Faktaboks AAF
SpeechEasy – er firmanavnet for et auditivt hjælpemiddel, som bl.a. stammere kan bruge. Det kan også bruges af personer med løbsk tale. SpeechEasy hører til gruppen af kommercielt tilgængelige auditive hjælpemidler, der anvender AAF.
AAF:
AAF betyder Auditive Altered Feedback (Der findes desværre ingen gode danske betegnelser)
AAF består af delelementerne: DAF, FAF og MAF.
DAF:
DAF står for Delayed Auditory Feedback.
Virkningen af DAF er, at man hører sin egen stemme med en forsinkelse
FAF:
FAF står for Frequency Altered Feedback.
Virkningen af FAF er, at man hører sin egen stemme med en anden frekvens (tonehøjde), der kan
indstilles til at være højere eller lavere end ens egen stemme
MAF:
MAF står for Masked Auditory Feedback
Virkemåden er, at man hører støj (typisk hvid støj) i sine ører, så man ikke hører sin egen stemme.
SpeechEasy ligner et høreapparat og bæres på samme måde.
Pia Danesol fortæller, at hendes SpeechEasy er indstillet til både at kunne gengive sin tale med DAF- og FAF-funktion.
Hun bruger kun DAF-funktionen, der reguleres ved at trykke på en knap på apparatet.
Man kan google AAF, FAF og/eller DAF og finde flere oplysninger på neutrale og kommercielle hjemmesider.
Det er muligt at downloade DAF og FAF til anvendelse på mobiltelefon og PC
Litteratur:
Lundberg A. Stammen en grundbog. Side 114, 189 og 216-217. FSD Forlag, 2014
Dansk Videnscenter for stammen (DAVS): Logopædisk stammebehandling af unge og voksne – anbefalinger vedrørende god praksis. 2009. Side 25. Kan hentes her: https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/logopaedisk-stammebehandling-af-unge-og-voksne
Pia Danesol fortæller, at hun i en artikel fra 1981 bragt i Dansk Audilogopædi omhandlende professor Paul Czuchnas stammebehandling ved Western Michigan University, Speech Department har beskrevet brugen af hjælpemiddel med DAF-funktion på Paul Czuchnas kursus i stammebehandling efter MIDVAS-modellen, der også omfattede træning i artikulation, som hun i praksis selv har afprøvet på et stammekursus i 1980.
*************
Faktaboks MIDVAS
MIDVAS er faserne i en stammebehandlingsmetode udviklet af den amerikanske stammeforsker og -behandler Charles Van Riper, der i øvrigt selv stammede.
M = Motivation (engelsk: Motivation)
I = Identifikation (engelsk: Identification)
D = Hærdning (engelsk: Desensitization)
V = Variation (engelsk: Variation)
A = Tilnæmelse (engelsk: Approximation) – dvs. tilnærmelse til normal tale
S = Stabilisering (engelsk: Stabilization)
I sine senere publikationer ændrede Van Riper sine faser, så de blev til MIDMS, idet Variation og Approximation blev slået sammen i en fase, han kaldte Modification.
Litteratur:
Van Riper C.G. The treatment of Stuttering. Prentice-Hall Inc. N.J. 1973
Lundberg A. Stammen en grundbog. Side 204-206. FSD Forlag, 2014