Andreas Fynholm fra PPR i Sorø – en af de få mandlige logopæder 

10. december 2019 

Tekst og foto: Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.

– Jeg tror, at der er så få mænd, der uddanner sig til logopæd, fordi mænd simpelthen ikke har opdaget, at der findes et så fantastisk job, hvor der er konstante udviklingsmuligheder, og hvor man er omgivet af søde, rare, hjælpsomme og yderst kompetente kolleger. Derudover indeholder jobbet som logopæd også en frihed, som jeg ikke har oplevet som pædagog, lyder det fra Andreas Fynholm, 37 år, der blev færdiguddannet i juni i år. Han har baggrund som pædagog fra 2009 og har arbejdet indenfor både normal- og specialområdet, primært med børn i skolealderen, hvor han også har en del undervisningserfaring.

Andreas fortæller, at han altid har haft en særlig interesse for sproget. Til at begynde med var det primært skriftsproget, som han ”nørdede” meget med. Som årene er gået, har hans interesse bredt sig til sproget generelt. – I mit virke som pædagog har jeg oplevet mange børn og unge, især drenge, med diverse sproglige -og talevanskeligheder, og det var med et ønske om at gøre en forskel for dem, at jeg valgte at uddanne mig til logopæd, forklarer Andreas.

Andreas var den eneste fra PPR Sorø under ”Børn og Familier”, der deltog i kurset i Hellerup den 7. november.

– Ja, jeg var den eneste der deltog i workshoppen. Min ”stammekollega” er lige vendt tilbage fra barsel og ville også gerne have været med, men der var desværre ikke flere pladser, fortæller Andreas videre.

Kevin Fower fra Michael Palin Centre i London var taget til Danmark for at give et indlæg om indsats overfor tidlig børnestammen.

Se reportagen fra kurset og Hermann Christmanns interview med Keven Fower.

Mine forventninger blev klart indfriet

– Kevin Fower har tydeligvis styr på det, han taler om og han formidlede det på en meget inspirerende måde. Han talte og kom med mange eksempler i sin forelæsning, så man fik lyst til at lytte. Især havde jeg glæde af idéen om at fjerne fokus fra stammen og i stedet fokusere på forældrene. Kevin Fower talte om den lange dybdegående samtale med forældrene, samt brugen af sprogtests fremfor stammevurderinger. Dette er helt klart noget, jeg vil bruge i min fremtidige stammebehandling. PCI består i et mere intensivt forløb på seks uger efterfulgt af en pause, det vil jeg uden tvivl også søge at implementere i min egen praksis. I det hele taget ser jeg, at flere dele af PCI-forløbet med fordel kan overføres til den logopædiske praksis.

Kevin viste en video, hvor en logopæd talte med forældre. Samtalen i videoen var klart mere grundig og dybdegående, end den vi foretager i Sorø. Vi står ofte med nogle meget bekymrede forældre og samtalerne hos os foregår som regel, uden at børnene er til stede under mødet. Kevin Fowers begrundelse for at have børnene med under samtalen, fik helt klart mine øjne op for en uudnyttet mulighed for at vise både barnet og forældrene, at det er okay at tale om stammen, lyder det begejstret fra Andreas.

Lidt om Andreas Fynholms arbejdsopgaver i Sorø:

– Jeg har en mangeårig interesse for stammen og har søgt at dygtiggøre mig indenfor netop dette område under min uddannelse. Jeg arbejder ikke kun med stammen, men er også tilknyttet både dagpleje, vuggestue, børnehave og skoler. Den tid, jeg bruger på stammen, er meget styret af behovet for mine øvrige opgaver i kommunen. Der er ikke afsat et fast antal timer af min arbejdstid til stammen, forklarer Andreas, der også nævner, at der i Sorø er et team på to, der arbejder med stammen, og at der i alt er ansat syv logopæder, dog bliver de otte fra 1. januar 2020.

Vi kan blive kontaktet af dagpleje, vuggestue, børnehave, skole eller forældrene, fortæller Andreas Fynholm.

Andreas arbejder ikke kun med de yngste stammere, men hjælper børn og unge helt fra dagplejen til gymnasiet. I Sorø Kommune har de et stammeteam, hvor man forsøger at fordele indsatsen, så den modsvarer det enkelte barns behov. Opgaverne bliver løst hver for sig, men med løbende sparring i teamet.

Andreas fortæller også, at det er meget forskelligt, hvor ofte et barn får undervisning. Nogle får undervisning en gang om ugen, nogle en gang om måneden, men i flere tilfælde er der primært fokus på vejledning af forældre og personale omkring barnet. Det er ligeledes forskelligt, hvor meget forældrene involveres i arbejdet. Det afhænger af behovene hos forældrene og barnet.

Især med de lidt ældre børn/unge i udskolingen eller gymnasiet er forældrene kun med på sidelinjen, det kan være i form af telefonsamtale eller mailkorrespondance.