mar 13, 2018 | Aktuelt
Kurset bygger på erfaringer, vi har samlet gennem mange års undervisning af skolebørn og unge, der stammer.
Undervisere:
Sine Erbs & Hannah Wibe Nielsen.
Indhold:
Vi tager udgangspunkt i vores publikation: “Styr på stammen”, og indholdet vil være en introduktion til og en grundig gennemgang af øvelser, der kan bruges i den del af stammeundervisningen, der handler om at give eleven erfaring af, at han kan ændre stammen og stammeadfærd.
Deltagerne får rig lejlighed til selv at blive fortrolige med teknikker og redskaber inden for de fire hovedemner: Kommunikation, Fluency Shaping-teknikker, Frivillig stammen og Stuttering Modification-teknikker.
Vi afrunder med fokus på, hvordan ændringer af stammen og stammeadfærd kan tilpasses til den enkelte elev, og hvordan de kan overføres til dagligdagen.
“Styr på stammen” kan købes på kursusdagen. Det er ikke en forudsætning for deltagelse, at man har læst eller køber publikationen.
Kurset udbydes i Aarhus og Høje Taastrup – Link, her med tilmelding nederst på siden.
Dagsprogram:
9.00-9.30: Ankomst, kaffe/te og brød
9.30-12.00: Introduktion og øvelser – Kommunikation og Fluency shaping
12.00-12.45: Frokost
12.45- 14.00: Øvelser – Frivillig stammen og Stuttering Modification
14.00-14.15: Kaffe/te og kage
14.15-15.15: Tilpasning til den enkelte stammeelev.
Pris: 1500 kr.
Kontakt:
Spørgsmål vedr. tilmelding:
Gerd Hultberg
gerd.hultberg@rm.dk
mar 12, 2018 | Aktuelt, Efteruddannelsen i stammen – samarbejdet med logopæderne 1.3.-31.5.2018
Af Hermann Christmann, bestyrelsesmedlem i Stammeforeningen i Danmark.
Historie
Stammeforeningen i Danmark (FSD) blev stiftet en kold og mørk fjortende december i 1971 hjemme i privaten hos talepædagog Herluf Schmidt Thomsen på Grønlandsvej 41 i Haderslev (Christmann, s 9). De fire stiftende stammere , der deltog (alle mænd), delte bestyrelsesposterne imellem sig, mens Herluf Schmidt Thomsen blev revisor. Foreningens første vedtægter tillod kun stammere som bestyrelsesmedlemmer, det er i øvrigt blevet ændret siden.
Helt fra begyndelsen af Stammeforeningens eksistens har der således været kontakt og samarbejde mellem stammere og talepædagoger. Dette er ikke blot et dansk fænomen. Den danske stammeforening blev hurtigt en del af det nordiske stammesamarbejde, der dengang i 1970’erne bestod mellem stammeforeningerne i Sverige, Finland og Danmark. Det årlige højdepunkt for samarbejdet var Nordisk Stammeseminar, der blev holdt på skift i landene, og hvor der dengang deltog mange talepædagoger fra de nordiske lande, da stammeseminarerne ud over det sociale element også havde et fagligt indhold af interesse for fagfolk. Mødet med voksne stammere har ofte gjort et stort indtryk på stammebehandlerne, især på dem, der arbejder med børn. At stammebehandlerne ikke nøjedes med at deltage i det faglige arrangement på stammeseminarerne, men også var aktive i stammeseminarernes sociale liv, antydes i en øjenvidneberetning (Thorup, G. og Jordan, A. P., s 34)
Nærtstående og samarbejdende parter har tit divergerende meninger og interesser og en klar indbyrdes kommunikation. Dette gælder også her. Stammeforeningen blev således i sin tid stiftet bl.a. på baggrund af artikler i medlemsbladet for Talepædagogisk Forening nr. 1 og 2, 1971 (det har desværre ikke været muligt for undertegnede at få fat i de pågældende numre af medlemsbladet), der skal have beskrevet stammere i mindre flatterende vendinger. Stammere skulle således ifølge artiklerne være ”barnlige neurotikere”, have et ”forkvaklet og frustreret følelsesliv” og ”stærkt asociale karaktertræk”, og de ”….udviser…overfladiskhed i alle deres præstationer…”. (Christmann, s 9, s 127).
Som nævnt har undertegnede ikke selv læst de pågældende artikler, men det har stammeforeningens stiftende fædre, og det fik dem åbenbart så tilpas meget op i det røde felt, at de, i klar tale til Talepædagogisk Forening, trodsede deres overfladiskhed, forkvaklede følelsesliv og neuroser og tog sig sammen til at stifte stammeforeningen, om end, som det fremgår af denne artikels første afsnit, under – må man formode – kyndig vejledning af en talepædagog.
Sådan var situationen i 1971, men man ser, dog i en meget afsvækket form, den samme diskussion blandt stammere i dag. Også hos talepædagogerne er der en diskussion om, hvor meget man skal gå ind i samarbejdet. På et tidspunkt i 1980’erne blev en talepædagog indvalgt som suppleant i bestyrelsen for FSD, hvilket blev problematiseret i talepædagog-kredse (Thorup, G. og Jordan, A. P., s 33).
Den navnkundige talepædagog Victor Bloch på Taleinstituttet i Aarhus problematiserede ikke så meget, han var fra første færd uforbeholdent begejstret for Stammeforeningen og stillede, aldeles uofficielt, sekretærfaciliteter på taleinstituttet til rådighed for foreningen. Bloch opfordrede desuden kraftigt ”sine” stammere til at melde sig ind i foreningen. Da Bloch også uddannede nye talepædagoger, blev disse mere eller mindre hjernevasket til at gøre det samme, når de kom ud at virke i faget. Det siger næsten sig selv, at Bloch var en entusiastisk deltager i såvel det faglige som det sociale liv på de nordiske stammeseminarer.
Internationalt
Også på verdensplan findes et samarbejde mellem stammere og stammebehandlere.
Der eksisterer to verdensomspændende foreninger, der udelukkende beskæftiger sig med stammen, den ene er International Fluency Association (IFA), der blev stiftet i 1989 og hvis medlemmer er stammeforskere, stammebehandlere og mennesker, der stammer. I 1995 blev International Stuttering Association (ISA) stiftet. ISA har stammeforeninger som medlemmer og er som sådan en paraplyorganisation for mennesker, der stammer. De to foreningers hjemmesideadresser er anført i kildefortegnelsen nederst i denne artikel.
ISA og IFA holder hver deres verdenskongres hvert tredje år. I 2018 afholder de to foreninger imidlertid, efter mange års drøftelser og diskussioner, en fælles verdenskongres, der finder sted i den japanske by Hiroshima i juli måned, se mere her og her. Kongressen i Hiroshima har også en tredje deltager, nemlig ICA (International Cluttering Association), den internationale forening for løbsk tale.
Især i ISA har der over årene været mange diskussioner om det betimelige i at have en fælles verdenskongres. Argumenterne i diskussionen har i høj grad lignet de argumenter, der er beskrevet i det historiske afsnit ovenfor.
Den nuværende situation i Danmark
Der findes meget få tilgængelige refleksioner over relationer mellem talepædagog og stammer. Nogle af dem finder vi hos Egebjerg & Gram (2009, side 16) og (2010, side 16), hvor der under overskriften Logopædens roller og kompetencer er anført: ”rollen som ligeværdig og respektfuld samarbejdspartner i forhold til mennesker, der stammer, og alle andre parter, der involveres i den enkelte sag”
Hvis vi løfter blikket fra behandlingen til foreningsniveauet, så har Stammeforeningen i Danmark alle dage haft interesse i at have et godt forhold til talepædagogerne og deres organisationer, da foreningen er af den opfattelse, at begge parter har fordel af samarbejdet. Stammeforeningen har f.eks. fordel af, at talepædagoger fortæller deres klienter om muligheden for at deltage i foreningens sommerlejre for børn og unge. Og det måske allerbedste er ildsjæle blandt logopæderne, der opretter nye behandlingstilbud, etablerer nye samarbejdsrelationer, er med til at stifte lokalafdelinger, og i det hele taget skaber opmærksomhed om stammen.
Logopæder har ofte givet udtryk for, at det er brugerne, altså mennesker, der stammer, og Stammeforeningen, der over for logopædernes arbejdsgivere skal gøre opmærksom på tilfælde af manglende indsats over for stammen. Det har en større effekt, end når logopæder selv gør det.
Det er logopædernes arbejdsgivere, dvs. administrative og politiske ledere, der lægger rammerne for indsatsen, de rammer, som Egebjerg & Gram (2009, side 17) beskriver:
Logopæden har brug for:
• gode fysiske rammer, herunder relevant teknisk udstyr
• et fagligt miljø med mulighed for samarbejde med andre logopæder og øvrige relevante faggrupper
• mulighed for at få praksiserfaring og supervision
• adgang til bøger, tidsskrifter og andre relevante materialer
• mulighed for deltagelse i temadage, kurser, internationale konferencer, studieture samt efter- og videreuddannelse
De gode rammer for logopædisk arbejde omfatter altså mange ting, hvor tilegnelse og udvikling af viden, erfaring, fagligt miljø, samarbejde og de fysiske forhold er vigtige elementer. Organisatoriske eller strukturelle forhold er ikke udtrykkeligt omtalt hos Egebjerg og Gram, men de spiller efter undertegnedes opfattelse også en vigtig rolle. Nogle kommuner har et system, hvor den enkelte logopæd i et distrikt tager sig af stammetilfældene i distriktet, mens andre kommuner har et system, hvor bestemte logopæder (evt. i et team) får henvist samtlige stammetilfælde i kommunen. På den måde får disse centrale logopæder større erfaring i at arbejde med stammen, end logopæderne ude i distrikterne, der sjældnere ser en stammende person. En anden åbenlys mulighed for at skabe gode rammer, er et samarbejde, hvor to eller flere kommuner går sammen om stammebehandlingen. Disse samarbejder har desværre erfaringsmæssigt været svære at holde vedlige, og de fleste har lidt en krank skæbne og er blevet opløst.
Siden 1994 har Dansk Videnscenter for Stammen (DAVS), og i nogen grad Stammeforeningen, gjort deres til at opfylde behov for viden hos fagfolk, der arbejder med stammen. I takt med den stigende decentralisering af indsatsen over for stammen, der yderligere tog et vældigt spring med kommunalreformen i 2007, er de amtslige/regionale faglige miljøer, der tidligere bistod de kommunale fagfolk, i bedste fald kraftigt reduceret, hvilket i høj grad har øget behovet for ydelser til PPR-ansatte logopæder i form af vidensformidling og netværksdannelse, som Dansk Videnscenter for Stammen leverede.
DAVS blev fra 2011 tilknyttet Servicestyrelsen/Socialstyrelsen (Knudsen, side 77-78), det medførte, at to ud af tre stammefaglige medarbejdere i 2012 blev afskediget. Herefter fortsatte Socialstyrelsens arbejde på stammeområdet på vågeblus. Dette havde til følge, at Stammeforeningen i Danmark overvejede, hvordan den bedst kunne kompensere for i det mindste en del af det arbejde, som DAVS hidtil havde udført.
Stammeforeningen i Danmark har en klar interesse i, at de gode rammer, som Egebjerg og Gram beskriver ovenfor, bliver så udbredte som muligt i alle landets kommuner. Det er blandt foreningens formål at oplyse og rådgive om stammens behandling, at støtte forskning i stammen og stammebehandling, og at sikre behandlings- og undervisningsmulighederne.
Vi har kommunalt selvstyre i Danmark. Derfor er det Stammeforeningens opfattelse, at den i opfyldelsen af sin formålsparagraf bedst kan gøre sig gældende med formidling af viden til logopæder, hvor de fleste er ansat i kommunerne. Derfor er det også naturligt med et tættere samarbejde med logopædernes organisationer, der kender deres medlemmers behov for viden.
Såvel Stammeforeningen som fthf og alf var repræsenteret i DAVS’ bestyrelse, hvor foreningerne havde et udmærket samarbejde.
Det er meget glædeligt, at Foreningen af Universitetsuddannede Audiologopæder (FUA) fra januar 2018 også indgår i kredsen af samarbejdspartnere.
Meget glædeligt var der mange deltagere både i Jelling og her i Hellerup.
Helle Blunk Brandt taler med Hermann Christmann fra Stammeforeningen.
Sanne Vilstrup, formand for Foreningen af tale-høre-lærere i Folkeskolen.
Mette fra audiologopædisk forening.
Konkrete eksempler på samarbejdet mellem logopædforeningerne og Stammeforeningen er de to velbesøgte endagskurser i Jelling og Hellerup, der blev afholdt i november 2015 og i november 2017. Kurset i 2015 omhandlede kognitiv stammebehandling og kurset i 2017 drejede sig om det muliges kunst i en PPR. I januar 2018 har FSD og logopædernes faglige organisationer FTHF, ALF og FUA nedsat en arbejdsgruppe der har til opgave at udvikle og relancere en ny Efteruddannelse i stammen for logopæder. En efteruddannelse, hvor FSD bliver forankringsplatform efter anmodning fra professionshøjskolen VIA UC i Aarhus.
Stammeforeningen i Danmark ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med logopædernes foreninger.
Kilder:
Christmann, H. (red.) (2011) Stammeforeningen i Danmark 1971-2011. FSD Forlag. ISBN 98-90960-10-6
Egebjerg, T., Gram, B. (2010). Logopædisk stammebehandling af børn – anbefalinger vedrørende god praksis. Dansk Videnscenter for stammen. ISBN 978-87-90588-18-2. Kan hentes her: https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/logopaedisk-stammebehandling-af-born
Egebjerg, T., Gram, B. (2009). Logopædisk stammebehandling af unge og voksne – anbefalinger vedrørende god praksis. Dansk Videnscenter for stammen. ISBN: 978-87-90588-19-9. Kan hentes her: https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/logopaedisk-stammebehandling-af-unge-og-voksne
IFAs hjemmeside: https://www.theifa.org/
ISAs hjemmeside: http://www.isastutter.org/
ICAs hjemmeside: https://associations.missouristate.edu/ICA/
Knudsen, P. F. (2011). Stammeforeningen og mig. I: Christmann, H. (red), Stammeforeningen i Danmark 1971-2011. FSD Forlag. ISBN 98-90960-10-6
Thorup, G., Jordan, A. P. (2011). Det blev en øjenåbner. I: Christmann, H. (red), Stammeforeningen i Danmark 1971-2011. FSD Forlag. ISBN 98-90960-10-6
mar 4, 2018 | Aktuelt
Stammeforeningen i Danmark kan gennemføre sine aktiviteter, fordi vi får et årligt driftstilskud fra tips- og lottomidlerne via Danske Handicaporganisationer. Det er disse midler der gør det muligt at drive en forening der taler stammeres sag i offentligheden. Samtidig sikrer de en fælles platform for aktiviteter for stammere og pårørende.
Der er imidlertid vedtaget en ny udlodningslov for tips- og lottomidlerne, som trådte i kraft den 1. januar 2018, men som først er ved at blive gennemført nu. Denne ændring medfører, at foreninger under Danske Handicaporganisationer skal opfylde et krav om at have mindst 500 medlemmer.
Foreninger med mindre end 500 medlemmer får ikke tilskud.
Stammeforeningen har pt. 420 medlemmer og vil derfor ikke få tilskud, med mindre vi kommer op på de krævede 500 medlemmer.
Tilskuddet fra tips- og lottomidlerne er afgørende for, at vi i Stammeforeningen kan fortsætte vore aktiviteter, herunder:
Afholdelse af træf for børn og unge der stammer, hvor både børn og forældre har stort udbytte af at møde andre i samme situation
Afholdelse af kurser for fagfolk på stammeområdet
Ambassadører, der tager ud til arrangementer i hele landet og oplyser om stammen og Stammeforeningen
Støtte til oprettelse og drift af lokalafdelinger
Rådgivning, hjælp og støtte til mennesker, der stammer, om stammen og stammeres rettigheder
Bestyrelsen er selv i fuld gang med at hverve medlemmer, men vi er nødt til opfordre alle medlemmer af Stammeforeningen til at hjælpe med at skaffe nye medlemmer, så foreningen kan fortsætte sit vigtige arbejde i fuldt omfang.
Nye medlemmer kan f.eks. være:
Ægtefæller/kærester
Børn og børnebørn
Forældre og bedsteforældre
Venner og bekendte
Kolleger
Det koster kun 100 kroner om året at være medlem af Stammeforeningen og hvert nyt medlem kan være afgørende.
For god ordens skyld: Man kan sagtens være medlem af Stammeforeningen uden at selv stamme.
Man kan tilmelde sig via vores hjemmeside www.fsd.dk eller ved at sende mail til vores sekretær på kmt@fsd.dk og skrive navn, adresse, mail og gernefødselsdag.
Kontingentindbetaling til reg. nr. 1551 kontonr. 2199548. Husk at angive navn, adresse og mail/tlf.nr.
Derefter vil sekretariatet sende dig oplysninger om foreningen.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Stammeforeningen i Danmark
mar 4, 2018 | Aktuelt, Tidlig indsats PPR til børn
Af Hermann Christmann, tidligere formand, bestyrelsesmedlem i Stammeforeningen, medredaktør og forfatter til flere bøger om stammen.
I de sidste 40-50 år har der i internationale fagkredse inden for stammeområdet være konsensus om, at der bør gribes ind med direkte indsats så tidligt som muligt, når et lille barn er begyndt at stamme, ofte så tidligt som 2-3-årsalderen. (Starkweather m.fl. 1990) siderne vii-x, og side 7-9, (Bloodstein & Bernstein Ratner 2008) side 364-370. Den centrale begrundelse er, at jo tidligere der gribes ind med en direkte indsats, desto mere effektiv er indsatsen, og dermed reduceres barnets lidelser. Ifølge den amerikanske nobelprisvinder i økonomi, James Heckman, er der desuden en større samfundsmæssig økonomisk gevinst ved at gennemføre en tidlig indsats, end der er ved at gennemføre en indsats, når barnet er blevet ældre (Brandt 2017).
Viden om det vigtige i tidlig indsats kom til Danmark omkring 1990 og fik i løbet af kort tid stor udbredelse i Danmark og de andre nordiske lande. En af de første publikationer på dansk om emnet (Christmann & Knudsen, 1991) bringer bl.a. en oversigt over fagfolks begrundelser for at iværksætte en tidlig indsats (pp. 41-48). I det kvarte århundrede, der er gået, siden bogen udkom, har fagfolk yderligere bestyrket og befæstet begrundelserne for en tidlig indsats over for stammen.
Det er således ikke længere et spørgsmål, om der skal sættes ind med direkte stammebehandling/-undervisning så tidligt som muligt, men hvordan, hvornår og på hvilket grundlag det skal gøres, se f.eks. Egebjerg & Gram (2010), og Bloodstein & Bernstein Ratner (2008) siderne 364-370.
I gennemsnit begynder stammen, når det lille barn er 33 måneder. Størstedelen af de børn, der begynder at stamme, holder efter nogen tid af sig selv op med at stamme. Man kan ikke med sikkerhed på forhånd sige, hvilke børn, der fortsætter med at stamme og hvilke der ophører spontant. Yairi og kolleger (2005) side 348-359 og (2015) side 102-105 har imidlertid forsket meget i emnet og fundet frem til et antal faktorer, der hænger sammen med, om et barn ophører eller fortsætter med at stamme, se også Bloodstein & Bernstein Ratner (2008) side 89:
Varigheden af stammen er en vigtig faktor: Jo længere tid barnet har stammet, desto større risiko er der for, at barnet vil fortsatte med at stamme. Hvis barnet således har stammet mellem et halvt og et helt år, er det en indikator for at iværksætte en indsats.
Køn er også en væsentlig faktor, idet drenge har større risiko end piger for at fortsætte med at stamme.
Arvelighed er dog den stærkeste faktor: Såfremt en forælder (fortsat) stammer, er der meget stor risiko for, at også barnet vil fortsætte med at stamme.
Hvis f.eks. en lille dreng stammer, og han har stammet mellem et halvt og et helt år, og en af hans forældre stammer, er der med andre ord meget stærke indikationer for at iværksætte en logopædisk indsats i form af direkte stammeundervisning/-behandling.
Lovgivningsmæssigt tager indsatsen udgangspunkt i lovgivning og bekendtgørelser i forbindelse med Folkeskoleloven, Lov om social service, Dagtilbudsloven og Sundhedsloven (Brandt 2017).
Hvad den logopædiske indsats skal bestå i, afhænger af udredningen af barnet (Egebjerg & Gram, 2010), (Knudsen, 2017), (Knudsen, 2014), (Knudsen & Christmann, 2010), (Bloodstein & Bernstein Ratner, 2008). Disse referencer samt Brandt (2017) omtaler de for tiden mest anvendte indsatsmetoder for stammen hos børn i førskolealderen: Demands & Capacities (direkte indsats for børn fra 2 til ca. 6 år), Parent Child Interaction Therapy (PCI) (kombinerer indirekte og direkte indsats for børn op til 7 år) og Lidcombe (direkte indsats for børn fra ca. 2 til ca. 6 år).
Kilder:
Bloodstein, O., Bernstein Ratner, N. (2008). A Handbook on Stuttering. Sixth Edition. Thomson Delmar Learning. ISBN-13: 978-1-4180-4203-5
Brandt, H. B. (2017). Det muliges kunst. Workshop for logopæder: Tidlig indsats i PPR til børn, der stammer. Forelæsning, Jelling, den 8. november og Hellerup den 9. november 2017. VIA University College, Campus Nord, Aarhus
Christmann, H., Knudsen, P.F. (1991). Forebyggelse af stammen. Herning: Special-pædagogisk forlag. ISBN 87 7399 199 6
Egebjerg, T., Gram, B. (2010). Logopædisk stammebehandling af børn – anbefalinger vedrørende god praksis. Socialstyrelsen/Dansk Videnscenter for Stammen. ISBN: 978-87-90588-18-2. Kan hentes her: https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/logopaedisk-stammebehandling-af-born
Knudsen, P.F. (2014). Mennesker, der stammer. Indsatser for målgruppen. Digital ISBN: 978-87-93277-14-4. Kan hentes her: https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/mennesker-der-stammer-2013-indsatser-for-malgruppen
Knudsen, P.F. (2017). Mit barn stammer – hvad gør jeg. 1. udg., 2. oplag. Socialstyrelsen. ISBN 978-87-93052-26-0. Kan hentes her: https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/mit-barn-stammer
Knudsen, P.F., Christmann, H. (2010). Når det lille barn stammer. Herning: Special-pædagogisk forlag. ISBN 978 87 7607 616 0
Starkweather, C.W., Gottwald, S.R., Halfond, M.M. (1990). Stuttering Prevention: a clinical manual. Englewood Cliffs, New Jersey: Prentice Hall. ISBN 0-13-858994-1
Yairi, E., Ambrose, N. G. (2005). Early Childhood Stuttering. For Clinicians by Clinicians. Austin, Texas: Pro-Ed. ISBN 0-89079-985-7
Yairi, E., Seery, C. H. (2015). Stuttering, Foundations and Clinical applications. Essex: Pearson Education Limited. ISBN 13: 978-1-292-06797-1
feb 27, 2018 | Aktuelt
De to senest udbudte forløb af Efteruddannelsen i Stammen har måttet aflyses, da der har været for få deltagere.
Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen i Danmark.
Helle Bunk Brandt, lektor og master i specialpædagogik, fagansvarlig for PD Logopædi, VIA Efter- og videreuddannelse, Campus Aarhus N. Ses her ved Workshop om ”Tidlig indsats i PPR til børn, der stammer” i Hellerup november 2017. Foto: Erling Jensen.
Efter forslag fra lederen af Efteruddannelsen i Stammen, lektor Helle Blunk Brandt, VIA i Aarhus, indvilgede Stammeforeningen i Danmark i november 2017 i at være Efteruddannelsens forankringsplatform i tæt samarbejde med de tre logopædforeninger Audiologopædisk Forening (alf), Foreningen af Tale-høre-lærere i folkeskolen (fthf) og Foreningen af Universitetsuddannede Audiologopæder (FUA).
Baggrund om Efteruddannelsen i Stammen – hvordan det hele begyndte
På en brugerkonference afholdt af det daværende Dansk Videnscenter for Stammen (DAVS) i oktober 1997 (Knudsen, 1999 s. 21), var et af temaerne uddannelse/efteruddannelse af talepædagoger. Der herskede på konferencen enighed om, at uddannelsen af talepædagoger i Danmark er alt for ringe (ifølge Audiologopædisk Forenings daværende formand var den danske talepædagog-uddannelse den dårligste i EU). Det blev derfor foreslået, at DAVS skulle tage initiativ til en oprettelse af en ”efteruddannelse for talepædagoger og psykologer, der arbejder inden for stammeområdet.”
DAVS nedsatte i 1998 en arbejdsgruppe bestående af Tine Egebjerg og Per Fabæch Knudsen fra DAVS, Hermann Christmann fra Stammeforeningen, Anne Marie Jensen fra Center for Specialundervisning i København, Birte Møller fra Taleinstituttet i Odense og Elsebeth Pedersen fra PPR i Viborg. Arbejdsgruppen kunne i efteråret 1998 præsentere skitse til Efteruddannelsen, en skitse, der blev finpudset og gjort detaljeret, så den blev udmøntet i Efteruddannelsen, der foregik i regi af Danmarks Lærerhøjskole i Haderslev (DLH – nu UC-Syd). Kursusledere på det første forløb af Efteruddannelsen, der løb fra september 1999 til juni 2000, var Lillian Jacobsen fra DLH i Haderslev, Tine Egebjerg, og Eigil Laulund fra Kommunikationscenteret i Hillerød.
Formålet med efteruddannelsen var at øge deltagernes faglige forudsætninger for varetagelse af diagnosticering, behandling og vejledning af børn, unge og voksne med stammeproblemer. De første efteruddannelsesforløb bestod i alt på 128 timer fordelt på fem moduler omhandlende teori og praksis vedr. stammen hos hhv. børn, unge og voksne, samt en projektperiode, hvor praksis var i fokus og en temadag, hvor alle deltagernes projekter skulle fremlægges. Underviserne på de forskellige moduler kom bl.a. fra Danmark, Sverige, England og Holland, fortæller Per Fabæch Knudsen, tidligere leder af Dansk Videncenter for Stammen (DAVS). Som desværre ikke eksisterer mere.
Der var stor tilslutning til Efteruddannelsen. I en undersøgelse fra efteråret 2003 af kommunernes tilbud på stammeområdet (Knudsen 2004, s. 89), rapporterede 21,7 % af PPR, at de havde haft en eller flere medarbejderne på Efteruddannelsen i stammen. Med andre ord havde godt en femtedel af kommunerne benyttet sig af Efteruddannelsen i løbet af de fire år, den på det tidspunkt havde eksisteret.
Tiden der fulgte
Der fulgte nu knap ti år med mere beskeden tilslutning til Efteruddannelsen, der endog i nogle år måtte aflyses, fordi der ikke tilmeldte sig det nødvendige antal deltagere. Helle Blunk Brandt fortæller her om sin baggrund i forhold til Efterudddannelsen i stammen:
Jeg har siden 2012 været tovholder og hovedaktør som underviser på Efteruddannelsen i stammen ved UC-syd, hvor min kollega Mona Gerstrøm havde ansvaret for uddannelse, optag, annoncering mv.
Jeg har således været en aktiv del af Efteruddannelsen i stammen i 2012 og i 2014. På disse to forløb var det meget svært at få økonomien til at hænge sammen for UC-syd, fordi der kun var otte tilmeldte. Efteruddannelsen i stammen blev hos UC-syd tilrettelagt som et pædagogisk diplommodul under pd-modulet talevanskeligheder, og ved gennemført eksamen fik de studerende et uddannelsesbevis på 10 ECTS-point.
Du kan læse om ECTS-point her. (red.)
Jeg (red.) har googlet mig frem til, at en fuld diplomuddannelse kan tage 2-3 år, men man kan også nøjes med at tage enkelte fag efter behov. Diplomuddannelser er fleksible, og der kan planlægges det uddannelsesforløb, som passer til netop de ønskede behov og ønsker. Spurgte derfor Helle Brandt, om hun kunne uddybe det i relation til stammen?
Helle Brandt svarede:
Du kan som pædagog eller lærer, sygeplejerske, ergoterapeut eller lignende bygge oven på din grunduddannelse med en PD i logopædi. Denne sidestilles med Bacheloruddannelsen på KUA eller SDU (bemærk, at der er ikke tale om en ligestilling, men en sidestilling de to uddannelser imellem).
Helle Brandt fortsatte om Efteruddannelsen:
Evalueringerne fra de studerende fra 2012 og 2014 viste, at de studerende syntes, at det var svært at få tid til at skrive opgave og gå til eksamen. De fleste ville langt hellere være foruden det pres, som en eksamen lægger på dem under Efteruddannelsen. De fleste arbejder på fuldtid, mens de følger Efteruddannelsen.
I 2016 udbød UC-syd igen Efteruddannelsen i stammen, og her var det fortsat meget svært at rekruttere studerende nok. Efteruddannelsen blev opgivet dette år, og Mona Gerstrøm henvendte sig til herefter til mig for at høre, om jeg ville overtage Efteruddannelsen i stammen, så den kunne foregå i regi af VIA UC, hvilket jeg – noget betænkelig – takkede ja til.
Med ovenstående frisk i hukommelsen, forsøgte jeg i 2016 at nytænke Efteruddannelsen i stammen sammen med Per Fabæch Knudsen for at kunne udbyde stammeefteruddannelsen i VIA UC regi i begyndelsen af 2017. Efteruddannelsen i stammen blev nu udbudt som en Efteruddannelse i stammen uden eksamen. Dette for dels at imødekomme flere års evalueringer (som nævnt ovenfor), og dels fordi det særlige pd-modul i talevanskeligheder med fokus på stammen, som UC-syd udbød, ikke havde en uddannelsesmæssig lovhjemmel jf. hovedkilder fra det Nationale uddannelsesråd for pædagogisk diplomuddannelse.
Efteruddannelsen i stammen var nu nytænkt og tilrettelagt med indhold, så deltagerne både fik et 3-dages PCI-forløb, et 3-dages Lidcombe Programme-forløb, en dag med Per Alm om neurologiens betydning i forhold til stammen, indsigt i forskellige metoder, og sammenhænge mellem teori og praksis fra kolleger landet over med speciale i stammen. Der var fortællinger fra FSD’s ambassadører og filmaftener om stammen med tilhørende refleksioner/drøftelser. Alt i alt var det et kursus med over 65 timers undervisning fordelt over 8 måneder, dvs. det spændte sig over to finansår. Der tilmeldte sig imidlertid kun tre personer, og vi i VIA UC har således erkendt, at det endnu ikke er lykkedes at tiltrække deltagere nok til stammeefteruddannelsen. Uddannelsen blev således igen aflyst.
Behovet er der
To gange har Stammeforeningen i samarbejde med logopædforeningerne arrangeret endagskurser, første gang i november 2015 om kognitiv stammebehandling, anden gang i 2017 om det muliges kunst i en PPR. Kurserne blev afholdt med en dag i Jylland og en i københavnsområdet. Til hvert af de to kurser kom der i alt over 100 deltagere. Der er med andre ord et behov for mere viden om stammen.
På kurset i 2017 talte vor redaktør med bl.a. med Ellen Lystbæk og Anne Mehlsen. Ifølge Ellen Lystbæk, der er næstformand i FTHF (Foreningen af Tale-Hørelærere i folkeskolen) er der hos PPR i Skanderborg Kommune, hvor Ellen Lystbæk er ansat som tale-hørekonsulent, otte medarbejdere, hvoraf de seks er over 50 år, og de to øvrige tale-hørekonsulenter er 40 år. I Furesø Kommune fortæller Anne Mehlsen, der hos PPR er ansat som talepædagog, at de er seks konsulenter, hvoraf de fire er over 50 år.
Der vil således, i takt med, at personalet går på pension, ske en massiv personaleudskiftning over de kommende 10 til 15 år. De fagfolk, der går på pension, sidder inde med en enorm viden, der vil gå tabt, hvis kommunerne ikke sørger for, at der dels foregår en omfattende videnoverføring fra de afgående til de tiltrædende fagfolk, dels kursus- og efteruddannelsesvirksomhed for de nytiltrådte for at indføre dem i opdateret viden og praksis.
At der er så få deltagere til diplomuddannelser med speciale i stammen skyldes formentlig, at kommunerne sparer og derfor ikke støtter medarbejdernes efteruddannelse. Det medfører antagelig, at mange opgiver Efteruddannelsen i Stammen. At der også ved Efteruddannelsen i stammen kan være tale om personligt at punge ud, er Ellen Lystbæk et eksempel på. Hun betalte af egen lomme 10.000-15.000 kroner, da hun for år siden tog sin Efteruddannelse.
Refleksioner over uddannelsessystemet
Over de senere årtier er det i Danmark blevet stedse mere udbredt på mange områder at tage efter- og videreuddannelse i løbet af arbejdslivet. Denne praksis er der både fordele og ulemper ved.
Fordelene ved at tage en (efter-)uddannelse senere i livet er, at den uddannelsessøgende allerede har tilegnet sig færdigheder i praksis, som dels vil gøre tilegnelsen af teori lettere, og dels vil den pågældende lettere kunne kombinere praksis og teori, og på den måde opnå en dybere indsigt, end han eller hun ellers ville have kunnet.
Den første ulempe er, at jo senere i livet man modtager en uddannelse, des færre år har den pågældende til at kunne udøve sit erhverv og derved bidrage med et samfundsmæssigt afkast af uddannelsen, hvilket udgør et samfundsmæssigt spild. Den anden ulempe er en snigende samfundsmæssig omfordeling: Grunduddannelserne vil alt andet lige vil få tildelt færre ressourcer, og til gengæld vil de ældre uddannelsessøgendes arbejdsgivere blive pålagt en økonomisk byrde (med mindre den uddannelsessøgende betaler af egen lomme), som disse arbejdsgivere langt fra altid er indstillet på at honorere – måske fordi ingen har tildelt dem de ressourcer, som grunduddannelserne modtager færre af.
Den seneste udvikling for Efteruddannelsen i Stammen (2018)
Stammeforeningen i Danmark har på sit bestyrelsesmøde i november 2017 besluttet, at den er positiv over for Helle Brandts forslag om, at Efteruddannelsen i Stammen bliver forankret i Stammeforeningen. Bestyrelsens beslutning er dog foretaget under forudsætning af to ting, nemlig for det første, at foreningens kursussamarbejde med de tre logopædforeninger, alf, fthf og FUA, også vil omfatte Efteruddannelsen i Stammen, og for det andet, at Stammeforeningen alene varetager det administrative arbejde i forbindelse med Efteruddannelsen, såsom administration af tilmeldinger, ind- og udbetalinger, samarbejde med Efteruddannelsens tovholder og lignende. Stammeforeningen som sådan har ikke ressourcer til f.eks. at bevæge sig ind på det faglige indhold i Efteruddannelsen for Stammen.
I januar 2018 er der sket det glædelige, at de tre logopædforeninger har meddelt, at de gerne vil udvide det hidtidige samarbejde til også at omfatte Efteruddannelsen i Stammen. Intet ligger endnu fast, men der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde og præsentere form og indhold af Efteruddannelsen med intention om at udbyde Efteruddannelsen i Stammen til fagfolk fra eftersommeren 2019.
Litteratur
Knudsen, P. F. (1999). Dansk Videnscenter for Stammen – status over fem års arbejde i videnscentret. Dansk Videnscenter for Stammen.
Knudsen, P. F. (2004). Kommunernes tilbud på stammeområdet. Dansk Videnscenter for Stammen. København. Maj 2004. ISBN 87-90588-11-8
