Information om stammen til skoler i Rwanda
-
og hvordan du kan støtte arbejdet
af Erling Jensen, redaktør
I en artikel i sidste FSD-NYT fortalte vi om Dieudonne Nsabimana fra Rwanda, der på frivillig basis arbejder i the African Stuttering Centre for at hjælpe mennesker, der stammer, i Rwanda og i et vist omfang i andre lande i Østafrika. Læs artiklen her. Dieudonne oversætter, trykker, binder og uddeler undervisningsmateriale om stammen fra Stuttering Foundation of America (SFA). The African Stuttering Centre har lavet en lærerpakke kaldet “Resources for Stuttering – Teacher Package” Denne lærerpakke er gratis tilgængelig for lærere og indeholder en række undervisningsmaterialer om stammen fra FSA (hæfter og brochurer) oversat til lokale sprog.
Formålet er at hjælpe lærere og skoleelever til at få adgang til materialet, og dermed hjælpe dem med at få viden om stammen, så de bedre kan hjælpe hinanden. Lærere vil få de nødvendige færdigheder i at kunne hjælpe skoleelever, der stammer.
Det koster 5 dollars at trykke og sammensætte/binde materiale til én lærer, og vi fortalte i artiklen, at Dieudonne Nsabimana søger om økonomisk støtte til projektet.
Målet er at få indsamlet 1000 $
Dieudonne har fortalt, at der indtil nu er indsamlet 730 $, så der mangler kun 270 $ i at nå målet.
Du kan hjælpe Dieudonne og stammeprojektet i Rwanda ved at overføre din støtte til Hermann Christmann – MobilePay 51245478. Som kommentar skriver du: ”Støtte til Rwanda” – du kan også skrive dit navn. Hvis du vil være anonym, kan du skrive ”Anonym”.
Hermann Christmann samler og overfører de indkomne beløb via PayPal til Dieudonne Nsabimana.
Hermann svarer gerne på spørgsmål på hc@nordfiber.dk