Hermann har deltaget i verdensstammekongressen i Island den 23. juni og har lavet fem artikler. Du kan læse artiklerne ved at benytte de følgende links.
Hermann Christmann (Arkiv-billede)
Af Hermann Christmann
Katarzyna Wesierska fra Polen og Mary Weidner fra USA beskæftigede sig med forældrene til børn, der stammer. Logopæder giver ofte forældrene gode råd om, hvad de skal gøre henholdsvis ikke gøre, i kommunikationen med deres barn.
Katarzyna stående og Mary siddende
Men Katarzyna og Mary stillede sig yderligere spørgsmålet: Hvilke ting opfatter forældrene selv som nyttige eller skadelige for deres børn? Får logopæderne det at vide, vil de dels kunne give en bedre behandling, dels ville det kaste lys på forældrenes erfaringer med stammen hos børn.
Et nyudviklet værktøj, måleskemaet PASS-P (Personal Appraisal of Support for Stuttering – Parent) blev derfor brugt til at lave en undersøgelse blandt polske og amerikanske forældre. Skemaet måler forældres opfattelse af hvad og hvem, der er understøttende for en god udvikling af deres barns stammen.
(Tilsvarende findes der udgaver af PASS-måleskemaet for voksne og børn, der stammer).
Det anvendte måleskema har 37 emner, der omfatter handlinger (f.eks. sige til et barn, at det skal tale langsomt), personer (f.eks. en lærer) og forældrenes erfaringer.
Der var ikke den store forskel på de polske og de amerikanske forældres svar, men dog var der forskel i rangordningen. F.eks. havde de polske forældre som de mest understøttende mennesker: 1. Logopæd; 2. forældre og 3. støttegruppe i den rækkefølge. De amerikanske forældre havde 1. Forældre; 2. logopæd og 3. støttegruppe. Begge forældregrupper placerede barnets klassekammerater som den dårligste støtte.
De to forskere konkluderer, at der er flere ligheder end forskelle i forældrenes erfaringer i de to lande. Undersøgelsen støtter, at forældrene bør tage del i stammebehandlingen. Endelig er der et behov for at oplyse barnets klassekammerater om stammen og om, hvordan man taler med jævnaldrende, der stammer.
For yderligere information, kontakt: m.e.weidner@gmail.com Katarzyna.wesierska@us.edu.pl og www.ijp.us.edu.pl
Philip kan lide at sidde bag på motorcyklen. Foto Jannik Rømer
Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen
I weekenden den 23.-24.-25. august blev det årlige Langelandstræf afviklet. Ved Emmerbølle Strand Camping, hvor syv familier med i alt syv stammende børn og fire søskende deltog.
Bettina og Thim Pedersen fra Stammeforeningen var ledere og havde planlagt et program, hvor hyggen og samtalerne var i højsædet.
Philip på 13 var en af deltagerne i træffet. Han deltog for andet år i træk i Langelandstræffet, hvor også mor og far, Rikke og Jannik, og lillesøster Kathrine på 10 år i år deltog.
Fra venstre – Jannik, Philip, Rikke og Kathrine. Foto Bettina Pedersen
Familierne ankom til Emmerbølle Strand Camping om fredagen. Der var mulighed for at hygge sig på egen hånd, og at fange krabber ved stranden, hvor der også blev bygget sandslotte. Selvfølgelig blev det også til en tur i campingpladsens swimmingpool.
Lørdagen formiddag blev der bygget videre på sandslottene, og om eftermiddagen var der besøg af tryllekunstneren Raffus, der imponerede med sine færdigheder. Hvordan bærer han sig dog af, var det store spørgsmål.
Vejret var godt, så det blev selvfølgelig til endnu en tur i poolen.
Om aftenen var der hygge ved bålet, og der blev spist skumfiduser. Forældrene havde erfaringsudveksling, og det var bl.a. Philips far, Jannik, glad over.
Tryllekunstneren Raffus viste mange tricks. Foto Jannik Rømer.
– Vi bor i Morild, tæt ved Hjørring, og her har vi den udfordring, at stammebehandlingen foregår i Hirtshals, 25 km væk. Heldigvis er min far pensionist, og han vil gerne køre Philip til undervisningen, men vi undrer os over, at der ikke fra kommunen er orientering om fx tilskudsregler til transporten. Det skal vi selv finde ud. Ja – vi har faktisk ikke fået sendt en ansøgning endnu. Min far kører jo gerne, fortæller Jannik Rømer, der også synes, at det var interessant at høre om de store forskelle, der er i de enkelte kommuner. Jannik og hans kone, Rikke, var derfor glade over erfaringsudvekslingen. – Det er rart at høre, hvordan de andre forældre løser de forskellige udfordringer, der er ved at have et barn, der stammer, lød det fra Jannik.
Om søndagen var det endnu vejr til badning i poolen. Ja – nogle var også nede ved stranden for at bade, bl.a. Philip, der gerne ville have sand mellem tæerne.
Poolen var et stort hit !
Kreativiteten fik frit løb på stranden
I løbet af weekenden skulle børnene ikke deltage i det praktiske arbejde med fx forberedelse og tilberedning af maden, men fik lov til at være børn. De havde derfor god tid til at lege sammen og hygge sig med de mange forskellige aktiviteter, men der var selvfølgelig nogle af børnene, der hjalp til med madlavningen, fortæller Bettina Pedersen.
Philip er den eneste i familien, der stammer. Han var omkring 3 år gammel, da han begyndte at hoppe på ordene. Han har blokeringer, der kan være en udfordring, når der skal fremlægges noget i skolen, hvor Philip går i syvende klasse. Philip var første gang til talepædagog som 5-årig, hun snakkede med ham og os ca. hver sjette måned derefter, indtil han som 10-årig fik et forløb ved hende, med fokus på udtale og forskellige øvelser. Hun henviste ham til et andet forløb på Taleinstituttet i Aalborg hos en talepædagog, der hedder Doris Kafka, som arbejdede meget med accepten af det at være stammer, og at se muligheder i stedet for begrænsninger. Det var først som 10-årig, at Philip begyndte at være generet af, at han stammede. Han stoppede hos Doris Kafka for et år siden. Især det at møde andre stammere gennem talepædagogen og via stammetræf har hjulpet meget på Philips accept af, hvem han er, fortæller Jannik.
Vi forældre fik af talepædagogen Doris Kafka at vide, hvordan de arbejdede og fik af vide, hvad de arbejdede med og fik råd til, hvordan vi kunne hjælpe ham, men det skete først, da vi selv spurgte om hjælp, fortæller Jannik videre.
Philip deltog som nævnt også sidste år i Langlandstræffet, der er for børn op til og med 13 år. Derfor skal han næste år deltage i Bornholmertræffet, der varer en hel uge i sommerferien og er for unge på 14-18 år. Philip har hørt en del om Bornholmertræffet og glæder sig allerede til næste års træf på Bornholm.
Børnene fra årets Langelandstræf
For Philip er det væsentligt at være sammen med andre, der stammer. Det er dejligt at være sammen med nogle, der har samme problem. Efter træffet er børnene i kontakt på Facebook, og de spiller online sammen, fortæller Philip.
I sin fritid bruger Philip lige som andre børn meget tid på computeren. Over Nettet hygges der med actionspil. Tidligere var han talentsvømmer og er god til at crawle hurtigt, men er nu holdt op, da han synes, at det er for meget at bruge 3 x 2 timer om ugen på svømmetræningen.
At Peter Nielsen er parat til at tage mod udfordringer, understregede han den 5. juli ved at være medspeaker ved et traktortræk ved Karby på Sydmors. Han skulle ved arrangementet fortælle de 3.500 tilskuere om de forskellige traktorer, herunder hvor langt et træk, de kunne lave. Hvis man kendte Peter for et år siden, lyder det næsten som en umulighed, men ikke desto mindre er det den rene, skære sandhed.
Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.
Peter syntes, at det kunne være sjovt at være medspeaker. Tidligere var det en opgave, som han slet ikke ville kunne klare, da han ofte sad helt fast i ordene med kraftige blokeringer, som vi kunne se det i udsendelsen, der blev bragt på TV2 sidst i februar 2019. På Stammeforeningens hjemmeside har man fra juni 2019 kunnet læse om Peters liv med stammen, efter at artiklen blev bragt i FSD-NYT i maj. Vi har kunnet fortælle om Peters liv med stammen, så alle har kunnet følge med i de store forandringer, som Peter har oplevet. Peter stammer stadig, men sjældent med de store blokeringer, som han tidligere havde, og han har nu så megen selvtillid, at han ikke er bange for at give sig selv nye udfordringer.
– Jeg har i flere år deltaget i traktortrækket i Karby, så folk kender mig, og mange har også set udsendelsen om stammen på TV2. Jeg oplevede det som meget positivt, at jeg optrådte som medspeaker ved traktortrækket. Selvfølgelig var jeg noget spændt i kroppen, inden jeg skulle op på speakerpodiet, men jeg har lært at tage situationerne stille og roligt, og jeg er indstillet på at tage udfordringerne op. Jeg havde troen på, at det nok skulle lykkes, og det var ikke generende for mig, at folk ved traktortrækket kunne høre, at jeg stammede, fortæller Peter Nielsen, og understreger, at det er vejen frem ikke at holde sig tilbage. Man bliver kun stærkere af at prøve at overskride sine grænser, lyder det i en bestemt tone fra Peter.
– Efter at jeg er kommet i gang med McGuire-træningen, hvor vi træner vejrtrækning og bl.a. laver telefonopkald, hvor vi skal stamme frivilligt, er der mange ting, som er forandret for mig. Tidligere måtte jeg opgive at bruge telefonen. Jeg kunne nemlig blokere så meget, at folk lagde røret på, fordi de troede, at det var telefonfis, fordi telefonen var tavs, da jeg ikke sagde noget i flere minutter. Det ville bl.a. være et problem, hvis der var behov for at ringe 112. Det er netop en del af McGuire-træningen, at vi som nævnt laver frivillig stammen i telefonen, så vi bliver hærdede. Herved spænder man ikke så meget, og den mindskede spænding giver færre blokeringer, fortæller Peter.
Peter har netop været på ferie i Norge sammen med sine forældre og hans mors lillebror, Esben og dennes kone. Familiesammenholdet sætter Peter stor pris på. Til september vil han til opfølgning på et McGuire-kursus i Oslo. Det er det femte McGuire-kursus, som Peter deltager i, et kursus, der løber over fire dage, hvor hans forældre deltager i weekenden. Peter et fast besluttet på at fortsætte med McGuire-Programmet. Mellem kurserne træner han i ugens løb McGuire-teknikker et par gange. Det er vigtigt, at der ikke er uger, hvor man springer træningen over, understreger Peter.
Peter Nielsen synes, at det var sjovt at være medspeaker ved traktortrækket. Privat foto.
Dieudonne, with the young children who stutter. young children are happy to read the booklets on stuttering in their local language.
af Erling Jensen, redaktør
I en artikel i sidste FSD-NYT fortalte vi om Dieudonne Nsabimana fra Rwanda, der på frivillig basis arbejder i the African Stuttering Centre for at hjælpe mennesker, der stammer, i Rwanda og i et vist omfang i andre lande i Østafrika. Læs artiklen her. Dieudonne oversætter, trykker, binder og uddeler undervisningsmateriale om stammen fra Stuttering Foundation of America (SFA). The African Stuttering Centre har lavet en lærerpakke kaldet “Resources for Stuttering – Teacher Package” Denne lærerpakke er gratis tilgængelig for lærere og indeholder en række undervisningsmaterialer om stammen fra FSA (hæfter og brochurer) oversat til lokale sprog.
Formålet er at hjælpe lærere og skoleelever til at få adgang til materialet, og dermed hjælpe dem med at få viden om stammen, så de bedre kan hjælpe hinanden. Lærere vil få de nødvendige færdigheder i at kunne hjælpe skoleelever, der stammer.
Det koster 5 dollars at trykke og sammensætte/binde materiale til én lærer, og vi fortalte i artiklen, at Dieudonne Nsabimana søger om økonomisk støtte til projektet.
Målet er at få indsamlet 1000 $
Dieudonne har fortalt, at der indtil nu er indsamlet 730 $, så der mangler kun 270 $ i at nå målet.
Du kan hjælpe Dieudonne og stammeprojektet i Rwanda ved at overføre din støtte til Hermann Christmann – MobilePay 51245478. Som kommentar skriver du: ”Støtte til Rwanda” – du kan også skrive dit navn. Hvis du vil være anonym, kan du skrive ”Anonym”.
Hermann Christmann samler og overfører de indkomne beløb via PayPal til Dieudonne Nsabimana.
Hermann svarer gerne på spørgsmål på hc@nordfiber.dk
Bruce, (12year-old) a kid who stutters
