For ti år siden lukkede taleinstituttet i Hellerup, og i Gentofte Kommune blev stammebehandlingen en del af PPR arbejdet i kommunen.

 

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.

 

Hos PPR i Gentofte er der ansat 19 logopæder, hvor flere dog ikke er på fuld tid. De dækker det almindelige PPR arbejde og specialbørnehave og specialskole + 6 kompetence centre på småbørnsområdet og 3 på skoleområdet.

Pia Vinther og Bi Jul Gram er ansat som logopæder/tale-hørekonsulenter hos PPR i Gentofte, og de dækker det meste inden for stammeområdet, både småbørn og alle aldersgrupper i skolealderen, som der laves grupper for. Pia Vinther har dog flest timer til at tage talesager for andre kollegaer, men både Pia Vinther og Bi Jul Gram har dog begge andre opgaver end på stammeområdet.

 

Sproghuset i Gentofte hvor al stammeundervisning foregår. Foto: Pia Vinther.

 

Redaktøren har talt med Pia Vinther og Bi Gram om arbejdet med stammebehandlingen.

 

Hvor mange unge stammere 14-18 år har i Gentofte brug for hjælp om året?

I snit har vi vel 5-6 unge i den aldersgruppe brug for hjælp om året. Det er et gennemsnit, nogle år flere, nogle år færre. Vi har kun børnene så længe, at de går i folkeskole. Derefter hører de til i kommunikationscentrene.

 

Hvordan er stammebehandlingen af de unge struktureret?
Skolebørnene tilbydes stammegruppe en gang om året kombineret med individuel undervisning efter behov.

Vi er som regel to logopæder på en gruppe. De individuelle tilbud er jo en til en.

I forbindelsen med undervisningen vejleder vi også de unges forældre og lærere.

Hvordan er kontakten til familien – herunder hvordan involveres forældrene i stammebehandlingen?

Med de største elever er forældrene ikke involveret så meget, men det varierer.

Forældrenes involvering drejer sig f.eks. om møder med eller uden den unge, hvor bl.a. viden om stammen formidles, og hvor vi taler om, hvordan hjemmet kan støtte op om den unge i forhold til stammen. Det kan også være, at forældrene indgår som sparringspartnere i de konkrete øvelser, som den unge har for som lektie hjemme.

 

Hvordan kommer unge, der stammer i behandling i Gentofte ?  

For alle PPR sager gælder flg.: Skolerne/dagtilbud og forældre laver en indstilling til PPR, gerne i fællesskab. Vi følger sagen indtil den lukkes.

 

Hvordan arbejder du / I med de yngste stammere?  

Med de yngste (før-skolebørn) laver vi som regel en tilpasset model af Palincentrets PCI, dvs. et forløb med deltagelse af både børn og forældre, kombineret med vejledning af dagtilbuddets personale. For de yngste skolebørn tilbyder vi forløb med gruppetilbud en gang om året, kombineret med individuelt tilbud, hvis der er behov.

Det vil være interessant at høre om, hvordan du / I strukturerer stammebehandlingen blandt de unge i udskolingen, der stammer.

Vi tilbyder en kombination af gruppe- og individuel undervisning. Vi tilpasser metoden efter den enkeltes behov og ønske. Der er udgangspunkt i Barry Guitars integrated approach. Metoden stammer fra USA. Integrated approach kombinerer non-avoidance tilgangen med fluency shaping.

 

Vi kombinerer dette med elementer fra kognitiv terapi og fra løsningsfokuseret samtaleteknik. Vi inddrager fx. den kognitive diamant fra kognitiv terapi og spørgeteknikker fra den løsningsfokuserede samtale og fx skalaspørgsmålene.

 

Non-avoidance:    
Ikke at undgå stammen, arbejde med at kunne holde ud at stamme åbent i forskellige situationer og overfor forskellige samtalepartnere. Og så også arbejde med stammeformen, så man kan stamme på en blødere måde.

Fluency shaping:

Arbejder med forskellige teknikker, så man kan ændre på måden at tale på og derved tale mere flydende.

 

Du kan læse nærmere om Barry Guitar her.

 

Her kan du se en video, hvor Barry Guitar bl.a. fortæller om sin egen stammen.

 

Foto: Pia Vinther.

Det følgende er den introduktion til undervisningen, der ledsager tilmeldingen til de forskellige grupper (for alle skolebørn og unge):

 

Mål for undervisningen af børnene:

At barnet får viden om stammen og om hvordan, man kan leve godt med sin stammen.

At barnet møder jævnaldrende, der også stammer, og derved får mulighed for at genkende og ”spejle sig” i andre, der har lignende erfaringer.

At barnet får kendskab til det at stamme både på det personlige, teoretiske og praktiske plan.

At barnet får større erkendelse af egen stammen, styrkelse af selvværd og talelyst.

At føre stammen gradvist hen imod en mindre belastende form, bl.a. ved at øve forskellige teknikker.

At styrke den enkeltes sociale identitet og -kompetence samt at sætte ord på de følelser, der opstår i forbindelse med det at stamme.

 

Mål for undervisning af forældrene:

At forældrene får viden om stammen og om, hvordan de bedst muligt kan støtte barnet, der stammer.

At forældrene får viden om og redskaber til, hvordan børnene kan støttes vedrørende selvværd, talelyst, social identitet og –kompetence.

At forældrene får viden om og redskaber til, hvordan de kan tale med barnets kammerater og familie om stammen.

 

Mål for undervisning af lærerne/pædagoger:

At pædagoger og lærere får viden om forskellige former for stammen samt eksempler på, hvordan man kan tale med barnet om dets stammen.

At pædagoger og lærere får viden om og redskaber til, hvordan de kan tale med barnets kammerater og familie om stammen.

At pædagoger og lærere får viden om og redskaber til, hvordan elevens stammen håndteres i klassen og i fritidsordningen.

 

Foto: Pia Vinther.

 

 

Foto: Pia Vinther.

 

 

 

 

Webmaster

Kornelius Marketing