Stammeforeningen i Danmark (FSD)

Småbørnsstammen ved kommunikationscenter Odense

apr 4, 2018 | Aktuelt, Tidlig indsats PPR til børn

Af Ina Boisen, Jona Harpa Viggosdottir og Kirsten Hauge Helligsøe, Stammeteamet kommunikationscenter Odense.

Stammeteamet er en del af kommunikationscenter Odense, der hører ind under afdelingen for sundhed og forebyggelse i Odense kommune. Stammeteamet er Odense kommunes specialiserede indsats for børn, unge og voksne der stammer, og deres omgivelser.

Eftermiddagstilbud

Odense stammeteam afholder såkaldte åbent hus ”eftermiddage” fire gange årligt for forældre til småbørn, der stammer. Her kan forældrene komme og møde hinanden, og stammekonsulenterne formidler her deres viden om stammen, både generelt og med fokus på småbørnsstammen. Specifikt kommer vi ind på årsag, udvikling og håndteringsredskaber.
Man kan deltage i disse ”eftermiddage”, uden at barnet er indstillet til stammeteamet. ”Eftermiddagene” afholdes kontinuerligt.
Når børnehusene eller vores kolleger, der kommer i børnehusene, derfor får kendskab til forældre, der vil kunne have glæde af sådan en eftermiddag, kan de fortælle datoen for næste ”eftermiddag” og invitere forældrene.

Småbørnsforløb

Hvis barnet bliver indstillet til Odense stammeteam, bliver barnets institution og forældre bedt om på skrift at give stammekonsulenterne oplysninger til forberedelse af stammearbejdet.
Vi tager udgangspunkt i S-98 (Østergaard m.fl. 1998). Se under litteratur til sidst i artiklen.

Følgende spørgsmål er relevante:

• Hvornår og hvordan barnet startede med at stamme
• Er barnet disponibel for stammen, altså er der andre i familien, der stammer
• Hvordan trives barnet i øvrigt
• Hvordan reagerer barnet selv på stammen
• Hvordan reagerer barnets omgivelser på stammen
• Hvor stor eller lille er omgivelsernes viden om stammen
• Hvor stor eller lille er omgivelsernes bekymring om stammen

Småbørnsforløbet består af seks gange (sessioner) og strækker sig typisk over 2-3 mdr. Forældrene tager fri fra arbejde for at deltage, og det er bedst, at begge forældre er til stede. Hvis det ikke er muligt, skal det gerne være den samme forældre, der følger forløbet hver gang.
Der startes op med et fælles forældremøde med information om forløbet (uden barn), og der afsluttes med en individuel forældresamtale.

Forløbet indeholder derefter to dele:

Et gruppeforløb af to gange for flere børn og deres forældre og et individuelt forløb, ligeledes af to gange. Undervejs vil der være hjemmeopgaver.
Under et forløb er der i fællesdelen (fælles forældre- og børnedel, se mere senere i artiklen) fire forældrepar med børn og to stammekonsulenter til stede.
Erfaringen har vist os, at tidsrummene mellem kursusgangene er vigtige i forhold til hjemmeopgaver, refleksioner og stammeperioder.
I fællesdelen har forældrene mulighed for at dele oplevelser, situationer, bekymringer, ideer og erfaringer med hinanden. Dette understøttes af stammekonsulentens faglighed på området og stammekonsulentens guidning igennem dialog. Stammeforskning har vist, at det har god effekt at arbejde indirekte med forældrene i forhold til småbørnsstammen, især med forældre i grupper.
Modellen – at forløbet indeholder en fælles del og en individuel del – tilgodeser elementerne i et småbørnsforløb med fokus på den glæde, som forældre har af at dele med hinanden og det behov, som de har for at arbejde individuelt med og omkring deres barn.

Indhold og formål – forældredel

Efter forløbet skal forældrene gerne have redskaber til at tackle barnets stammen. Samtidig er det vigtigt, at de opnår viden om stammen, herunder årsagsteorier, stammeudvikling og stammeformer. Derudover skal forløbene give mulighed for at være sammen med andre i samme situation, og skabe rum for tanker og erfaringer om stammen.
Til hver forældregang er der et emne og en hjemmeopgave. Den første gang i forløbet fortæller forældrene om deres børn, om stammens opståen og udvikling. Samtidig giver de udtryk for deres forventninger til kurset på egne og barnets vegne.
Stammekonsulenterne fortæller om rammer, metode og indhold, og vi taler om, hvorledes man kan tale med sit barn om stammen, og om, at barn og forældre nu skal i stammegruppe.
Vi opfordrer til, at forældrene taler med deres barn om stammen på det niveau, barnet er på. Eksempelvis kommenterer de barnets stammen: ”Jeg kan godt se, det var var svært at sige det, men hvor er det godt, du bliver ved, og jeg vil rigtig gerne høre, hvad du har at sige”.
Vi vover den påstand, at de børn, der stammer, selv er bevidste om det. Barnet bruger måske ord og vendinger som ”munden driller”, ”ordene vil ikke ud” eller ”jeg kan ikke sig det”, ”min mave ´tar´ alle ordene”.
Det er som regel en lettelse for barnet, at stammen bliver italesat, set og anerkendt ligesom alt andet, der i perioder kan være en udfordring for barnet. Mange forældre er naturligt bange for at gøre stammen værre ved at tale om det. Men stammen kan ikke forværres ved, at man taler om det – tværtimod. Det handler om at finde en god balancegang mellem hverken at gøre stammen til et tema eller et tabu, men derimod til noget, man kan tale naturligt om og spørge til.
Et andet emne/spørgsmål, der ofte fylder i starten af et forløb, er, om man som forældre kan være skyld i, at barnet begynder at stamme. Hertil er svaret klart: NEJ, det kan man ikke. Der er ikke nogen handling, man kan foretage sig, som kan få et barn til at stamme. Barnet kan være disponibel for stammen, og nogle gange falder stammens opståen sammen med en begivenhed i barnets liv. Dette kan få omgivelserne til at tro, at denne begivenhed var årsagen til stammen.
Den manglende årsagsforklaring skaber grobund for fordomme og myter, der har været og som stadigvæk eksisterer om stammen. Ofte taler vi med forældrene om fordomme og myter, og sammenholder dem med fakta om stammen.

Emner og indhold

Over kursusgangene vil emner som stammens årsag, udvikling og stammeformer blive belyst af stammekonsulenten. Der vil altid komme emner, erfaringer og spørgsmål fra forældregruppen, vi kan bruge som udgangspunkt for samtale.

Emner udover ovennævnte kan typisk være:

• Vil det stoppe?
• Hvad med skolegang?
• Hvad med kammerater og drillerier?
• Vil det blive værre?
• Bekymringer om nu og her og tanker og bekymringer om fremtiden?
• Hvad kan jeg gøre?
• Hvad med barnets omgivelser?
Her kan stammekonsulenterne bruge den erfaring og viden, som teamet har opnået ved at have haft rigtig mange børn og familier i forløb. Vi udsteder aldrig garantier, men vi kan fortælle om vore erfaringer efter at have fulgt mange familier og børn gennem længere tid og i forskellige ”overgange” og faser. Stammen er meget individuel, men samtidig er der selvfølgelig noget, der er generelt. Vi plejer at sige, at der hverken er noget altid eller noget aldrig, når vi taler om stammen.

Hjemmeopgaver

Som nævnt er der til hver kursusgang hjemmeopgaver. Dette er iagttagelses- og opmærksomhedsopgaver, samt opgaver med at arbejde med eget taletempo og måden at kommunikere med barnet på -det kan eksempelvis handle om måden vi spørger på , kommenterer på, pauserer i kommunikationen, sætningslængden og brugen af svære / komplicerede ord.

Opmærksomhedsopgaver omhandler øjenkontakt, både egen og barnets. Nogle børn kigger væk i stammeøjeblikket, og andre ”bruger” øjenkontakten til fastholdelse. Som voksen kan man være bevidst om at invitere til øjenkontakt, når det er muligt og derved signalere tid og interesse for barnets budskab.
En opgave for forældrene kan være at iagttage, om barnets stamme- og kommunikationsmønster er afhængigt af faktorer såsom de situationer, barnet taler i, om det er forskelligt over for forskellige mennesker, og om det er forskelligt i barnets forskellige følelsesmæssige tilstande.

Taletempo, livstempo og bløde gentagelser

Bløde gentagelser bruges af talekonsulenten og anvendes af denne i samvær med børnene for at vise en blødere og nemmere måde at tale på. Vi øver bløde gentagelser i forældregruppen for at sikre, at ordene ikke siges for hårdt og hurtigt, da det så kan have en modsat og negativ effekt på stammen. Forældrene anvender dette hjemme i strukturerede sammenhænge. For eksempel ved oplæsning, spil og gåture.

Forældrene arbejder også med at nedsætte deres eget taletempo. Dette kan være rigtig svært, da vores taletempo er en meget integreret del af vores personlighed. Det demonstreres og afprøves i gruppen og øves derhjemme. Det giver også anledning til at fokusere på livstempo generelt og have fokus på forandring med en mulig positiv effekt på stammen. At være ”gode, opnåelige talemodeller” for barnet bliver man bl.a. ved at holde pauser i talestrømmen og ved ikke at bruge for lange og indviklede sætninger. Alt dette gøres med henblik på at skabe de bedste kommunikations- og håndteringsmuligheder for barnet, der stammer.

Indhold og formål – børnedel

• At møde andre børn der stammer
• At styrke selvværd og selvtillid
• At styrke lysten til kommunikation
• At modvirke, at stammen udvikler sig til en hård stammen
• At vende hård stammen til en mere blød stammen

Den fælles del af forløbet.

Til hver kursusgang er der en fælles forældre- og børnedel, hvor vi får sagt goddag og har en aktivitet sammen med brug af de bløde gentagelser. Derefter deles forældre og børn op med hver deres stammekonsulent. Børnene optages på video til gennemsyn med henblik på objektive og subjektive beskrivelser og vurderinger.

Her fokuserer vi på:

• Barnets stammen: hvad hører vi, og hvad ser vi?
• Hvordan er taletempo?
• Hvordan er øjenkontakt?
• Barnets evne og lyst til kommunikation.
• Får barnet sit budskab igennem?
• Opgiver barnet?
• Er barnet vedholdende i kommunikation?
• Er der forskel på forskellige kommunikationssituationer?
• Trækker barnet sig?
• Er barnet besværet af stammen?
• Er barnet præget af stammen?

Derudover har vi opmærksomhed på, hvordan barnet i øvrigt interagerer med os og med de andre børn. Stammekonsulenten er talemodel for børnene med anvendelse af nedsat tempo og bløde gentagelser og demonstrerer specifikke ord, som kan siges på lettere måde.
Der skabes et rum med åbenhed om stammen og samtale om stammen på børnenes niveau. Det kan blandt andet ske ved at vise en tegning, som andre børn har lavet af deres stammen. Nogle børn er opmærksomme på de andres børns stammen, og andre er det ikke. Nogle børn ”griber” den bløde måde at tale på og afprøver, andre gør det ikke. Nogle børn er lyttende og/eller deltagende ved snak om stammen og igen er andre det ikke. Men de bliver inviteret til at være i det rum, der skabes med åbenhed om stammen og med fokus på den gode talemodel.

Den individuelle del af forløbet

I den individuelle del bliver forældre og barn tilknyttet en af stammekonsulenterne i to individuelle gange med en afsluttende samtale.
Disse gange anvendes også elementer fra PCI. Det kan også være relevant at anvende skemaer med observation af stammen (kendt fra Lidcombemetoden)

Læs om Palin PCI-metoden – (artikel hvor metoden forklares).
Læs om Lidcombemetoden.

Der indgår altid speciel legetid hvor forældre som hjemmeopgave har speciel opmærksomhed på det de gerne vil arbejde med, det kan være tempo, bløde gentagelser, måden at spørge på, måden at invitere til samtale på mm. De noterer observationer og iagttagelser på et skema, der for talepædagogen danner udgangspunkt for samtale, og hvad der videre skal arbejdes med og hvordan.

Forløbet afsluttes med en forældresamtale med de enkelte forældre med henblik på evaluering af, hvor de er nu, og den videre foranstaltning. Det optimale er, når ”bekymringsbarometeret” er vendt fra høj til lav visning, og ”vidensbarometeret” er vendt fra lav til høj visning. Hele forløbet rundes af med en formiddag om stammen for de pædagoger, der er tilknyttet børnene i børnehusene.

Vi vægter at skabe ro, tillid og et trygt rum for dialog. Der skal være plads til at have de følelser, der naturligt følger af at have et barn, der stammer, og til at skulle forholde sig til det sammen med andre forældre og med fagpersonale. Det er vigtigt, at man bliver mødt der, hvor man er. Vi bestræber os på at kunne tilbyde alt det i behagelige omgivelser med varme, empati, humor og ikke mindst høj faglighed.

Litteratur

Gudrun Østergaard, Jytte Gamby, Jytte Storm, Tine Egebjerg, Per Fabæch Knudsen. S-98 Vurdering af stammen hos børn i førskolealderen. Special-pædagogisk forlag, Herning. 1998. ISBN: 87 7399 517 7
S-98 er et talepædagogisk redskab til at undersøge effekten af den stammebehandling, der bliver givet til førskolebørn, der stammer, deres forældre og pædagogiske personale.
Manualens forskellige skemaer til registrering må kopieres til brug på de institutioner, som har indkøbt materialet.


Ina Boisen, Kirsten Hilligsøe og Jona Harpa Viggosdottir, Stammeteamet kommunikationscenter Odense.

Tidlig indsats over for stammen hos børn i førskolealderen

mar 4, 2018 | Aktuelt, Tidlig indsats PPR til børn

Af Hermann Christmann, tidligere formand, bestyrelsesmedlem i Stammeforeningen, medredaktør og forfatter til flere bøger om stammen.

I de sidste 40-50 år har der i internationale fagkredse inden for stammeområdet være konsensus om, at der bør gribes ind med direkte indsats så tidligt som muligt, når et lille barn er begyndt at stamme, ofte så tidligt som 2-3-årsalderen. (Starkweather m.fl. 1990) siderne vii-x, og side 7-9, (Bloodstein & Bernstein Ratner 2008) side 364-370. Den centrale begrundelse er, at jo tidligere der gribes ind med en direkte indsats, desto mere effektiv er indsatsen, og dermed reduceres barnets lidelser. Ifølge den amerikanske nobelprisvinder i økonomi, James Heckman, er der desuden en større samfundsmæssig økonomisk gevinst ved at gennemføre en tidlig indsats, end der er ved at gennemføre en indsats, når barnet er blevet ældre (Brandt 2017).

Viden om det vigtige i tidlig indsats kom til Danmark omkring 1990 og fik i løbet af kort tid stor udbredelse i Danmark og de andre nordiske lande. En af de første publikationer på dansk om emnet (Christmann & Knudsen, 1991) bringer bl.a. en oversigt over fagfolks begrundelser for at iværksætte en tidlig indsats (pp. 41-48). I det kvarte århundrede, der er gået, siden bogen udkom, har fagfolk yderligere bestyrket og befæstet begrundelserne for en tidlig indsats over for stammen.

Det er således ikke længere et spørgsmål, om der skal sættes ind med direkte stammebehandling/-undervisning så tidligt som muligt, men hvordan, hvornår og på hvilket grundlag det skal gøres, se f.eks. Egebjerg & Gram (2010), og Bloodstein & Bernstein Ratner (2008) siderne 364-370.

I gennemsnit begynder stammen, når det lille barn er 33 måneder. Størstedelen af de børn, der begynder at stamme, holder efter nogen tid af sig selv op med at stamme. Man kan ikke med sikkerhed på forhånd sige, hvilke børn, der fortsætter med at stamme og hvilke der ophører spontant. Yairi og kolleger (2005) side 348-359 og (2015) side 102-105 har imidlertid forsket meget i emnet og fundet frem til et antal faktorer, der hænger sammen med, om et barn ophører eller fortsætter med at stamme, se også Bloodstein & Bernstein Ratner (2008) side 89:
Varigheden af stammen er en vigtig faktor: Jo længere tid barnet har stammet, desto større risiko er der for, at barnet vil fortsatte med at stamme. Hvis barnet således har stammet mellem et halvt og et helt år, er det en indikator for at iværksætte en indsats.
Køn er også en væsentlig faktor, idet drenge har større risiko end piger for at fortsætte med at stamme.
Arvelighed er dog den stærkeste faktor: Såfremt en forælder (fortsat) stammer, er der meget stor risiko for, at også barnet vil fortsætte med at stamme.

Hvis f.eks. en lille dreng stammer, og han har stammet mellem et halvt og et helt år, og en af hans forældre stammer, er der med andre ord meget stærke indikationer for at iværksætte en logopædisk indsats i form af direkte stammeundervisning/-behandling.

Lovgivningsmæssigt tager indsatsen udgangspunkt i lovgivning og bekendtgørelser i forbindelse med Folkeskoleloven, Lov om social service, Dagtilbudsloven og Sundhedsloven (Brandt 2017).

Hvad den logopædiske indsats skal bestå i, afhænger af udredningen af barnet (Egebjerg & Gram, 2010), (Knudsen, 2017), (Knudsen, 2014), (Knudsen & Christmann, 2010), (Bloodstein & Bernstein Ratner, 2008). Disse referencer samt Brandt (2017) omtaler de for tiden mest anvendte indsatsmetoder for stammen hos børn i førskolealderen: Demands & Capacities (direkte indsats for børn fra 2 til ca. 6 år), Parent Child Interaction Therapy (PCI) (kombinerer indirekte og direkte indsats for børn op til 7 år) og Lidcombe (direkte indsats for børn fra ca. 2 til ca. 6 år).

Kilder:
Bloodstein, O., Bernstein Ratner, N. (2008). A Handbook on Stuttering. Sixth Edition. Thomson Delmar Learning. ISBN-13: 978-1-4180-4203-5

Brandt, H. B. (2017). Det muliges kunst. Workshop for logopæder: Tidlig indsats i PPR til børn, der stammer. Forelæsning, Jelling, den 8. november og Hellerup den 9. november 2017. VIA University College, Campus Nord, Aarhus

Christmann, H., Knudsen, P.F. (1991). Forebyggelse af stammen. Herning: Special-pædagogisk forlag. ISBN 87 7399 199 6

Egebjerg, T., Gram, B. (2010). Logopædisk stammebehandling af børn – anbefalinger vedrørende god praksis. Socialstyrelsen/Dansk Videnscenter for Stammen. ISBN: 978-87-90588-18-2. Kan hentes her: https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/logopaedisk-stammebehandling-af-born

Knudsen, P.F. (2014). Mennesker, der stammer. Indsatser for målgruppen. Digital ISBN: 978-87-93277-14-4. Kan hentes her: https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/mennesker-der-stammer-2013-indsatser-for-malgruppen

Knudsen, P.F. (2017). Mit barn stammer – hvad gør jeg. 1. udg., 2. oplag. Socialstyrelsen. ISBN 978-87-93052-26-0. Kan hentes her: https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/mit-barn-stammer

Knudsen, P.F., Christmann, H. (2010). Når det lille barn stammer. Herning: Special-pædagogisk forlag. ISBN 978 87 7607 616 0

Starkweather, C.W., Gottwald, S.R., Halfond, M.M. (1990). Stuttering Prevention: a clinical manual. Englewood Cliffs, New Jersey: Prentice Hall. ISBN 0-13-858994-1

Yairi, E., Ambrose, N. G. (2005). Early Childhood Stuttering. For Clinicians by Clinicians. Austin, Texas: Pro-Ed. ISBN 0-89079-985-7

Yairi, E., Seery, C. H. (2015). Stuttering, Foundations and Clinical applications. Essex: Pearson Education Limited. ISBN 13: 978-1-292-06797-1

Min stammen

feb 13, 2018 | Aktuelt, Tidlig indsats PPR til børn

Alma er 17 år, bor i Værløse og arbejder på at skrive en bog, hvor hun vil fortælle om sin stammen. Det er vigtig for hende at fortælle, at stammen kan fylde lige så meget for en, der stammer meget, som for en der stammer lidt. Bogen skal også fortælle og beskrive, hvordan folks uvidenhed og forenklede billede af stammen kan påvirke en.

Af Erling Jensen redaktør Stammeforeningen i samarbejde med Alma Lykkegaard.

Alma har to søskende, en lillebror på 13 år og en storesøster på 20 år. Hun er den eneste i familien, der stammer. Hun var cirka fire år, da hun begyndte at stamme. Hun fortæller, at hun det første år gik til behandling hos en, der hed Helene, som engang imellem kom ud i børnehaven og snakkede med hende og en anden dreng, der også stammede. Herefter begyndte Alma hos Anne Mehlsen, der arbejder som talepædagog i Furesø kommune. Alma var da 5-6 år, og det blev til to ugentlige behandlinger i flere perioder. Behandlingen foregik hos kommunen i sproggruppen, hvor hun var sammen med andre børn, der stammede. De lavede forskellige lege og øvelser.

Da Alma begyndte i skole, gik hun i perioder stadig hos Anne, både i grupper og alene. Der var nogle få år i skoletiden, hvor hendes stammen forsvandt, dog kom den tilbage igen.

I 5. klasse begyndte Alma i stamme-skole sammen med en gruppe af andre børn på samme alder. Hun gik i stamme-skolen indtil 9. klasse, hvor hun skulle på efterskole. Det er den tid, som Alma bedst husker. I de perioder, hvor hendes stammen var værst, gik hun også i eneundervisning hos Anne. I dag går Alma på en produktionsskole. Hun fortæller, at hun aldrig har været megaglad for at gå i skole, men at det er sjovt for hende at gå på produktionsskolen, hvor det især er foto, der interesserer hende. Hun regner derfor også med at begynde på en fotouddannelse efter sommeren.

 

Interview med Alma
Du vil gerne skrive en bog. Hvad vil du gerne fortælle gennem bogen?

– Der mangler bøger, der ikke kun fortæller om stammen som fakta, men også fortæller om det at være stammer, og hvordan folk kan hjælpe en, der stammer. Det skal være en bog, der ikke kun er mange ord efter mange ord, men en frisk og sjov bog, der giver læseren lyst til at vide mere om stammen. Selv stammer jeg ikke altid meget ydre stammen, og når jeg stammer, er det oftest i form af blokeringer. Jeg bliver tit mødt med kommentaren ”Men du stammer jo ikke” eller også færdiggør folk mine sætninger. Bogen skal være en lille guide til, hvad man ikke må, og hvad man godt må, når man møder en, der stammer.

Bogen er til folk, der skal vide mere om stammen, det kunne være forældre, venner, lærere og andre, der omgås folk der stammer. Men den er også til folk, der stammer, så de kan finde en form for tryghed. Jeg vil fortælle, hvad stammen er, hvilke måder man kan stamme på og hvad folk tror om det at være stammer. Mange har et forenklet billede af det at stamme, og at man kun stammer, hvis man hopper på ord. I virkeligheden består stammen jo af både den ydre stammen, som andre kan høre og se, og den indre stammen med alle dens tanker og følelser, som kun en selv er klar over.

Jeg har gået til talepædagog altid, og har fra 5-6 årsalderen gået hos talepædagog Anne Mehlsen.  Jeg har rigtig meget materiale, hvor jeg selv skriver og tegner om min stammen, og materiale, som min talepædagog har skrevet. Talepædagogen er en vigtig person, da det var hos hende, jeg lærte rigtig mange ting, f.eks. hvilke metoder jeg skulle bruge, som ville hjælpe på min stammen. Jeg har både gået alene og sammen med en gruppe, så jeg har rigtigt meget at fortælle.

Det er også vigtigt at få mine forældres historie og oplevelser med i bogen. Beretninger om, hvordan de har taklet det at have et barn, der stammer, og hvordan de hjalp mig.

Jeg vil gerne snakke med andre i forskellige aldersklasser, der stammer, da det ikke kun skal handle om mig, men generelt om det at stamme. Derfor synes jeg også, det er vigtigt at snakke med såvel små børn som voksne, for at høre, hvad de har at fortælle.

Det er vigtig for mig at skrive bogen, da jeg gerne vil fortælle, at stammen kan fylde lige så meget for en, der stammer meget, som for en der kun har lidt hørbar stammen. Det skal den også beskrive, hvordan folks uvidenhed og forenklede billede af stammen kan påvirke den, der stammer.

Har du nogle sparringspartnere i dit arbejde med bogen, f.eks. dine forældre / familie / veninder?

– Jeg får selvfølgelig hjælp af min forældre, både min mor, der selv har skrevet nogle kogebøger, og min far, der er tekstforfatter. De hjælper mig både med min skrivning og med min historie, da der er mange ting fra dengang jeg var lille, som jeg ikke selv kan huske, og så har de jo også et forældreperspektiv på det at have et barn, der stammer, som det jo også er vigtigt at fortælle om.

Desuden får jeg tips og hjælp af en af vores venner, som hedder Søren Anker Madsen, der er forfatter og arbejder for et forlag

Hvad lavede du hos Anne Mehlsen?

– Vi lavede for det meste øvelser eller lege, det kunne være rim, remser og sange, hvor vi stammede frivilligt, så vi kunne lære at kontrollere stammen og vejrtrækningen. I de mindre klasser lavede vi mange lege, hvor man skulle forklare ting, mens man lavede frivillig stammen, og vi snakkede meget om, hvor meget stammen betød for os.

Da jeg blev lidt ældre, læste vi mere højt for hinanden, men øvelserne fulgte stadig samme koncept: At lave frivillig stammen. Vi snakkede også mere om, hvilken slags stammen, og i hvilke situationer man stammede for tiden.

Prøv at beskrive din stammen. I hvilke situationer stammer du? Og hvordan stammer du?

– Jeg stammer meget i perioder, og de perioder kan vare fra en uge til en måned. Jeg stammer dog aldrig specielt meget, og derfor føler jeg, det er vigtigt at fortælle, at stammen stadig kan fylde i ens liv, selvom man ikke stammer meget. Generelt stammer jeg altid mere derhjemme, og jeg stammer næsten ikke, når jeg møder nye mennesker.

Når jeg stammer, blokerer jeg for det meste, og udover det hopper jeg på ordene. Jeg stammer mest, når jeg snakker hurtigt eller er en i situation, hvor jeg ikke har ordet ret længe (for eksempel, hvis man sidder i en gruppe og har en samtale, eller skal række sin hånd op og sige noget). Jeg har altid snakket meget og taler også meget hurtigt, det gør også, at jeg nemt kan mærke, om jeg er i en dårlig periode, hvor jeg blokerer meget.

Stammen har aldrig holdt mig tilbage fra at snakke med nogen eller sige min mening. Men den gjorde til gengæld, at jeg nogle gange var tilbageholdende med at række hånden op i klassen, når vi havde fremmedsprog, for sprog var jeg ikke var så god til. I de mindre klasser i folkeskolen havde jeg en aftale med min lærer om, at hvis jeg havde min hånd oppe, så skulle jeg enten tages som en af de første, eller jeg skulle slet ikke tages overhovedet. For i den situation kunne jeg nemlig sidde og tænke så meget over det, som jeg ville sige, men uden at ville stamme, at jeg blokerede helt, når jeg så endelig blev valgt.

Har du skjult stammen, hvor du anvender synonymer?

– Det sker meget sjældent, at jeg bruger synonymer, selvom jeg tror, at folk der blokerer meget gør det. Nogle gange kan jeg mærke, at jeg skal til at stamme, og hvis jeg så siger sætningen, så ville jeg blokere. Så plejer jeg at sige ”øhm” eller jeg finder et andet ord. Da jeg var lille, lavede jeg en fysisk bevægelse for at få ordet ud. Jeg kunne sparke hårdt i jorden eller hoppe for at få det ud, som jeg ville sige.

Når vi dengang sad og spiste ved middagsbordet, havde vi en talepind. Det var en ganske normal grydeske, der lå på bordet. Den tog man så, når man ville sige noget. Når en person havde skeen, måtte andre ikke sige noget. Det gjorde, at jeg havde al den tid, der var nødvendig for at fortælle.

Hvordan har din stammen haft indflydelse på dit liv?Som jeg sagde tidligere, så har stammen ind imellem været en forhindring i skolen, men den har aldrig holdt mig tilbage. Jeg har aldrig ladet stammen stoppe mig i at gøre det, jeg ville, og det kommer den heller aldrig til. Nu stammer jeg heller ikke specielt meget, så der er heller ikke så meget, den kunne stoppe mig i.

Er der nogle ting, som jeg ikke har spurgt om, som du gerne vil fortælle?

Jeg har en historie, som jeg rigtig gerne vil fortælle om. Sidste år gik jeg på efterskole i 10. klasse. Da jeg begyndte på efterskolen, fortalte min mor skolen, at jeg stammede og tilbød, at en talepædagog kunne komme ud og fortælle om stammen.

Da jeg så i slutningen af året skulle til eksamen, og skulle op i mundtligt dansk og engelsk, regnede jeg selvfølgelig med, at jeg fik ekstra tid, ligesom jeg fik i 9. klasse. Skolen havde allerede givet mig ekstra tid til skriftlig eksamen, da jeg også er ordblind.

Jeg blev derfor noget forundret, da jeg ikke fik ekstra tid til den mundtlige eksamen. Da jeg spurgte kontoret om begrundelsen, fik jeg svaret:  ”Men det har du jo ikke brug for”! Jeg blev meget forvirret og vidste virkelig ikke, hvad jeg skulle sige.

Efter jeg havde forklaret rigtig mange gange, at måske stammede jeg ikke meget, men de skulle vide, at det gav mig en kæmpe tryghed at få ekstra tid til den mundtlige eksamen. Herved skulle jeg ikke sidde og presse mig selv og blive bekymret, hvis der kom blokeringer, som fik indflydelse på tiden til den mundtlige eksamen.

Skolen ville ikke give mig ekstra tid til den mundtlige eksamen. Min mor ringede til skolen og forklarede, at det ikke var i orden, at man siger sådan noget til en person, der stammer. At skolen siger:  ”Men du stammer jo næsten ikke”, gør man det kun værre, for det betyder, at man som stammer prøver at gemme og holde sin stammen inde, hvilket kun medvirker, at man stammer mere. Selvom jeg stammer lidt, og det nok ikke ville betyde det store for min tid til eksamen, blev jeg meget nervøs over, at skolen ikke ville give mig ekstra tid til den mundtlige eksamen.

Vi kontaktede så Anne Mehlsen, som skrev til skolen angående min stammen, og behovet for ekstra tid til den mundtlige eksamen. I brevet skrev Anne Mehlsen om min stammen, og hvilke forhindringer den har givet mig gennem tiden. Hun forklarede, at jeg skulle have ekstra tid, da det kunne give et stort pres og meget nervøsitet, hvis jeg ikke fik det, og at jeg havde haft det i 9. klasse.

Det endte med, skolelederen sagde: ”Vi ser på det til eksamen. Hvis du går over tiden, må vi se, om det er på grund af stammen”, hvilket satte en klump i min hals. For, hvad nu hvis jeg kunne mærke, at jeg ville stamme og derfor stoppede op og trak vejret, ville han så vide, at det var fordi jeg skulle til at blokere?

Jeg fortæller ikke det her for at sætte skolen og min lærere i dårligt lys, men for at vise hvor stort et problem det er, at skoler ikke har indsigt og ikke er informeret om, hvad der påvirker en elev, der stammer, slutter Alma Lykkegaard.

August fylder snart fire år og begyndte at stamme for et år siden

jan 13, 2018 | Aktuelt, Tidlig indsats PPR til børn

August har en kombination af gentagelsesstammen med korte og hyppige afbrydelser i talen. Der  er blokeringer, som er lydløse, da luften blokeres i stemmelæberne. Den form for stammen kan genkendes ved, at munden, tungen, læberne og kropssproget er i ”taleposition”, men der kommer bare ingen lyde ud.

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen i Danmark.

– Min far, Hermann Christmann kendte Helle Blunk Brandt, som han anbefalede, og vi valgte derfor at tage kontakt til hende. Helle Blunk Brandt er ansat som lektor og master i specialpædagogik hos VIA Efter- og videreuddannelse i Aarhus. Helle Blunk Brandt har tidligere arbejdet som logopæd i forskellige kommuner, hvor hun oprettede og  varetog en bred vifte af stammetilbud til børn og unge under PPR. Et af  de tilbud Helle oftest starter ud med at tilbyde forældre til små børn, der stammer, er Palin PCI-metoden, fortæller Niels Christmann.

Palin PCI metoden
Practical Intervention for Early Childhood Stammering, udviklet siden 1980´erne på Michael Palin instituttet i London.
Udgangspunktet i Palin PCI-metoden er, at forældre ikke forårsager stammen, men er en væsentlig ingrediens i at hjælpe deres barn, når stammen er opstået. Stammen hos små børn er ofte varierende og kan være helt uforudsigelig. At fortælle et lille barn, hvad det skal gøre mislykkes ofte, men forældrene kan som rollemodeller få en betydelig indvirkning i børnenes sproglige og talemæssige udvikling. Forældre er de bedste folk til at lede deres børn mod mere flydende tale, med støtte fra deres terapeut, oplyses der hos The Michael Palin Centre hjemmeside. Se her.

Du kan her se videofilmen, hvor Mette taler med August.

Du kan her se en norsk video på cirka 10 minutter, der fortæller og forklarer om Palin PCI. Hjemmeside der forklarer om The Michael Palin Center og arbejdet med stammen i førskolealderen.

Hjemmeside der forklarer om The Michael Palin Center og arbejdet med stammen i førskolealderen.

4-5 gange med 3-4 ugers  mellemrum har Helle Blunk Brandt fra marts til og med juni besøgt familien Christmann, som bor på Djursland. Samtalerne med Helle har gjort, at Mette og Niels Christmann har fået indsigt i at anvende ”Speciel Time, der en del af Palin PCI metoden.

– Nogle af de syv principper om god kommunikation, som PCI bygger på er særligt princippet, som hedder special time. Særlig legetid har været virksomt for familien Christmann. Forældrene til August har tre gange om ugen ca. 15 minutter tilrettelagt en særlig legetid med August. I den særlige legetid havde de bl.a. fokus på at lege noget, som August syntes var sjovt, kommentere det han sagde, frem for  at stille ham spørgsmål, lade ham lede legen og give tid / pauser i deres dialog med August, forklarer Helle Blunk Brandt.

Oplevelser i børnehaven
– Vi har en tæt kontakt til personalet i August´ børnehave. Ved et personalemøde fortalte pædagogerne, at de havde oplevet, at August ikke ville sige tak, når der blev sendt frugt rundt.

Om det skyldes, at August stammer, at han ikke vil sige tak, ved vi ikke, men vi synes, at pædagoger / forældre bør handle situationsbestemt. Ikke at ville sige tak kan skyldes uopdragethed eller stammen. Det bør pædagoger og forældre bedømme, hvad der gør sig gældende i den relevante situation og handle derefter. Hvis der er tale om, at stammen afholder et 3-årigt barn fra at sige tak, vil jeg i situationen ikke få barnet til at sige tak, fortæller Niels Christmann. En anden vigtig pointe er, at pædagogerne mente, at August selvfølgelig kunne sige tak, da det jo bare er et lille kort ord. En betragtning mange stammere nok er uenige i, fortæller Niels Christmann videre.

August er den eneste af fire søskende, der stammer. Han har tre søskende. Thomine på 9 år, Elena på 7 år og tvillingbroderen Bertram.

For at hjælpe pædagogerne i børnehaven skrev Niels i forbindelse med Helle Blunk Brandts besøg i familien en mail, hvor han fortæller om August og baggrunden for sønnens stammen. Niels har selv fra helt lille stammet, og hans fader, Hermann Christmann stammer også og har brugt en stor del af sit voksenliv på at engagere sig i stammeforskningen. Ligesom han har skrevet flere bøger om stammen, som du kan se nærmere om på hjemmesiden i Boghandel. Hermann har også været formand for foreningen og er stadig med i bestyrelsen.

Du har her i sin fulde udstrækning mailen, som Mette og Niels sendte til pædagogerne i Skovbørnehaven. En mail som pædagogerne har været meget glade for.


Kære Michael.

Vi skriver til dig, Kirsten og Aage, fordi August stammer. Og ved nærmere eftertanke tror vi det er tilegnet alle ’voksne’ i børnehuset, da de alle har kontakt med August. 

Allerhelst ville vi gerne tale med dig om det vi nu skriver face-to-face, men tiden omkring afhentning er knap og travl.  

Vi har talt med Ole og Ann om August stammen, da August var i Ulvegruppen, og det var skønt at føle deres store imødekommenhed og høre, at de allerede gjorde mange gode ting for at hjælpe August. Derudover talte vi med Kirsten om August i sidste uge og lovede at uddybe lidt om, hvad stammen er, hvordan den kan behandles, og særligt hvad børnehuset kan gøre for at hjælpe. 

For omtrent tre måneder siden blev vi opmærksomme på, at August stammer. Da Niels selv stammer, og da stammen til dels er arveligt betinget, har vi altid været meget opmærksomme på vores børns tale. Generelt kan stammen vise sig på flere forskellige måder, hvor den måske mest ’kendte’ form for stammen er gentagelsesstammen, fx b-b-b-bil. Denne form for tale er nem at genkende og identificere som stammen, men det er ikke umiddelbart helt sådan August stammer. 

August stammer på to forskellige måder. 

Børnestammen, der er en kombination af gentagelsesstammen og korte og hyppige afbrydelser i talen. 

Blokeringer, der er lydløse, da luften blokeres i stemmelæberne. Den form for stammen kan genkendes ved, at munden, tungen, læberne og kropssproget er i ”taleposition”, men der kommer bare ingen lyde ud. 

Ca. 5% af alle børn har børnestammen i varierende grad, og den går i sig selv igen hos langt de fleste børn uden en speciel indsats. 

Blokeringsstammen er det Niels selv opfatter som egentlig stammen, og den kræver en målrettet og hurtig indsats for, at der er en rimelighed chance for, at den går væk. Tidligere tiders syn på at ’se tiden an’ er ikke rigtig!  Umiddelbart vil de fleste lægfolk måske sige, at August ikke har mange blokeringer, hvilket i og for sig også er rigtigt – så hvor slem er stammen egentligt? Som udgangspunkt skal stammen ses som meget slem, uden at August på nogen måde skal få det indtryk. Og behovet for en hurtigt indsats er absolut tilstede, da det er yderst vigtigt, at stammen ikke bliver en (negativ) vane. 

Vi har i marts i år sat gang i den målrettede indsats for August. Vi har kontakt til en talepædagog, der benytter en god behandlingsmetode på området (Palin PCI). Hun har haft succes med metoden i sit tidligere virke som talepædagog i et par midtjyske kommuner og arbejder nu som underviser på VIA Aarhus.  

Kort fortalt består behandlingsmetoden lige nu i, at en af os forældre en håndfuld gange om ugen, leger alene med August i minimum 10 min ad gangen. Her er det August, der styrer legen, og vi skal som forældre ikke stille spørgsmål (i hvert fald holde spørgsmålene på et absolut minimum) men i stedet tale med August. Som stammer kan spørgsmål være svære at håndtere, da de skaber et forventningspres, der kan initiere/forværre stammen. Derfor styrer August legen, og de 10 min er præget af glæde og overskud, som alt sammen skal vedligeholde og udbygge August’ talelyst. Dagligt bedømmer vi August’ grad af stammen, så vi over tid sammen med talepædagogen kan se, hvilken vej udviklingen går. 

Den måde børnehuset kan støtte August på er, at de voksne skal give ham tid til at tale (færdig) og samtidig signalere de har god tid, holde en naturlig øjenkontakt, der bibeholdes, selvom han kigger væk, ikke færdiggøre sætninger og ikke sige ord for ham. Hvis Rævene på et tidspunkt skal tale efter tur, (eksempelvis hvis der skal berettes om, hvad hver enkelt har lavet i weekenden eller lignende) er det bedst hvis August taler som nummer to eller tre. Dermed sidder han ikke og opbygger en bekymring eller frygt for at tale, som hvis han var den sidste i talerækken. Stammen skal ikke italesættes overfor August, da han så kan få det indtryk, at han gør noget forkert og skiller sig ud (selvom han sandsynligvis så småt er begyndt at observere det selv).  

Vi har kontakt med talepædagogen hver måned og justerer i den forbindelse behandlingen. Hvis der kommer ændringer i forhold til børnehuset giver vi selvfølgelig besked.  

På Stammeforeningens hjemmeside er der en yderligere række gode råd til, hvordan man forholder sig til stammen hos småbørn – Stammeforeningen i Danmark (FSD) omkring stammen og småbørn (link). 

Vil du kommunikere ovenstående ud til medarbejdergruppen?  

Hvis du ønsker Niels deltager i et personalemøde eller andet og uddyber, hvordan man kan imødekomme børn der stammer, gør han meget gerne det. 

Mange hilsner 

Niels og Mette 

 

Om Niels:
Niels er den eneste af tre søskende, der stammer. Han var  knap tre år, da  han begyndte at stamme. Faderen – Hermann Christmann kontaktede da en talepædagog, som han i sin egen opvækst havde haft en god kontakt til, og Niels kom i gang med et træningsforløb.
Fra fireårsalderen til 1.-2. klasse stammede Niels ikke.
– Efter at jeg har fået oplyst deltog jeg i et slagsmål i frikvarteret, et slagsmål, der kan være medvirkende til, at jeg begyndte at stamme igen. Det medførte, at jeg i 2.-3. klasse havde nogle stammetimer, der senere blev fulgt op med stammebehandlinger i 10 årsalderen, i 7.-8.-9. klasse og i 3. G i gymnasiet. Min stammen var hovedsagelig skjult stammen, fortæller Niels.

Blev officer i Forsvaret
Efter gymnasiet aftjente Niels værnepligten ved Forsvaret.  – Efter rekruttiden blev jeg udvalgt til at begyndte på sergentskolen, og jeg nævnte da  for min chef, at jeg stammede, men han vurderede, at det ikke var noget problem. Det har aldrig været noget problem for mig at stå foran soldaterne og give ordrer og beskeder. Måske skyldes det, at det har været en rolle at arbejde som sergent og senere officer. Det skyldes sikkert også, at jeg i mange situationer har været  god til at skjule min stammen.

Fik arbejde hos Vestas
Da jeg var 29 år synes jeg, at det var tiden til at prøve noget nyt. Jeg søgte væk fra Forsvaret, og fik arbejde hos Vestas. Mit første  job var at være associate manager for  vindmølleparker i omkring fem år (den mest dækkende betegnelse, men ikke den jobtitel jeg havde). De seneste fem år har mit arbejde bestået i håndtering af garantisager for vindmøller, IT superbruger, procesarbejder og skriftlig kommunikation.

Deltager i McGuire-Programmet
For fire år siden valgte Niels at begynde på McGuire-programmet. Som følge af, at det ikke var holdbart at prøve at skjule sin stammen. Gennem McGuire-programmet har han lært om sin stammen, og han er gennem de forskellige øvelser blevet hærdet, så han nu kan tale stammende på en flydende måde. Det er indtil nu blevet i alt ni McGuire kurser, hvor der i 2017 har været en om
Vi har aftalt, at vi da kan høre mere om Niels´ oplevelser på kurset.

 

                  Special time –  begreb fra PCI-metoden for særlig tid til leg og samvær. Mette leger og taler med August. I den særlige legetid havde de bl.a. fokus på at lege noget, som August synes er sjovt.

 

 

                                        Der var  en tæt dialog mellem Mette og Niels Christmann og Helle Bunk Brandt om forløbet af special time.

 

                                                                                                  Niels Christmann.

 

 

Helle Blunk Brandt  i samtale  med Hermann Christmann ved Workshop i Hellerup november 2017.                  Foto: Erling Jensen.