Et rigtig godt kursus med høj faglighed og mange konkrete, brugbare værktøjer

Niels Thybæk, PPR Middelfart, deltog sammen med kollega i kurset i Jelling den 6. november og fik bestemt indfriet sine forventninger.

10. december 2019

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.

Niels Thybæk.

Kurset i år var en introduktion til Palin Parent-Child Interaction Therapy (PCI), indsats over for tidlig børnestammen, Kevin Fower fra Michael Palin Centre i London stod for forelæsningen. 

Niels Thybæk hæftede sig især ved, at det er forældrene, der skal ”gøre arbejdet” og ikke talepædagogerne, der skal komme med svarene.

– Jeg har allerede brugt Kevin Fowers formuleringer om, hvorfor nogle holder op med at stamme, mens andre fortsætter. Desuden har vi brugt hans tydelige og overskuelige gennemgang af samspilsstrategier (interaction strategies) og familiestrategier til udvikling af nyt materiale til brug med forældre til førskolebørn. Jeg har endvidere netop iværksat et PCI-inspireret forløb, hvor jeg har benyttet den nye viden, vi fik på kurset, fortæller Niels Thybæk, 38 år.

Hvor ofte er børnene og de unge i stammebehandling/undervisning?

– Det varierer fra sag til sag ud fra familiens/barnets behov. Vi tilbyder stammegrupper for skolebørn to gange årligt á to hele dage. Forældregrupper afholdes ligeledes to gange årligt, og vi har et årligt informationsmøde. Ved de yngste børn inddrager vi forældrene i høj grad, bl.a. på baggrund af Demands & Capacities og principperne fra PCI.

Det er primært børnehaven eller skolen, der henvender sig. I enkelte tilfælde henvender forældrene sig selv. I andre tilfælde er vi selv opsøgende, når vi hører/ser et barn, der stammer, i de børnehaver, vi betjener, forklarer Niels Thybæk.

– Det var inspirerende at se Kevin Fowers video, hvor han viste samtaler med forældre. Det gav mig nye perspektiver på samtalen. Bl.a. inddragelse af løsningsfokuseret korttidsterapi og brugen af pauser, som giver plads til refleksion hos forældrene, slutter en tilfreds Niels Thybæk.

Om sin baggrund for at uddanne sig til logopæd, fortæller Niels Thykjær:

– Min baggrund er en interesse for børns sprogudvikling, som jeg fik, da jeg arbejdede som pædagogmedhjælper efter gymnasiet. Siden har jeg arbejdet på voksenområdet i kommunalt regi med senhjerneskadede samt på børneområdet på kommunikationscenter og i PPR. Jeg blev uddannet bachelor i logopædi i 2010 og har siden gennemført kandidatuddannelsen sideløbende med mit arbejde. Således kunne jeg først kalde mig cand.mag. i audiologopædi i juni 2018.

– Vi er to hos PPR Middelfart, der arbejder med stammen. Jeg har arbejdet på CKV i Odense, hvor jeg udelukkende arbejdede med stammen. I PPR arbejder jeg både som generalist og som specialist på stammeområdet. Jeg vil tro, at jeg bruger omkring 30% af min tid på stammeområdet, men det varierer. Vi har opdelt os således, at min kollega primært arbejder med de yngste og jeg med de ældste. Dog er vi sammen om at afholde stammegrupper for skolebørn og grupper for forældre til førskolebørn.

– Vi arbejder tæt sammen i team, men varetager selv individuelle forløb og PCI-lignende forløb og er sammen om stammegrupper og cafétilbud for unge, fortæller Niels Thybæk videre.

Hos PPR Middelfart er der ansat fem logopæder.

Camilla og Niels deltog fra PPR Middelfart i kurset i Jelling den 6. november.

Det er ok at stamme  

– Jeg er ret begejstret for den tilgang de har på Michael Palin Centre. Målet er, at børnene får flydende tale, men det er ikke forbudt at stamme. Og coachrollen over for forældrene er væsentlig, fortæller Anne Mette Henriksen, lederen af stammeområdet hos PPR i Aabenraa. På grund af delvis sygemelding havde hun ikke selv mulighed for at deltage i kurset i Jelling den 6. november, men Anne Mette fortæller, at hendes kolleger, Anne Hald og Gitte Breth, var svært begejstrede.

10. december 2019

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.

Anne Mette Henriksen tv. Gitte Breth og Anne Hald, der begge deltog i kurset i Jelling den 6. november.

Kurset i Jelling den 6. november var en introduktion til Palin Parent-Child Interaction Therapy (PCI) indsats over for tidlig børnestammen, og Kevin Fower fra Michael Palin Centre i London stod for forelæsningen.   

Kevin Fower gav på kurset i Jelling en tydelig og overskuelig gennemgang af samspilsstrategier (interaction strategies) og familiestrategier til arbejdet med førskolebørn, der stammer. På videoer blev det vist, hvordan samtaler med forældrene har stor betydning i arbejdet med børnenes stammen.

Anne Mette Henriksen har på et tidligere kursus om PCI anvendt enkelte lignende forløb med forældre til småbørn, der stammer. Hos PPR i Aabenraa arbejder vi primært ud fra Van Riper og acceptmetoden, men også ud fra tænkningen fra Michael Palin-instituttet samt Demands and Capacities og Fluency. Vi er af den holdning, at det er godt at have en bred vifte af tilgange, for at kunne tilbyde den enkelte elev den rette intervention, forklarer Anne Mette Henriksen.

Anne Mette Henriksen fortæller om arbejdet med stammen hos PPR i Aabenraa

• Vi er ca. 34 medarbejdere i PPR, fordelt på psykologer, talehørekonsulenter, fysioterapeuter, udviklingskonsulenter og fraværskonsulenter. Jeg er uddannet pædagog fra 2001, i 2008 blev jeg færdig med en pædagogisk diplomuddannelse, med de 6 moduler målrettet uddannelsen til Talepædagog, fra UC Syd. Senere er den så blevet udbygget med yderligere 2 moduler indenfor stammen og hørevanskeligheder.
• Det første år var jeg barselsvikar i Haderslev, men jeg har nu arbejdet i Aabenraa i godt 10 år, hvor jeg er talehørekonsulent med speciale indenfor stammen. Samtidig med det, så stammer jeg også selv og kommer fra en familie hvor det er helt normalt at stamme, da begge mine forældre stammede, og ligeledes min datter, så jeg mener jeg har et rigtig godt udgangspunkt i at virke troværdig i min tilgang.

Jeg er den i vores PPR, der er overordnet ansvarlig for stammeområdet, selv om alle mine kolleger selv underviser de elever, der er i deres eget distrikt. Det ekstra, som jeg gør, er at sparre med mine kolleger, og at oprette stammetilbud i form af grupper for de forskellige alderstrin, indskoling, mellemtrin og udskoling. Jeg har i flere år været primus motor i et kursus for udskolingselever, hvor de var tre hele dage hos os og fik undervisning i teknikker, fik talt om svære dilemmaer, eksamensforberedelse mm. For at dette kunne lade sig gøre, holdt jeg møde med alle skoleledere samt skolechefen for at få tilladelse til at afholde dette kursus i skoletiden. 

Kurset er blevet et fast tilbud, hvis vi kan få minimum fem deltagere. Det koster ikke noget for eleverne eller skolen, da det er en del af de tilbud vi udbyder.  Vi er to talehørekonsulenter der er de gennemgående og en psykolog kommer og holder et oplæg. Kurserne begyndte i 2016 og de løber af stablen i uge 41, men bliver aflyst ved for få tilmeldte, hvilket er sket en enkelt gang. 

Alle kan henvende sig til PPR Aabenraa, det gælder eleverne selv, forældre, pædagoger og lærere. Derudover afholdes der informationsmøder to gange årligt, hvor forældre og andre interesserede kan komme. Når jeg besøger skoler og institutioner, gør min erfaring også, at jeg kan ”spotte” elever, der stammer. Vi kontakter ledelsen og lærere/pædagoger, så forældrene kan kontaktes. Det er væsentligt, at forældrene kan give udtryk for deres bekymringer, og få hjælp til den.

De yngste børn, der stammer, har jeg i observation i en længere periode, men her er det primært deres forældre samt pædagogerne, jeg vejleder for at de voksne i barnets nærmiljø kan få de bedste muligheder for at lette barnets stammen, enkelte gange har jeg holdt familiemøder, for at hele familien fik kendskab til stammen. 

Vi er to, der arbejder mere med stammen end de andre. 

Når vi har stammegrupper, er vi altid to på opgaven, men når vi har enkeltundervisning, er vi alene. 

Det er meget forskelligt, hvor ofte børnene / de unge tilbydes stammeundervisning, men gruppetilbuddene er typisk kun en gang årligt pr. aldersklasse, og det er udelukkende et ressourcespørgsmål. Den øvrige undervisning giver vi ud fra, hvad de unge/børnene selv føler, de har behov for. Jeg har både tilbudt fire perioder á 8 ganges undervisning, og meget korte “opfrisknings”- perioder. 

Er det de mindste børn, så er der altid et tæt forældresamarbejde, men jo ældre børnene er, desto mere får de selv lov til at bestemme, om forældrene skal inddrages, og i hvilket omfang. Dog holdes der altid et formøde, samt et evalueringsmøde, hvor forældre bliver orienteret. 

Til arbejdet med stammen, er der afsat ca. 2 timer pr uge i mit regnskab, hvor de andre kolleger får tid til f.eks. arbejdet med hørevanskeligheder. I perioder bruger jeg langt mere, og i andre perioder bruger jeg ikke de 2 timer. Timerne går til planlægning og afholdelse af stammegrupper og informationsaftner, hvor den ugentlige undervisning i mit eget distrikt ikke indgår i den pulje timer.

Hos PPR Aabenraa arbejder vi med elever fra 0.-10. klasse. Gymnasieelever henvises til voksenundervisning hos Tale-Høre-Syn. Det er en sårbar alder, og det er meget væsentligt, at de ikke bliver glemt, lyder det fra Anne Mette Henriksen.

Mit arbejdsområde er helt almindelige talehøre-opgaver, som forskellige former for rådgivning og taleundervisning, i dagplejer, børnehaver og på skoler. Men jeg og en kollega har de ekstra opgaver, der er indenfor stammen, hvor jeg har en god indsigt.  

Der er et godt arbejdsklima hos PPR Aabenraa, der bl.a. understreges af, at der i år var 12 ansøgere til en stilling. Det er tydeligt, at logopæder andre steder har hørt om vores arbejde og derfor også gerne vil arbejde i Aabenraa. Ja – PPR Aabenraa er et sted, hvor man gerne vil være ansat, og det er vi selvfølgelig meget glade for, fortæller Anne Mette Henriksen.

Besparelser har været hårde ved stammeområdet

Under vores samtale er det tydeligt, at det berører Anne Mette Henriksen, at der de sidste 10-12 år har været en del besparelser, som har medført, at arbejdet med stammen er blevet beskåret.

Anne Mette Henriksen finder det meget beklageligt, at Dansk Videnscenter for Stammen (DAVS) i 2011 blev fusioneret ind i Socialstyrelsen. Alle de tre faglige medarbejdere i DAVS kom med over i ViHS i Socialstyrelsen, men allerede efter et år blev de to faglige medarbejdere Tine Egebjerg og Bi Gram sammen med cirka 20 andre medarbejdere fra ViHS opsagt i en s       parerunde. Derefter var Per Fabæch Knudsen som den eneste fra DAVS tilbage. Han arbejdede herefter med et bredere arbejdsfelt i Socialstyrelsen indtil 2017, hvor han gik på efterløn.

Per Fabæch Knudsen. Foto: Erling Jensen.

DAVS havde siden midten af 1990’erne opbygget et solidt netværk af fagfolk fra hele landet indenfor stammeområdet. Netværket mødtes to gange om året, den ene gang som et ét-dagsmøde, den anden gang som et to-dags-seminar. Det årlige seminar blev kaldt “Stammefagligt Diskussionsforum”. Af bekymring for, hvad der skulle ske, når Per stoppede i Socialstyrelsen, blev det 2015 besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe blandt netværkets medlemmer, som kunne arbejde videre med netværket.

Anne Mette sagde straks ja, da hun blev opfordret til at være med i arbejdsgruppen, og tænkte, at hun nok blev tilgivet, og hendes chef accepterede da også, at hun brugte to arbejdsdage om året, da arbejdet jo også gav en ekstra indsigt, der kunne være til glæde for PPR Aabenraa. Ud over Anne Mette og Per var Kirsten Hauge Helligsøe og Ina Boisen fra Odense, Hannah Wibe Nielsen og Sine Erbs fra Aarhus og Ellen Lystbæk fra Skanderborg.

Da Per Fabæch Knudsen stoppede i 2017, blev der tilknyttet en ny medarbejder fra Socialstyrelsen til arbejdsgruppen. Efter et halvt år fik hun nyt job, og en nye medarbejder fra Socialstyrelsen blev tilknyttet arbejdsgruppen. Men i 2018 valgte Socialstyrelsen helt at trække sig ud af netværket, og flere af arbejdsgruppens medlemmer er på grund af organisatoriske ændringer på deres arbejdspladser også stoppet i arbejdsgruppen, sådan at det nu kun er Anne Mette, der er tilbage. Så hvad der sker med netværket fremover, står hen i det uvisse.

Det gør Anne Mette Henriksen ked af, at der ikke længere er et “Stammefagligt diskussionsforum”, hvor fagfolk fra hele landet kan mødes. For det er nødvendigt, at fagfolk får mulighed for at mødes på tværs af landet for at udveksle idéer og erfaringer, for at folk der stammer – såvel yngre som ældre samt forældre, kan få så god, faglig hjælp som mulig.

Anna fra Nyboder fortæller om sit liv med stammen

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.

– I de små klasser var det bl.a. ord, der startede på -sk,  som jeg havde svært ved og udtale. Min stammen var mest skjult stammen, men når der skulle laves oplæg, kunne jeg ikke skjule det. Jeg havde så mange blokeringer, fordi jeg blev så nervøs, at jeg nogen gange gik helt i stå, og jeg måtte stå et minut bare og trække vejret, for at kunne prøve igen.
Jeg kunne bestemt ikke lide at lave oplæg, men hvis man ikke prøver, så lærer man det ikke, fortæller Anna Gottlieb, 22 år.

Anna er en modig pige, som også har prøvet tandemspring i faldskærm.

– Engang, da jeg gik i 5. eller 6. klasse, skulle jeg lave et oplæg om Robinson Crusoe. Jeg var meget nervøs og gik helt i stå. Jeg så over på læreren, der markerede, at jeg blot skulle fortsætte. De andre børn sad og hviskede, og jeg kunne høre en sige: ”Hun kan ikke tale, er hun dum? Det er en oplevelse, som jeg tydeligt kan huske, men ellers havde jeg det fint med de andre i klassen. Jeg havde gode venner og stammede ikke så meget, når jeg var hjemme, fortæller Anna videre.

I 2. G fandt man ud af, at Anna var ordblind, og hun blev tilmeldt et kursus hos Hovedstadens Ordblindeskole ved Østerport. Dette kursus gjorde, at hun ikke havde problemer med at følge med i gymnasiet.

Anna med nogle af sine første planter der er hendes helt store interesse

Efter nogle år, hvor hun ikke stammede så meget, fik hun tilbagefald, og Anna syntes, at det var nødvendigt at få hjælp igen. Derfor begyndte hun i februar 2019 at gå til stammebehandling hos talepædagog Lise Reitz ved CSV i København. Hun tog selv initiativ til at kontakte CSV, men fik dog god hjælp af sin mor, der kendte til CSV gennem sit arbejde, så hun hjalp ved at oplyse om, at hun vidste man kunne få hjælp der, og opfordrede så til at ringe og høre. Jeg ringede selv, og mine forældre har ikke været inde over siden, fortæller Anna.

Hverken Annas forældre eller nogen af hendes tre yngre søskende stammer.

I begyndelsen kom Anna hos Lise Reitz en gang om ugen eller en gang hver anden uge. Senere blev det en gang om måneden. En typisk session bestod i 45 minutter med individuel undervisning, hvor der bl.a. blev trænet vejrtrækning, hvor det er væsentligt, at Anna lærer at styre sin vejrtrækning. Imellem undervisningssessionerne har Anna haft hjemmeopgaver, som bl.a. består i at bestille kaffe m.m. Anna ved, hvordan hun skal gøre, men nogle gange lykkes det ikke, fortæller hun, så derfor skal hun træne.

Anna er en smilende og glad pige.

– Lise Reitz har brugt en del tid på at give mig en forståelse for stammen. Ved at lære om, hvad stammen er, og hvad man kan gøre ved den, har jeg opnået en følelse af at have kontrol over min stammen og haft mere lyst til at arbejde med den. Ved hjælp af metoder som block release at arbejde med vejrtrækningen, at fokusere på artikulation og styrke i stemmen, er jeg nu kommet til et punkt, hvor jeg er så fortrolig med stammen, at jeg også har accepteret den. Block release er en metode til at håndtere de blokeringer man kan møde. Man træner det ved at lave en frivillig blokering på en lyd, og så øve og give slip på den, men at afspænde musklerne. På den måde øver man det til, når der kommer en ufrivillig blokering. Det er en god metode sammen med langsom tale, at holde øjenkontakt, og aktivt bruge ens vejrtrækning. Vi har også lavet en del vejrtrækningsøvelser for bedre at kunne mærke, hvornår jeg skal begynde at tale. De praktiske øvelser og den teoretiske baggrund har givet mig en god indsigt, så jeg nu har det meget bedre med min stammen, end jeg havde før, fortæller Anna videre.

Der er 32 forskellige planter på Annas kun syv kvadratmeter store værelse, så der er ikke plads til de store armbevægelser.

Vil gerne være psykomotorisk terapeut

Anna har et stort ønske om at blive psykomotorisk terapeut, der arbejder med kroppen og psyken. Hvordan kroppen og psyken arbejder sammen. Hun er i gang med sit tredje sabbatår for at kunne samle de nødvendige point til at blive optaget på uddannelsen. Den 5. januar 2020 skal hun på kursus på Odder Højskole, et kursus som hun ser meget frem til.  Anna er meget glad for naturen, strand og skov og grinede meget, da hun fortalte, at hun har 32 planter på sit kun syv kvadratmeter store værelse.  Fritiden går ellers med træning i Fitness World, gåture i naturen og hygge med venner og familie.

Gåture i naturen er en anden af Annas store interesser.