Interview med Kevin Fower

Den 7. november 2019

Af Hermann Christmann, FSD-NYTs udsendte medarbejder.

Hermann Christmann. Foto: Erling Jensen.

Kevin, allerførst vil jeg ønske dig velkommen til Danmark, vi er glade for, at du kunne komme.

Tak for det. Jeg kommer gerne, og jeg er glad for at være her.

Fortæl lidt om dig selv, om hvordan du er som menneske, og hvordan du er som menneske.

Jeg er meget social og elsker at have mennesker om mig og træffe nye mennesker og få nye venner. Jeg er nok også en hjælpsom person, forstået på den måde, at jeg gerne støtter folk i det de sigter efter. Mange af mine venner har det nok på samme måde.

Som logopæd er det godt at have evne til at omgås mennesker, at have evnen til at være på lige fod med dem, jeg arbejder med, og at kunne skabe relationer med dem.

Jeg er også noget af et rodehoved, og det er jo ikke så godt, når man er logopæd. Det er let nok at se ud, som om man har styr på sagerne, hvilket jeg tit prøver at gøre på arbejde, det er straks sværere at være den, der har tjek på det hele. 

Som logopæd er jeg ærlig, og jeg sætter pris på, at andre også er det. Jeg sætter pris på, at mine venner fortæller mig det, jeg har brug for at høre, ikke det, som jeg gerne vil høre.

Hvordan blev du i sin tid interesseret i at arbejde med stammen?

Det var tilfældigt, jeg var logopædistuderende og var i praktik i samme bygning som Michael Palin Centret. For at være ærlig, så havde aldrig hørt om centret. Stammen kendte jeg naturligvis en smule til fra min uddannelse, men jeg havde aldrig arbejdet med stammen. Efterhånden fandt jeg dog ud af, hvad Centret stod for, og jeg fik også nærmere kendskab til stammen og stammebehandling. Det gav blod på tanden, især da jeg fik nogle børn, der stammede, som jeg henviste til Palin Centret. Det er kutyme, at når man henviser et barn til Centret, så skal den logopæd, der henviser, også følge med til bedømmelsen. Hurtigt fandt jeg ud af, at stammen og dens følger var meget fascinerende. Jeg søgte, og fik, et deltidsjob på centret, der udvirkede, at jeg kunne blive i mit gamle job resten af tiden.

Det første år nøjedes jeg med at observere og lære, observere og lære, og jeg fandt ud af, at du ikke bliver specialist fra den ene dag til den anden, det er et livsprojekt. Det var næsten magisk for mig, at jeg fik lov til arbejde med tre ting: undervisning, stammebehandling og forskning, som tilsammen går op i en højere enhed.

Oprindeligt er jeg uddannet i politik og fransk. Efter studiet arbejdede jeg i Polen i to år og derefter i Spanien i fire år. I begge lande underviste jeg i engelsk. Jeg skulle egentlig kun have været i Spanien i et år, men jeg fik venner der, og det ene år tog det andet. Efter fire år tog jeg mig sammen og rejste tilbage til England. Jeg har en kusine, der er logopæd, og derfor begyndte jeg at læse logopædi i England i en moden alder. Det er i øvrigt min oplevelse, at de logopæder, der har nogen livserfaring, er bedre end dem, der går lige fra gymnasiet til logopædiuddannelsen. De har lettere ved at komme i kontakt med deres klienter og opbygge den meget vigtige relation til dem.

Kevin Fower. Foto: Erling Jensen.

Nu har du i to dage undervist logopæder i Danmark i PCI. Kunne du kort fortælle FSD-NYTs læsere om PCI

Det er et stort spørgsmål! Når det lille barn begynder at stamme, reagerer dets forældre på stammen, ofte er de bekymrede, de er bange og de føler sig skyldige. De ved ikke rigtigt, hvad stammen er for noget og nogle gange ændrer de deres væremåde som følge af stammen. Meget kort kan man sige, at PCI nulstiller forældrenes adfærd og følelser, så forældrene så at sige kommer tilbage til tiden, fra før barnet begyndte at stamme, og forældrene lærer at gøre mere af de hensigtsmæssige ting, som de allerede gør. I PCI ser vi ikke i første omgang på talen eller stammen, vi ser i stedet på familien på en systemisk måde, dvs. hvordan familiens samspil virker i dagligdagen. Forældrene gør allerede en masse gode ting, de er blot ikke klar over, hvad der er godt. Det hjælper vi dem til at få en forståelse af. På den måde bliver familiedynamikken ændret, og derved får barnet som hovedregel større selvværd, og det bliver mere robust og får lyst til at kommunikere mere.

Der er dog også mere direkte elementer i PCI, idet vi også på et tidspunkt i forløbet begynder at arbejde med barnets tale, hvis det er nødvendigt, f.eks. kan vi arbejde med taletempoet, så barnet tør stamme i visse situationer. Det er også med til at opbygge barnets selvværd og robusthed. PCI er en bred tilgang, og familier er forskellige, så hver familie gør brug af sin del af PCI.

PCI er udviklet på Michael Palin Centre, så det er nærliggende, at centret bruger PCI. Men alle logopæderne på centret er også uddannet i Lidcombe, og jeg mener, at den brede uddannelse gør os til bedre logopæder. Med ældre børn arbejder vi ofte med Camperdown, nogle gange arbejder vi med CBT (kognitiv behandling) og SFBT (solution focused brief training), Van Riper bruger vi også.

Har du bemærket kønsforskelle i resultaterne hos de små børn?

Godt spørgsmål! Det har jeg faktisk slet ikke tænkt over, så svaret må nok være, at der ikke er kønsforskelle hos de små børn.

Er der forskelle på mødres og fædres reaktionsmønstre?                 

Nej, det er forskelligt. Snart er den ene forældre, der er mest bekymret, snart er det den anden. Måske kan moderen spille en større rolle i traditionelle familier, hvor moderen er hjemmegående.

I indsatsen er det vigtigt, at begge forældre møder op til sessionerne på centret.

Hvad nu hvis den ene af forældrene stammer?

I reglen er det guld værd, fordi forælderens erfaring kan bruges i behandlingen. Hvis forælderen skjuler sin stammen, kan det nogle gange være et arbejde at få vedkommende til at indrømme stammen, men som hovedregel er det et aktiv at have en stammende forælder.

Er der evidens for, at PCI virker?

Der er undersøgelser, heraf en med deltagerantal på over 50, der gav overraskende resultater, f.eks. fandt undersøgelsen, at børn med forældre, der stadig stammede, havde bedre resultater end børn med forældre, der var ophørt med at stamme. Dette er i modsætning til, hvad f.eks. stammeforskeren Ehud Yairi og hans kolleger har fundet frem til i deres store arbejde med stammen hos børn.

Et af de mange oplæg der blev vist ved forelæsningen. Foto: Erling Jensen.

En forklaring på de overraskende resultater kan måske være, at vi bruger en bredere definition af ”resultat” af indsatsen, idet vi ikke udelukkende fokuserer på den ydre stammen, men på hele kommunikationen.

Hvordan arbejder I med løbsk tale?

De fleste har en blanding af stammen og løbsk tale – de ”rene” tilfælde af stammen og af løbsk tale er sjældne.

Vi begynder med PCI for at arbejde med forældrenes bekymringer, derefter kan vi bruge teknikker til at gøre kommunikationen bedre.

Tak Kevin, det har været en fornøjelse at have dig i Danmark.

Selv tak, det har også været mig en fornøjelse at være her og møde jer, både mennesker, der stammer, og logopæder.