Gerhard Jan Tinge – 73 år, og stadig aktiv som talepædagog

Jan Tinge har i over fyrre år arbejdet som talepædagog i Danmark. Han fortæller i denne artikel, hvordan han har arbejdet med stammeundervisning og forklarer de metoder og teknikker, som han har anvendt i sin undervisning.  Han gik på pension for tre år siden, men har stadig en del opgaver.

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen                                  24. november 2020

I seneste FSD NYT blev det fortalt, at Jan Tinge ved infocafeen i Aarhus den 10. oktober holdt et medlevende foredrag om selvtillid/selvværd for stammere. Han viste, at han stadig er still going strong, og at han har et så godt sprogøre, at han uden problemer kunne efterligne de forskellige måder, der stammes på. Vi (Jan Tinge og Deres redaktør) aftalte at lave et interviewportræt til dette nummer af FSD NYT om hans karriere gennem over 40 år. Et portræt, hvor der også skal være fokus på stammebehandlingen i Danmark, som Jan har haft indflydelse på.

Jan Tinge

 – Officielt blev jeg pensionist for tre år siden, men jeg har fortsat en del konsulentopgaver for forskellige taleinstitutter og (musik-)højskoler i samarbejde med sangpædagoger. Og jeg er fortsat meget interesseret i diagnostik og behandling af motoriske stemme-talevanskeligheder (herunder uvilkårlige og ufrivillige muskulære trækninger (dystoni) og andre hyperkinetiske bevægeforstyrrelser, bl.a. stammesymptomer, tics, tremorer, uvilkårlig bøvsen). Også løbsk tale, som jo også en vigtig motorisk element, har min store opmærksomhed. Der kommer henvendelser privat, dog er jeg betænkelig ved at binde mig til længerevarende forløb, fortæller Jan Tinge.

Jan Tinge er født i Holland – i Hornhuizen, en lille landsby tæt på Groningen. Han er audiologopæd med speciale i stemmebehandling samt stammen og løbsk tale; stammeterapi (Utrecht Universitet); sangstemmerehabilitering (Rostock Universitet). Desuden har han studeret klassisk sang og sangpædagogik, og han har taget en Ph.d. ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

I Holland beskæftigede han sig i nogle år med børnelogopædi og klinisk voksenlogopædi på et universitetssygehus samt tale-stemmeundervisning på logopædiske uddannelser og post doc.-foredrag og workshops.

 Den nordiske kultur har altid interesseret Jan Tinge meget, og med baggrund i et studium af skandinaviske sprog på Groningen Universitet, flyttede han til Danmark i foråret 1977.

Karrieren som talepædagog i Danmark

– På taleinstituttet i Vejle blev jeg først vikar, senere årsvikar og fastansat timelærer. Flytningen til taleinstituttet i Aabenraa (1986), gjorde det muligt at få en tjenestemandsstilling. Sideløbende blev jeg ansat som ekstern lektor ved Danmarks Lærerhøjskole med undervisningsopgaver over hele landet og ved Syddansk Universitet og Københavns Universitet. Senere blev jeg afdelingsleder på Center for Hjælpemidler og Kommunikation i Sønderjylland,

Desuden har jeg gennem årene haft en omfattende foredrags- og kursusvirksomhed i de andre skandinaviske lande, Europa og USA, fortæller Jan.

Jan Tinge fortæller videre, at han betragter fænomenet ”stammen” som en talemotorisk funktionsforstyrrelse af primært neurologisk karakter. Denne forstyrrelse optræder vanemæssigt, i forbindelse med emotionelle belastninger eller i relation til specifikke opgaver.

Stammen kan opdeles i tre niveauer: Den oprindelige kernestammen, forværring af symptomerne og udvikling af stammeadfærd med stammefrygt, taleangst, undgåelser, brug af synonymer og indlæring af medbevægelser, forklarer Jan.

 I sin undervisning af personer, der stammer, har Jan altid taget sit udgangspunkt i en grundig symptomanalyse og -beskrivelse, fundet ud af klientens individuelle ønsker og behov, og lavet en funktionsvurdering for at bedømme stammens frekvens og sværhedsgrad. Et andet aspekt har været at vurdere, om der er andre afbrydelser i talestrømmen, som man f.eks. også ser hos ikke-stammere, løbsk talende, dystonipatienter eller mennesker med andre neurologiske talemotoriske forstyrrelser. Også dem, som man kalder for normale afbrydelser i talen, forklarer Jan videre.

Direkte konfrontation med og analyse af egen stammen.

– Jeg opdeler og kategoriserer hele stammemønstret i stammeøjeblikket (hvornår det sker), i kernestammen (selve forstyrrelsen i bevægesekvensen og ledsagende medbevægelser), stammeadfærd (uhensigtsmæssige kompensationer og indlærte medbevægelser).

Min direkte undervisning bygger primært på en erkendelse af, at stammen og stammeproblemet skal frem i lyset. (Stammen er tilladt, hvilket bl.a. bygger på viden fra grundprincipper i Individualpsykologien)

Jan forklarer, at angsten for at komme til at stamme kan ligge så dybt, at personen kun siger det hun/han kan sige, og kun vil kommunikere med andre, når ”der ingen fare er på færde”. Til tider er der ingen erindring om den oprindelige stammen, og den er meget svær at finde frem. Her arbejdes der med desensibilisering (hærdning), et begreb man kender fra adfærdsterapien, og som Van Riper har inkorporeret i sine behandlingsforslag, kendt som ”Non-avoidance”. Det drejer sig om en gradvis opbygning af hærdningsgraden overfor andres og egen stammen. Vigtigt er at opbygge et hærdningshierarki, og i sit hærdningsarbejde gør Jan brug af principper for systematisk desensibilisering, kombineret med dybdeafspænding og visualeringsteknik, som kort fortalt går ud på at koble afspænding sammen med en visuel forestilling om en frygtudløsende situation. Dette har en god overførselsværdi til . Det kognitive arbejde med ændring af negative tanker, forventninger og følelser indledes. Der gøres brug af assertionstræning, som styrker en persons selvværd ved hjælp af positive ændringer i tillidsfuld kommunikation med omverden, hvor man står på sin ret og siger sin mening. Transaktionsanalyse er brugbar til at se nærmere på samspillet med samtalepartneren og hvilken ”rolle” man spiller overfor hinanden.

 Fra ændring til udeladelse

 Ifølge Jan kan uhensigtsmæssig og belastende stammen og stammeadfærd, både af kognitiv, emotionel og motorisk karakter ændres. I tidernes morgen opstod der i Centraleuropa et hav af teknikker og øvelser, der havde til formål at eliminere stammen og som havde fokus på flydende tale. Mange af disse ”metoder” bliver af og til genoplivet. Disse såkaldte klassiske metoder indeholder alle et forsøg på at omprogrammere talemønstret hos stammere – med mere eller mindre succesfulde resultater. Da indlæringsteorierne og dermed adfærdsterapien opstod, viste det sig, at principperne herfra var anvendelige i stammeterapien. Her var Van Riper en af de mange amerikanske frontløbere. Kombinationen af desensibilisering og approximation (gradvis ændring af motorisk adfærd) blev i Danmark kendt under navnet Acceptmetoden (især udbredt i Vestdanmark), hvorimod Accentmetoden, der egentlig er en stemmebehandlingsmetode, havde de fleste tilhængere øst for Storebælt, fortæller Jan og forklarer lidt om stammekontrol:

 Selvom man nyprogammerer et helt talemønster, vil det gamle mønster, som er dannet og forstærket gennem mange år, fortsat være til stede og opmagasineret med tilhørende tanker og følelser. Ofte er det gamle mønster et lukket land og… adgang forbudt. Men så snart man slipper kontrollen, vil de spontane gamle mønstre dukke op igen. Derfor er det vigtigt, at man i stammebehandlingen også nedbryder og ændrer de gamle oprindelige motoriske mønstre helt ned i mindste detalje (ifølge min S.R.T- metodik, som står for systematisk reduktion af talespændingen. Et navn som en af mine tidligere elever under udarbejdelsen af metoden har foreslået. Der henvises til titler i litteraturlisten). Gennem fuld opmærksomhed (mindfulness) lærer en stammer at stoppe op, analysere sin stammen og stammeadfærd, som derved ændres og elimineres.  Dernæst rettes blikket mod selve kernestammen og indstillingen af taleapparatet, produktionen af lyd, afviklingen af lyd samt forbindelsen til næste motoriske enhed (IPAF).

Det nye mønster skal tidsmæssigt først realiseres efter stammeøjeblikket, altså som korrektion, dernæst midt i stammesymptomet og slutteligt før stammen optræder (forberedelse).

Disse tidsmæssige forskydninger kalder Van Riper:

1. Cancellation (betyder egentlig aflysning. Men man kan ikke aflyse noget, som allerede er realiseret, og i praksis skifter man ikke noget ud, når det er forbi. Denne fase bruges kun i træningsøjemed).

2.Pull-out (oversættes med ”udtrækning”, men det betyder ikke, at ordene eller stavelserne trækkes ud eller forlænges. I adfærdsterapeutisk terminologi betyder det her, at man i stammeøjeblikket lader den nye stammeform komme i forlængelse af det gamle mønster, altså en bevægesekvens, der ligger så tæt op af den gamle som muligt (ifølge S.R.T- princippet).

3.Preparatory set er forberedelsesfasen. Når man går til værks med fuld opmærksomhed opbygger man efterhånden en god fornemmelse for, hvornår og hvordan stammeøjeblikket vil optræde. Det giver mulighed for at forberede sig og vælge en stammeform, der passer i ens talemønster og måske er en del af det i forvejen. Hertil hører også en kognitiv forberedelse.

Kontrol egen flydende tale       

Jan fortæller, at næste skridt i terapien er at analysere en stammers egen flydende tale. Fordelingen mellem egen flydende tale og stammen kan være meget forskellig og afhængig af situationer, opgaver, stressniveau mm. Den ikke-stammende tale kendetegnes primært ved at der lægges forbindelser (flow) mellem motoriske enheder, men den har ofte store afvigelser i tempo, regelmæssighed, spænding og tryk. Når disse størrelser i den såkaldte flydende tale ændres gradvist før stammeøjeblikket optræder, vil stammesymptomet automatisk ændre sig og til tider helt forsvinde. Denne fase kaldes modificeret flydende tale.

 Programmering af flydende tale

 Kontrolleret flydende tale er derimod et nyt indlært motorisk mønster, som ingen relation har til en stammers helt eget talemønster og kan mobiliseres uafhængig deraf. Man kan jo også lære at gå, løbe eller skrive på en anden måde, hvis det er nødvendigt, men det kræver indlæring af det motoriske mønster, planlægning, mobilisering og sensomotorisk kontrol.

 Flydende tale er en jævn strøm af stemme-og talemotoriske bevægelser. Da en stammers egen normale flydende tale fortsat er en del af hele hans/hendes talemønster, vil der altid være en stor chance for, at han uvilkårligt bliver ved med at skifte mellem stammen og flydende tale, men indenfor sit eget fortrolige mønster. Disse to størrelser afløser hinanden og ligger normalt udenfor stammerens kontrol. Stammen defineres også som værende ufrivillig. Stammen kan dog bringes under kontrol, og det kan den flydende tale også.

Man kan lære, hvordan man kan stamme bedst muligt, og man kan lære, hvordan man bedst kan tale flydende, understreger Jan.

Hvis man ser bort fra stammerens helt eget kontrollerede og korrigerede talemønster, er det muligt at omprogrammere dette mønster til et nyt program, en helt ny model. Det er dog yderst sjældent, at man bruger denne mulighed som udgangspunkt for stammebehandling.

Erfarne stammeterapeuter ved, hvor problematisk dette er, og hvilke hurdler man støder på.

En grund er, at træning i flydende tale i mange år (siden indførelsen af acceptmetoden i Danmark) ikke har været velset eller accepteret i Danmark og derfor ikke blev praktiseret på de lokale taleinstitutter. Der var ganske få toneangivende professionelle med andre holdninger, som førte an. En anden grund er, at talepædagogerne i deres uddannelser ikke stiftede bekendtskab med den mulighed og ikke blev uddannet i det.

Endvidere har man set forbavsende umiddelbar (men ikke vedvarende) god effekt af enkelte taktiske tiltag, som det at ta-le-i-sta-vel-ser eller tale med bittesmå sten i munden. Andre har opdaget, at en stammer ikke stammer, når han synger eller messer, et fænomen som har været kendt siden tidernes morgen. Aktuelt ser man træningsprogrammer dukke op, der beskæftiger sig i kursusform med stringent indlæring af flydende tale uanset stammens sværhedsgrad. Det er dermed en drastisk ændring af stammerens ”fortrolige” adfærd, som han derfor må sige farvel til, hvor besværlig den end måtte være, men det store publikum er imponeret.

Den hollandske metode og mine tilpasninger arbejder med principper, der bunder i fysiske yogaøvelser, progressiv afspænding, dybdeafspænding, Alexanderteknik, samt et naturligt åndedrætsforløb, naturlig prosodi og stemmeføring. Endvidere systematisk indlæring af teknik, som bruges i gradvist tiltagende belastninger; en gradvis tilnærmelse af det endelige mål – anvendelse at stammekontrol og/eller taleteknik i ekstreme situationer, forklarer Jan.

 Mødet med klienten og det frie valg

 Til syvende og sidst må det stå eleven/klienten frit for at vælge mellem sin egen stammen, modificeret og kontrolleret stammen eller nyprogrammeret flydende tale.

Vi må betænke, at der efter hærdningsprocessen overfor selve stammen og situationer/personer, igen skal indledes en ny proces vedr. brug af de tidligere skitserede ”teknikker”. Endvidere er det vigtigt at få stabiliseret samspillet mellem taleteknik og træning i frygtudløsende situationer. Stammeren må også påtage sig et ansvar for en forbedret kommunikation med sin samtalepartner.

En proces som den beskrevne er af langvarig karakter. Vi ser alt for ofte klienter, der ”lige er i nød”, og Jan kommer med nogle eksempler fra sin praksis:

En gymnasieelev, der melder sig i april, fordi han skal til mundtlig eksamen i maj.

En velanset scenekunstner kan pga. blokeringer ikke sige det påkrævede vigtige ord.

En præst, som lige i det vigtige øjeblik ikke kan sige navnet på den afdøde eller dåbsbarnet.

En kommende ægtemand, der har store vanskeligheder med at øve sig på det vigtige ”ja”.

I disse tilfælde må man i samråd med klienten træffe den bedste mulige strategi – en udfordring for både klient og terapeut. I nogle tilfælde kan (en del af) løsningen være, at terapeuten fungerer som ”bisidder”.

En anden problemstilling er, at vi næsten aldrig kan færdiggøre den nødvendige og planlagte undervisning for en given person, der stammer.  Vi ser, at klienten ikke tager opgaven seriøst nok og ikke investerer tid og energi nok i opgaven, eller har det godt med sin stammen. Muligvis flytter han til et andet område pga. uddannelse eller job. Omvendt ser vi også klienter, der melder sig efter at have gennemgået mange års stammeundervisning – hos mange forskellige talepædagoger. Andre fortæller om adskillige former for alternativ behandling som akupunktur, zoneterapi, afspændingsmassage, åndedrætsgymnastik, yoga, fysioterapi, medicinsk behandling, astmabehandling, psykoterapi, sangundervisning, sprogundervisning, retorikundervisning, hypnose og meget mere.

 Jan Tinge, hvordan adskiller din undervisning sig fra andre talepædagogers undervisning i Danmark – og i givet fald hvordan?

 – Svært at svare på. Jeg har i de mange år undervist mange logopædstuderende, og mange har haft praktikperioder hos mig, hvorefter de skrev glimrende opgaver/specialer/synopser om min metode.

Jeg tror, at min styrke ligger i den logopædiske symptomudredning og diagnostik, som danner baggrund for en mere systematisk og individuel og ikke-metodisk orienteret undervisning. Endvidere er brugen af S.R.T- principperne forskellig fra andre modificeringsteknikker.

Har du skrevet artikler og bøger? Om stammen?

– Jeg har publiceret en del artikler, kompendier og småbøger, dog hovedsageligt om emnet ”Stemmen”. Desuden er der frigivet en lang række PowerPoint shows i forbindelse med undervisning, kurser, workshops, lød svaret som afslutning på vores lange samtale.  Se en del af Jan Tinges publikationer til sidst i artiklen.

Personligt – en spændende samtale

Det har været særlig spændende for mig (Deres redaktør) at tale med Jan Tinge, fordi jeg havde ham som underviser i 1983-85 i Kolding. Jeg var blevet færdig som folkeskolelærer i 1981 og efter to års undervisning kunne jeg godt se, at det var nødvendigt at få hjælp, da jeg især ved højtlæsning havde væsentlige problemer. Jeg troede, at jeg skulle lære at tale flydende, men blev klogere. Det var især acceptmetoden, som jeg blev ”udsat” for. Jeg mindes stadig, at vi i grupper på 2-3 stammere blev sendt i byen og skulle stamme med vilje, når vi skulle handle, og vi skulle spørge andre mennesker om et eller andet undervejs.

De to års undervisning hos Jan Tinge har givet mig stor respekt for hans kompetencer og viden som talepædagog, og jeg er glad for, at han har været med på at give dette interview og derved give alle interesserede indsigt i, hvordan han i over 40 år har hjulpet mange stammere.

 Jan Tinge har bl.a. udgivet:

Tinge, G.J. Fonopatologisk adfærd. Dansk Audiologopædi, 4, 1983.

Tinge, G.J. Noget om stammen og Del Ferro på Nyborg Strand. Dansk Audiologopædi ,2, 1984.

Tinge, G.J. Løbsk Tale. Dansk Audiologopædi, 4, 1984.

Tinge, G.J. Stemmen – personlighedens instrument. Special-pædagogisk Forlag, Herning, 1986.

Tinge, G.J. Stammen – en symptomanalyse og -behandling. Special-pædagogisk Forlag, Herning, 1991.

Tinge, G.J. Laryngale hyperæstesier af funktionel og ikke-funktionel karakter. Dansk Audiologopædi, oktober 2000.

Tinge, G.J.  Dysphonia spastica. CHK, Aabenraa, september 2001.

Tinge, G.J. Casestudy – en videnskabelig metode? CHK, Aabenraa, 2003.

Tinge, G.J. Talekontrol og/eller Stammekontrol. Dansk Audiologopædi, 2, 2004.

Tinge, G.J. Løbsk tale – kliniske symptomer og behandlingsformer. Proceedings 1. Nordiske konference om stammen og løbsk tale, DAVS, maj 2008

Tinge, G.J. S.R.T.- metodik – kliniske overvejelser og erfaringer. Proceedings 1. Nordiske konference om stammen og løbsk tale”, DAVS, maj 2008

Tinge, G.J. Talemotoriske hypo- og hyperkinesier. Specialpædagogik, 2, marts 2011