okt 12, 2018 | Aktuelt, Børn og unge og stammen
Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen i Danmark
For halvandet år siden kom der en periode, hvor Rasmus Balsby, 13 år, stammede meget, og han tog selv initiativ til igen at få stammebehandling. Det var i slutningen af 6. klasse, hvor Rasmus gik på Ådalsskolen i Esbjerg, en skole med klasser op til med 6. klasse. At Rasmus fra 7. klasse skulle flytte til overbygningsskolen, Sønderrisskolen, var afgørende for hans beslutning. Han følte et behov for hjælp, nu hvor han skulle møde en masse nye drenge og piger, fortæller Pernille Kjærgaard, Rasmus’ mor.
– Da Rasmus begyndte på Sønderrisskolen i 7. klasse, havde vi et møde med afdelingslederen, hvor vi fortalte, at Rasmus stammede. Afdelingslederen var overrasket, for hun havde slet ikke bemærket, at Rasmus stammede. Rasmus har heller ikke store blokeringer, men kan nogen gange tale meget hurtigt, så han snubler over ordene, fortæller Pernille Kjærgaard videre.
Begyndte at stamme som fireårig
Da Rasmus var fire år kunne han snuble over ordene, når han blev ivrig, men han var faktisk ligeglad med, at han stammede. Vi tog dog gerne mod et tilbud om, at Rasmus sammen med jævnaldrende børn kunne komme på 1-2 ugers stammeskole i Esbjerg, fortæller Pernille Kjærgaard.
– En taxa kom og hentede mig, og vi havde en sjov uge med en del forskellige øvelser, fortæller Rasmus.
Vi har fået oplyst, at stammen hos 30-40 procent af de børn, som i fire-års alderen begynder at stamme, skyldes, at de har fået en lidt sen start med at tale, og det kan være årsagen til, at Rasmus som fireårig begyndte at stamme, fortæller Pernille Kjærgaard.
Da Rasmus kom i 0. klasse og frem til og med 3. klasse, deltog han i stammebehandling. Han fortæller, at han hos talepædagogen lærte at tale langsomt, så han kunne styre ordene, og ikke skulle føle sig hæmmet af sin stammen. Der var en pause i stammebehandlingen i 4. og 5. klasse, men som nævnt tog han i slutningen af 6. klasse initiativ til igen at få stammebehandling.
Nu hvor Rasmus går i 7. klasse mødes han med Magda, talepædagogen, hver 3.-4. måned. Cirka en halv time, hvor der bliver talt om, hvordan det går.
Rasmus har en storebror Jonas på 17 år, der ikke stammer, og hans forældre stammer heller ikke, men for en måned siden fik han oplyst, at farfaderen har stammet. Rasmus har dog ikke talt med ham om det endnu.
Rasmus og familie har været medlem af Stammeforeningen i tre år. Sammen med faderen Martin deltog Rasmus i formødet til generalforsamlingen den 21. april på Hotel Pejsegården i Brædstrup.
Det var ellers dagen før, at Rasmus skulle konfirmeres, men familien syntes, at det er væsentligt at følge med i, hvad der sker i Stammeforeningen. Så selv om der var travlhed med forberedelserne til den store konfirmationsfest, fandt Rasmus og hans far tid til at deltage i arrangementet.
– Vi synes, at Stammeforeningen gør meget for de unge, der har problemer med stammen. Endnu har Rasmus ikke deltaget i ungdomstræf, og desværre kan Rasmus heller ikke i år deltage i træffet på Bornholm til sommer, da det kolliderer med vore ferieplaner, men vi håber, at det kan lykkes næste år, fortæller Pernille Kjærgaard.
Rasmus er en ivrig fodboldspiller. Der bliver trænet to gange i ugen og så kamp i weekenden. Han er midtbanespiller og har spillet fodbold siden fireårs-alderen.
Rasmus synes, at det er sjovt at spille på computeren sammen med kammeraterne.
okt 10, 2018 | Aktuelt, Voksen-stammebehandling
Jeg må indrømme, jeg var chokeret over, at det stadig kan være “tabu”, at vores barn stammer. Indrømmet så forstår jeg intet, da det jo blot er at tage om roden og så gøre det, der kan hjælpe en, og i tilfældet Waldemar er det naturligt hans far og mor.
Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen i Danmark.
Allan deltog sammen med sin ekskone Tanja og sønnen Waldemar på 11 år ved formødet ved generalforsamlingen den 21. april. Som forholdsvis nye medlemmer var de taget af sted fra Faxe til Hotel Pejsegården i Brædstrup for at høre talepædagog Inter Leth fra Silkeborg fortælle om stammebehandlingen af børn og unge. De ville også gerne høre nærmere om Stammeforeningen, for de synes begge, at det er meget væsentligt, at de også gør en indsats, når Waldemar stammer.
Waldemar begyndte at stamme omkring skolestarten. Selv om han stammer en del med blokeringer, var han ikke bange for at sige noget ved generalforsamlingen. Da der opstod en større blokering valgte han dog at undvige ved at sige, at der ikke alligevel var noget.
Allan var aktiv ved mødet og kom med flere interessante indlæg. Han fortæller, at han begyndte at stamme omkring 8-9 års alderen, da ”hovedet blev fyldt”. Han havde lidt af blokeringer og kunne have problemer med at komme i gang, men ikke i samme omfang som Waldemars stammen.
Allan fik ikke stammebehandling som dreng. Hverken som helt lille, i folkeskolen eller senere.
– Nej jeg fik overhovedet ikke hjælp, udover at jeg i første og anden klasse fik ekstraundervisning, med en førsteskolelærerinde, som havde en meget præcis diktion, man skulle ikke stå i vejen for hendes d’er.
Mine forældre havde ikke talebesvær. Jeg er den ældste, min yngre bror kunne også opleve en stor ivrighed med deraf følgende blokeringer. Min yngste bror har ”løbsk mund”, det vil sige at han til tider taler med dobbelt hastighed, og man ikke kan forstå ham, fortæller Allan, 61 år.
Waldemar går i fjerde klasse på Bavneskolen i Dalby ved Faxe. Hverken moderen Tanja eller Waldemars halvbror stammer. Omkring 1. klasse begyndte Waldemar at få stammebehandling hos Conny Pedersen i Faxe Kommune. Ifølge Allan var skolen da ikke så velkørende i forhold til stammen, så det var nok på initiativ af Tanja og ham, at behandlingen kom i gang. Waldemar mødes nu med en talepædagog cirka hver tredje uge. Det er enebehandling, hvor der bliver talt om, hvordan han har det, og det trænes i forskellige øvelser. Desværre er der ingen hjemmebehandling, og vi håber på, at vi også kan få undervisning, så vi kan arbejde med ham i de andre stunder. Waldemar fungerer fint med kammerater, så her er han ikke begrænset af sin stammen, lyder det fra Allan.
Waldemar har ikke deltaget i foreningens træf endnu. Familien er først nu blevet medlem, men vi satser på deltagelse, fortæller Allan.
Om sit eget liv med stammen fortæller Allan:
– Jeg har realeksamen og er uddannet møbelhandler. Derefter selvstændig i en alder af 24, og så ellers prøvet mig frem. Har aldrig været bange for at tage nogle risici. I dag er jeg en del af Merit Nordic Real Estate Group A/S, der blev etableret i 2016 som en sammenlægning af fire ejendomsselskaber, administration og kapitalforvaltning.
Min stammen har jeg aldrig tænkt over, og jeg synes selv, at jeg har et skønt liv, og det altid har kørt for mig, trods kartoffelkure og finanskriser. Man må jo bare op på hesten igen, lyder det fra Allan, der ikke vil afvise, at der også kan blive tid til at gøre indsats i Stammeforeningen.
– Vi synes, at Stammeforeningen virker meget ordentlig, og med nogle gode værdier. Jeg vil gerne i fremtiden gøre mere for foreningen, da jeg mener den skal frem i lyset, og få udbredt viden ud til der, hvor børnene starter deres indlæring. Det er jo trods alt mindst 50.000 mennesker vi taler om, lyder det som afslutning fra Allan.
Sammen med far til Classic race i Århus.
Fra forårskoncerten på skolen, som Waldemar deltog i.
Diner nydelse med mor efter generalforsamlingen.
I drømmemærket.
maj 28, 2018 | Aktuelt, Voksen-stammebehandling
Som dreng og ung har Svend Aage Nielsen ikke fået megen hjælp til sin invaliderende stammen. Som ung tog hans mor ham med til en klog mand, der var kendt for at kunne hjælpe mange. Faktisk stammede han ikke efter samtalen, men da de skulle forlade klinikken, var han så uheldig at falde ned ad trappen, og så stammede han igen! Så først da han som 82 årig skulle have tjekket sine høreapparater, fik Aage tilbud om stammebehandling.
Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen i Danmark.
– Det har forandret mit liv meget, at jeg har fået hjælp til min stammen. Selvfølgelig stammede jeg ikke så meget, som da jeg var dreng, hvor jeg havde enormt svært ved at tale. Ja – i mange år havde jeg de største problemer med at gøre mig forståelig, så det ikke var sjovt at gå i skole eller at være sammen med andre mennesker. Ja – det var et værre helvede, mindes Aage.
Som voksen blev stammen mindre, men som ældre mand kunne jeg stadig ofte få blokeringer, og jeg havde sjældent øjenkontakt, da jeg nok var lidt flov over min måde at tale på. Derfor var det en særlig dag for et halvt år siden, da jeg skulle have tjekket mine høreapparater på sygehuset i Sønderborg. En hørekonsulent fra THS (tale, høre, syn) kunne jo ikke undgå at høre, at jeg stammede, og anbefalede at jeg fik en samtale med talepædagog Marc Egede.
Mit liv er forandret
– Jeg tænkte, at der kunne jo ikke ske noget ved. At samtalen markant skulle ændre min tale, havde jeg slet ikke forestillet mig, men Marc Egede har virkelig hjulpet mig. De tre første uger mødtes jeg med Marc en time i ugen, og nu et halv år efter mødes vi en gang i måneden. Vi har fået en god snak om mit lange liv, og jeg er blevet opmærksom på den store betydning, at jeg har øjenkontakt med den, som jeg taler med. Og vi træner i at tale langsomt og tydeligt. Samtalerne og de forskellige øvelser har givet mig en stor ro, og til min store glæde har det virkelig haft en god indflydelse på min tale. Nu taler jeg nemt, og det er ikke så ofte, at jeg har de store blokeringer. Som 82 årig føler jeg, at jeg har fået et nyt liv, og min veninde Marie, mine børn og venner er også overraskede over den store forandring i min tale.
På spørgsmålet om stammen har haft indflydelse på Aages valg af erhverv, svarede Aage, at hans liv har været som de fleste andre drenge, der var opvokset på landet. – Jeg fik allerede min første plads i maj som 13 årig, som jeg blev konfirmeret i september. At jeg stammede havde ikke den store indflydelse på mit arbejde, for bonden kunne jo godt fortælle mig, hvad jeg skulle lave. Og så kendte jeg jo til landsbrugsarbejdet hjemmefra. Jeg ville gerne i lære som skorstensfejer, men det var mine forældre ikke med på. Om det var fordi at arbejdet var beskidt, eller om de syntes, at arbejdet var for farligt ved, at jeg skulle balancere rundt på tagene, ved jeg ikke, men jeg kom i stedet som 17-18 årig i lære som slagter hos en lokal slagtermester i Haderslev. Jeg arbejdede jo i baglokalet og hjalp ikke til med at ekspedere, så min stammen gav ikke de alvorlige problemer.
På skift med de øvrige slagtere kørte jeg to gange i løbet af ugen på en landtur, hvor vi afleverede bestilte slagtervarer til beboerne på landet. I hele mit arbejdsliv har jeg arbejdet som slagter. Efter nogle års arbejde i slagterforretningen blev jeg ansat på et eksportslagteri i Haderslev. Det var hovedsageligt akkordarbejde og var igen et arbejde, hvor det ikke havde den store indflydelse, at jeg stammede. De sidste 14 år arbejdede jeg ved Kolding Eksportslagteri. Som ældre blev jeg fri for akkordarbejdet og havde nogle gode år, da jeg skulle besøge et dyrehospital. Her kunne jeg selv bestemme tempoet. Jeg gik på efterløn, da jeg var 63 ½ år.
Har haft et godt familieliv
– Jeg blev gift med Sonja, der desværre døde for 14 år siden. Vi fik sammen fire børn, hvor Lone desværre allerede døde som 42 årig. Jytte er den ældste, og så er der John og Kim, den yngste. . De sidste fem år har jeg også haft den store glæde at have Marie, 77 år som veninde. Det var jo selvfølgelig ikke så sjovt at blive enkemand, og jeg satte en kontaktannonce i avisen, og jeg fik mange breve, hvor jeg kunne se, at Marie, som jeg havde kendt som ung, gerne ville have kontakt.
– Vi hygger os sammen på vores gamle dage. Det bliver til gode ferierejser til bl.a. Harzen og Bornholm, men først og fremmest er vi campister. Allerede først i april flytter vi ud til campingpladsen ved Gåsevig mellem Aabenraa og Hoptrup. Vi holder meget af livet på campingpladsen, og det har jo også givet et godt venskab med de andre campister. At jeg måtte melde fra til vores telefonsamtale i går, skyldtes jo også, at jeg skulle til 50 års fødselsdag på campingpladsen. Det var indehaveren af campingpladsen, der fyldte 50 år, og vi fastliggere var inviteret til et dejligt grillarrangement. De andre campister har heller ikke kunnet undgå at bemærke, at jeg nu taler helt anderledes. Jeg får at vide, at jeg virker meget mere nærværende, nu hvor jeg holder øjenkontakt, og problemerne med blokeringer er blevet meget færre, fortæller en glad Aage.
– Som 82 årig har jeg selvfølgelig ikke de samme kræfter som tidligere. Jeg får dog hjulpet på campingpladsen, hvor jeg bl.a. har arbejdet med græsslåningen. Jeg har de bestemt bedst, hvis jeg kan hjælpe til, og med stammebehandlingen kan jeg virkelig se frem til mange gode år fremover. Marie og mine børn er også bare så glade for den store forandring, der har været med min tale, lyder det afsluttende fra Sven Aage Nielsen.
Det har forandret mit liv meget, at jeg har fået hjælp til min stammen, og jeg ser frem til møderne med Marc Egede, som virkelig har hjulpet mig meget med min stammen, så jeg føler, at jeg har fået et nyt liv. Foto: Marc Egede.
Aage er ganske vist 82 år, men han vil gerne stadig hjælpe til bl.a. med græsslåningen på campingpladsen. Foto: John Nielsen.
Marie og Aage hygger sig meget på campingpladsen og synes at de har en god pensionisttilværelse. Foto: John Nielsen.
maj 28, 2018 | Aktuelt, McGuire-programmet
Niels Christmann har i fem i år deltaget i McGuire-Programmet, da det ikke mere var holdbart at prøve at skjule sin stammen. Det har medført, at Niels indtil nu har deltaget i ti kurser, hvor det sidste var i januar 2018 i Oslo for at få afpudset taleteknikken igen.
Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen
– Når der fx er et By Night arrangement i byen, møder jeg selvfølgelig en del mennesker, som jeg kommer i snak med. Tidligere blev der brugt en del energi på at skjule min stammen. Nu bliver energien brugt på at være åben om min stammen, og bruge de teknikker, som jeg har lært og øvet på McGuire-Programmet. Teknikken er bl.a. at holde øjenkontakt, at tale langsomt, at tænke på vejrtrækningen og bevidst stamme og herved få formuleret, hvad jeg har anlagt at sige. Tidligere brugte jeg synonymer og andre tricks for at undgå at stamme og herved få samtalen overstået, men det gør jeg ikke længere. Og det føles som en stor lettelse, ja – jeg føler en vis stolthed over, at det er lykkedes at få mere og mere styr på min tale. At det er mig som styrer min stammen og ikke omvendt. Der er ikke mere den samme berøringsangst, som da jeg forsøgte at skjule min stammen, fortæller Niels Christmann, der også understreger, at det selvfølgelig kræver en del energi at benytte McGuire taleteknikkerne. Men det er ikke et svært valg, da det føles godt i maven og giver en sikkerhed i kroppen. Ja – det er blevet sjovt at tale, hvor det tidligere ofte var en frustrerende oplevelse. Tidligere kunne jeg også have det svært overfor bestemte personer, og det er heldigvis nu også overstået, fortæller Niels Christmann med en glæde i stemmen.
Begyndte tidligt at stamme
Niels er den eneste af tre søskende, der stammer. Han var knap tre år, da han begyndte at stamme. Faderen – Hermann Christmann, tidligere formand og nuværende bestyrelsesmedlem i Stammeforeningen, kontaktede da en talepædagog, som han i sin egen opvækst havde haft en god kontakt til, og Niels kom i gang med et træningsforløb. Fra fireårsalderen til 1.-2. klasse stammede Niels ikke.
– Efter at jeg har fået oplyst deltog jeg i et slagsmål i frikvarteret, et slagsmål, der kan være medvirkende til, at jeg begyndte at stamme igen. Det medførte, at jeg i 2.-3. klasse havde nogle stammetimer, der senere blev fulgt op med stammebehandlinger i 10 årsalderen, i 7.-8.-9. klasse og i 3. G i gymnasiet. Min stammen var hovedsagelig skjult stammen, fortæller Niels.
Blev officer i Forsvaret
Efter gymnasiet aftjente Niels værnepligten ved Forsvaret. – Efter rekruttiden blev jeg udvalgt til at begyndte på sergentskolen, og jeg nævnte da for min chef, at jeg stammede, men han vurderede, at det ikke var noget problem. Det har aldrig været noget problem for mig at stå foran soldaterne og give ordrer og beskeder. Måske skyldes det, at det har været en rolle at arbejde som sergent og senere officer. Det skyldes sikkert også, at jeg i mange situationer har været god til at skjule min stammen.
Fik arbejde hos Vestas
Da jeg var 29 år, synes jeg, at det var tiden til at prøve noget nyt. Jeg søgte væk fra Forsvaret, og fik arbejde hos Vestas. Mit første job var at være associate manager for vindmølleparker i omkring fem år (den mest dækkende betegnelse, men ikke den jobtitel jeg havde). De seneste fem år har mit arbejde bestået i håndtering af garantisager for vindmøller, IT-superbruger, procesarbejder og skriftlig kommunikation.
Min chef støttede mig
– Hos Vestas er det en del af firmaets sundhedspolitik, at vi har medarbejdersamtaler, og for fem år siden fik vi en snak om min stammen. Jeg nævnte, jeg havde overvejet at deltage i McGuire-Programmet, da jeg havde hørt meget godt om dette program og vurderede, at det kunne være en god løsning for mig. Gennem McGuire Programmet kunne jeg ved træning af de forskellige teknikker blive fri for den indre angst, som jeg altid har haft, da jeg fx på arbejde prøvede at skjule min stammen. Min chef gav udtryk for, at han havde stor respekt for min åbenhed, og han var positiv og helt støttede mine overvejelser. Hidtil havde min stammen som nævnt ikke været noget større problem på arbejdet, og jeg vil gerne indrømme, at det i starten var svært at skulle stamme med vilje og benytte McGuire teknikkerne. Der kom dog en så positiv respons fra kollegerne, at jeg følte en meget stor glæde over mit valg, lyder det fra Niels Christmann.
– Jeg er endnu ikke hundrede procent hærdet. Stadig kan det føles fristende blot at tale som tidligere. Det kræver bestemt en del energi at stamme bevidst og benytte McGuire teknikkerne, men det er min store intention at træne og øve videre de næste år, så jeg kan opnå at styre min stammen i alle situationer. Min søn, August stammer også. Han er kun fire år, og både Mette og jeg involverer os meget i hans tale. Gennem leg og gode samtaler øver vi med ham og støtter ham på bedste måde, slutter Niels Christmann.
Du kan se artiklen om August her.
apr 23, 2018 | Aktuelt, Generalforsamling
Lørdag den 21. april blev den årlige generalforsamling afholdt på Hotel Pejsegården i Brædstrup.
Der bliver altid gjort noget særligt ud af generalforsamlingen i Stammeforeningen. Det er ikke kun en generalforsamling med beretninger og regnskab og valg til bestyrelsen men et arrangement, hvor medlemmerne kan mødes og få nogle gode inspirationer og oplevelser sammen.
I år var der lavet aftale med talepædagog Inger Leth fra Varde Kommune, der en time inden selve generalforsamlingen fortalte om sin tilgang til at arbejde med stammen. Inger Leth omtalte forskellige teorier om stammebehandling (Demands and Capacities, Lidcombe, Non Avoidance (acceptbehandlingen).
Se Inger Leths oplæg her: Stammeforeningen den 21. april 2018
Herefter var der præsentation af tilbud, som Stammeforeningen er kendt for: Træf, kurser til fagfolk, ambassadører og lokalafdelingerne.
Generalforsamlingen.
Marc Egede, talepædagog fra Haderslev blev valgt som dirigent.
Formand Ole Kring Tannert aflagde bestyrelsen beretning. Se nærmere her: Beretninger 2017
Kasserer Henrik N. Jensen fremlagde regnskabet, hvor der var fokus på den nye situation, at jf. nye tilskudsregler vedr. Tips- og Lottomidlerne skal Stammeforeningen fremover havde min 500 medlemmer. Det var da også en tilfreds Henrik N. Jensen, som roste den store indsats som medlemmerne har gjort, så der nu pt. er 520 medlemmer.
Valg til bestyrelsen foregik hurtigt. Der skulle vælges 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år, og Hermann Christmann, Jens Kristensen og Emil Fredeløkke blev valgt. For en periode på et år blev valgt Sebastian Ladegaard.
Som suppleant blev valgt Erling Jensen.
Sebastian Ladegaard var referent
Marc Egede blev valgt som dirigent
Kasserer Henrik N. Jensen fremlægger regnskabet
Formand Ole Kring Tannert
Birgitte Albæk Henriksen formand for Foreningen af Universitetsuddannede Audiologopæder deltog også
apr 9, 2018 | Aktuelt, Efteruddannelsen i stammen – samarbejdet med logopæderne 1.3.-31.5.2018
Efter at have arbejdet i 18 år som folkeskolelærer, har Line Kjær Johansen taget orlov fra skolen uden løn og er nu i gang med at uddanne sig til logopæd, hvor hun gerne vil specialisere sig i stammen.
Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen i Danmark
– Jeg har arbejdet som folkeskolelærer i 17 år, og da jeg altid har interesseret mig for læsning og sprog, har det gennem flere år været et stort ønske at uddanne mig til logopæd. Da vi økonomisk havde mulighed for det, og børnene er blevet større, valgte jeg i sommeren 2017 at søge orlov uden løn fra skolen. Jeg er begyndt uddannelsen på VIA University College i Aarhus, hvor jeg har Helle Blunk Brandt som underviser. Jeg har netop aftalt med min skoleledelse, at min orlov fortsætter ind i næste skoleår, da jeg ikke når at blive færdig med min diplomuddannelse til sommeren 2018 og er bange for, at jeg aldrig bliver færdig, hvis jeg igen begynder på arbejdet efter kun et års orlov, fortæller Line Kjær Johansen, 45 år, der har fire børn, en dreng på 13, en pige på 11, en dreng på 9 og en pige på 5 år.
Stor egenbetaling
– Uddannelsen til logopæd koster 10.200 kr. pr. modul – et af modulerne er dog lidt billigere. I alt er prisen for de seks moduler på logopæduddannelse pt 57.500 kroner – og så skal der købes bøger oven i. Da jeg har valgt at have orlov uden løn, skal vi i to år klare os for min mands indtægt, fortæller Line Kjær Johansen.
Man kan ikke få tilskud. Mange får uddannelsen betalt af deres arbejdsplads og tager så uddannelsen et modul af gangen over flere år. Det var ikke muligt for mig, da der nærmest ingen penge er til efteruddannelse for lærere, og de der er, prioriteres naturligvis til noget, som skolen virkelig har brug for. Tidligere kunne der søges om voksenuddannelsesstøtte, hvis man læste på fuldtid. Det troede jeg faktisk, at jeg kunne få, da jeg søgte om orlov, men voksenuddannelsesstøtte er ikke længere en mulighed, hvis du i forvejen har en mellemlang videregående uddannelse. Og det skal du jo have for at studere logopædimodulerne. Så der er ikke mulighed for støtte, forklarer Line Kjær Johansen videre.
Line Kjær Johansen fortæller om logopæduddannelsen:
– Logopæduddannelsen på VIA består som nævnt af 6 moduler. Der er både obligatoriske moduler og valgfrie moduler. I teorien kan du tage uddannelsen som et fuldtidsstudie på et år, men i praksis er det meget svært at nå. Så får du meget, meget travlt. Jeg mener heller ikke, at mit udbytte vil blive det samme, hvis jeg tog uddannelsen på kun et år. Der er rigtig meget stof, og det vil slet ikke kunne nå at bundfælde sig. Derfor har jeg valgt at strække uddannelsen over to år. Jeg ønsker ikke kun et papir på, at jeg er logopæd – jeg vil gerne være en god logopæd med en god faglig ballast.
Hvert modul består af 8 undervisningsgange à 5 timer, og derefter er der opgaveskrivning med vejledning. Så når man fx. tager to moduler, er man på VIA to gange om ugen i 8 uger og derefter møder man op nogle gange til vejledning.
Vi har læringsgrupper, hvor vi besvarer opgaver, hvor resultatet fremlægges og/eller lægges ud på studienet. Da vi bor langt fra hinanden, har vi i min gruppe valgt at mødes tidligere på VIA, når vi skal have undervisning og lave arbejdet. Undervisningen begynder først kl. 10 – så det kan godt lade sig gøre.
Jobmulighederne som logopæd
Line Kjær Johansen fortæller, at i Midtjylland, hvor hun bor, er det svært at finde arbejde som logopæd, så hun må se, hvad der dukker op. Hun inddrager også modulet Skriftsproglige vanskeligheder i logopæduddannelsen, så de nye kompetencer også kan bruges i skolesammenhænge.
– I min opgave på modulet talevanskeligheder skriver jeg om stammen, og jeg har helt fra begyndelsen af uddannelsen været nysgerrig på det område. Uddannelsen på VIA er meget komprimeret, så jeg har i maj 2018 valgt at tage et ekstra dagskursus i stammebehandling på Institut for Kommunikation og Handicap i Århus. Styr på stammen – et how to do-kursus for logopæder.
Jeg kunne bestemt godt tænke mig at specialisere mig i stammen, slutter Line Kjær Johansen.
