August har en kombination af gentagelsesstammen med korte og hyppige afbrydelser i talen. Der  er blokeringer, som er lydløse, da luften blokeres i stemmelæberne. Den form for stammen kan genkendes ved, at munden, tungen, læberne og kropssproget er i ”taleposition”, men der kommer bare ingen lyde ud.

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen i Danmark.

– Min far, Hermann Christmann kendte Helle Blunk Brandt, som han anbefalede, og vi valgte derfor at tage kontakt til hende. Helle Blunk Brandt er ansat som lektor og master i specialpædagogik hos VIA Efter- og videreuddannelse i Aarhus. Helle Blunk Brandt har tidligere arbejdet som logopæd i forskellige kommuner, hvor hun oprettede og  varetog en bred vifte af stammetilbud til børn og unge under PPR. Et af  de tilbud Helle oftest starter ud med at tilbyde forældre til små børn, der stammer, er Palin PCI-metoden, fortæller Niels Christmann.

Palin PCI metoden
Practical Intervention for Early Childhood Stammering, udviklet siden 1980´erne på Michael Palin instituttet i London.
Udgangspunktet i Palin PCI-metoden er, at forældre ikke forårsager stammen, men er en væsentlig ingrediens i at hjælpe deres barn, når stammen er opstået. Stammen hos små børn er ofte varierende og kan være helt uforudsigelig. At fortælle et lille barn, hvad det skal gøre mislykkes ofte, men forældrene kan som rollemodeller få en betydelig indvirkning i børnenes sproglige og talemæssige udvikling. Forældre er de bedste folk til at lede deres børn mod mere flydende tale, med støtte fra deres terapeut, oplyses der hos The Michael Palin Centre hjemmeside. Se her.

Du kan her se videofilmen, hvor Mette taler med August.

Du kan her se en norsk video på cirka 10 minutter, der fortæller og forklarer om Palin PCI. Hjemmeside der forklarer om The Michael Palin Center og arbejdet med stammen i førskolealderen.

Hjemmeside der forklarer om The Michael Palin Center og arbejdet med stammen i førskolealderen.

4-5 gange med 3-4 ugers  mellemrum har Helle Blunk Brandt fra marts til og med juni besøgt familien Christmann, som bor på Djursland. Samtalerne med Helle har gjort, at Mette og Niels Christmann har fået indsigt i at anvende ”Speciel Time, der en del af Palin PCI metoden.

– Nogle af de syv principper om god kommunikation, som PCI bygger på er særligt princippet, som hedder special time. Særlig legetid har været virksomt for familien Christmann. Forældrene til August har tre gange om ugen ca. 15 minutter tilrettelagt en særlig legetid med August. I den særlige legetid havde de bl.a. fokus på at lege noget, som August syntes var sjovt, kommentere det han sagde, frem for  at stille ham spørgsmål, lade ham lede legen og give tid / pauser i deres dialog med August, forklarer Helle Blunk Brandt.

Oplevelser i børnehaven
– Vi har en tæt kontakt til personalet i August´ børnehave. Ved et personalemøde fortalte pædagogerne, at de havde oplevet, at August ikke ville sige tak, når der blev sendt frugt rundt.

Om det skyldes, at August stammer, at han ikke vil sige tak, ved vi ikke, men vi synes, at pædagoger / forældre bør handle situationsbestemt. Ikke at ville sige tak kan skyldes uopdragethed eller stammen. Det bør pædagoger og forældre bedømme, hvad der gør sig gældende i den relevante situation og handle derefter. Hvis der er tale om, at stammen afholder et 3-årigt barn fra at sige tak, vil jeg i situationen ikke få barnet til at sige tak, fortæller Niels Christmann. En anden vigtig pointe er, at pædagogerne mente, at August selvfølgelig kunne sige tak, da det jo bare er et lille kort ord. En betragtning mange stammere nok er uenige i, fortæller Niels Christmann videre.

August er den eneste af fire søskende, der stammer. Han har tre søskende. Thomine på 9 år, Elena på 7 år og tvillingbroderen Bertram.

For at hjælpe pædagogerne i børnehaven skrev Niels i forbindelse med Helle Blunk Brandts besøg i familien en mail, hvor han fortæller om August og baggrunden for sønnens stammen. Niels har selv fra helt lille stammet, og hans fader, Hermann Christmann stammer også og har brugt en stor del af sit voksenliv på at engagere sig i stammeforskningen. Ligesom han har skrevet flere bøger om stammen, som du kan se nærmere om på hjemmesiden i Boghandel. Hermann har også været formand for foreningen og er stadig med i bestyrelsen.

Du har her i sin fulde udstrækning mailen, som Mette og Niels sendte til pædagogerne i Skovbørnehaven. En mail som pædagogerne har været meget glade for.


Kære Michael.

Vi skriver til dig, Kirsten og Aage, fordi August stammer. Og ved nærmere eftertanke tror vi det er tilegnet alle ’voksne’ i børnehuset, da de alle har kontakt med August. 

Allerhelst ville vi gerne tale med dig om det vi nu skriver face-to-face, men tiden omkring afhentning er knap og travl.  

Vi har talt med Ole og Ann om August stammen, da August var i Ulvegruppen, og det var skønt at føle deres store imødekommenhed og høre, at de allerede gjorde mange gode ting for at hjælpe August. Derudover talte vi med Kirsten om August i sidste uge og lovede at uddybe lidt om, hvad stammen er, hvordan den kan behandles, og særligt hvad børnehuset kan gøre for at hjælpe. 

For omtrent tre måneder siden blev vi opmærksomme på, at August stammer. Da Niels selv stammer, og da stammen til dels er arveligt betinget, har vi altid været meget opmærksomme på vores børns tale. Generelt kan stammen vise sig på flere forskellige måder, hvor den måske mest ’kendte’ form for stammen er gentagelsesstammen, fx b-b-b-bil. Denne form for tale er nem at genkende og identificere som stammen, men det er ikke umiddelbart helt sådan August stammer. 

August stammer på to forskellige måder. 

Børnestammen, der er en kombination af gentagelsesstammen og korte og hyppige afbrydelser i talen. 

Blokeringer, der er lydløse, da luften blokeres i stemmelæberne. Den form for stammen kan genkendes ved, at munden, tungen, læberne og kropssproget er i ”taleposition”, men der kommer bare ingen lyde ud. 

Ca. 5% af alle børn har børnestammen i varierende grad, og den går i sig selv igen hos langt de fleste børn uden en speciel indsats. 

Blokeringsstammen er det Niels selv opfatter som egentlig stammen, og den kræver en målrettet og hurtig indsats for, at der er en rimelighed chance for, at den går væk. Tidligere tiders syn på at ’se tiden an’ er ikke rigtig!  Umiddelbart vil de fleste lægfolk måske sige, at August ikke har mange blokeringer, hvilket i og for sig også er rigtigt – så hvor slem er stammen egentligt? Som udgangspunkt skal stammen ses som meget slem, uden at August på nogen måde skal få det indtryk. Og behovet for en hurtigt indsats er absolut tilstede, da det er yderst vigtigt, at stammen ikke bliver en (negativ) vane. 

Vi har i marts i år sat gang i den målrettede indsats for August. Vi har kontakt til en talepædagog, der benytter en god behandlingsmetode på området (Palin PCI). Hun har haft succes med metoden i sit tidligere virke som talepædagog i et par midtjyske kommuner og arbejder nu som underviser på VIA Aarhus.  

Kort fortalt består behandlingsmetoden lige nu i, at en af os forældre en håndfuld gange om ugen, leger alene med August i minimum 10 min ad gangen. Her er det August, der styrer legen, og vi skal som forældre ikke stille spørgsmål (i hvert fald holde spørgsmålene på et absolut minimum) men i stedet tale med August. Som stammer kan spørgsmål være svære at håndtere, da de skaber et forventningspres, der kan initiere/forværre stammen. Derfor styrer August legen, og de 10 min er præget af glæde og overskud, som alt sammen skal vedligeholde og udbygge August’ talelyst. Dagligt bedømmer vi August’ grad af stammen, så vi over tid sammen med talepædagogen kan se, hvilken vej udviklingen går. 

Den måde børnehuset kan støtte August på er, at de voksne skal give ham tid til at tale (færdig) og samtidig signalere de har god tid, holde en naturlig øjenkontakt, der bibeholdes, selvom han kigger væk, ikke færdiggøre sætninger og ikke sige ord for ham. Hvis Rævene på et tidspunkt skal tale efter tur, (eksempelvis hvis der skal berettes om, hvad hver enkelt har lavet i weekenden eller lignende) er det bedst hvis August taler som nummer to eller tre. Dermed sidder han ikke og opbygger en bekymring eller frygt for at tale, som hvis han var den sidste i talerækken. Stammen skal ikke italesættes overfor August, da han så kan få det indtryk, at han gør noget forkert og skiller sig ud (selvom han sandsynligvis så småt er begyndt at observere det selv).  

Vi har kontakt med talepædagogen hver måned og justerer i den forbindelse behandlingen. Hvis der kommer ændringer i forhold til børnehuset giver vi selvfølgelig besked.  

På Stammeforeningens hjemmeside er der en yderligere række gode råd til, hvordan man forholder sig til stammen hos småbørn – Stammeforeningen i Danmark (FSD) omkring stammen og småbørn (link). 

Vil du kommunikere ovenstående ud til medarbejdergruppen?  

Hvis du ønsker Niels deltager i et personalemøde eller andet og uddyber, hvordan man kan imødekomme børn der stammer, gør han meget gerne det. 

Mange hilsner 

Niels og Mette 

 

Om Niels:
Niels er den eneste af tre søskende, der stammer. Han var  knap tre år, da  han begyndte at stamme. Faderen – Hermann Christmann kontaktede da en talepædagog, som han i sin egen opvækst havde haft en god kontakt til, og Niels kom i gang med et træningsforløb.
Fra fireårsalderen til 1.-2. klasse stammede Niels ikke.
– Efter at jeg har fået oplyst deltog jeg i et slagsmål i frikvarteret, et slagsmål, der kan være medvirkende til, at jeg begyndte at stamme igen. Det medførte, at jeg i 2.-3. klasse havde nogle stammetimer, der senere blev fulgt op med stammebehandlinger i 10 årsalderen, i 7.-8.-9. klasse og i 3. G i gymnasiet. Min stammen var hovedsagelig skjult stammen, fortæller Niels.

Blev officer i Forsvaret
Efter gymnasiet aftjente Niels værnepligten ved Forsvaret.  – Efter rekruttiden blev jeg udvalgt til at begyndte på sergentskolen, og jeg nævnte da  for min chef, at jeg stammede, men han vurderede, at det ikke var noget problem. Det har aldrig været noget problem for mig at stå foran soldaterne og give ordrer og beskeder. Måske skyldes det, at det har været en rolle at arbejde som sergent og senere officer. Det skyldes sikkert også, at jeg i mange situationer har været  god til at skjule min stammen.

Fik arbejde hos Vestas
Da jeg var 29 år synes jeg, at det var tiden til at prøve noget nyt. Jeg søgte væk fra Forsvaret, og fik arbejde hos Vestas. Mit første  job var at være associate manager for  vindmølleparker i omkring fem år (den mest dækkende betegnelse, men ikke den jobtitel jeg havde). De seneste fem år har mit arbejde bestået i håndtering af garantisager for vindmøller, IT superbruger, procesarbejder og skriftlig kommunikation.

Deltager i McGuire-Programmet
For fire år siden valgte Niels at begynde på McGuire-programmet. Som følge af, at det ikke var holdbart at prøve at skjule sin stammen. Gennem McGuire-programmet har han lært om sin stammen, og han er gennem de forskellige øvelser blevet hærdet, så han nu kan tale stammende på en flydende måde. Det er indtil nu blevet i alt ni McGuire kurser, hvor der i 2017 har været en om
Vi har aftalt, at vi da kan høre mere om Niels´ oplevelser på kurset.

 

                  Special time –  begreb fra PCI-metoden for særlig tid til leg og samvær. Mette leger og taler med August. I den særlige legetid havde de bl.a. fokus på at lege noget, som August synes er sjovt.

 

 

                                        Der var  en tæt dialog mellem Mette og Niels Christmann og Helle Bunk Brandt om forløbet af special time.

 

                                                                                                  Niels Christmann.

 

 

Helle Blunk Brandt  i samtale  med Hermann Christmann ved Workshop i Hellerup november 2017.                  Foto: Erling Jensen.