I dag offentliggøres dokumenter til generalforsamlingen den 27. april 2019. Dokumenterne kan vises og downloades herunder:
Link her: Budget forslag 2019-2020
Link her: Dagsorden 2019
Link her: Forretningsorden
Link her: Vedtægter 2016
Link her: Årsberetning 2018
Link her: Årsregnskab 2018
Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.
Ungdomstræffet afvikles fra Kr. himmelfartsdag den 30. maj til søndag den 2. juni 2019.
Under træffet bor vi i en hytte ved Faxe. Under tidligere træf er vi kørt ud til forskellige sociale aktiviteter, og vi har bl.a. været i Faxe kalkbrud, på Stevns klint, til bowling, i klatreskoven hos Camp Adventure Næstved og en tur i svømmehallen.
Sebastian Ladegaard er, sammen med Bettina Pedersen, arrangør af ungdomstræffet.
Om det, der kommer til at ske i år, kan Sebastian, uden at fortælle for meget, love at der vil være endnu flere nye oplevelser for deltagerne. Når ikke vi er af sted på oplevelser, bliver der hygget i hytten med grill, bål og spil, lyder det fra Sebastian.
Der ikke er noget max antal deltagere. Selvfølgelig kan hyttens størrelse måske begrænse, hvor mange, der kan komme med, men det er meget utænkeligt, med mindre, der sker det helt fantastiske, at over 30 deltagere tilmelder sig. Men selv med så mange tilmeldinger skal vi nok finde plads til alle, lyder det beroligende fra Sebastian.
Formålet er at styrke den enkelte og skabe et netværk af ligestillede
Har man allerede venner og bekendte fra stammeforeningen i aldersgruppen, er ungdomstræffet en gylden mulighed for at gense dem. Der er også den fantastiske mulighed at komme lidt væk fra det vante og lave nogle anderledes aktiviteter med nye venner.
– Vi vil gerne opfordre til samkørsel. Altså at man kører flere personer i samme bil. Det kan være specielt praktisk for folk, som bor langt fra Faxe. Man kan altid kontakte arrangørerne – også før tilmelding, så vil vi hjælpe med at arrangere samkørsel. Det kan jo være, at ens deltagelse er afhængig heraf, fortæller Sebastian.
Nogle gange har der i tidligere år været over 20 deltagere på træffet. Træffet giver de bedste muligheder for, at stammere under hyggelige former kan få nogle gode og sjove dage sammen, lyder det fra Sebastian, der også ser frem til hyggen i godt selskab i de lange sommeraftener efter dagens aktiviteter.
Det koster 400 kr. at deltage i Ungdomstræffet. Beløbet dækker udgifterne til mad, drikkevarer, sociale aktiviteter m.m. Hertil kommer transportudgifter.
Her kan du se, hvordan du tilmelder dig. Her kan du kontakte arrangørerne. (Bettina og Sebastian)
For at deltage skal du være medlem af Stammeforeningen. Se hvordan du kan blive medlem.
Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.
Fra den 30. juni – 7. juli 2019 kan unge stammere deltage i træffet, hvor de møder ligestillede. Arrangørerne hjælper så meget som muligt med rejsen, og ved ankomsten til Hovedbanegården i København modtages de unge af arrangørerne, som hele ugen igennem har det overordnede ansvar.
Formålet med træffet er at give den enkelte mere selvtillid og selvværd gennem en række forskellige aktiviteter i den Bornholmske natur.
For at deltage skal du være medlem af Stammeforeningen. Se hvordan du kan blive medlem.
Der hygges i køkkenet
Arrangørerne
Bettina Pedersen, der er næstformand / organisationsformand i Stammeforeningen, har været med til at arrangere træffet i 17 år. Jens Kristensen, der er bestyrelsesmedlem, har været arrangør i 14 år, og Sebastian Ladegaard, også bestyrelsesmedlem, er med sine 26 år gruppens benjamin. Han har været med til at arrangere træf i tre år, og var deltager alle fem år, da han var fra 14 til 18 år gammel.
Årets program er på forhånd hemmeligt, og det er en fordel, så deltagerne på forhånd er spændte på, hvad der skal laves. Vi har altid en del sociale aktiviteter, hvor de unge prøver kræfter med mange ting, og vi forsøger altid at have fornyelse i programmet. Hver dag efter aftensmaden fortæller vi om næste dags program forklarer Jens Kristensen. Bettina og Sebastian kalder Jens for træffets store legeonkel, da han med sine 49 år ikke holder sig tilbage, men nyder at gå foran i aktiviteterne.
Der hygges i skoven
Hvordan bor man på træffet?
Vi bor i en spejderhytte i Tejn, hvor der i alt er plads til 34 unge.
I 2018 deltog 16 unge, hvoraf de fire var piger.
Bornholmertræffet er en af Stammeforeningens ældste og bedste aktiviteter. Træffet har været arrangeret 22 gange. En uges ferie på solskinsøen i Østersøen er meget attraktiv, og det er bare super for de unge stammere at være sammen med andre unge, som har det samme problem.
Sebastian – du har jo deltaget i alle fem træf, da du var fra 14 til 18 år gammel.
Hvorfor var det bare sagen at bruge en uge af sin sommerferie i de fem år?
Da jeg var fra 14 til 18 år, var det bare et MUST for mig at deltage i Bornholmertræffet. Det gav et godt kammeratskab, og det sociale fællesskab har betydet meget for mig. Træffene har givet gode venner, som jeg stadig mødes med.
Hvad har træffene givet dig af oplevelser, som du ikke ville have været foruden?
Bornholmertræffene har givet nogle gode ferier, som jeg har de bedste minder om.
Og nu er du medarrangør. Hvorfor bruger du en uge af din sommerferie på Bornholmertræffet?
Jeg har stadig lyst til at gøre en forskel, og mit arbejde som folkeskolelærer gør, at jeg synes, at det er sjovt at være sammen med unge mennesker. Det er også sjovt at arbejde sammen med Bettina og Jens, der jo begge har været med mange gange.
Bettina tilføjer: Jeg synes, at Sebastian er god til at tage ansvar, og så er det rart for Jens og mig, at Sebastian altid kan afløse og træde til, når der er brug for det.
Jeg kan også uden problemer lige smutte hen at lave forberedelser til en anden aktivitet, lyder det fra Sebastian.
Bettina – du har været med til at arrangere Bornholmertræffet i 17 år.
Hvorfor begyndte du at være medarrangør på træffene?
Jeg har en søn, der stammer, og herigennem er jeg blevet involveret i bestyrelsesarbejdet i Stammeforeningen og i arbejdet med træffene.
Hvad giver det dig at deltage i træffene?
Flere af de unge oplever mig som en reservemor, og det føles dejligt, at jeg flere år efter stadig har kontakt til de unge. Vi udveksler fødselsdags- og julehilsener, og det er bestemt ikke ualmindeligt, at unge blot kontakter mig, fx for at fortælle nyt, og måske også noget personligt, som de er trygge ved at fortælle mig. Det giver en god følelse, at det er lykkedes at få et så godt forhold til de unge, lyder det fra Bettina.
Jens – du kaldes Bornholmertræffets legeonkel og er arrangør på 14. år.
Hvorfor bruger du en uge af din sommerferie på Bornholmertræffet?
Jeg har en datter, Michelle, som stammer og hun har derfor deltaget i Bornholmertræffet. Herved blev jeg af Bettina motiveret til at være med i arrangørgruppen. Gennem flere år har jeg også været med i Stammeforeningens bestyrelse.
For Jens er det helt naturligt at være med i de forskellige sociale aktiviteter. Det kan være en god fodboldkamp, og det kan være at lave forskellige udfordringer. – Jeg bruger meget gerne en uge af min sommerferie på Bornholmertræffet. At stå på Hovedbanegården og opleve de unges glade forventninger, giver stor glæde. Det er jo hemmeligt, hvilke events, der er, men de unge har måske af tidligere træfdeltagere hørt, at det bare bliver sjovt. Nej – det er slet ikke svært til at blive motiveret til at bruge en uge på Bornholmertræffet, og nu er det så 15. gang fortæller Jens Kristensen, der som 49-årig stadig spiller fodbold, og som sidste år prøvede kræfter med et halvmaratonløb.
Hvorfor er det så godt at være deltager på Bornholmertræffet?
I en uge er de unge uden mor og den øvrige familie, og de lærer at stå på egne ben. Gennem en uges tæt samvær lærer de at udvide deres personlige grænser. Og så er det meget væsentligt, at de unge får mange venner. Gennem årene har vi set, at det kan være venner for livet, lyder det enstemmigt fra Bettina, Jens og Sebastian.
Mange af de unge er meget generte, når de kommer til træffet, men i løbet af ugen sker der en markant ændring, og derfor er det også en strålende ide at deltage på Bornholmertræffet. Vi kan kun anbefale, at du tilmelder dig.
Her kan du se, hvordan du tilmelder dig. Her kan du kontakte arrangørerne (Bettina, Jens og Sebastian.)
Der laves aftensmad
Det er med at holde balancen[/caption]
Her er hvad de unge selv har skrevet:
Digt:
Verden er stor
Tag afsted uden mor
Med andre stammere der har det svært med ord – BORNHOLMERTRÆFFET
En god godnathistorie:
Der var engang en flok unger, som tog sig en tur til Bornholm. Der var både piger og drenge. Den unge flok blev delt op i to, når de skulle køres fra sted til sted. Den ene gruppe blev hjernevasket af Betty, så de under hele ugen kun kunne tænke på en ting…… og det var Rasmus Seebach.
Den anden gruppe blev døve af alt det dakke!!!! dak!!! de hørte.
Den unge gruppe mennesker grinte, sprang ned fra klipper og sloges igennem ugen.
Og ved du hvad, alle de unge børn overlevede nogenlunde turen.
God nat og sov godt.
Reklame for lejren
Bornholmerturen er et fedt træf, hvor du kan være dig selv og møde andre stammere. Du prøver aktiviteter, der afprøver dine grænser og udvider din vennekreds. Alle er velkomne. Vi stammer alle, så der er plads til alle.
Ros fra deltagerne:
Mød nye mennesker – nye venner.
Man kan være sig selv. Folk er imødekommende. Man prøver folks grænser af, men på en god måde.
Nemt at komme ind i fællesskabet. Fede aktiviteter.
Der er godt at folk bliver presset til ting ” de ikke vil” fx Opalsøen, medmindre de havde en god grund.
Der er en god balance mellem sjov og alvor. Og dog kunne man godt hjælpe de nye med at forstå forskellen.
Godt fællesskab.
Sjove aktiviteter.
God stemning på køkkenholdet.
” love is in the air”
Tager godt imod nye mennesker.
Natteløb var fedt.
God Dong Fang Buffet.
Brændegårdshaven var smadder hyggelig. Ser helt klar frem til at besøger det igen næste år.
Synes i helhed at det har været nogle fede aktiviteter.
De nye synes natteløbet var en fed oplevelse.
Mangler elektrisk fluesmækker, så vi kan lave en aktivitet ud af det.
Gerne mere tid til at gå rundt i de forskellige byer.
Følte sig udfordret og fik prøvet ens grænser af.
Færre kartofler.
Bettina sammen med nogle af de unge deltagere
Jens er klar i kajakken
Sebastian
Så er indkaldelsen til generalforsamling 2019 klar.
Klik her: indkaldelse til generalforsamling, for at se indkaldelsen.
Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen
Torben Møller Jensen, 68 år, var 25 år, da han begyndte i stammebehandling hos Victor Bloch på Taleinstituttet i Aarhus.
– Det var en øjenåbner og det var med til at ændre min tilværelse. Victor Bloch blev mit forbillede og ændrede fuldstændigt mit liv. Dengang havde jeg boet i Aarhus i seks år efter at være flyttet dertil fra Vejle, og jeg havde fået en uddannelse som regnskabsassistent. Efter uddannelsen blev det til 3-4 års forefaldende arbejde. Fjumreår, som nogle kalder det. Det var år jeg lærte meget af.
Lige fra jeg begyndte i skolen havde stammen været en meget væsentlig del af mit liv. Som voksen var stammen ikke blevet mindre, og det var nødvendigt at komme i stammebehandling.
Victor Bloch benyttede Non-avoidance-behandlingen / acceptbehandlingen og gennem individuelle øvelser og gruppebehandling lærte jeg, at det var nødvendigt at erkende og at acceptere min stammen, og jeg fik lært, at jeg ikke skulle være bange for at fortælle, at jeg stammede, bl.a. når jeg begyndte på et nyt arbejde, fortæller Torben Møller Jensen.
Sammen med Hermann Christmann har Torben Møller Jensen været med til at arrangere Workshoppene for talepædagoger / logopæder. Billedet er fra workshoppen i Jelling den 7. november 2018. Foto: Erling Jensen.
Victor Bloch var en meget karismatisk person, og du kan få et godt indtryk af hans person og hans arbejde ved at læse talepædagog Dorte Hansens artikel: ”Og skuespillerne stammede… Træk af dansk stammebehandlings historie gennem 30 år”. Se artiklen her. Artiklen indgår i Kirsten Brix (red). “Forening og fag i 75 år”. Audiologopædisk Forenings Forlag, Odense. Udgivet 5. marts 1998. ISBN 87-88417-21-2.
Dorte Hansen skriver bl.a.:
Han blev kaldt for ”Stammehøvdingen”. Det var et rammende udtryk på flere måder. Victor var stammernes fortaler, samt en mand med en sjælden oratorisk begavelse. Det gjorde det vanskeligt for selv den dygtigste at diskutere med ham. Victor yndede at sidde sammen med gode talepædagogkolleger, gerne på Audiologopædisk Forenings årlige efteruddannelseskursus, der løber over nogle dage i marts eller april, og som i umindelige tider har været afholdt på Hotel Nyborg Strand. Der fik Victor et fast tilholdssted i kursusdagene. Så kom og gik folk, efterhånden som han havde fået diskuteret med dem. Det var ikke blot Non-avoidance – contra accent – eller anden form for maskeringsbehandling, der var diskussionsemnerne. Han var et utroligt vidende og belæst menneske. Kunst, litteratur og logopædi var hans yndlingsbeskæftigelser.
Hos Victor Bloch var det Non-avoidance-behandlingen, eller acceptbehandlingen, der var det væsentlige i stammebehandlingen. Victor Bloch havde i Danmark introduceret behandlingen i 1958, da han kom hjem fra et års ophold i Toronto i Canada. Han var da ansat som talelærer ved Statens Institut for Talelidende i Aarhus, og hans nye ideer gav stort genlyd i Danmark vest for Storebælt, og med tiden i resten af Norden. I mange år var der i den danske stammebehandlingsverden en meget markant grænse ned gennem Storebælt. Vest for Storebælt, på Taleinstituttet i Aarhus, udbød man Non-avoidance-stammebehandling, mens man øst for Storebælt, på Taleinstituttet i Hellerup, var fortsat med at udbyde den såkaldt ”klassiske” stammebehandling, bl.a. accentmetoden. Der var intet samarbejde mellem Øst og Vest.
Tegningen har Torben Møller Jensen i mange år haft hængende hjemme. Det ses tydeligt, at Victor Bloch var en meget karismatisk person.
– Stammebehandlingen hos Victor Bloch var medvirkende til, at jeg blev motiveret til at få en ny uddannelse. I 1977 begyndte jeg derfor at læse HF og begyndte i 1979 at læse til folkeskolelærer på Marselisborg Seminarium med linjefag i historie og dansk. Væsentligt for min udvikling var, at jeg på 3. årgang begyndte som løs vikar på Taleinstituttet, hvor jeg underviste børn med læse-og stavevanskeligheder.
I 1983 blev jeg færdiguddannet som lærer, og tog derpå til USA på studieophold i 3 måneder på Western Michigan University. Her var der store kendte stammebehandlere eller ”Stammehøvdinge” tilknyttet, og jeg arbejdede med min egen stammen og fik læst en del faglitteratur om stammen.
Da jeg kom hjem fra opholdet i USA, blev jeg ikke ansat som lærer i folkeskolen, men begyndte igen at arbejde på Taleinstituttet i Aarhus. Først i et årsvikariat, og senere som timelærer, samtidigt med, at jeg tog uddannelsen til talepædagog. Arbejdet på Taleinstituttet medførte, at jeg blev ansat som tjenestemand. Alle årene har jeg været ansat det samme sted, i begyndelsen arbejdede jeg med børn, der havde læse- og stavevanskeligheder, senere jeg har specielt arbejdet med unge og voksne, der stammer. Jeg har altid været åben om min stammen og har fortalt lærere og elever om min stammen. Åbenhed om stammen var, som jeg tidligere har nævnt, en af grundstenene i Victor Blochs arbejde med acceptbehandlingen.
Når jeg tænker tilbage på de mange år som talepædagog, er det, der især står frem, gruppeundervisningen af voksne, og ugekurserne, hvor jeg underviste forældre og børn. Da amterne eksisterede, var der økonomi til, at kommunerne kunne tilbyde stammende børn og deres forældre at bo på Taleinstituttets bo-afdeling (eller på et nærliggende vandrehjem) og gennem en uge få et intensivt stammebehandlingsforløb.
Da amterne blev opløst, skulle kommunerne selv finansiere en sådan god stammebehandling, og botilbuddet er jo så blevet offer for besparelser og rationaliseringer.
Jeg holdt op med at arbejde i 2010 og gik på efterløn og senere pension.
Oplevelsen at arbejde sammen med Victor Bloch, opnåede jeg ikke. Han døde i 1979 som 67-årig, fortæller Torben Møller Jensen.
Stammeforeningen blev dannet i 1971. De første år havde Victor Bloch en militærnægter tilknyttet som løste en del sekretariatsarbejde for foreningen. (se artikel af Hermann Christmann. red.)
Jeg blev medlem af Stammeforeningen omkring 1976, hvor jeg også var aktiv i lokalafdelingen i Aarhus. Mindes at der var en god energi i afdelingen. Bl.a. var vi i slutningen af 70´erne en gruppe på ti medlemmer, der på strøget i Aahus lavede happenings for at skabe interesse om stammen. Der skulle selvfølgelig en del mod til at stille sig op på strøget og vise, at man stammede, men det var en god oplevelse. Folk var nysgerrige efter at høre om vores stammen, og det var tydeligt, at man ikke kendte meget til stammeres vilkår.
Vi lavede også en teatergruppe, der lavede stammeteater. Et rollespil der blev vist på andre taleinstitutter og seminarier. Også her fik vi en god respons. Rollespillene var med til at sætte fokus på stammen og hjælpe til, at der blev skabt indsigt og forståelse om stammen.
I slutningen af 70´erne var jeg med i bestyrelsen 2-3 år, men jeg har gennem årene indsats deltaget i forskellige udvalg, bl.a. sammen med Hermann Christmann. Aktuelt har vi i nogle år haft et samarbejde vedrørende workshoppene for logopæder, hvor jeg i 2018 var med i Jelling til workshoppen der. Samarbejdet med Audiologopædisk Forening, Foreningen af tale-hørelærere i Folkeskolen og Foreningen af Universitetsuddannede Audiologopæder har været en stor succes, og det er tydeligt, at der hos talepædagogerne og logopæderne er et stort behov for kurser og efteruddannelse. Stammeforeningen har her fået en god status, der uden tvivl vil have en positiv virkning for foreningen.
Gennem godt tolv år – fra 2003-2015 – har jeg, også sammen med Hermann, været med i et projekt vedrørende stammen i Nepal. Med hjælp fra ulandsmidler fra DH (Danske Handicaporganisationer) gav vi anstød til, at en gruppe meget energiske stammende mennesker i Nepal kunne stifte en stammeforening (NSA). I årene, der er gået, har vi besøgt Nepal ca. en gang om året. Henriette Riskær, psykolog – var med den sidste halvdel.
Det har været meget speciel og positiv oplevelse. Vi har mødt medlemmer fulde af energi og handlekraft i den nepalesiske stammeforening, og de har gjort et godt og stort arbejde. Sammen har vi hjulpet med til, at stammen er blevet anerkendt som et handicap i Nepal og vi har været med til at få skabt et nepalesisk stamme-ambassadørkorps efter FSD’s forbillede.
Vi følger stadig stammeforeningen i Nepal gennem Facebook, og vi mailer stadig sammen. De sidste tre år har det dog været som privatpersoner. Det har været et projekt, som har været svært at slippe – det har været lige som et lille barn, som vi har været med til at opdrage. Min datter har også været med i Nepal, og hun synes også, at det har været en meget stor oplevelse.
Jeg ville nødigt have været projektet i Nepal foruden. Det har bestemt givet os meget arbejde, men der er også kommet meget tilbage, da jeg kun kan have følelsen af, at jeg har været med til at gøre noget godt for andre mennesker der stammer.
Fra en stammeworkshop i Nepal.
Torben Møller Jensen foran den nepalesiske stammeforenings kontor. Billederne er fra en artikel i Stammeforeningens 40 års jubilæums bog.
De senere år har jeg været kritisk revisor i revisor i Stammeforeningen. Ligesom jeg har været dirigent for nogle generalforsamlinger.
Du fortæller, at Stammeforeningen i dag har 590 medlemmer, efter i flere år kun at have haft cirka 400 medlemmer. Jeg kan huske, at foreningen på et tidspunkt havde omkring 800 medlemmer, og jeg kan kun håbe, at vi igen når samme medlemstal, for der er brug for foreningen.
Jeg må indrømme, at jeg var ked af, at det blev nødvendigt at holde med det trykte blad, men jeg har vænnet mig til, at artikler og øvrige oplysninger nu kun kan læses på hjemmesiden. Tidligere kom UDTRYK jo også kun fire gange om året, mens der nu er løbende nyheder på hjemmesiden. Det giver en udmærket kommunikation. Og det er en god ide at udsende et månedligt nyhedsbrev, og at artiklerne i første omgang kun kan læses af medlemmerne. Det kan motivere interesserede til at melde sig ind i foreningen, slutter Torben Møller Jensen.
