Stammeklubben Podcast

Stammeklubben podcast

Stammeforeningen er glad for at støtte op om den nye podcast Stammeklubben. I Stammeklubben dykker værterne Christian og Alexander ned i de mange aspekter af stammen sammen med deres gæster. I de første afsnit møder vi blandt andet talepædagog Line Trier Jensen, regional direktør for McGuire-programmet Daniel Kusk og politiker Bertel Haarder. Podcasten byder således på både personlige fortællinger fra livet med stammen, men også mere grundliggende og oplysende indehold om stammen. Du kan lytte til alle afsnit af Stammeklubben på din fortrukne podcast-platform. Husk også at følg Stammeklubben på Facebook og Instagram. Du kan læse mere om Stammenklubben på podcastens hjemmeside

Nyvalgt bestyrelse

Lørdag den 22. april afholdt Stammeforeningen i Danmark ordinær generaforsamling i Aalborg. I den forbindelse blev der valgt medlemmer til bestyrelsen, som  nu består af formand Emil Bækdahl, næstformand Stig Holstein Bach, kasserer Henrik Jensen samt bestyrelsesmedlemmer Cecilie Meldgaard Hansen og Jörgen Faurschou. På generalforsamlingen og det efterfølgende konstituerende bestyrelsesmøde blev der fremlagt ønsker til stammenområdet og ideer til konkrete projekter – det gælder blandt andet landsdækkende og lokale aktiviteter for alle aldersgrupper, en indsats for at styrke viden om stammen i folkeskolen, udvikling af informationsmateriale og videreudvikling af det faglige område.

Sammen med resten af bestyrelsen ser jeg frem til at gå igang med arbejdet. Der er uden tvivl en masse at tage fat på. Jeg kan allerede nu sige, at jeg kommer til at bede om hjælp. Stammeforeningen er ligesom mange andre foreninger dybt afhængig af frivillig arbejdskraft. Hvis der virkelig skal skub i stammeområdet – og det mener jeg, der er behov for – så har vi brug for flere hænder. Men for at gøre det indbydende og spændende at være frivillig, skal der selvfølgelig noget konkret på bordet. Derfor glæder jeg mig til at fortælle mere om de projekter, der er på tegnebrættet, inden for den nærmeste fremtid.

 

Emil Bækdahl

Formand, Stammeforeningen

Kursus for logopæder 2023

Igen i 2023 arrangerer Stammenforeningen sammen med Audiologopædiske Forening og Logopædisk Forum kursus for logopæder. Kurset har overskriften „Stammen hos skolebørn fra 12 år til udskoling“ og afholdes den 1. og 2. november i henholdsvis Jelling og Ishøj. Du kan læse mere i kursusbeskrivelsen, som kan hentes nedenfor.

Hent kursusbeskrivelsen her

SingWell: Internationalt projekt om stammen og sang

SingWell: Internationalt projekt om stammen og sang

SingWell inviterer enhver, der stammer, til at deltage i en kort spørgeskemaundersøgelse, der omhandler det at synge, og hvilken rolle det spiller hos mennesker med stammen. Projektet har til formål er at indsamle og udbrede viden, der kan bruges til at forbedre livskvaliteten hos mennsker med kommunikationshandicap. De svar, der indsamles i undersøgelsen vil blive brugt i udarbejdelsen af et informationsmateriale.

Det er ikke nødvendigt at kunne synge for at deltage i undersøgelsen.

Du kan læse mere her: https://www.singwell.ca/singing-and-stuttering-survey/.