre, at jeg stammede, og anbefalede at jeg fik en samtale med talepædagog Marc Egede.

Mit liv er forandret

– Jeg tænkte, at der kunne jo ikke ske noget ved. At samtalen markant skulle ændre min tale, havde jeg slet ikke forestillet mig, men Marc Egede har virkelig hjulpet mig. De tre første uger mødtes jeg med Marc en time i ugen, og nu et halv år efter mødes vi en gang i måneden. Vi har fået en god snak om mit lange liv, og jeg er blevet opmærksom på den store betydning, at jeg har øjenkontakt med den, som jeg  taler med. Og vi træner i at tale langsomt og tydeligt. Samtalerne og de forskellige øvelser har givet mig en stor ro, og til min store glæde har det virkelig haft en god indflydelse på min tale. Nu taler jeg nemt, og det er ikke så ofte, at jeg har de store blokeringer. Som 82 årig føler jeg, at jeg har fået et nyt liv, og min veninde Marie, mine børn og venner er også overraskede over den store forandring  i min tale.

På spørgsmålet om stammen har haft indflydelse på Aages valg af erhverv, svarede Aage, at hans liv har  været som de fleste andre drenge, der var opvokset på landet. – Jeg fik allerede min første plads i maj som 13 årig, som jeg blev konfirmeret i september. At jeg stammede havde ikke den store indflydelse på mit arbejde, for bonden kunne jo godt fortælle mig, hvad jeg skulle lave. Og så kendte jeg jo til landsbrugsarbejdet hjemmefra. Jeg ville gerne i lære som skorstensfejer, men det var mine forældre ikke med på. Om det var fordi at arbejdet var beskidt, eller om de syntes, at arbejdet var for farligt ved, at jeg skulle balancere rundt på tagene, ved jeg ikke, men jeg kom i stedet som 17-18 årig i lære som slagter hos en lokal slagtermester i Haderslev. Jeg arbejdede jo i baglokalet og hjalp ikke til med at ekspedere, så min stammen gav ikke de alvorlige problemer.

På skift med de øvrige slagtere kørte jeg to gange i løbet af ugen på en landtur, hvor vi afleverede bestilte slagtervarer til beboerne på landet. I hele mit arbejdsliv har jeg arbejdet som slagter. Efter nogle års arbejde i slagterforretningen blev jeg ansat på et eksportslagteri i Haderslev. Det var hovedsageligt akkordarbejde og var igen et arbejde, hvor det ikke havde den store indflydelse, at jeg stammede. De sidste 14 år arbejdede jeg ved Kolding Eksportslagteri. Som ældre blev jeg fri for akkordarbejdet og havde nogle gode år, da jeg skulle besøge et dyrehospital. Her kunne jeg selv bestemme tempoet. Jeg gik på efterløn, da jeg var 63 ½ år.

Har haft et godt familieliv

– Jeg blev gift med Sonja, der desværre døde for 14 år siden. Vi fik sammen fire børn, hvor Lone desværre allerede døde som 42 årig. Jytte er den ældste, og så er der John og Kim, den yngste. . De sidste fem år har jeg også haft den store glæde at have Marie, 77 år som veninde. Det var jo selvfølgelig ikke så sjovt at blive enkemand, og jeg satte en kontaktannonce i avisen, og jeg fik mange breve, hvor jeg kunne se, at Marie, som jeg havde kendt som ung, gerne ville have kontakt.

– Vi hygger os sammen på vores gamle dage. Det bliver til gode ferierejser til bl.a. Harzen og Bornholm, men først og fremmest er vi campister. Allerede først i april flytter vi ud til campingpladsen ved Gåsevig mellem Aabenraa og Hoptrup. Vi holder meget af livet på campingpladsen, og det har jo også givet et godt venskab med de andre campister. At jeg måtte  melde fra til vores telefonsamtale i går, skyldtes jo også, at jeg skulle til 50 års fødselsdag på campingpladsen. Det var indehaveren af campingpladsen, der fyldte 50 år, og  vi fastliggere var inviteret til et dejligt grillarrangement. De andre campister har heller ikke kunnet undgå at bemærke, at jeg nu taler helt anderledes. Jeg får at vide, at jeg virker meget mere nærværende, nu hvor jeg holder øjenkontakt, og problemerne med blokeringer er blevet meget færre, fortæller en glad Aage.

– Som 82 årig har jeg selvfølgelig ikke de samme kræfter som tidligere. Jeg får dog hjulpet på campingpladsen, hvor jeg bl.a. har arbejdet med græsslåningen. Jeg har de bestemt bedst, hvis jeg kan hjælpe til, og med stammebehandlingen kan jeg virkelig se frem til mange gode år fremover. Marie og mine børn er også bare så glade for den store forandring, der har været med min tale, lyder det afsluttende fra Sven Aage Nielsen.

Det har forandret mit liv meget, at jeg har fået hjælp til min stammen, og jeg ser frem til møderne med Marc Egede, som virkelig har hjulpet mig meget med min stammen, så jeg føler, at jeg har fået et nyt liv. Foto: Marc Egede.

 

Aage er ganske vist 82 år, men han vil gerne stadig hjælpe til bl.a. med græsslåningen på campingpladsen. Foto: John Nielsen.

 

Marie og Aage hygger sig meget på campingpladsen og synes at de har en god pensionisttilværelse. Foto: John Nielsen.

Begyndte at stamme som 17-årig

Josefine Larsen, 23 år – studerer audiologopædi (tale- hørepædagogik) på Københavns Universitet.

 

Josefine Larsen havde altid haft det svært med at udtrykke sig ved mundtlige oplæg, håndsoprækninger og eksaminer i skolen, men da hun i gymnasiet begyndte at stamme, blev det sværere for hende, og hun gjorde alt for at skjule sin stammen.

Af ansvarshavende redaktør Erling Jensen, efter interview med Josefine Larsen.

 – Jeg har altid været nervøs over at udtrykke mig mundtligt, omend jeg har set det som en nødvendighed – men der har altid været en nervøsitet omkring det. Jeg stammede ikke i folkeskolen – det er jeg helt sikker på. Jeg kan også huske forskellen på den almindelige nervøsitet, jeg følte over at udtrykke mig mundtligt, og den nervøsitet der kom pga. stammen, fortæller Josefine.
Josefine Larsen ville i gymnasiet fortsat gerne være aktiv i timerne, men hun var på en helt anden måde nervøs for det nu, for hvad nu hvis hun ikke kunne sige det, som hun ville.

 – Jeg begyndte at skjule min stammen ved at finde andre ord, mens jeg fyldte ”tænkepausen” med fyldord som ”øh, altså, øh”, som om jeg bare var nødt til at tænke mig om, selv om jeg i virkeligheden vidste præcis, hvad jeg ville sige. Sådan oplevede jeg det både i hverdagen og til eksaminer, og jeg tror ikke, nogen vidste, at jeg stammede. Til eksaminer virkede jeg nok bare uforberedt, når forsøgte at finde et andet ord, eller når jeg stammede, fordi jeg ikke kunne finde et erstatningsord. Jeg har således skjult min stammen, siden jeg begyndte at stamme – både i hverdagen, på studiet og på arbejde – indtil jeg begyndte på CSV, fortæller Josefine.
(CSV = CSV er Københavns Kommunes specialundervisningscenter for voksne (kommunikationscenter)

Begyndte hos stammeteamet hos Lise Reitz

 – Jeg begyndte mit første forløb på CSV i december 2016. Det første forløb bestod af både individuel undervisning og deltagelse i en stammegruppe, hvor det første forløb handlede om at lære min stammen at kende og få den frem, og samtidig minimere skjuleadfærden. Derudover arbejdede jeg også med at bearbejde den ”indre stammen” – alle tankerne og de forskellige følelser omkring stammen. I det første forløb begyndte jeg også at lære forskellige teknikker at kende.
Jeg er nu i gang med mit andet forløb på CSV, hvor jeg både får individuel undervisning og går i en stammegruppe. Det hjælper mig meget både at arbejde med min stammen på egen hånd, og møde andre stammere. Jeg arbejder stadig med den ”indre stammen”, men der er også fokus på den ydre del, hvor emner såsom god vejrtrækning, holde øjenkontakt, et langsommere taletempo, at modstå tidspres og at lave blockreleases, når jeg møder et stammeord, er enormt vigtige for, at jeg kan udtrykke mig – også når jeg stammer.

 – Sideløbende med min undervisning på CSV, øver en tidligere stammegruppedeltager og jeg os sammen i at tale i telefon. Vi ringer til og udfordrer hinanden, både for at øve os i at svare telefonen og ringe op. Det er en god øvelse, der hjælper meget. Et eksempel på det er at ringe til redaktøren fra Stammeforeningen, fordi jeg gerne vil deltage i det pågældende interview. Inden jeg ringede, mødtes vi for at øve os i at tale med teknik, lave en session med mindfulness for at få ro, og under telefonopkaldet holdt vi øjenkontakt, hvilket gjorde hele situationen nemmere for mig, fortæller Josefine videre.

Josefine har svaret på følgende spørgsmål:

Har du tidligere fået hjælp til stammen?
Jeg har ikke fået hjælp til min stammen, før jeg begyndte på CSV. Tidligere tænkte jeg, at jeg jo klarede det fint med at skjule min stammen, og at det kun var vanskeligt ved eksamen, fordi der da ikke altid var hensigtsmæssigt at finde et andet, mindre præcist ord, som jeg kunne sige.

Hvordan påvirker stammen dig i hverdagen og besværliggør den noget for dig?

 – Min stammen påvirker mig på forskellige måder og i forskellige situationer i min hverdag. Pga. teknikkerne, såsom vejrtrækning og blockrelease, er det blevet nemmere for mig at tale i undervisningen på universitetet. Forhåbentligt vil det, efterhånden som jeg lærer teknikkerne endnu bedre, også blive nemmere for mig at holde oplæg og gå til eksamen uden den samme frygt for at stamme – og dermed kunne sige, hvad jeg gerne vil. Socialt bliver det, efterhånden som jeg bliver mere åben om min stammen, lettere at være sammen med mennesker, jeg kender, da jeg ikke hele tiden føler, at jeg skjuler noget. At skjule min stammen har tidligere været en stor udfordring, og jeg ser det stadig som en udfordring i mit møde med nye mennesker. Professionelt er jeg nervøs for den påvirkning, som stammen kan have på mit nuværende og fremtidige arbejdsliv. Jeg har nu i to år arbejdet som salgsassistent i en butik, og jeg har aldrig nævnt, at jeg stammer – jeg har skjult min stammen for alle mine kolleger i de to år. Det har, når jeg ser tilbage, været meget hårdt, da jeg har undgået mange ting, fordi jeg frygter for at komme til at stamme, og sådan ønsker jeg ikke, at mit fremtidige arbejdsliv skal være. Jeg ser tilbage på de to år i butikken og skammer mig over, at jeg fra begyndelsen skjulte stammen, fordi jeg skammede mig over at vise min stammen. Jeg ønsker ikke, at mit fremtidige arbejdsliv skal foregå på samme måde.

Har du et råd til andre, som stammer?

Jeg har to råd.
Det ene er et råd til mennesker, der skjuler deres stammen:
For mig havde det alt for store omkostninger, psykisk såvel som socialt, at skjule stammen, og det var derfor, jeg begyndte på CSV. Man må blive klar over, hvor store omkostninger det egentligt har for én selv, at man skjuler sin stammen for sig selv og omverdenen.

Det andet råd:
Jeg tror, at det er vigtigt at finde ud af, hvordan man har det med sin stammen, og så arbejde med den ud fra det – hvis man har brug for det. Stammen er kompleks og individuel, og det er forskelligt fra person til person, hvordan den påvirker ens liv.

FAKTA

 Josefine forklarer, at blockrelease betyder, at når man møder en blokering/et stammeord, giver man slip på den spænding, der er der, hvor blokeringen sker. Derefter tager man en dyb hurtig indånding og forsøger at sige ordet igen. Måske skal man lave flere blockreleases, før der er tilpas spænding.