Det er svært at løsrive sig fra monsteret – min stammen 

Gruppesamtale på Messenger med 18-årig HF-studerende, der ønsker at være anonym.

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.                                  25. februar 2021

For første gang har jeg (Deres redaktør) prøvet at deltage i en gruppesamtale på Messenger. Samtalepartnerne var en ung mand på 18 år, der stammer, logopæd Marc Egede, og mig selv, som havde fået lov at deltage i en behandlingssession. Den unge mand ønsker at være anonym, derfor bliver han kaldt ”Søren” i artiklen. Søren er ikke hans rigtige navn, men redaktionen kender hans identitet. På grund af anonymiteten er det begrænset, hvor mange illustrationer, der er til denne artikel. 

Fra 6-7-års alderen frem til han var 17 år, har Søren deltaget i et årligt intensivt kursus på en uge . Nogle af årene takkede Søren dog nej, da han ikke syntes, at det hjalp noget.

Nu som 18-årig, hvor han er begyndt på HF-uddannelsen i august 2020, er han dog blevet motiveret til at gøre noget ved sin stammen.

Søren havde kontaktet Marc Egede og lavet en aftale med Marc om fem timers privatundervisning online over en periode på et par måneder.

Samtalen varede godt halvanden time, hvor Marc Egede specielt arbejdede med de forskellige teknikker, som den unge mand skal lære, så han kan styre og få kontrol med sin tale. På mange måder var samtalen meget interessant, da den som nævnt foregik virtuelt, men alligevel føltes det, som om vi tre sad i samme lokale, og vi havde en tæt og fortrolig indbyrdes kontakt.

Som så mange andre stammere synes Søren, at det er svært at anvende teknik i pressede situationer. På den måde kan der dukke en masse usikkerheder op, som for eksempel, om andre folk lytter med på en samtale. Det gør det vanskeligt for Søren at holde fokus. Søren forsøger som regel at udelukke, hvor mange personer, der lytter med, og i stedet fokusere på, at samtalepartneren er hans lærer, der kommer med respons, og som bedømmer det faglige standpunkt. 

Marc Egede – Logopæd

En date

Søren fortalte, at han for godt en uge siden var på en date. De gik tur med afstand, og for første gang nogen sinde kunne han tale flydende i længere tid ad gangen. Det var en stor oplevelse. Hermed sagde Søren også, at han har et ønske om at være fri for sin stammen – at tale flydende, som Marc bemærkede.

Søren har ind i mellem tale, hvor der er en del blokeringer, og han har han fået at vide af Marc Egede, der selv stammer, at Marcs undervisning handler om at styrke personligheden og, gennem teknik og accept, at kunne tale mere flydende.  Søren skal lære forskellige teknikker, som han skal træne så meget, at han også vil kunne bruge dem i stressede og anstrengende situationer. 

Erling (redaktør):

Jeg deltog selv fra 1983-1985 i et undervisningsforløb hos talepædagog Jan Tinge i Kolding, hvor målet for træningen var, at jeg skulle lære at acceptere min stammen for derved at kunne slappe mere af, så talen ikke blev afbrudt af blokeringer. Gennem øvelserne skulle man blive så hærdet, at man ved hjælp af teknikker kunne gennemføre en samtale uden problemer. 

Søren skal også arbejde med sin stammen, for når angsten er der, kan man ikke kontrollere sin tale. Som Marc Egede sagde under samtalen, kan man godt lære at styre sin tale. Jeg er meget enig med Marc Egede i, at som stammer kan man føle sig helt alene, og når vores virtuelle gruppesamtale var så positiv, som den var, skyldes det nok, at vi tre var stammebrødre, som talte i øjenhøjde. Vi havde en fælles udfordring, og derfor var samtalen så interessant, at selv om vi talte sammen i halvanden time, føltes samtalen som kort.

Erling Jensen – Redaktør

Erling (redaktør):

Jeg nævnte i samtalen, at det er væsentligt, at man ikke er bange for ikke at kunne klare sig. Hvis man har modet til at vise kammerater og andre, at man stammer, bliver det hele meget lettere. Noget lignende gælder også på andre områder, f.eks. ordblindhed, hvor jeg fremførte det synspunkt, at mennesker, der er ordblinde, skaber respekt om sig, hvis de ikke er bange for at sende indlæg, fx til et foreningsblad. Redaktøren af bladet er glad for indlægget, som for alle indlæg, og retter gerne de eventuelle sproglige fejl. Den ordblinde bliver ved en stædig indsats bedre og bedre til at skrive, og det samme gælder folk, der stammer. Jo mere man taler, jo oftere man vover pelsen og blot springer ud i det, jo nemmere bliver det. Det giver en psykisk ballast, som er uvurderlig. Som min nu afdøde far altid sagde:  Sønnike, spring ud i det. Du kan ikke død af det. Det samme gælder for Søren. Jo mere åben han er om sin stammen og jo mere han træner med teknikkerne, som Marc Egede har vist ham, jo lettere bliver det.

Søren vil gerne efter HF-studiet gå i gang med en uddannelse til civilingeniør eller diplomingeniør. Under vores Messenger samtale fik jeg indtryk af en ung mand, der er velbegavet og har modet til at komme videre, men som nok ikke været parat til at gøre noget ved sin stammen før nu.

Erling (redaktør):

Det er mit ønske og håb, at Søren siger til sig selv: Selvfølgelig kan jeg lære at få kontrol over min stammen. Jeg vil lægge vægt på at træne teknikkerne, og Marc Egede har ret i, at der skal trænes. Søren har fritidsinteresser. Han går til styrketræning og har spillet basketball. Det er sportsaktiviteter, hvor man får mange positive kontakter, og det kan utvivlsomt have en god indflydelse på Sørens udvikling.

Søren fortalte, at han, efter at han er begyndt at bruge teknik og er blevet mere afklaret med sin stammen, har fået et bedre og mere åbent og mere tæt forhold til sine kammerater.

Erling (redaktør):

Hver eneste dag bliver man mindet om, at man stammer. Jeg er 67 år og har ikke mere de store problemer med min stammen, da jeg har valgt at bekende kulør, når jeg er sammen med nye mennesker. I går havde min kone og jeg fx besøg af et nabopar, som vi ikke tidligere har talt så meget med. Nabokonen vidste, at min kone laver en del håndarbejde, vævning, strikning etc. og hendes mand ringede derfor, om de måtte kigge forbi. Under vores samtale kom vi ind på, at jeg var begyndt at gå til engelsk på aftenskole, og nabokonen spurgte så, om jeg ikke i skolen havde haft lyst til sprogundervisning. Jeg svarede, at det havde jeg ikke, og der var sikkert en sammenhæng med, at jeg som ung stammede meget og derfor puttede mig i timerne og bestemt ikke kunne lide at læse højt. Det fik vi en lille snak om. Herved havde jeg afsløret, at stammen har været en stor del af mit liv. 

Jeg fortæller om denne oplevelse, da jeg tror, at Søren vil komme videre ved også at være åben og beslutte sig til at være modig, og træne teknikkerne, så der kommer stadig færre situationer, hvor kraftige blokeringer gør det hele så træls.

Marc Egede slutter vores virtuelle samtale med at sige, at man skal rose sig selv, når man er modig og bruger teknik. Flydende tale er motivation og gevinst for ihærdig indsats. Målet er frihed til at være sig selv, uanset om man stammer eller ej.