Siden 2016 har Erasmus+ (Forkortet for European Region Action Scheme for the Mobility of University Students) er et uddannelsesprogram, der har til formål at fremme samarbejdet mellem videregående uddannelsesinstitutioner i EU’s medlemslande. Dog deltager Norge, Island, Liechtenstein, Schweiz og Tyrkiet også i programmet.) været med til at støtte en europæisk ungdomslejr for stammere. I år fandt lejren sted fra den 1.-8. juli, og lejrens tema var ”Public Performance”. Jeg var med sidste år som deltager, som en af deltagerne fra Sverige. Forklaringen er, at jeg ikke kunne finde noget om lejren på den danske hjemmeside, og da jeg også er medlem af den svenske stammeforening, skrev jeg til den svenske forening, om jeg kunne være med igen i år. Jeg har også deltaget i en ungdomslejr i Sverige fra 2006-2013, så jeg var heldig at komme med! Der var ingen fra Danmark, der kendte til lejren, men ville gerne med næste år, og det var der jeg gik i gang med at finde deltagere og leder.
I månederne op til lejren prøvede jeg at finde både en gruppeleder og flere deltagere fra Danmark, men da det ikke lykkedes at finde en gruppeleder, meldte jeg mig selv som gruppeleder. Jeg ville dog gerne have haft flere end to deltagere med, da man som minimum skal være to og maksimalt fire deltagere og en gruppeleder fra hvert land. Anders Vagn Kodahl, København, og Lasse Madsen, Odense, meldte sig heldigvis, og vi havde det rigtig sjovt sammen på lejren.
Det er både den hollandske Anatta Foundation og den italienske Salvaj Association, som er arrangører. Erasmus+ støtter lejren ved at give tilskud til gruppeledere og deltagere. Du kan læse mere om organisationen her: https://salvaj.org/
Turen til Italien kostede 2960 kroner, og de penge var godt givet ud for ugen, som lejren varede. Vi var unge fra otte forskellige lande – Italien, Holland, Sverige, Danmark, Finland, Skotland, Estland, Belgien og en planlægger fra Portugal. I alt var der 32 deltagere samt otte gruppeledere. Der var en aldersfordeling fra 19 år -29 år. Dog var tre af gruppelederne i 40´erne og 50´erne. Selv fylder jeg 30 år i december 2018. Fordelingen af piger og drenge var nogenlunde ligelig.
Vi boede i Levice, som er en lille landsby i det nordlige Italien. Nogle af dagene opholdt vi os i landsbyen, Bergolo, og det var også her, vi opførte vores teater. Indenfor temaet Public Performance var der forskellige workshops – at optræde, at instruere, at skrive manuskript, at øve. Desuden var der workshops om mindfulness, speaking circles, og det var kulturelle workshops.
Jeg deltog i alle workshoppene, men nogle af de andre gruppelederne skulle forberede
andre workshops, så de sprang nogle workshops over. Man deltog bare i det omfang man kunne og havde overskud til.
Jeg synes stort set, at alle workshops var spændende, men særligt dem der havde noget
at gøre med teateret, var sjove og lærerige. “Speaking circles” var en måde i at øve sig at tale overfor en mindre forsamling. De workshops, der handlede om at lære om de forskellige kulturer om “Cultural diversity: stereotypes and prejudices” og “Culture, emotional intelligence and stuttering” var spændende, fordi man lærte noget om fremmede kulturer og om hinanden.
I “Speaking circles” blev vi inddelt i mindre grupper, hvor vi på skift skulle fortælle
hinanden historier på få minutter, hvorefter de andre gav feedback. I teaterworkshoppene skulle vi langsomt bygge teaterstykker op, hvor vi skulle skrive manuskripter, øve, finde rekvisitter og kostumer, og så til sidst optræde foran alle andre. I ”Cultural diversity” fik hvert land et stort papir, hvor de andre lande skulle skrive fordomme og stereotyper ned om det land, og man skulle også selv skrive ned, hvad der passede til ens land.
De otte lande var fordelt på fire dage, hvor det ene land lavede forretten, og det andet lavede
desserten. Hovedretten blev lavet af vores frivillige kokke, der var nogle af en af arrangørernes gode venner. Efter middagen havde de to lande en form for underholdning. Nogle lavede slideshows om deres land, andre havde forskellige lege som ølsmagning fra Belgien, Sverige havde en sangkonkurrence, hvor man skulle gætte sange og andre fakta. Estland og Skotland lærte os folkedanse.
En af gruppelederne stod for at inddele os i forskellige grupper, herunder hvem vi skulle sove
sammen med, teatergrupper, og hvem der skulle dække bord og rydde af efter maden.
Jeg bor på Nørrebro i København og er i gang med en uddannelse til multimediedesigner på KEA. Hvor længe jeg har været medlem af Stammeforeningen, kan jeg ikke huske, men det er nok nogle år.
Jeg har stammet fra jeg var helt lille, vil tro at jeg begyndte i cirka 3-års alderen. I de små klasser i folkeskolen fik jeg stammebehandling, men da jeg blev ældre, var der ingen tilbud, så det var først i 10. klasse og i gymnasiet, at jeg igen begyndte hos en talepædagog, hvor jeg gik i nogle år. Fra 2012 og et par år frem gik jeg til individuel undervisning og stammegruppe, hvor jeg hørte om McGuire programmet for første gang. Siden 2017 har jeg deltaget på McGuire kurser i Skandinavien og i støttegruppen to gange om måneden for at holde gang i teknikkerne, man lærer på kurserne.
Når jeg skal karakterisere min egen stammen, så synes jeg, at jeg er imødekommende, og jeg holder mig ikke tilbage – jeg snakker nok generelt meget.
Min stammen er meget tydelig i og med, at jeg godt kan lave nogle medbevægelser med
ansigt og arme, når jeg prøver at få det frem, jeg gerne vil sige. Inden jeg begyndte på McGuire kurserne prøvede jeg også at skjule stammen ved at anvende synonymer, men nu fokuserer jeg på at få sagt det, som jeg gerne vil sige.
Jeg har lært meget af at være gruppeleder i Italien – i og med, at jeg har haft mere
ansvar. Dog har lejren i Italien ikke betyder så meget for, hvor meget jeg stammer. Jeg stammer altid mest i begyndelsen, når jeg møder nye mennesker.
Jeg kan meget anbefale andre unge at deltage i en international lejr, da det er spændende at møde nye mennesker, som stammer, og som også kommer fra en anden kultur. Man får venner på tværs af Europa, og man kommer ud og oplever verden. Man udveksler erfaringer om stammen med andre mennesker fra andre kulturer og styrker sine engelskkundskaber.
Hvis du har lyst til at høre mere om lejren, og måske også om, hvordan man kommer med på den næste lejr, fortæller jeg meget gerne om det. Du kan skrive til mig på siamaria@gmail.com
[1] Forkortet for European Region Action Scheme for the Mobility of University Students) er et uddannelsesprogram, der har til formål at fremme samarbejdet mellem videregående uddannelsesinstitutioner i EU’s medlemslande. Dog deltager Norge, Island, Liechtenstein, Schweiz og Tyrkiet også i programmet.
Billeder
Et portrætbillede snuppet fra min Facebookside.
På rundtur i Levice.
Fra workshoppen Culture, emotional intelligence and stuttering. Vi skulle forme skulpturer ud af hinanden.
Forestillinger fra 3 forskellige teaterstykker.
Fra Venstre mod højre: Lasse, Sia og Anders.
Forberedelse til et af teaterstykkerne.
Mindfulness om morgenen.
Gruppebillede med deltagere, gruppeledere, køkkenpersonale og arrangører af lejren.
