Der skal meget mod til at stille sig op på et bord og holde en tale. Det vil også være svært for mange normaltalende, men Lasse Snede Froberg gjorde det i Malmø, og det virkede stærkt, fordi han også stammede.

McGuire programmet er et internationalt program. Derfor har Lasse også ud over at være på kursus i Malmø været på kursus i Oslo, og til februar 2017 skal han på et genopfriskningskursus i Aarhus.

Der deltager omkring 8-20 nye kursister, og der er 70-80 gamle kursister, der er på genopfriskningskursus og som også ind imellem er med til at give de nye kursister i programmet nyttige råd.

At leve sit liv som stammer

Lasse Snede Froberg voksede op med en svær stammen, der gav ham mange problemer. Efter at Lasse deltog i McGuire programmet, første gang for nogle år siden, er hans selvtillid stivet af, så han nu er velfungerende med mod på livet.

Derfor har han også planer om at begynde på pædagogstudiet til februar 2018.

Mået er at kunne hjælpe 14-18 årige, der lige som han selv har været ude i problemer med stoffer, hærværk og anden kriminalitet.

Lasse Snede Froberg, 27 år, bor i Nordborg på Als og deltager i McGuire programmet. Programmet blev grundlagt i 1994 af Dave McGuire, som selv voksede op med en svær stammen. Alle instruktører og coaches i programmet er rehabiliterende stammere, dvs. de har lært at have kontrol over deres stammen, hvor det tidligere var stammen, der havde kontrol over dem. Efter en opvækst, hvor ”sprogspasseren” blev mobbet massivt i skolen, havde Lasse nogle år, hvor han, på grund af en forkert vennekreds, ved fester tog speed eller røg fede. Et par gange i løbet af måneden kunne Lasse også, for at aflede tankerne, lave lidt hærværk – på biler og postkasser.

Nu lever Lasse sammen med Janni. Sammen har de Liam på halvandet år. Lasse er også bonusfar til Rebecca på 9 år. Både Lasse og Janni læser HF, og Lasse har nu så meget styr på sin stammen, at han har et mål om at begynde på pædagogstudiet i februar 2018. Han vil med sin uddannelse og sine mange erfaringer hjælpe 14-18 årige, der har problemer med stoffer og kriminalitet, med at få den rigtige støtte til at blive velfungerende danskere. (Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen i Danmark)

Lasse fortæller:

Jeg er den eneste i familien, der stammer. Lige fra jeg var helt lille har jeg stammet, og det har ikke været nemt. Min folkeskoletid var ikke just lutter lagkage. Som så mange andre har jeg været offer  for mobning. Det var ikke bare drillerier – men nærmest systematisk mobning hele tiden i skolen, i fritiden, samt digital mobning.

Mit liv har dog ændret sig drastisk siden folkeskoletiden. Jeg er nu nået rigtig langt i mit liv, men kampen for at blive den, jeg er nu, har ikke været let. Jeg er blevet kastet for løverne i form af psykologer og deslige. Men det fravalgte jeg, fordi jeg ikke følte, at det hjalp mig. Mobningen i  skolen førte til, at jeg blev virkelig indelukket, pjækkede næsten dagligt og løj over for min familie og sagde, at jeg havde været i skole. Og hvis jeg blev kørt i skole, så var det kun to dage om ugen,  hvor jeg faktisk gik ind til timen. De andre dage smuttede jeg væk og skjulte mig.

Kammeratskabet med Mike betyder alt for Lasse.

Selvfølgelig var det ikke sådan hele tiden. Nogle dage gik jeg til time, fordi jeg håbede, at denne dag ville gå som smurt og jeg ville komme glad hjem. Men det viste sig hurtigt, at de forhåbninger kunne jeg godt skyde en hvid pind efter. For det er sgu da en rigtig god start på dagen og ugen at komme i skole – og inden timen er begyndt, har forskellige personer kaldt mig sprogspasser mindst fem gange.

Jeg har været udsat for overfald, blå mærker, spark, kvælertag, trusler, overvågning, dødstrusler på SMS og på telefonsvareren på min mobiltelefon, ja, jeg kunne blive ved.

Jeg skiftede skole efter 7. klasse – starten af 8, hvor jeg håbede på en ny og frisk start. Men selv om jeg havde taget 7. klasse, skulle jeg tage 7. klasse om, så jeg var et år længere fremme end mine nye klassekammerater. Mobningen forfulgte mig, fordi mine nye klassekammerater gik i den samme ungdomsklub, som mine tidligere klassekammerater. Ja – der gik ikke en uge, før snakken gik om ham den dumme sprogspasser, der brugte en evighed på at læse et par linjer op fra en bog, ham der altid tudbrølende rendte ud ad døren. Ham der altid pjækkede.

På en eller anden måde fik mine tidligere forfølgere overtalt mine nye klassekammerater til at følge op på deres “HUNT” på mig, så den nye friske start på en ny skole var dødsdømt, dog på nær  undervisningen. Det endte med bare at blive det samme om igen. Og når man så havde fri og havde syv kilometer hjem, tager man jo bussen, som man plejer. Det passede altid med, at der i bussen sad nogle fra min gamle klasse, så mobningen forsatte i bussen, også selv om jeg flyttede

mig. Derfor besluttede jeg mig for, at jeg aldrig mere ville tage bussen, uanset vejret. Så jeg gik altid hjem. Nogle dage havde min far tidligt fri, så han kunne hente mig eller køre mig i møde.

Var ved at have nok af det hele

Da jeg gik i 8. klasse, var jeg ved at have nok af det hele. Jeg havde aldrig fred og ro i mit hoved og var konstant ked af det og blev hurtigt sur. På den tid begyndte jeg at gøre skade på mig selv, for det måtte jo være rigtigt, hvad de andre sagde, at jeg bare var den der dumme sprogspasser, der intet andet kunne end at være til grin.

En dag havde jeg fundet ud af, hvor nøglen til våbenskabet lå. Jeg var alene hjemme og tog haglgeværet ud af skabet og satte to patroner i geværet. Afsikrede geværet og lagde fingrene på de to aftrækkere, men jeg standsede og kiggede over på min nyfødte nieces billede, der stod på klaveret. Jeg kunne ikke tage hendes onkel væk fra hende, alle mulige tanker kom op i hovedet på mig – om hvor meget min familie ville savne mig. Jeg følte mig alene, fordi mine venner den gang ikke var på min egen alder. Når jeg havde en kæreste og herved fik venner, havde jeg stadig få venner i skolen, men næsten ingen som jeg sås med privat.

Min familie var det, der betød allermest for mig.

Jeg afbrød min “mission” med haglgeværet og gik ind og tog min fars pakke med smøger, der lå på

køkkenbordet. Pakkede en taske med lidt mad og drikkelse, og så gik jeg om i den lokale skov og tilbragte flere timer ude i skoven for at samle tankerne.

At gå på jagt betyder meget for Lasse.

Begyndte at sniffe og ryge fede

Nogle år efter, i tiende klasse, fandt jeg den bedste ven man kan ønske sig, og det er han stadig.

Min bedste ven Mike. Jeg blev stadig mobbet, men nu var mobningen digital, fordi mine tidligere mobbere var flyttet fra skolen efter 9. klasse, så jeg begyndte at kunne nyde skolelivet igen.

Mobningen var der stadig væk, men jeg begyndte at være ligeglad og lod det bare passere. Jeg var stadigvæk ikke så stærk psykisk, og for at være mere social og komme ud blandt andre, tog jeg til fester osv.

Når man jo så var til festerne, og de tidligere “HUNTERS” også var der, så ville man ikke vise, at man var svag. Derfor begyndte jeg ved fester at sniffe og ryge fede, fordi jeg jo gerne ville have  respekt og vise, at selv om de havde haft mig totalt kørt i sænk, så kunne jeg være lige så “sej” som dem. Set i bakspejlet var det jo totalt idiotisk. Jeg begyndte også at gå med på dumme ideer, og blev mere ligeglad med tingene. Jeg pjækkede dagligt og var en rod, lavede hærværk på biler, smadrede postkasser og andet!

Kort sagt var jeg en idiot, men da jeg startede på ungdomsuddannelsen, tog jeg mig selv i nakken, smed mit gamle jeg ud og startede på en frisk igen. Jeg fik en kanon vennekreds. Selv om jeg fik en del alkohol indenbords i weekenderne til fester med videre, så blev det kun ved alkoholen. Jeg holdt op med at tage stoffer og koncentrerede mig om at blive mere voksen og tage mere ansvar for mig selv og andre.

Nu mange år efter

Naturen har nu stor betydning for mig. Jeg går på jagt og jeg fisker. Min families opbakning, at være far for mine børn, min bedste ven, samt alle mine andre venners opbakning, betyder alt. Det har hjulpet mig igennem min svære tid. Og i dag… Jamen jeg stammer stadig, men gennem Mcguire Programmet, hvor mine bedsteforældre betalte det første kursus, har jeg lært at få kontrol over min stammen, så det ikke længere er stammen, der har kontrol over mig. Jeg er glad af sind og er åben over for, hvem jeg er. Jeg er ikke bange for at tage telefonen og ringe til fremmede, heller ikke hvis det er i andre lande. Jeg kan klare mig selv nu.

Jeg er en glad og positiv person, der hellere end gerne vil hjælpe andre og gøre noget for andre, før jeg tænker på mig selv.

Jeg elsker at snakke med folk, og er ikke bange for at vise, hvem jeg er.

Forsat god dag.

Lasse Snede Froberg.

 

Geværet holdes tæt ind til kroppen og i stilheden er der tæt kontakt til naturen.

Lasse sammen med Janni og børnene, Rebecca og Liam.

McGuire programmet

Blev grundlagt i 1994 af Dave McGuire, der selv voksede op med en svær stammen. Alle instruktører og coaches i programmet er rehabiliterende stammere, dvs. de har lært at have kontrol over deres stammen, hvor det tidligere var stammen, der havde kontrol over dem. Der tilbydes nu kurser i flere lande. Uden for Skandinavien har man kurser i Holland, England, Irland, USA, Sydafrika og Australien.

Programmet er ingen helbredelses- eller mirakelkur. Programmet tilbyder en teknik, hvor stammere ikke kun arbejder med talen, men arbejder med forståelsen af stammen, fysisk og ikke mindst psykisk. Der arbejdes med selv-accept, assertiveness og non-avoidanceteknikker.

Man får værktøjer til at arbejde med frygten for stammen. Deltagerne i kurset ser på det som en sport “the sport of speaking”. For at blive god til noget, er man nødt til at træne og have et mål. Målet er veltalenhed, at blive veltalende personer, at have det sjovt når man taler.

Det at overvinde stammen og arbejde med en “bagage” af negative oplevelser, er hårdt arbejde. Derfor kræver det motivation – at man bestemmer sig for at ville det!

Et McGuire kursus starter typisk torsdag morgen kl. 8.00 og slutter søndag kl. 14.00.

Kurserne er ekstremt intensive, og der arbejdes fra tidlig morgen til sen aften i sessioner á 50 min, og med 10 min pause. Som ny deltager (ny student), vil man over de 4 dage få udfordringer og komme til at bryde grænser, man aldrig troede var muligt. Men man skal ikke gøre det, før man er klar til det og man bliver ikke bedt om at gøre noget, som instruktørerne og de erfarne deltagere (gamle studenter) ikke har gjort eller selv ville gøre.

Næsten alle forlader kurset med en kontrolleret flydende tale, men for at opretholde den, er man selvfølgelig nødt til at fortsat bruge teknikken og træne. Man får tildelt en personlig vejleder, som står til rådighed på telefon, med vejledning og support efter kurset. Det anbefales at komme på opfølgningskursus for at være med til at hjælpe nye deltagere og for at perfektionere sin egen tale.

Et McGuire kursus koster 12.000 kroner + kost og logi. Kursusafgiften betales i frokostpausen om fredagen, så man har mulighed for at se, om det er noget for en.

De efterfølgende opfriskningskurser koster 400 kroner og foregår over en weekend. Der er typisk to opfriskningskurser om året.

McGuire lægger vægt på, at kurserne ikke er behandling/undervisning af stammen, da kurserne varetages af tidligere kursusdeltagere, der ikke nødvendigvis er uddannede logopæder/talepædagoger.

Inkluderet i Kursusafgiften er:

Personlig vejleder

Livslang support

Bogen Beyond stammering (på dansk)

Adgang til støttegrupper i dit område

Telefonsupport

On-line support

Livslangt medlemskab

Youtubes videoer:

Bedste venner.

Hvad er jagt – eksamensprojekt

My Own little Family

Webmaster

Kornelius Marketing