Stammeforeningen afholder generalforsamling lørdag den 5. april 2025 i Odense (nærmere information om lokation følger). Generalforsamlingen finder sted klokken 13:00. Foreningen er vært ved frokost klokken 12:00 – husk tilmelding til denne ved at skrive til kmt@fsd.dk.
Dagsordenen skal mindst indeholde følgende punkter:
- Valg af dirigent
- Valg af referent
- Valg af stemmetællere
- Årsberetning
- Revideret årsregnskab
- Indkomne forslag
- Fastsættelse af kontingent og tilskud til lokalafdelinger
- Budget for indeværende og følgende år
- Valg af medlemmer til bestyrelsen
- Valg af suppleanter til bestyrelsen
- Valg af statsautoriseret eller registreret revisor
- Valg af kritisk revisor og suppleant
- Eventuelt
Der skal vælges tre bestyrelsesmedlemmer for to år og to bestyrelsessuppleanter for ét år.
Den endelige dagsorden med bilag offentliggøres senest 14 dage før generalforsamlingen her på foreningens hjemmeside.
Kandidatforslag og andre forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formand Emil Bækdahl i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen og kan fremsendes på mail fsd@fsd.dk.