Så pyt med at Dave McGuires vejtrækningsteori er noget vrøvl.
Af ansvarshavende redaktør Erling Jensen.
Redktionen har valgt at have tema om McGuire-programmet. Du kan læse, hvordan Pia Danesol, Christian Rasmussen, Allan Toft Pedersen og Daniel Kusk har haft stor glæde af McGuire, og anbefaler andre stammere at benytte programmet. Da vi i redaktionen ikke skal lave reklame for McGuire-programmet, men sætte en kritisk lup på programmet, interviewede jeg logopæden Lise Reitz, der allerede for ti år siden skrev flere artikler om programmet.
– Programmet virker, og så er det jo egentlig lige meget, at vejrtrækningsteorien ikke holder. Det er rigtig meget godt i programmet. Det er jo også derfor, at Inge Brink Hansen, min kollega, og jeg har ladet os inspirere af det og henviser folk til det. Jeg har oplevet, at mennesker, som vi ikke har kunnet hjælpe tilstrækkeligt, har fået hjælp af McGuire-programmet. Vi skal ikke som logopæder være for små til at erkende, at der er nogle personer, der stammer, der får større hjælp af McGuire-programmet, end af os. Sagens kerne er at hjælpe som godt som muligt, og der går ingen skår af os her i butikken ved at henvise til og anbefale McGuire-programmet – også selvom teorien bag vejrtrækningen er noget vrøvl. Programmet hjælper jo mange, fortæller Lise Reitz.
Hvad er der galt med Dave McGuires vejrtrækningsteori?
For 10 år siden var Lise Reitz på banen med artikler i både UDTRYK og i LOGOPEDNYTT, hvor hun belyste Dave McGuires vejrtrækningsgteori. Du kan med fordel læse denne artikel og også Dave McGuires respons og Lises svar på responsen.
Du kan læse Lise Reitz artikel her. Og Dave McGuires repons og Lise Reitz svar her.
Lise Reitz fortsætter: – Jeg er fuld af beundring for de personer, der stammer, der vælger at arbejde med McGuire-tilgangen. Det er et hårdt og intenst arbejde og kræver stort mod. Dog undrer det mig, at programmet ikke er villigt til at se kritisk på sin vejrtrækningsteori. Men det er antagelig en central beslutning, og da de fleste kursister jo ikke er fagfolk, kan de ikke gennemskue den fejlagtige vejrtrækningsteori. Afvisningen fra Dave McGuires side er skuffende, og det bærer desværre ved til det lidt kultagtige renommé, som programmet har – eller rettere havde. Jeg havde måske håbet på en lille revolte fra kursisternes side, og især fra instruktørerne, på mine artikler for 10 år siden, men jeg forstår på den anden side godt, at folk forsvarer kurset. Ofte har deltagerne oplevet mange fejlslagne forsøg på at få hjælp – også fra logopæder, og da skal vi som logopæder naturligvis se kritisk på os selv og vores tilgang, lyder det fra Lise Reitz.
Bedre samarbejde med McGuire
I artiklen fra 2008 fortæller Lise Reitz bl.a., at det er et problem, at McGuires instruktører giver kursisterne besked om at afslutte en eventuel behandling hos en logopæd. Jeg har talt med Daniel Kusk, skandinavisk leder af The McGuire Programme, om det, og han sagde, at det er rigtigt, at det for ti år siden var praksis at bede deltagerne om at vælge, hvilken behandlingsform de ønskede. Det gjorde man, da logopæd’en i de fleste tilfælde ikke ville have nok erfaring og viden om teknikken, til at kunne vejlede i den videre udvikling, som er helt afgørende for at teknikken implementeres i dagligdagen. Det kræver en livstilsændring, en adfærdsændring som skal være konsekvent for at ændre vaner. Daniel Kusk siger, at der nu er et meget tættere samarbejde med logopæderne, og der er også en større åbenhed mellem parterne. Lise Reitz bekræfter, at samarbejdet mellem McGuire-programmet og logopæderne nu er væsentlig bedre, end det var for 10 år siden.
– Jeg har ikke overblik over, hvordan det er i resten af landet, men jeg kan fortælle, hvad vi gør her i København. Både Inge Brink Hansen og jeg anbefaler de personer, vi har i undervisning, at deltage i et McGuire-kursus, hvis vi skønner, at vedkommende vil have gavn heraf. Hvis vi kan se, at den indsats, som vi kan levere, ikke slår til og vedkommende har brug for noget mere intensivt, så vil vi tale med personen om det. Der er flere af vore kursister, der har deltaget i McGuire-programmet, og nogle af dem er vendt tilbage og har arbejdet videre hos os. Vi inviterer også McGuire-folk til at komme og holde oplæg, når vi arrangerer weekendkursus. Det har eksempelvis medført, at en af oplægsholderne efterfølgende har mødtes med en af vore kursister privat og udvekslet erfaringer. Jeg har også spurgt McGuirefolk, om de kunne komme ud til min undervisning på Københavns Universitet og tale til de logopædstuderende. Jeg har selv mødt Daniel Kusk i Uppsala til den tredje nordiske kongres for stammen og løbsk tale i maj 2014. Der oplevede jeg, at Daniels oplæg på Konferencen blev taget virkeligt godt imod af logopæderne, og at Daniels imødekommenhed og ikke-dogmatiske tilgang var en afgørende faktor for en større interesse fra logopædside, lyder det fra Lise Reitz.
– Inge og jeg holdt et oplæg på den anden nordiske kongres for stammen og løbsk tale, hvor vi havde lavet en lille opgørelse af kursisterne udbytte af vores tredelte model – vi arbejder med teknikker og vejrtrækning, som er inspireret af McGuire. Vi bruger fx block release og tjeklisten og vejrtrækningen. McGuirekursisterne driller os lidt og kalder det McGuire light. Og det er det også. Vores kursusprogram er ikke et intensivt 4 dages kursus, men forløbet over 4 måneder med 7 undervisningsgange a 3½ times varighed pr gang + et weekendkursus – fredag kl. 15 til søndag kl. 15, hvor vi tager på et internat. Når vi instruerer og forklarer om vejrtrækningen, er det ikke i henhold til McGuires teori, da den jo som jeg har redegjort for i mine artikler er ret misforstået og forkert.
Vi har også et andet forbehold i og med, at vi har observeret at det med at bruge ”dyb stemme” overdrives så meget i McGuireprogrammet, at det går ud over den sunde stemmebrug – og at man måske skulle overveje, at det ikke er ” dybest muligt med naturlig stemme”, men at hver enkeltes naturlige dybde skal i spil…, men ikke overdrives.
Daniel Kusk udtaler her: Vi er for år tilbage gået fra ”jo dybere jo bedre” til ”dybest muligt med naturlig stemme”. Her mener jeg Lises kommentar skyldes, at det er rigtig længe siden hun har deltaget i et McGuire kursus, og derfor ikke er helt opdateret med vores nuværende undervisning. Lise Reitz svarer her: Inge og jeg bemærkede begge to at for et halvt år siden, da vi havde en McGuire kursist ude at tale på stammeweekend, at hans stemme jo var dyb og var anstrengt. Så det er ikke en 10 år gammel observation. Men det er jo absolut muligt, at den enkelte kursist på McGuire misforstår den nye instruks og også overdriver dette punkt på trods af anderledes instruks fra instruktøren.
Lise Reitz fortsætter: Vi kan se, at vejrtrækningen virker, men vi antager, at det måske mere er et spørgsmål om timing – at det således ikke nødvendigvis er en forklaring, der har med diafragma at gøre, men at det snarere er timingen. Ved perfekt timing opnås der en koordinering mellem fonation og vejrtrækning, og måske er det den koordination, der virker — men det ved hverken vi eller andre med sikkerhed.
– Der er også holdt et netværksmøde for stammebehandlere i Danmark for to år siden, hvor Inge Brink Hansen og Marc Egede holdt et lille workshop omkring McGuireteknikker og vejrtrækningen. Men det var jo mere internt i logopædverdenen. Dog er Marc Egede jo tidligere McGuirekursist, forklarer Lise Reitz videre.
Ifølge Lise Reitz er følgende ting medvirkende til, at McGuire-programmet har succes:
Det meget store personlige engagement fra kursisterne, der selv betaler for at deltage.
Intensiteten – mange timer hver dag i 4 dage.
Opfølgning efter kurset i form af et stort hjemmearbejde, hvor man bl.a. skal tage mindst 50 daglige kontakter.
Tilknytning til en personlig træner efter kurset. Mulighed for deltagelse i støttegrupper (i Aarhus, København og Aalborg)
Mulighed for at deltage i efterfølgende kurser.
Den ”intense” stemning og opbakningen fra de øvrige kursister. Dette kender vi også fra vore egne intensive weekendkurser, som kursisterne beskriver som absolutte højdepunkter i kursusforløbet.
Dette var Lise Reitz´betragtninger for ti år siden.
Hun udtaler nu: Efter at jeg er bekendt med Porges Polyvagale teori, som jeg har beskrevet i artikler i Dansk Audiologopædi, er jeg begyndt også at overveje, om det kan have noget at gøre med en aktivering af vagusnerven og det parasympatiske nervesystem.
I artiklerne for 10 år siden efterlyste Lise Reitz kommentarer og betragtninger til sine synspunkter om McGuire-programmet, men der er kun kommet ganske få reaktioner. – Der er ikke nogen fra programmet, der har henvendt sig til mig for at diskutere og høre mere om min kritik. De kommentarer, som min kritik har medført, har med få undtagelser haft karakter af forsvarstale for programmet. Magne Jørgensen, en norsk stammer og McGuire-kursist, kontaktede mig efter at have læst den første artikel. Dette medførte til, at han, jeg og den norske logopæd Hilda Sønsterad skrev en artikel og holdt et oplæg på den første kongres for stammen og løbsk talen i Nyborg i maj 2008. Her argumenterede vi for et større samarbejde og brobygning mellem McGuire-programmet og en logopædiske tilgang, forklarer Lise Reitz.
Har Dave McGuire taget kritikken til sig?
På spørgsmålet, om Dave McGuire har taget kritikken af, at der ud fra et fagligt synspunkt ikke er hold i vejrtrækningsmetoden, til sig, svarer Lise Reitz:
– Nej. Det er ikke mit indtryk. Når kursister fra programmet kommer hos os og holder oplæg, nævner nogle af dem vejrtrækningen – især hvis de er instruktører. For ca. ½ år siden hørte jeg igen den fejlagtige forklaring angående den krurale og kostale del: At stammen sidder i den krurale del, og programmet lærer dem at tale med den kostale del i stedet for. Så det er stadig den lærdom, der desværre huserer i programmet, men som jeg tidligere har sagt, så må det afgørende være, at McGuire-programmet fungerer i praksis. Vi logopæder bør anerkende, at mange stammere får gode resultater ved at deltage i McGuire-programmet, og derfor er det også min holdning, at vi skal samarbejde, siger Lise Reitz, der dog tilføjer:
– Det vil være rart med en større synlighed med, hvor mange kursister, der vælger ikke at fortsætte efter den første dag og en større offentlighed omkring effekten. Jeg er bekendt med den undersøgelse Magne Jørgensen lavede i 2008, hvor han lavede en randomineret spørgeundersøgelse. Hundrede tilfældigt udvalgte kursister fik tilsendt et spørgeskema, om hvilket udbytte, som de havde haft af programmet. 37 af de 100 svarede. De 30 havde oplevet meget til meget udbytte, og de 7 oplevede noget udbytte. Undersøgelsen viste, at der var en markant nedgang i graden af stammen og at effekten holdt sig over tid, fra det første kursus.
Ungåelsesadfærd mindskede markant og holdt sig ligeledes over tid. Der blev også spurgt til hvilken effekt, som kursisterne havde haft af traditionel logopædisk undervisning, og dette var ikke opløftende for den traditionelle logopædiske tilgang. Og det er jo bl.a. derfor folk søger McGuire-programmet, så vi må hanke op i os selv og gøre det bedre. Det er i hvert fald det, som Inge Brink Hansen og jeg har erkendt, lyder det fra Lise Reitz.
At McGuire-programmet fungerer, er Daniel Kusk et godt eksempel på. I artiklen om Daniel Kusk kan du se Daniels præsentationsvideo, hvor han sad ubehjælpelig fast i ordene og slet ikke kunne tale, og du kan se i andre videoer se, hvordan han har udviklet sin tale. Ved både personlige møder og telefonsamtaler taler Daniel flydende, og da jeg (redaktøren. Red.) ved sidste telefonsamtale nævnte det, begyndte han straks at tale med taleteknik, og demonstrerede hermed, at han ved intens træning behersker sin tale, og det kan kun imponere.
Og så er der vel kun at sige: Så pyt med, at Dave McGuires vejrtrækningsteori er noget vrøvl.
NOTE
Det er desværre ikke lykkedes redaktionen at finde uafhængige forskeres tidsskriftartikler eller andet materiale om undersøgelser af effekten af McGuire-programmet.
Litteratur
Reitz, L.: Stammen og diafragma. McGuire kritisk set. Logopednytt nr. 8, 2007, pp. 7-9
McGuire, D., McCroarty, A., Finlayson, I.: Response to Stuttering and Diaphragma: A Critical View on McGuire. Logopednytt nr. 4, 2008. pp. 7-8
Reitz, L.: Svar på Dave McGuires respons på Stammen og Diafragma. Logopednytt nr. 4, 2008, pp. 8-10
