Kun medlemmer vil modtage seneste udgave af ”FSD-Nyt” for november sendt via mail i løbet af ugen.
Konditoren afviste hende – Susanne kunne ikke komme i lære som konditor, hun stammede!
Susanne Helth, der i dag er 58 år og bor på Tåsinge, kan slet ikke forstå, at konditoren dengang ikke ville have hende som lærling, for hun skulle jo ikke betjene i forretningen. Hun var 18 år og var en kreativ og praktisk pige, der altid havde været glad for at lave kager, men hun blev afvist, og det følte hun var uretfærdigt og urimeligt!
Du kan også læse, at Susanne i folkeskolen blev verbalt mobbet og slået på, men blev reddet, da hun i 9. klasse kom på Djursland Efterskole.
Senere fik hun job på soldaterhjemmet ved Sandholmlejren, og fandt ud af, at hun kunne klare sig, og selvtilliden blev meget bedre.
Først som 49 årig begyndte Susanne at få stammebehandling, da hun da stammede meget.
Susanne fortæller, at hun har det som korkproppen, der altid kommer op igen. Hun har en stærk vilje, og hun tror, at den kristne baggrund gør, at hun ikke er endt som alkoholiker eller narkoman.