Victor Bloch var et forbillede for mig

jan 22, 2019 | Kun for medlemmer

Victor Bloch var en øjenåbner for mig. En kapacitet. Han var en ener og en meget speciel mand. Han havde været i Canada og introducerede acceptbehandlingen i Danmark.

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen

Torben Møller Jensen, 68 år, var 25 år, da han begyndte i stammebehandling hos Victor Bloch på Taleinstituttet i Aarhus.

– Det var en øjenåbner og det var med til at ændre min tilværelse. Victor Bloch blev mit forbillede og ændrede fuldstændigt mit liv. Dengang havde jeg boet i Aarhus i seks år efter at være flyttet dertil fra Vejle, og jeg havde fået en uddannelse som regnskabsassistent. Efter uddannelsen blev det til 3-4 års forefaldende arbejde. Fjumreår, som nogle kalder det. Det var år jeg lærte meget af.

Lige fra jeg begyndte i skolen havde stammen været en meget væsentlig del af mit liv. Som voksen var stammen ikke blevet mindre, og det var nødvendigt at komme i stammebehandling.
Victor Bloch benyttede Non-avoidance-behandlingen / acceptbehandlingen og gennem individuelle øvelser og gruppebehandling lærte jeg, at det var nødvendigt at erkende og at acceptere min stammen, og jeg fik lært, at jeg ikke skulle være bange for at fortælle, at jeg stammede, bl.a. når jeg begyndte på et nyt arbejde, fortæller Torben Møller Jensen.

Sammen med Hermann Christmann har Torben Møller Jensen været med til at arrangere Workshoppene for talepædagoger / logopæder. Billedet er fra workshoppen i Jelling den 7. november 2018. Foto: Erling Jensen.

Hvem var Victor Bloch?

Victor Bloch var en meget karismatisk person, og du kan få et godt indtryk af hans person og hans arbejde ved at læse talepædagog Dorte Hansens artikel: ”Og skuespillerne stammede… Træk af dansk stammebehandlings historie gennem 30 år”. Se artiklen her.  Artiklen indgår i Kirsten Brix (red). “Forening og fag i 75 år”. Audiologopædisk Forenings Forlag, Odense. Udgivet 5. marts 1998. ISBN 87-88417-21-2.

Dorte Hansen skriver bl.a.:
Han blev kaldt for ”Stammehøvdingen”. Det var et rammende udtryk på flere måder. Victor var stammernes fortaler, samt en mand med en sjælden oratorisk begavelse. Det gjorde det vanskeligt for selv den dygtigste at diskutere med ham. Victor yndede at sidde sammen med gode talepædagogkolleger, gerne på Audiologopædisk Forenings årlige efteruddannelseskursus, der løber over nogle dage i marts eller april, og som i umindelige tider har været afholdt på Hotel Nyborg Strand. Der fik Victor et fast tilholdssted i kursusdagene. Så kom og gik folk, efterhånden som han havde fået diskuteret med dem. Det var ikke blot Non-avoidance – contra accent – eller anden form for maskeringsbehandling, der var diskussionsemnerne. Han var et utroligt vidende og belæst menneske. Kunst, litteratur og logopædi var hans yndlingsbeskæftigelser.

Hos Victor Bloch var det Non-avoidance-behandlingen, eller acceptbehandlingen, der var det væsentlige i stammebehandlingen. Victor Bloch havde i Danmark introduceret behandlingen i 1958, da han kom hjem fra et års ophold i Toronto i Canada.  Han var da ansat som talelærer ved Statens Institut for Talelidende i Aarhus, og hans nye ideer gav stort genlyd i Danmark vest for Storebælt, og med tiden i resten af Norden. I mange år var der i den danske stammebehandlingsverden en meget markant grænse ned gennem Storebælt. Vest for Storebælt, på Taleinstituttet i Aarhus, udbød man Non-avoidance-stammebehandling, mens man øst for Storebælt, på Taleinstituttet i Hellerup, var fortsat med at udbyde den såkaldt ”klassiske” stammebehandling, bl.a. accentmetoden. Der var intet samarbejde mellem Øst og Vest.

Tegningen har Torben Møller Jensen i mange år haft hængende hjemme. Det ses tydeligt, at Victor Bloch var en meget karismatisk person.

Torbens baggrund

– Stammebehandlingen hos Victor Bloch var medvirkende til, at jeg blev motiveret til at få en ny uddannelse. I 1977 begyndte jeg derfor at læse HF og begyndte i 1979 at læse til folkeskolelærer på Marselisborg Seminarium med linjefag i historie og dansk. Væsentligt for min udvikling var, at jeg på 3. årgang begyndte som løs vikar på Taleinstituttet, hvor jeg underviste børn med læse-og stavevanskeligheder.

I 1983 blev jeg færdiguddannet som lærer, og tog derpå til USA på studieophold i 3 måneder på Western Michigan University. Her var der store kendte stammebehandlere eller ”Stammehøvdinge” tilknyttet, og jeg arbejdede med min egen stammen og fik læst en del faglitteratur om stammen.

Da jeg kom hjem fra opholdet i USA, blev jeg ikke ansat som lærer i folkeskolen, men begyndte igen at arbejde på Taleinstituttet i Aarhus. Først i et årsvikariat, og senere som timelærer, samtidigt med, at jeg tog uddannelsen til talepædagog. Arbejdet på Taleinstituttet medførte, at jeg blev ansat som tjenestemand. Alle årene har jeg været ansat det samme sted, i begyndelsen arbejdede jeg med børn, der havde læse- og stavevanskeligheder, senere jeg har specielt arbejdet med unge og voksne, der stammer. Jeg har altid været åben om min stammen og har fortalt lærere og elever om min stammen. Åbenhed om stammen var, som jeg tidligere har nævnt, en af grundstenene i Victor Blochs arbejde med acceptbehandlingen.

Når jeg tænker tilbage på de mange år som talepædagog, er det, der især står frem, gruppeundervisningen af voksne, og ugekurserne, hvor jeg underviste forældre og børn. Da amterne eksisterede, var der økonomi til, at kommunerne kunne tilbyde stammende børn og deres forældre at bo på Taleinstituttets bo-afdeling (eller på et nærliggende vandrehjem) og gennem en uge få et intensivt stammebehandlingsforløb.

Da amterne blev opløst, skulle kommunerne selv finansiere en sådan god stammebehandling, og botilbuddet er jo så blevet offer for besparelser og rationaliseringer.

Jeg holdt op med at arbejde i 2010 og gik på efterløn og senere pension.

Oplevelsen at arbejde sammen med Victor Bloch, opnåede jeg ikke. Han døde i 1979 som 67-årig, fortæller Torben Møller Jensen.

Medlemskabet i Stammeforeningen

Stammeforeningen blev dannet i 1971. De første år havde Victor Bloch en militærnægter tilknyttet som løste en del sekretariatsarbejde for foreningen.  (se artikel af Hermann Christmann. red.)
Jeg blev medlem af Stammeforeningen omkring 1976, hvor jeg også var aktiv i lokalafdelingen i Aarhus. Mindes at der var en god energi i afdelingen. Bl.a. var vi i slutningen af 70´erne en gruppe på ti medlemmer, der på strøget i Aahus lavede happenings for at skabe interesse om stammen. Der skulle selvfølgelig en del mod til at stille sig op på strøget og vise, at man stammede, men det var en god oplevelse. Folk var nysgerrige efter at høre om vores stammen, og det var tydeligt, at man ikke kendte meget til stammeres vilkår.
Vi lavede også en teatergruppe, der lavede stammeteater. Et rollespil der blev vist på andre taleinstitutter og seminarier. Også her fik vi en god respons. Rollespillene var med til at sætte fokus på stammen og hjælpe til, at der blev skabt indsigt og forståelse om stammen.

I slutningen af 70´erne var jeg med i bestyrelsen 2-3 år, men jeg har gennem årene indsats deltaget i forskellige udvalg, bl.a. sammen med Hermann Christmann. Aktuelt har vi i nogle år haft et samarbejde vedrørende workshoppene for logopæder, hvor jeg i 2018 var med i Jelling til workshoppen der. Samarbejdet med Audiologopædisk Forening, Foreningen af tale-hørelærere i Folkeskolen og Foreningen af Universitetsuddannede Audiologopæder har været en stor succes, og det er tydeligt, at der hos talepædagogerne og logopæderne er et stort behov for kurser og efteruddannelse. Stammeforeningen har her fået en god status, der uden tvivl vil have en positiv virkning for foreningen.

Gennem godt tolv år – fra 2003-2015 – har jeg, også sammen med Hermann, været med i et projekt vedrørende stammen i Nepal. Med hjælp fra ulandsmidler fra DH (Danske Handicaporganisationer) gav vi anstød til, at en gruppe meget energiske stammende mennesker i Nepal kunne stifte en stammeforening (NSA). I årene, der er gået, har vi besøgt Nepal ca. en gang om året. Henriette Riskær, psykolog – var med den sidste halvdel.

Det har været meget speciel og positiv oplevelse. Vi har mødt medlemmer fulde af energi og handlekraft i den nepalesiske stammeforening, og de har gjort et godt og stort arbejde. Sammen har vi hjulpet med til, at stammen er blevet anerkendt som et handicap i Nepal og vi har været med til at få skabt et nepalesisk stamme-ambassadørkorps efter FSD’s forbillede.

Vi følger stadig stammeforeningen i Nepal gennem Facebook, og vi mailer stadig sammen. De sidste tre år har det dog været som privatpersoner. Det har været et projekt, som har været svært at slippe – det har været lige som et lille barn, som vi har været med til at opdrage. Min datter har også været med i Nepal, og hun synes også, at det har været en meget stor oplevelse.

Jeg ville nødigt have været projektet i Nepal foruden. Det har bestemt givet os meget arbejde, men der er også kommet meget tilbage, da jeg kun kan have følelsen af, at jeg har været med til at gøre noget godt for andre mennesker der stammer.

Fra en stammeworkshop i Nepal.

Torben Møller Jensen foran den nepalesiske stammeforenings kontor. Billederne er fra en artikel i Stammeforeningens 40 års jubilæums bog.

De senere år har jeg været kritisk revisor i revisor i Stammeforeningen. Ligesom jeg har været dirigent for nogle generalforsamlinger.

Du fortæller, at Stammeforeningen i dag har 590 medlemmer, efter i flere år kun at have haft cirka 400 medlemmer. Jeg kan huske, at foreningen på et tidspunkt havde omkring 800 medlemmer, og jeg kan kun håbe, at vi igen når samme medlemstal, for der er brug for foreningen.

Jeg må indrømme, at jeg var ked af, at det blev nødvendigt at holde med det trykte blad, men jeg har vænnet mig til, at artikler og øvrige oplysninger nu kun kan læses på hjemmesiden. Tidligere kom UDTRYK jo også kun fire gange om året, mens der nu er løbende nyheder på hjemmesiden. Det giver en udmærket kommunikation. Og det er en god ide at udsende et månedligt nyhedsbrev, og at artiklerne i første omgang kun kan læses af medlemmerne. Det kan motivere interesserede til at melde sig ind i foreningen, slutter Torben Møller Jensen.

Stor succes med workshoppene om intervention over for unge i udskolingen, der stammer

jan 22, 2019 | Kun for medlemmer

110 kursister deltog ved workshoppene i Jelling og Taastrup den 7.- 8. november.

Tekst og fotos: Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.

Samarbejdet mellem Stammeforeningen Audiologopædisk Forening, Foreningen af tale-hørelærere i Folkeskolen og Foreningen af Universitetsuddannede Audiologopæder er blevet en stor succes. Samarbejdet mellem alf og fthf begyndte i 2015, og i 2018 blev FUA også inviteret med i samarbejdet, fortæller Hermann Christmann, der sammen med Torben Møller Jensen fra Stammeforeningen har været med i planlægningen.

Billede: Hermann Christmann

Hermann Christmann har været med til at arrangere Workshoppene, sammen med Torben Møller Jensen.

Lederen af workshoppen var Bjarne Dammsbo, der er tale-høre-konsulent i Faaborg-Midtfyn kommune. Han underviser desuden på UCC og er ekstern lektor på audiologopædiuddannelserne på KU og SDU, hvor han underviser i stammebehandling ift. børn, unge og voksne. Bjarne Dammsbo har tidligere arbejdet i PPR Indre By/Østerbro og på Center for Stammeundervisning (CFS), begge i København.

Billede: Bjarne Dammsbo

Bjarne Dammsbo fortalte i 2015 i UDTRYK (Stammeforeningens daværende trykte blad), at han ikke var blevet audiologopæd, hvis han ikke havde stammet. Han valgte uddannelsen dels for sit eget behov for at intellektualisering af det område, der havde pint ham som teenager. En frustration over dette fremmedlegeme, der altid havde overtaget hans tale, når det var allermindst velkomment. Dette kviksand der slugte ham mere og mere, og som han forsøgte at kæmpe sig ud af. Han ville slippe ud af den smerte og det ubehag, der gennem årene havde være uløseligt sammen med kommunikativt krævende situationer.

– Mit eget liv med stammen, og med mennesker, der stammer, har overbevist mig om, at man først er rigtig faret vild i det logopædiske stammearbejde, når man tror, man grundlæggende har fundet den rigtige vej, fortalte Bjarne Dammsbo Nissen til UDTRYK i 2015.

At det alligevel er lykkedes Bjarne Dammsbo at finde den rigtige vej, var workshoppene et godt bevis på. I forbindelse med workshoppene fik jeg (red.) en god snak med flere af kursisterne, og i det følgende får du deres kommentarer:

Jette Eriksen, der i 14 år har arbejdet som talepædagog i Aalborg udtalte bl.a.:

– Jeg er ret ny i stammeafdelingen, og for mig var det utrolig givende og høre en fagmand beskrive, hvordan det er at være stammer. Det med folks skæve smil, og det ikke som sådan kun var folks mere direkte kommentarer, som gjorde ondt, gav mig en ny forståelse. Hans oplæg var flot struktureret og en fin fordeling mellem praktiske ideer og teori. Så var han jo også både morsom og en god formidler.

Så godt at være opdateret på den nyeste forskning, og det satte tanker i gang i forhold til småbørn. Mange tanker om hvornår de skal gives teknikker.

– Hvis jeg får lov, deltager jeg gerne næste år, lød det fra Jette Eriksen, som for 14 år siden blev  uddannet talepædagog efter en grunduddannelse som socialpædagog.

Mette Halle, kollega til Jette Eriksen, fortalte følgende:

– Jeg vil mere kalde workshoppen for et foredrag, men det var rigtig godt og informativt. Der var mange bud på praktiske foranstaltninger i forhold til blandt andet gruppeforløb, der var meget brugbare. Men det er løsninger tiltag, der skal prøves af og inkorporeres i det daglige arbejde. Jeg arbejder lige nu primært med unge/voksne stammere og har derfor en lidt anderledes tilgang til interventionen. Det var rigtig godt og igen inspirerende med de indspark af interventionsmuligheder/ideer, som Bjarne Damsbo havde med. Det var også inspirerende at høre hans egen historie, og hvorledes han har coopet med sin stammen, lød det fra Mette Halle, som er logopæd og har været ansat ved taleinstituttet i Aalborg fra 2014.

Mette Halle ser frem til, hvilket emne der er ved workshoppen i november. Hun er på forhånd positiv for at deltage.

Mette Halle og Jette Eriksen er ikke ansat i PPR Aalborg men derimod på taleinstituttet i Aalborg.

Billede: Mette Halle og Jette Eriksen fra  Aalborg.

Nina Kold Kristensen, der i 5½ år har arbejdet som tale-høre-konsulent i København og Lyngby Taarbæk. Hun har baggrund som folkeskolelærer. Hun fortæller om sine oplevelser om workshoppen:

Det var en meget udbytterig workshop med relevante temaer.

Min kollega og jeg har taget mange ting i brug i vores intervention. Vi finder det vigtigt at inddrage den unge i diskussionen af interventionen. Fx kan det godt være, at man som logopæd synes, det er vigtigt at komme ud i elevens klasse og holde oplæg om stammen mv, men det er ikke sikkert, at den unge selv synes, at det er en super fed idé. Og i hvert fald skal det tales igennem på forhånd, hvad der skal siges. Så vi tænker meget på at møde den unge ligeværdigt -med lydhørhed og respekt for den unges egen erfaring og mening.

Vi har været meget tilfredse med workshoppen, men det var ærgerligt, vi ikke nåede at dykke mere ned i stammemodificerende teknikker. Min kollega og jeg havde et ønske om at fylde vores konkrete stammeværktøjskasse helt op. Den er heldigvis blevet fyldt mere op. Fx gav det god mening med ”frygthierarkiet” – det har vi allerede taget i anvendelse. Men vi nåede ikke alle de andre spændende slides, lød det fra Nina Kold Kristensen, som gerne kommer igen. Bjarne er en meget levende foredragsholder, som hviler i sig selv, har humor og ikke mindst har en høj faglig viden, slutter Nina Kold Kristensen, som gerne vil kaldes logopæd, men i kommunen er de tale-høre-konsulenter.

Hos PPR i Lyngby-Taarbæk er de 9 tale-høre-konsulenter.

Sara Gryholdt Rasmussen, der i 10 år arbejdet som audiologopæd i Frederiksberg, fortæller om sine oplevelser med workshoppen:

Jeg var meget begejstret for workshoppen. En god blanding af teori og praksis.  Det var rart at kunne dykke ned i emnet stammen en hel dag, og oplægget blev præsenteret på spændende og kyndig vis af Bjarne. Der var også flere konkrete aktiviteter/øvelser som jeg vil prøve af i min undervisning.

Det var inspirerende og meningsfuldt at sætte egen praksis op mod den beskrevne praksis på workshoppen og at  kunne justere med nye gode ideer og vinkler på teori på praksis, lød det fra Sara, der fortæller at de er 14 ansat i Frederiksberg og på spørgsmålet om hun er motiveret for at deltage næste gang var svaret helt klar:  Ja da.

Pia Køppen, der i 19 år har arbejdet som talepædagog i Frederiksberg.

Det var en meget god workshop. Kunne godt lide, at Bjarne netop præciserede, at det var vigtigt at arbejde over et bredt felt, vigtigt både at arbejde med den følelsesmæssige udfordring og samtidig også inddrage det direkte arbejde med den unges stammen.

Jeg har været tilfreds med workshoppen, og det var godt, at Bjarne omtalte alle metoder og til- gange til at arbejde med den unges stammen

Ja, jeg er motiveret for at deltage næste gang, der er workshop, fortæller Pia Køppen, som har arbejdet som talepædagog i 19 år med en fortid som pædagog. Hun arvede nogle penge og havde herved muligheden for at komme i gang med efteruddannelsen.

Billede: Pia Køppen, Frederiksberg

Bent Larsen, tale-hørelærer i Køge fortæller:

Tak for en god workshop/foredrag. Mange ting var kendte, men en god lejlighed til at få repeteret/diskuteret. Bjarne havde jo mange slides og ikke alt blev gennemgået. Han kom imidlertid vidt omkring og var en god, engageret formidler. Det var en fin kombination af teori og hans erfaringer fra praksis. Det giver mig anledning til at se vores tilbud i Køge efter i sømmene sammen med en kollega.

Jeg er helt klart motiveret for at deltage i kommende arrangementer af lignende karakter.

Bent Larsen har arbejdet som tale-hørelærer, den officielle titel ved PPR i Køge på fuld tid siden 2012, og var ansat i kombinationsstilling (Folkeskolelærer/PPR) inden da,  mens han var under uddannelse på UCC. Bent har en efteruddannelse i stammen med Helle Blunk Brandt som fagansvarlig og har arbejdet som lærer på skolebehandlingshjem i 6 år og efterfølgende folkeskolelærer i 15 år, inden han blev fuldtidsansat i PPR.

Bent fortæller, at de hos PPR Køge er ni Tale-hørelærere (syv med lærerbaggrund, en med pædagogbaggrund og en audiologopæd).

Billede: Bent Larsen, fra Køge

Pia Hansen og Susanne Bill, talepædagoger  i Holbæk:
Du kan høre og se om Pia og Susannes oplevelser og indtryk på denne video.

Se videoer fra workshop i Jelling og Taastrup, her

Også workshops i november

Stammeforeningen, Audiologopædisk Forening, Foreningen af tale-hørelærere i Folkeskolen og Foreningen af Universitetsuddannede Audiologopæder fortsætter det gode samarbejde, og der bliver workshop igen til november. Du hører nærmere.

Du kan se Bjarne Dammsbos slides her; Bjarne Dammsbos slides