Stammen i skole og uddannelse
Generelt om stammen
Stammen begynder som regel i 2-5 års alderen, hvor udviklingen af tale og sprog er på sit højeste. 4-5% af alle børn i denne aldersgruppe stammer i en periode, de fleste ophører spontant, men nogle fortsætter med at stamme.
Cirka 1% af befolkningen stammer. Der er flere mænd end kvinder, der stammer. Man kender ikke årsagerne til stammen, men man mener, at der kan være såvel medfødte, som psykologiske og sociale faktorer involveret i stammens opståen og udvikling.
Stammen kan opdeles i en ydre stammen og en indre stammen. Den ydre stammen er bl.a. de hørbare stamme- symptomer og synlige medbevægelser, den indre stammen de følelser og begrænsninger som den ydre stammen fører med sig i form af f.eks. angst, undgåelse og mindreværdsfølelse.
Stammesymptomer
Hos små børn er de typiske stammesymptomer mange stavelsesgentagelser, forlængelser af lyde og kortere eller længere blokeringer af ord og lyde. Stammesymptomerne fremtræder forskelligt fra barn til barn.
Større børn er bevidste om deres egen stammen, hvilket medfører et ændret symptombillede. Stammen er nu ofte kendetegnet ved flere blokeringer, større spænding i hals og krop, medbevægelser (af f.eks. arme og ben), undgåelse af bestemte ord og situationer og angst for at stamme.
Hos unge og voksne stammere er symptombilledet yderligere ændret ved, at den indre stammen typisk er blevet det største problem. De ydre symptomer afspejler dette, således at gentagelser, forlængelser og blokeringer bliver hårdere og mere fastlåste og kommunikationskrævende situationer søges undgået.
Konsekvenser af stammen
Stammen påvirker kommunikationen, samværet med andre mennesker og stammerens oplevelse af sig selv. Dette medfører ofte problemer med at deltage i den mellemmenneskelige kommunikation såvel i familien og venne- kredsen som i skolen og fritiden. Med tiden påvirker stammen også områder som uddannelsesvalg, jobmuligheder og forholdet til det modsatte køn. Stammen kommer hermed til at påvirke stammerens hele livssituation. For nogle gælder det, at stammen med tiden kan udvikle sig til at blive et invaliderende, livslangt handicap.
Elever der stammer
Fælles for børn og unge med stammeproblemer er, at de ofte gør alt for at undgå at sige noget i klassen/skolen. Det at stamme, mens hele klassen hører på det og alle venter på, man bliver færdig, er så pinligt, frustrerende og skamfuldt, at de fleste “vælger” at brænde inde med deres viden, ideer og kommentarer!
Også venskaber og frikvarter med skolekammeraterne kan være besværlige. Det er ofte svært for stammeren at tage ordet og snakke om løst og fast, fortælle en god historie eller en vittighed i klassen eller i frikvarteret. For nogle kan skoletiden gå hen og blive et sandt mareridt, hvis der ikke gøres noget ved problemet.
Man kan sige, at eleven behøver hjælp: • når den ydre stammen forhindrer eleven i at kommunikere frit i klassen/frikvartererne • når stammen gør, at bestemte situationer frygtes, f.eks. oplæsning eller at give sig til kende ved håndsoprækning • når stammen styrer elevens valg, f.eks. at han/hun ikke deltager i diskussioner i klassen eller vælger skriftlige frem for mundtlige prøver • hvis stammen holder eleven uden for fællesskabet i klassen • hvis stammen gør, at eleven ikke deltager i fælles aktiviteter i klassen, f.eks. teater • hvis stammen tvinger eleven til at opføre sig på en uhensigtsmæssig måde, f.eks. at spille klassens “klovn” eller være den “stille” elev.
Lærerens rolle
Det er vigtigt at læreren tør snakke med eleven om stammen.
Kun ved fælles indsats kan der sørges for, at de foranstaltninger, der hjælper den stammende elev, bliver gennemført. Noget af det vigtigste, du som lærer kan gøre, er derfor:
- at tale med eleven om stammen, specielt hvis han/hun bliver drillet, føler sig udenfor etc.
- at spørge eleven om, hvad der vil gøre det lettere at tale i klassen i forskellige faglige situationer, udenfor klassen, etc.
- at sørge for at der er tid nok til at tale
- at hjælpe eleven med at få øje på hans/hendes stærke sider
Man kan gøre noget ved stammen
Talepædagoger yder rådgivning, vejledning og behandling til mennesker, der stammer. Jo tidligere indsats jo bedre!
Behandlingen hos talepædagogen foregår individuelt og/eller i gruppe. Man taler om stammen og om det at kommunikere, og der arbejdes ofte med taleteknikker og de følelsesmæssige reaktioner på stammen.
Det er sjældent at større børn og unge holder op med at stamme. Men ved at deltage i stammebehandling, kan eleven lære at takle sin stammen på en bedre måde og ændre sin måde at stamme/tale på, således at kommunikationen kan foregå på en mindre anstrengt og mere flydende og hensigtsmæssig måde. Ofte medfører behandlingen ændringer i stammerens selvopfattelse, således at begrænsninger, som stammeren tidligere har pålagt sig selv, overskrides.
Hvor kan man henvende sig?
Er eleven i den undervisningspligtige alder, kan man henvende sig til skolens talepædagog (hvor dette findes) eller på sin kommunes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning (PPR). Er eleven over den undervisningspligtige alder, kan man henvende sig til kommune/regionens taleinstitut/ kommunikationscenter.
Rådgivning, vejledning og behandling er gratis.
Talepædagogen vil kunne give yderligere information om stammen og rådgive og vejlede lærere og skole.
Yderligere oplysninger.
Udover denne folder findes der en pjece om stammen i skolen og ved ungdomsuddannelserne. Folderen og pjecen indgår endvidere samlet i en informationspakke for lærere, der bl.a. også rummer kommenterede uddrag af interview med elever, lærere og forældre og en mere uddybende orientering om stammeproblematikken. Pjecen og informationsmaterialet kan købes hos Dansk Videnscenter for Stammen og Foreningen for Stammere i Danmark.