Artikel fra FSD-nyt juli 2018 offentliggjort for alle, del 3/3: “Alfred kan sidde fast i ordene”

Alfred Lauesen blev konfirmeret i slutningen af april, og det blev en stor fest, hvor familien var samlet. Alfred skulle ved festen rejse sig og sige tak for de mange gaver, og de mange hilsener, han havde fået på dagen. Og det gjorde ham på forhånd lidt nervøs.

 

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen i Danmark

 

– Jeg ved jo, at jeg kan sidde fast i ordene, så der kan gå lidt tid, inden jeg får sagt, hvad jeg har tænkt mig. Derfor gjorde det mig lidt nervøs, at jeg skulle rejse mig ved konfirmationen og sige tak for de mange gaver og hilsener, som jeg havde fået på dagen. Det gik dog udmærket, familien ved jo, at jeg stammer, og bagefter havde jeg det godt med, at jeg klarede det.

Alfred går i 7. klasse på Mølleskolen i Ry. Det er en stor skole med syv 7. klasser, da der efter 6. klasse kommer elever fra tre omegnsskoler. Sammenlægningen gør, at der dannes nye klasser, og det er naturligvis for alle børnene en udfordring at lære de nye kammerater at kende.

– Det var en god ting, at Ellen Lystbæk, min talepædagog, i begyndelsen af 7. klasse besøgte os og fortalte om, hvordan man på den bedste måde kan hjælpe os, der stammer, for der er nu også en dreng mere i klassen, der stammer. Ellen gav os et godt indblik i, hvordan de skal forholde sig til vores tale. Hvis vi fx sidder fast i nogle af ordene, skal vi ikke have nogen hjælp, men have den fornødne ro og tid, da vi ellers kan blive pressede, fortæller Alfred.

 

Begyndte at stamme som 4-5 årig

Det var i samråd med pædagogerne i børnehaven, at der blev taget kontakt til PPR, så Alfred kunne få hjælp til sin tale. Sammen med andre børn i byen blev Alfred tilbudt at deltage i en uges stammeskole. Alfred mindes, at han blev hentet af en taxa, og så var der ellers stammeskole fra mandag-torsdag fra kl. 8-14.

I børnehaveklassen og 1. klasse fik Alfred hjælp af en nu pensioneret talepædagog, men fra 3. klasse har han fået hjælp af talepædagog Ellen Lystbæk.
I de mindre klasser mødtes Alfred med Ellen Lystbæk en gang  i måneden, men nu er det hver tredje måned. – Vi snakker, om hvad der fx sker i mit liv. At jeg netop skulle konfirmeres, hvordan det  går i skolen, og om der er noget, som irriterer mig osv. Vi træner også teknikker, og hvordan jeg på en god måde kan få en glidende tale, fortæller Alfred. Mødet med Ellen Lystbæk foregår i hjemmet og varer cirka 45 minutter. Herved har Alfreds forældre, Lene og Jens Lauesen, over en kop kaffe også mulighed for at få en snak med Ellen Lystbæk og få “lektier” for.
-Ellen giver os nogle tip til, hvordan vi på den bedste måde kan hjælpe Alfred, og det er vi meget glade for. Vi er helt med på, at vi i det daglige har de bedste muligheder for at hjælpe Alfred, fortæller Lene og Jens Lauesen, der også fortæller, at Alfred er meget glad for samtalerne med Ellen Lystbæk. – Jeg synes, at vores samtaler giver mig en ro og tro på, at jeg nok skal komme videre med min stammen, så det kan udvikle sig til en mere flydende tale, lyder det fra Alfred.

Ud over at en onkel har stammet lidt en gang imellem, er Alfred den eneste i familien, der stammer. Hverken broderen, søsteren eller forældrene stammer.
Alfred er en frisk 14-årig dreng, som bruger meget tid på at spille fodbold. Han spiller højre midtbane og er god til at løbe. Ja, faderen Jens grinede, da jeg spurgte Alfred, om han nemt kunne løbe fra sin far. At Alfred klarer sig godt på fodboldbanen giver ham naturligvis en god kontakt  til kammeraterne, hvor talen med stammen ikke er noget problem.

Alfred Lauesen konfirmand

 

Alfred er vild med at spille fodbold og kammeraterne jublede da han scorede hattrick

 

Under en ferie til Harzen kunne Alfred ikke stå for denne restaurant

Artikel fra FSD-nyt juli 2018 offentliggjort for alle, del 2/3: “Tog selv initiativ til at få stammebehandling”

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen i Danmark

 

For halvandet år siden kom der en periode, hvor Rasmus Balsby, 13 år, stammede meget, og han tog selv initiativ til igen at få stammebehandling. Det var i slutningen af 6. klasse, hvor Rasmus gik på Ådalsskolen i Esbjerg, en skole med klasser op til med 6. klasse. At Rasmus fra 7. klasse skulle flytte til overbygningsskolen, Sønderrisskolen, var afgørende for hans beslutning. Han følte et behov for hjælp, nu hvor han skulle møde en masse nye drenge og piger, fortæller Pernille Kjærgaard, Rasmus’ mor.

– Da Rasmus begyndte på Sønderrisskolen i 7. klasse, havde vi et møde med afdelingslederen, hvor vi fortalte, at Rasmus stammede. Afdelingslederen var overrasket, for hun havde slet ikke bemærket, at Rasmus stammede. Rasmus har heller ikke store blokeringer, men kan nogen gange tale meget hurtigt, så han snubler over ordene, fortæller Pernille Kjærgaard videre.

Begyndte at stamme som fireårig

Da Rasmus var fire år kunne han snuble over ordene, når han blev ivrig, men han var faktisk ligeglad med, at han stammede. Vi tog dog gerne mod et tilbud om, at Rasmus sammen med jævnaldrende børn kunne komme på 1-2 ugers stammeskole i Esbjerg, fortæller Pernille Kjærgaard.

– En taxa kom og hentede mig, og vi havde en sjov uge med en del forskellige øvelser, fortæller Rasmus.

Vi har fået oplyst, at stammen hos 30-40 procent af de børn, som i fire-års alderen begynder at stamme, skyldes, at de har fået en lidt sen start med at tale, og det kan være årsagen til, at Rasmus som fireårig begyndte at stamme, fortæller Pernille Kjærgaard.

Da Rasmus kom i 0. klasse og frem til og med 3. klasse, deltog han i stammebehandling. Han fortæller, at han hos talepædagogen lærte at tale langsomt, så han kunne styre ordene, og ikke skulle føle sig hæmmet af sin stammen. Der var en pause i stammebehandlingen i 4. og 5. klasse, men som nævnt tog han i slutningen af 6. klasse initiativ til igen at få stammebehandling.

Nu hvor Rasmus går i 7. klasse mødes han med Magda, talepædagogen, hver 3.-4. måned. Cirka en halv time, hvor der bliver talt om, hvordan det går.

Rasmus har en storebror Jonas på 17 år, der ikke stammer, og hans forældre stammer heller ikke, men for en måned siden fik han oplyst, at farfaderen har stammet. Rasmus har dog ikke talt med ham om det endnu.

Rasmus og familie har været medlem af Stammeforeningen i tre år. Sammen med faderen Martin deltog Rasmus i formødet til generalforsamlingen den 21. april på Hotel Pejsegården i Brædstrup.

Det var ellers dagen før, at Rasmus skulle konfirmeres, men familien syntes, at det er væsentligt at følge med i, hvad der sker i Stammeforeningen. Så selv om der var travlhed med forberedelserne til den store konfirmationsfest, fandt Rasmus og hans far tid til at deltage i arrangementet.

– Vi synes, at Stammeforeningen gør meget for de unge, der har problemer med stammen. Endnu har Rasmus ikke deltaget i ungdomstræf, og desværre kan Rasmus heller ikke i år deltage i træffet på Bornholm til sommer, da det kolliderer med vore ferieplaner, men vi håber, at det kan lykkes næste år, fortæller Pernille Kjærgaard.

Rasmus er en ivrig fodboldspiller. Der bliver trænet to gange i ugen og så kamp i weekenden. Han er midtbanespiller og har spillet fodbold siden fireårs-alderen.

 

Rasmus synes, at det er sjovt at spille på computeren sammen med kammeraterne.

 

Artikel fra FSD-nyt juli 2018 offentliggjort for alle, del 1/3: “Forstår slet ikke at stammen kan være et tabu”

Jeg må indrømme, jeg var chokeret over, at det stadig kan være “tabu”, at vores barn stammer. Indrømmet så forstår jeg intet, da det jo blot er at tage om roden og så gøre det, der kan hjælpe en, og i tilfældet Waldemar er det naturligt hans far og mor.

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen i Danmark.

Allan deltog sammen med sin ekskone Tanja og sønnen Waldemar på 11 år ved formødet ved generalforsamlingen den 21. april. Som forholdsvis nye medlemmer var de taget af sted fra Faxe til Hotel Pejsegården i Brædstrup for at høre talepædagog Inter Leth fra Silkeborg fortælle om stammebehandlingen af børn og unge. De ville også gerne høre nærmere om Stammeforeningen, for de synes begge, at det er meget væsentligt, at de også gør en indsats, når Waldemar stammer.

Waldemar begyndte at stamme omkring skolestarten. Selv om han stammer en del med blokeringer, var han ikke bange for at sige noget ved generalforsamlingen. Da der opstod en større  blokering valgte han dog at undvige ved at sige, at der ikke alligevel var noget.
Allan var aktiv ved mødet og kom med flere interessante indlæg. Han fortæller, at han begyndte at stamme omkring 8-9 års alderen, da ”hovedet blev fyldt”. Han havde lidt af blokeringer og kunne have problemer med at komme i gang, men ikke i samme omfang som Waldemars stammen.

Allan fik ikke stammebehandling som dreng. Hverken som helt lille, i folkeskolen eller senere.

– Nej jeg fik overhovedet ikke hjælp, udover at jeg i første og anden klasse fik ekstraundervisning, med en førsteskolelærerinde, som havde en meget præcis diktion, man skulle ikke stå i vejen for hendes d’er.

Mine forældre havde ikke talebesvær. Jeg er den ældste, min yngre bror kunne også opleve en stor  ivrighed med deraf følgende blokeringer. Min yngste bror har ”løbsk mund”, det vil sige at han til tider taler med dobbelt hastighed, og man ikke kan forstå ham, fortæller Allan, 61 år.

Waldemar går i fjerde klasse på Bavneskolen i Dalby ved Faxe. Hverken moderen Tanja eller Waldemars halvbror stammer. Omkring 1. klasse begyndte Waldemar at få stammebehandling hos Conny Pedersen i Faxe Kommune. Ifølge Allan var skolen da ikke så velkørende i forhold til stammen, så det var nok på initiativ af Tanja og ham, at behandlingen kom i gang. Waldemar mødes nu med en talepædagog cirka hver tredje uge. Det er enebehandling, hvor der bliver talt om, hvordan han har det, og det trænes i forskellige øvelser. Desværre er der ingen hjemmebehandling, og vi håber på, at vi også kan få undervisning, så vi kan arbejde med ham i de andre stunder. Waldemar fungerer fint med kammerater, så her er han ikke begrænset af sin stammen, lyder det fra Allan.

Waldemar har ikke deltaget i foreningens træf endnu. Familien er først nu blevet medlem, men vi satser på deltagelse, fortæller Allan.

Om sit eget liv med stammen fortæller Allan:

– Jeg har realeksamen og er uddannet møbelhandler. Derefter selvstændig i en alder af 24, og så ellers prøvet mig frem. Har aldrig været bange for at tage nogle risici. I dag er jeg en del af Merit Nordic Real Estate Group A/S, der blev etableret i 2016 som en sammenlægning af fire ejendomsselskaber, administration og kapitalforvaltning.

Min stammen har jeg aldrig tænkt over, og jeg synes selv, at jeg har et skønt liv, og det altid har kørt for mig, trods kartoffelkure og finanskriser. Man må jo bare op på hesten igen, lyder det fra Allan, der ikke vil afvise, at der også kan blive tid til at gøre indsats i Stammeforeningen.

– Vi synes, at Stammeforeningen virker meget ordentlig, og med nogle gode værdier. Jeg vil gerne i fremtiden gøre mere for foreningen, da jeg mener den skal frem i lyset, og få udbredt viden ud til der, hvor børnene starter deres indlæring. Det er jo trods alt mindst 50.000 mennesker vi taler om, lyder det som afslutning fra Allan.

 

Sammen med far til Classic race i Århus.

 

Fra forårskoncerten på skolen, som Waldemar deltog i.

 

Diner nydelse med mor efter generalforsamlingen.

 

I drømmemærket.

 

FSD-nyt juli 2018 udgives snart..

I næste uge udgives FSD-juli.

Følgende kan kun læses, hvis du er medlem af Stammeforeningen i Danmark:

 

Alfred kan sidde fast i ordene

Alfred Lauesen blev konfirmeret i slutningen af april, og det blev en stor fest, hvor familien var samlet. Alfred skulle ved festen rejse sig og sige tak for de mange gaver, og de mange hilsener, han havde fået på dagen. Og det gjorde ham på forhånd lidt nervøs.

 

Tog selv initiativ til at få stammebehandling

For halvandet år siden kom der en periode, hvor Rasmus Balsby, 13 år stammede meget, og han tog selv initiativ til igen at få stammebehandling. Det var i slutningen af 6. klasse, hvor Rasmus gik på Ådalsskolen i Esbjerg, en skole med klasser op til med 6. klasse. At Rasmus fra 7. klasse skulle flytte til overbygningsskolen, Sønderrisskolen, var afgørende for hans beslutning.

 

Forstår slet ikke at stammen kan være et tabu

Allan, far til Waldemar og selv har stammet fortæller, at han var chokeret over, at det stadig kan være ”tabu”, at deres barn stammer, og at han intet forstår, da det jo blot er tage om roden og så gøre det, der kan hjælpe en.

 

I FSD-Nyt august 2018 kan du som medlem se frem til at læse følgende artikler:

 

Det er så vigtigt med den rette hjælp

Ikke i puberteten at kunne sige tre sammenhængende ord gav bl.a. Lone Grønborg spiseforstyrrelser, som hun først fik styr på, da hun var i slutningen af 30´erne. Viljen var dog stor og bl.a. markedsundersøgelser via telefoninterview har stivet selvtilliden af, så Lone Grønborg nu som 48 årig gerne vil fortælle sin historie.

I Haderslev har man valgt at øge indsatsen omkring de unge med stammen

I Haderslev har de valgt tættere samarbejde mellem THS (Tale-Høre-Syn) og Tale-høre-sprogkonsulenterne ansat i det rådgivende team (tidligere PPR), hvilket har medført en større faglig forståelse og indsigt i borgernes vanskeligheder og historik. Talepædagogerne Marc Egede og Laila Steenberg Olsen fortæller, at det har medført, at der er kommet glidende overgang fra børne og voksenområdet og de trækker på hinandens ekspertise i komplicerede sager. De mener det handler om at styrke indsatsen, hvor de unge har allermest overskud, motiveret og sårbare og det er typisk, lige før de forlader folkeskolen. Vi hører mere om samarbejdet, og hvordan behandlingen af unge og voksne stammere er blevet udviklet.

 

Få adgang til FSD-nyt: blev medlem af foreningen, her