Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen i Danmark.
Efter henvendelse fra Alma og hendes forældre lavede jeg en status til efterskolen i foråret 2017, med beskrivelse af de indsatser, der har været omkring hendes stammen fra Alma var fire år. I 9.klasse fik Alma forlænget tid ved den mundtlige eksamen og det var min vurdering, at dette også ville være relevant for hendes 10. klasses eksamen, fortæller Anne Mehlsen, der arbejder som talepædagog i den kommunale PPR.
Jeg har undervist Alma og givet hende forskellige former for stammebehandling gennem hele hendes skolegang.
Jeg har fået en god indsigt i, hvordan Alma stammer, og vurderede, at det kunne give Alma et stort pres og megen nervøsitet, hvis hun ikke fik længere tid ved den mundtlige eksamen.
Jeg var af den opfattelse, at Alma havde fået den forlængede tid, da jeg ikke hørte andet, tilføjer Anne Mehlsen.
I artiklen om Alma Lykkegaard kan du læse, at Alma blev noget forundret, da hun ikke fik ekstra tid til den mundtlige eksamen. Og hun blev meget forvirret, da skolelederen som begrundelse på afslaget svarede: ”Men det har du jo ikke brug for”! Du stammer jo ikke ret meget.
Henvendelsen til skolen fra den kommunale PPR og Alma Lykkegaards mor gjorde, at skolederen på efterskolen sagde til Alma Lykkegaard: ”Vi ser på det til eksamen. Hvis du går over tiden, må vi se, om det er på grund af stammen”. Det gav Alma en klump i halsen, for hvad nu hvis hun kunne mærke, at hun ville stamme og derfor stoppede op og brugte ekstra tid til at trække vejret og få den nødvendige ro. Ville læreren og censor så ved eksaminationen vide, at det var fordi, at hun skulle til at blokere?
Det er ikke for at sætte skolen og mine lærere i et dårligt lys, at jeg fortalt det, men for at vise hvor stort et problem det er, at skoler ikke har indsigt og ikke er informeret om, hvad der påvirker en elev, der stammer, fortæller Alma Lykkegaard.
Hermann Christmann, tidligere formand for Stammeforeningen i Danmark, nuværende bestyrelsesmedlem og forfatter til flere bøger om stammen, havde følgende kommentarer til skolens afvisning til den ekstra tid ved den mundtlige eksamen:
I ”Bekendtgørelse om folkeskolens prøver” § 28 står bl.a.: Skolens leder skal tilbyde særlige prøvevilkår til elever (…), når dette er nødvendigt for at ligestille disse elever med andre i prøvesituationen.
Hermann Christmann, Stammeforeningen havde arrangeret Workshoppen sammen med Helle Blunk Brandt og Foreningen af tale-høre-lærere i Folkeskolen og audiologopædisk forening.
Hermann Christmann ved Workshop i Hellerup i november 2017 om ”Tidlig indsats i PPR til børn, der stammer”.
I samme paragraf, stk. 2. står: Afgørelsen træffes af skolens leder på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med eleven og dennes forældre. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.
Stk. 3. Inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning kan undlades, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og hvis forældrene er enige heri. (min fremhævelse. HC.)
Stk. 4. Skolens leder skal sikre, at forældrene orienteres om, at de til enhver tid kan anmode om, at pædagogisk-psykologisk rådgivning inddrages.
Ud fra beskrivelsen i artiklen om Alma, må man udlede, at skolelederen ikke har fulgt den korrekte procedure i henhold til § 28.
I § 28 Stk. 1. er angivet, at skolelederen skal (min fremhævelse HC) tilbyde særlige prøvevilkår. Beslutningen træffes i henhold til Stk. 2. på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med eleven og dennes forældre. Man kan imidlertid ud fra artiklen om Alma konstatere, at skolelederen hverken har taget hensyn til den pædagogisk-psykologiske vurdering eller har truffet beslutningen i samråd med eleven og dennes forældre.
Ifølge artiklen skal skolelederen have udtalt som begrundelse for sit afslag på at give særlige prøvevilkår: ”Men det har du jo ikke brug for! Du stammer jo ikke ret meget.”
To kendte personer på stammeområdet har omtalt stammen helholdsvis som en ”gådefuld talelidelse” og som ”et lunefuldt handicap”. Og det er rigtigt, stammen kan være meget, meget svær at blive klog på.
Især hvis man ikke kender til stammen og dens ofte subtile måder at give sig til kende på, kan man blive narret til at tro, at en person, der ikke stammer ret meget hørbart, ikke har noget problem med sin stammen. Men netop for den person, der ikke stammer ret meget, kan stammen være et kæmpestort problem, fordi der hos personen ofte foregår en opslidende indre kamp med det formål at undgå at stamme.
Der er mange måder at undgå at stamme hørbart på: Man kan undgå situationer, hvor man ved, at man vil komme til at stamme. Man kan undgå at tale med personer, som man ved, man stammer mere overfor. Man kan bruge andre ord end dem, man egentlig ville sige (Eksempler: ”margarine” i stedet for ”smør”; Man skal købe en billet til Odense, men man stammer på ”Odense” og så køber man en billet til Esbjerg i stedet, ”Esbjerg” stammer man nemlig ikke på). Dette er blot to, ikke så graverende, eksempler. Når man taler, giver man udtryk for sin personlighed, men det er svært at give udtryk for sin personlighed, når man siger noget andet end det, man egentlig ville sige.
Mange, der stammer, er meget passive i samtalesituationer, de indfører ikke nye emner i samtalen, men reagerer på det, som andre siger, og måske taler de i korte og stereotype fraser og sætninger. Den ultimative måde ikke at stamme hørbart på, er at tie stille! Og det er der faktisk folk der gør, måske ikke hele tiden, men en stor del af tiden.
Måske behøver man som skoleleder eller lærer ikke vide så meget om stammen, men som en af de to kendte personer på stammeområdet omtalt ovenfor (ham, der omtalte stammen som et lunefuldt handicap) engang skrev i en pjece henvendt til lærere (Larsson, 1996, side 14): Hvis en lærer, der har en stammende elev i sin klasse, ikke ved, hvad han eller hun skal gøre, når eleven stammer, er det et første skridt på vejen at spørge eleven selv.
Litteratur
Bekendtgørelse om folkeskolens prøver (BEK nr 47 af 18/01/2018) §§ 28, 29, 56, 61, 62 og 63:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=198165
Larsson, L. (1996). Stammer Din elev? Foreningen for Stammere i Danmark. ISBN. 87-982014-2-5.
