TV2 SÆTTER FOKUS PÅ DET AT STAMME MANDAG 12/11 KL 7.10
Glæd jer til at møde 2 seje personer: Ambassadør: Jens Høj Jørgensen og Logopæd: Marc Egede.
Emmet bliver: livet med stammen, ift de konsekvenser det kan have på livet, hvorfor stammer man og hvad kan man gøre ved det?
Hjælp med at sprede kendskabet til det at stamme og vores forening – vi kan stadig bruge flere medlemmer.
Susanne Helth, der i dag er 58 år og bor på Tåsinge, kan slet ikke forstå, at konditoren dengang ikke ville have hende som lærling, for hun skulle jo ikke betjene i forretningen. Hun var 18 år og var en kreativ og praktisk pige, der altid havde været glad for at lave kager, men hun blev afvist, og det følte hun var uretfærdigt og urimeligt!
Du kan også læse, at Susanne i folkeskolen blev verbalt mobbet og slået på, men blev reddet, da hun i 9. klasse kom på Djursland Efterskole.
Senere fik hun job på soldaterhjemmet ved Sandholmlejren, og fandt ud af, at hun kunne klare sig, og selvtilliden blev meget bedre.
Først som 49 årig begyndte Susanne at få stammebehandling, da hun da stammede meget.
Susanne fortæller, at hun har det som korkproppen, der altid kommer op igen. Hun har en stærk vilje, og hun tror, at den kristne baggrund gør, at hun ikke er endt som alkoholiker eller narkoman.
I dag er det international stammedag.
Se mere information via dette link: http://isad.isastutter.org/ 
Efter at Haderslev Kommune for tre år siden har hjemtaget stammeområdet for voksne fra Aabenraa, og der er nye folk på stammeområdet, er der kommet et nyt og tættere samarbejde. Der har nok altid været en mere eller mindre udefineret samarbejdsaftale mellem THS og tale-høre-sprogkonsulenterne (tidligere PPR), som er udarbejdet af vores forgængere. Det nye samarbejde lægger op til en mere glidende overgang mellem børne- og voksenområdet, og til at vi har lov til at trække på hinandens ekspertise i komplicerede sager. Det gør, at vi får en større indsigt i hinandens faglighed og den unges historie, hvilket er en stor gavn for både fagfolk og borgere, fortæller talepædagog Marc Egede.
Tidligere var fremgangsmåden i Haderslev, at unge med stammen, som forlod PPR, fik en flyer/ visitkort af talepædagogen med oplysninger om talepædagogen på voksenområdet. Det har vist sig ikke at være den bedste fremgangsmåde, da de fleste unge med stammen ikke selv tager kontakt til voksenområdet, også selvom de stadig har behov for stammeundervisning. Det kan skyldes, at mennesker med stammen har svært ved at tage kontakt til fremmede, de ikke kan overskue det, de har for travlt på ungdomsuddannelsen, de har mistet troen på, at det kan betale sig at søge hjælp – eller noget helt femte.
I Haderslev kommune er der udarbejdet en Haderslevreform, som skal skabe nye og fleksible rammer for børn og unges udvikling og uddannelse, hvor kvalitet, nærhed og inddragelse er i højsædet, og hvor indsatsen er præget af helhed, sammenhæng og tværfagligt samarbejde. I praksis betyder det, at tale-høre-sprogkonsulenterne i Rådgivende Teams, er velkomne til at kontakte THS, hvis de har brug for sparring omkring komplicerede sager. Det er i alles interesse, at instanserne samarbejder i en sådan grad, at det styrker den fælles indsats og de unge i højere grad oplever en rød tråd i indsatsen fra barn til voksen. Det er en fordel for THS på langt sigt, at stammeproblemet bliver taget i opløbet, så det ikke vokser sig for stort og invaliderende med for megen undgåelsesadfærd og social angst.
Det nye samarbejde mellem tale-høre-sprogkonsulenterne og THS i Haderslev startede med, at talehørekonsulent Laila Steenberg Olsen tog kontakt til THS for at få vurderet en dreng i 7. klasse som havde hård stammen og var psykisk hårdt ramt. Kemien mellem Laila og Marc var fra starten god, og de fik udvekslet erfaringer, behandlingsstrategier og lagt en plan for deres fremtidige samarbejde.
Her har man kunnet konstatere, at stammebehandling med teknik fra voksenområdet kan være effektiv at bruge på børneområdet, da drengen relativt hurtigt og let har opnået en høj grad af talekontrol og fået et større smil på læberne. Marc har tilsvarende erfaring fra PPR i Kolding Kommune, hvor han tidligere var ansat. Marc mener, at stammebehandlingen med god grund kan skifte til at være mere målrettet på stammeadfærden og stammesymptomet, når barnet når +12-13 års-alderen, da de begynder at blive teenagere og i højere grad forsøger at undgå at skille sig ud fra jævnaldrende. Der er her stor risiko for, at den unges stammen forværres med tricks og undgåelse, hvis talepædagogen ikke præsenterer et godt alternativ.
I småbørnsalderen er der fokus på, hvad de nære omsorgspersoner kan gøre for at støtte barnet i kommunikationen og øge stabiliteten på barnets stillads. Der bliver snakket om løsningsfokuseret indsatser, en læring om at det er barnet, der skal begynde at opleve, at de er medbestemmende på handleplanen, så barnet lærer at mestre de udfordringer, de er i, inspireret af Per Alm. Der er i Haderslev Kommune fokus på Haderslevreformen med en inklusionspolitik, der medfører fokus på forskellighed dvs. : “Forskellighed, mangfoldighed og kompleksitet er en berigelse og bidrager til udvikling”.
Inklusionsdefinitionen er: Jeg KAN noget – Jeg VIL noget – Fordi jeg DELTAGER I FÆLLESSKABER.
Laila Steenberg Olsen og Marc Egede fik talt nærmere om, hvordan overgangen mellem tale-høre-sprogkonsulenterne og THS skulle fungere fremadrettet. Der blev som nævnt aftalt, at Tale-Høre-Sprogkonsulenterne må kontakte THS omkring overdragelse af unge med stammen til THS i det sidste halve år, før de forlader folkeskolen og sammen forberede de unge til ungdomsuddannelsen og voksenområdet for stammebehandling. Det gør, at de får kontakt til talepædagogen på voksenområdet, mens de stadig har overskud og er motiverede; primært fordi de som tidligere nævnt meget gerne vil have styr på deres stammen, inden de starter på ungdomsuddannelsen, hvilket er et godt udgangspunkt for et samarbejde.
– “Den væsentlige ting er, at vi nu kender hinanden og det ikke længere er to forskellige verdener de unge bevæger sig i. Det, at fagfolk nu kan sparre omkring komplicerede sager, er med til at opkvalificere og styrke den enkeltes faglighed og dermed styrke hele stammeområdet i Haderslev Kommune,” lyder det fra Laila Steenberg Olsen og Marc Egede.
Tale-høre-sprogkonsulenterne og THS bakker begge op om den nye lokalforening for mennesker med stammen i Haderslev og omegn, som Stammeforeningen fik dannet i foråret. I lokalforeningen kan børn, unge og voksne mødes omkring forskellige foredrag og sociale aktiviteter. Ved næste møde i lokalforeningen vil Laila Steenberg Olsen holde et oplæg om indsatsen på børneområdet i Haderslev Kommune.
På landsplan, hvor der afholdes stammeforum på blandt andet Kastbjergaard, har balancen og snitfladerne imellem Socialstyrelsen, taleinstitutterne og PPR samt Stammeforeningen flere gange været drøftet. Det er vigtige snitflader, som vi fortsat må drøfte og pleje til fordel for stammerne. Samarbejdet er med til at opretholde en god sammenhængskraft på hele stammeområdet.
Laila Steenberg Olsen
I 1. klasse oplevede Lone Grønborg, at talepædagogen ved taleundervisningen slog på trommer, men det hjalp ikke. Da hun gik i 8. klasse og kom hjem med en karakterbog med 5 i mundtlige fag og 11 i skriftlige fag, tog hendes mor affære og fik hende sendt til taleinstituttet i Hillerød. Her kom Lone i en gruppe med andre, der stammede og lærte at acceptere sit handicap.
Lone Grønborg er i dag 48 år og har på mange måder fået et godt liv. Hun er uddannet farmakonom og merkonom i markedsføring og læser nu til farmaceut på Københavns Universitet. Der har dog også været en periode, fra 16-års-alderen til slutningen af 30´erne, hvor hun havde store problemer med spiseforstyrrelser, som Lone er sikker på skyldtes manglende selvtillid, hvor problemerne med stammen var den væsentlige årsag. Stammen har sat sig sine spor i Lones liv. “Selvtillid har jeg jo aldrig haft meget af, for hvor skulle jeg få den fra. Mit handicap er jo kun blevet anerkendt sporadisk”, lyder det fra Lone.
“Min mor beskrev, at jeg allerede stammede, da jeg begyndte at tale. Jeg blev erklæret måske egnet til folkeskolen fra børnehaven, fordi jeg sagde jo ikke ret meget, men jeg kunne jo ikke! At jeg så i 1. klasse fik hjælp af en talepædagog, der mente, at den rette hjælp var, at hun slog på tromme, kan jeg kun undre mig over”, lyder det fra Lone Grønborg.
I puberteten var hendes stammen særlig vanskelig. Ja – stammen var et helvede, for Lone kunne ikke sige sit eget navn og kunne ikke sige tre sammenhængende ord. Lone fortæller: ”Jeg hedder jo Lone, og L har altid været svært for mig, og jeg overvejede da også navneforandring til Trine, for det kunne jeg sige, og så turde jeg måske tage telefonen igen. Dengang kunne man jo ikke se, hvem der ringede, så jeg var lidt forberedt, inden at telefonen blev taget.
Det var også i puberteten, i 8. klasse, at jeg kom hjem med karakterbogen, hvor min mor blev gal på mine vegne over, at jeg havde 5 i de mundtlige fag, men 11 i de skriftlige fag. Min mor tog affære og fik mig tilmeldt en stammegruppe på taleinstituttet i Hillerød, hvor vi lærte at acceptere vores stammen, lærte visse teknikker som fx at trække vokaler ud før en svær konsonant, og lærte at gå offentligt og stamme med vilje. Det var svært, men lærerigt. Jeg synes, at det er virkelig foruroligende, at taleinstituttet i Hillerød pga. besparelser er blevet lukket.
– Jeg klarede folkeskolen, med et måske egnet til gymnasiet, hvor jeg ikke fik hjælp til min stammen, men min lærer forstod mig, og anerkendte mit problem. Og jeg fik da en studentereksamen med et gennemsnit på 9,5, så jeg fik da vist, at jeg ikke var helt uegnet – ja var ikke helt dum. Pludselig var der nogen, der forstod mig! Jeg fik aldrig topkarakterer i årskarakter i mundtlige fag, men det gjorde jeg til eksamen. Som tiden er gået, og jeg er blevet ældre, er jeg bedre og bedre til at gå til eksamen uden stesolid. Jeg er heldig, fordi jeg altid har fået god hjælp og støtte af min mor, der selv som barn stammede”, fortsætter Lone.
“På et tidspunkt da jeg var omkring 30 år, tog jeg et job, som telefoninterviewer, for at bevise overfor mig selv, at min stammen ikke skulle stå i vejen for mig mere. Og jeg var rigtig god til det.
Jeg lavede interviews med markedsundersøgelser og har været ude for situationer, hvor jeg kom til at stamme, men jeg sagde det, som det var. En af gangene, hvor jeg stammede, havde jeg tilfældigvis en talepædagog i røret, og hun var imponeret over det job, jeg havde. Jeg har lært en ting; ikke at skjule mit handicap, og det kan betale sig. Folk bliver interesseret og har respekt for det, når man forklarer det stille og roligt, men jeg ved godt, at det kræver overskud. Jeg er nået langt siden 8. klasse, fordi telefonen var min værste fjende, da min stammen var på sit højeste. Men jeg har fået den rette hjælp og forståelse fra min mor.
– Og ja – jeg stammer stadig, når jeg er nede psykisk eller om foråret. Det lyder mærkeligt, men min stammen er årstidsbestemt. Og det ved jeg også, at min mors var. Men med de teknikker jeg har lært, er det blevet nemmere og nemmere, bare man husker at tænke over det. Det kan dog undertiden være svært at styre sin stammen, men det er min erfaring, at det bedst kan betale sig at være ærlig og på den måde er det lykkedes at få hevet nogle interviews i land på den konto, selvom jeg ikke holder af medlidenhed. Jeg var provisionslønnet, så jeg fik kun løn for interviews og ikke alle, der afslog.
Som 48-årig er stammen ikke mere noget problem, men jeg vil altid have svært ved at tale overfor mange mennesker på én gang. Én gang stammer altid stammer.
Min mor stammer, og min mors morfar stammede. Jeg har ingen børn, men har en søster, der ikke stammer”, lyder det som afslutning fra Lone Grønborg.
Billeder.
Fra 16 års alderen til slutningen af 30´erne havde Lone spiseforstyrrelser, som hun mener skyldes problemerne med stammen.
Lone ses her th. som student. Det blev et flot gennemsnit på 9,5. At hun kun blev vurderet som måske egnet til at komme i gymnasiet, havde vist sig at være ubegrundet. Ja – jeg var ikke så dum endda, lyder det fra Lone.
Lone er nu 48 år og kan se tilbage på et liv med en del problemer på grund af stammen, men med god vilje er det lykkedes at få et godt liv.
