Begyndte at stamme som 17-årig

Josefine Larsen, 23 år – studerer audiologopædi (tale- hørepædagogik) på Københavns Universitet.

 

Josefine Larsen havde altid haft det svært med at udtrykke sig ved mundtlige oplæg, håndsoprækninger og eksaminer i skolen, men da hun i gymnasiet begyndte at stamme, blev det sværere for hende, og hun gjorde alt for at skjule sin stammen.

Af ansvarshavende redaktør Erling Jensen, efter interview med Josefine Larsen.

 – Jeg har altid været nervøs over at udtrykke mig mundtligt, omend jeg har set det som en nødvendighed – men der har altid været en nervøsitet omkring det. Jeg stammede ikke i folkeskolen – det er jeg helt sikker på. Jeg kan også huske forskellen på den almindelige nervøsitet, jeg følte over at udtrykke mig mundtligt, og den nervøsitet der kom pga. stammen, fortæller Josefine.
Josefine Larsen ville i gymnasiet fortsat gerne være aktiv i timerne, men hun var på en helt anden måde nervøs for det nu, for hvad nu hvis hun ikke kunne sige det, som hun ville.

 – Jeg begyndte at skjule min stammen ved at finde andre ord, mens jeg fyldte ”tænkepausen” med fyldord som ”øh, altså, øh”, som om jeg bare var nødt til at tænke mig om, selv om jeg i virkeligheden vidste præcis, hvad jeg ville sige. Sådan oplevede jeg det både i hverdagen og til eksaminer, og jeg tror ikke, nogen vidste, at jeg stammede. Til eksaminer virkede jeg nok bare uforberedt, når forsøgte at finde et andet ord, eller når jeg stammede, fordi jeg ikke kunne finde et erstatningsord. Jeg har således skjult min stammen, siden jeg begyndte at stamme – både i hverdagen, på studiet og på arbejde – indtil jeg begyndte på CSV, fortæller Josefine.
(CSV = CSV er Københavns Kommunes specialundervisningscenter for voksne (kommunikationscenter)

Begyndte hos stammeteamet hos Lise Reitz

 – Jeg begyndte mit første forløb på CSV i december 2016. Det første forløb bestod af både individuel undervisning og deltagelse i en stammegruppe, hvor det første forløb handlede om at lære min stammen at kende og få den frem, og samtidig minimere skjuleadfærden. Derudover arbejdede jeg også med at bearbejde den ”indre stammen” – alle tankerne og de forskellige følelser omkring stammen. I det første forløb begyndte jeg også at lære forskellige teknikker at kende.
Jeg er nu i gang med mit andet forløb på CSV, hvor jeg både får individuel undervisning og går i en stammegruppe. Det hjælper mig meget både at arbejde med min stammen på egen hånd, og møde andre stammere. Jeg arbejder stadig med den ”indre stammen”, men der er også fokus på den ydre del, hvor emner såsom god vejrtrækning, holde øjenkontakt, et langsommere taletempo, at modstå tidspres og at lave blockreleases, når jeg møder et stammeord, er enormt vigtige for, at jeg kan udtrykke mig – også når jeg stammer.

 – Sideløbende med min undervisning på CSV, øver en tidligere stammegruppedeltager og jeg os sammen i at tale i telefon. Vi ringer til og udfordrer hinanden, både for at øve os i at svare telefonen og ringe op. Det er en god øvelse, der hjælper meget. Et eksempel på det er at ringe til redaktøren fra Stammeforeningen, fordi jeg gerne vil deltage i det pågældende interview. Inden jeg ringede, mødtes vi for at øve os i at tale med teknik, lave en session med mindfulness for at få ro, og under telefonopkaldet holdt vi øjenkontakt, hvilket gjorde hele situationen nemmere for mig, fortæller Josefine videre.

Josefine har svaret på følgende spørgsmål:

Har du tidligere fået hjælp til stammen?
Jeg har ikke fået hjælp til min stammen, før jeg begyndte på CSV. Tidligere tænkte jeg, at jeg jo klarede det fint med at skjule min stammen, og at det kun var vanskeligt ved eksamen, fordi der da ikke altid var hensigtsmæssigt at finde et andet, mindre præcist ord, som jeg kunne sige.

Hvordan påvirker stammen dig i hverdagen og besværliggør den noget for dig?

 – Min stammen påvirker mig på forskellige måder og i forskellige situationer i min hverdag. Pga. teknikkerne, såsom vejrtrækning og blockrelease, er det blevet nemmere for mig at tale i undervisningen på universitetet. Forhåbentligt vil det, efterhånden som jeg lærer teknikkerne endnu bedre, også blive nemmere for mig at holde oplæg og gå til eksamen uden den samme frygt for at stamme – og dermed kunne sige, hvad jeg gerne vil. Socialt bliver det, efterhånden som jeg bliver mere åben om min stammen, lettere at være sammen med mennesker, jeg kender, da jeg ikke hele tiden føler, at jeg skjuler noget. At skjule min stammen har tidligere været en stor udfordring, og jeg ser det stadig som en udfordring i mit møde med nye mennesker. Professionelt er jeg nervøs for den påvirkning, som stammen kan have på mit nuværende og fremtidige arbejdsliv. Jeg har nu i to år arbejdet som salgsassistent i en butik, og jeg har aldrig nævnt, at jeg stammer – jeg har skjult min stammen for alle mine kolleger i de to år. Det har, når jeg ser tilbage, været meget hårdt, da jeg har undgået mange ting, fordi jeg frygter for at komme til at stamme, og sådan ønsker jeg ikke, at mit fremtidige arbejdsliv skal være. Jeg ser tilbage på de to år i butikken og skammer mig over, at jeg fra begyndelsen skjulte stammen, fordi jeg skammede mig over at vise min stammen. Jeg ønsker ikke, at mit fremtidige arbejdsliv skal foregå på samme måde.

Har du et råd til andre, som stammer?

Jeg har to råd.
Det ene er et råd til mennesker, der skjuler deres stammen:
For mig havde det alt for store omkostninger, psykisk såvel som socialt, at skjule stammen, og det var derfor, jeg begyndte på CSV. Man må blive klar over, hvor store omkostninger det egentligt har for én selv, at man skjuler sin stammen for sig selv og omverdenen.

Det andet råd:
Jeg tror, at det er vigtigt at finde ud af, hvordan man har det med sin stammen, og så arbejde med den ud fra det – hvis man har brug for det. Stammen er kompleks og individuel, og det er forskelligt fra person til person, hvordan den påvirker ens liv.

FAKTA

 Josefine forklarer, at blockrelease betyder, at når man møder en blokering/et stammeord, giver man slip på den spænding, der er der, hvor blokeringen sker. Derefter tager man en dyb hurtig indånding og forsøger at sige ordet igen. Måske skal man lave flere blockreleases, før der er tilpas spænding.

 

 

Odense stammeteam

Kommunikationscenter Odense

Af Ina Boisen og Kirsten Hauge Helligsøe, stammekonsulenter i Kommunikationscenter Odense, KCO.
Stammeteamet er Odense Kommunes specialiserede indsats til børn, unge og voksne med stammeproblemer, deres familier og tilknyttede fagpersoner.

Vi er 3 stammekonsulenter i Odense stammeteam:
Ina Boisen ,Jona Harpa Viggosdottir og Kirsten Hauge Helligsøe

På voksenområdet er vi 2 stammekonsulenter der har arbejdet med stammen på fuldtid i 12 år.

Denne artikel har fokus på voksenområdet.

Opgaver for stammeteamet:

• Introducere redskaber for børn, unge og voksne samt pårørende til at håndtere stammen i hverdagen.

• Varetage vejledning og stammebehandling af børn, unge og voksne og deres omgivelser gennem information, samtale og undervisning. Hensigten er at styrke den, der stammer, i at fungere og udvikle sig i faglige og sociale fællesskaber.

• Yde råd, vejledning og psykologisk bistand til borgere som stammer.

• Fungere som Odense Kommunes specialiserede enhed for udredning, behandling og vidensformidling indenfor stammen og løbsk tale.

Voksne der stammer

Kommunikationscenter Odense tilbyder undersøgelse, samtale, vejledning og undervisning/behandling til den, der stammer eller har løbsk tale.

Unge, der har forladt folkeskolen, og voksne kan henvende sig direkte til Kommunikationscenter Odense, KCO. Efter henvendelse vil man blive indkaldt til en samtale med en stammekonsulent fra teamet. Ved samtalen aftales det videre forløb.

Det er vederlagsfrit at modtage stammebehandling i Odense kommune.

Udredende samtale

Når vi modtager en henvendelse om, at en voksen ønsker stammebehandling, inviterer vi vedkommende til en udredende samtale. Ved samtalen afklares det, om der er tale om stammen og/eller anden talevanskelighed. Ved samtalen informeres der om stammen og muligheder for stammebehandling. Det er individuelt, hvordan forløbet bygges op, og hvor fokus lægges.

Ved samtalen tales om de udfordringer, som den, der stammer, har med stammen, og derudfra lægges en fælles overordnet plan for forløbet.

Ved behandlingens begyndelse opstiller vi sammen med den, der stammer, mål/delmål, der løbende evalueres, så vi sammen sikrer, at vi er, hvor vi skal være og bevæger os hen, hvor vi gerne vil.

Vi tilbyder både gruppe- og individuelle forløb for voksne. Pt. har vi flest individuelle forløb.

Gruppeforløbene

Gruppeforløbene er afhængig af hvor mange, der ønsker/har behov for gruppeforløb.

I gruppeforløbene er der mulighed for at møde andre, der stammer, dele erfaringer og tage relevante emner op til diskussion. Vi, som stammekonsulenter, er ansvarlige for at tage relevante stammerelaterede emner op, og for at skabe en god stemning i gruppen.

Individuelle forløb

Under et individuelt forløb aftales det løbende, hvad vi skal arbejde med. Men der er nogle overordnede temaer, som vi typisk kommer ind på:

1. Viden om stammen.

Det kan være meget forskelligt, hvor stor viden om stammen den enkelte har. Nogle voksne har viden fra tidligere kontakt med en logopæd/talepædagog, har talt med andre, der stammer, eller de har søgt på nettet. For andre kan det være første gang, de skal forholde sig til, hvad stammen egentlig indeholder. For andre igen kan det være første gang, de taler med et andet menneske om stammen, og at den indtil nu enten ikke har været i fokus eller har været et samtaleemne.

Viden om stammen er med til at gøre den enkelte mere fortrolig med sin stammen, og er dermed en hjælp i arbejdet med egen stammen.

2. Personens stammehistorie/erfaringer.

For at opnå et givende stammeforløb, er det vigtigt at se på, hvordan den voksnes liv med stammen har været indtil nu: Hvad kan jeg huske om min stammen fra jeg var barn/ung? Hvilke erfaringer har det givet mig, gode såvel som dårlige? Hvad har stammen betydet for mine styrker, og hvad kan den holde mig tilbage fra? Hvilken indflydelse eller påvirkning har den haft på mit liv i forskellige sammenhænge?

3. Teknikker og kommunikative redskaber.

Når den voksne ønsker det, arbejder vi med forskellige former for taleteknikker til at lette selve talen. Når vi arbejder med taleteknikker, vil personen komme til at forholde sig til fordele og ulemper ved at ændre på sin tale: Hvornår vil jeg bruge teknik? Hvornår er den en hjælp, og hvornår kan den blive en hindring for mig?

Kommunikative redskaber kan også handle om generelt at blive stærkere i at udtrykke sig eller blive bedre til at smalltalke med andre mennesker.

4. Redskaber til håndtering af specifikke situationer.

Det kan være meget forskelligt, hvilke situationer der er svære at håndtere for den enkelte voksne. De undersøges i fællesskab og tages op i stammebehandlingen. Det kan fx omhandle:

• Dagligdagen på uddannelse og arbejdsplads

• Dagligdagen med kolleger

• Dagligdagen med venner og familie

• Kontakten med fremmede. Kontakten med offentlige instanser, f.eks. Skat, SU, læge.

Det kan også være mere enkeltstående situationer, som den voksne gerne vil øve sig på, fx en fremlæggelse, en tale eller en jobsamtale.

Generelt arbejdes der også med accept af stammen. Her kan den enkelte voksne, der modtager stammebehandling, være på forskellige stadier af accept. Men det giver altid mening at arbejde med accepten, der her skal forstås som en aktiv proces.

Vi inviterer til inddragelse af omgivelserne i stammebehandlingen. Det kan være familie, kæreste, venner, studievejledere, arbejdsgivere og andre.

Inddragelsen kan variere fra ren information over vejledning til direkte inddragelse i selve behandlingen.

Da der arbejdes meget med håndtering og accept af stammen, arbejder vi med redskaber fra den kognitive adfærdsterapi (KAT) og fra Acceptance and Commitment Therapy (ACT).

Vi har begge uddannelse i KAT og ACT.

Billede af Ina Boisen

Billede af Kirsten Hauge Helligsøe 

 

 

 

Voksen stammebehandling

Jack Junge, 21 år går til stammebehandling hos Kirsten Hauge Helligsøe, Kommunikationscenter Odense.

Af Ansvarshavende redaktør Erling Jensen.

– Der skete meget. Ny uddannelse, nyt fag, nye mennesker, nyt sted og i det hele taget var alt nyt. Det gjorde mig usikker og utryg, derfor søgte jeg tilbage til Kirsten, som jeg tidligere havde gået hos, så jeg kunne komme på rette spor igen, da jeg gerne vil være med i timerne og fremlæggelserne på min uddannelse. Jeg valgte at få eneundervisning, så det kun var mig og Kirsten, da det ville give mere fokus på min stammen i den korte tid jeg regnede med at være der.

– Mit tidligere forløb i et stammeteam var en utrolig god oplevelse, da de virkelig får en til at få en god forståelse for stammen, hvor man så kan tilpasse det, så det passer bedst til en selv. Jeg startede i det, der blev kaldt “huset” i 3. klasse, hvor jeg var to gange om året á tre dage. Det var en rigtig god træning for mig, så det blev jeg ved med, til jeg blev 18 år. Derefter holdt jeg en kort pause, hvor jeg ville se, hvordan det gik på egen hånd. Det gik faktisk rigtig godt, indtil jeg startede på mediegrafikeruddannelsen lige inden jeg blev 20 år. Jeg tog derfor atter kontakt til KCO og fik behandling hos Kirsten, der gjorde sit arbejde rigtig godt, og hjalp mig på rette spor med forskellige teknikker. Det hjalp også Kirsten i sit arbejde med mig, at jeg var så godt inde i min egen stammen, at jeg næsten ved alt om den, hvornår den kommer og hvorfor, så hun nemmere kunne finde teknikker og øvelser, der kunne føre mig ind på det rigtige spor igen. Det hjalp mig meget. Samtidig har min klasse og lærer taget godt imod mig, så jeg er tryg, hvor jeg er lige nu, fortæller Jack Junge. Han fortæller også, at han som lille var hos lægen for få hjælp til sin stammen, da hans forældre ikke vidste, hvad de skulle gøre. Men efter, at han blev meldt ind på stammekurset i “huset”, har han kun søgt hjælp der, da han ikke kan se, at andre kan gøre det bedre.

Jack Junge har svaret på følgende spørgsmål:

Vil du fortælle lidt om dig og din stammen?
– Min stammen har fulgt mig næsten lige fra jeg sagde mit første ord. Den har altid været der, og fulgt mig alle mine dage. Efter lang tid har jeg lært at kende den godt og kontrollere den, dog er der stadig nogle udfordringer, som jeg skal kæmpe med og lære af. Men det er ikke fordi den styrer mig! Hvis der er noget, jeg gerne vil, eller har sat mig for, så gør jeg det, selvom jeg måske kan miste kontrollen med stammen i nervøse situationer. Min kontrol af stammen er bygget på tryghed, og jeg er sikker på, at mange andre har det på samme måde. Hvis jeg ikke er tryg eller forberedt på en ting, så kan det godt være, at stammen slår sig løs.

Hvordan påvirker stammen dig i hverdagen og besværliggør den noget for dig?
– Stammen påvirker mig ikke rigtig i hverdagen mere. Den er selvfølgelig træls, men jeg har lært at leve med den. Min stammen kan stadigvæk påvirke mig ved fremlæggelser i skolen, eller hvis jeg skal ringe til en fremmed person, det kan være en kunde eller kommunen, så bryder stammen løs, da jeg ikke har øjenkontakt med dem, jeg taler med. Men når jeg har snakket lidt med personen, begynder stammen at løsne op igen, så jeg ikke nødvendigvis stammer under hele samtalen. Mit CPR-nummer og mobilnummer har jeg også tit svært ved at sige. Men det er ikke sådan, at jeg slet
ikke kan kontrollere min stammen, når den er svær. Tempoet bliver sat ned, og så fokuserer jeg på udtrækning, hvis det er nødvendigt, og ellers så “kæmper” jeg mig gennem det, så det er mig, der kontrollerer stammen, og ikke omvendt.

Har du et råd til andre, som stammer?
– Mit råd til andre, som stammer, er selvfølgelig, at de skal bruge den hjælp, som de kan få hos stammeteamet, eller hvem de nu har som behandler. Men det er ikke tilstrækkeligt kun at bruge hjælpen, man skal også sætte sig ind i sin egen stammen for at kunne forstå den. Det er vigtigt, at man ikke lader stammen kontrollere en, fordi det gør kun en stum og trist. Man skal bare kaste sig ud i tingene og prøve teknikker af! Det er også en rigtig god ting at tage “op til 50% ekstra tid” til eksaminer, da det hjælper rigtig meget på ens ro og tryghed, så man kan fokusere på emnet. Men mit bedste råd til folk, som ikke kan kontrollere deres stammen, er at sætte tempoet ned! Det er noget, som hjælper meget, og giver et godt udgangspunkt for, hvordan du kan arbejde videre med stammen.

Hvad er dine fritidsinteresser?
Mine fritidsinteresser består i mit arbejde, og jeg kan også godt lide at se fodbold og E-sport. I mine weekender kan jeg godt finde på at spille lidt FIFA eller CS:GO som “afkobling” fra hverdagen, og så er der jo også familie og venner, der skal passes.

 

Følg os på Youtube og Facebook ved at trykke på knapperne herunder:

Rettelse til seneste FSD-nyt

I sidste udgave af FSD-NYT er det blevet oplyst, at Gitte Lassen Dam fungerer som MCGuire Coach. Det er en fejl. Gitte har deltaget i McGuire-programmet, men har aldrig virket som coach.

 

 

Følg os på Youtube og Facebook ved at trykke på knapperne herunder: