Tina er ikke mere bange for at tale i telefon

Tina Jørgensen, 44 år, og datteren Sofie, 13 år, bor i Haderslev. De stammer begge og har haft stor glæde af samarbejdet med logopæd Marc Egede, der arbejder som logopæd ved Tale-Høre-Syn ved Center for Specialundervisning og Kommunikation i Haderslev kommune. Tina fortæller om sit og Sofies liv med stammen

Redigeret af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.                 21. september 2020

-Vi startede hos Marc Egede for ca. fire måneder siden. Pga. COVID-19 er det foregået over Skype. Skype. Sammen med Marc mødtes jeg fire gange og syv gange, hvor både min exmand og Sofie  også var til stede. Med 2-4 ugers mellemrum over Skype.

Sofie bor skiftevis hos mig og sin far, så derfor har samtalerne både foregået med Sofie og mig og  Sofie og far og Sofie alene. Her har Sofies PPR-talepædagog logget sig på undervisningen, når hun har haft mulighed for det. Det har været let og fleksibilitet, så det er lykkes os at styrke samarbejdet omkring Sofie.

Tina med datteren Sofie

Min datter har siden børnehaveklassen gennem skolen fået undervisning i stammen. Der har været et par skift hos stammelærerne, og der er nogle gange gået lang tid mellem undervisningen / samtalerne. Desværre har vi ikke kunnet opleve at kunne høre den helt store forskel på Sofies stammen, så i 6. klasse skrev jeg en mail til kommunen for at høre, om de kunne hjælpe mere, da jeg havde en ked og trist datter pga. stammen. Det var på den måde, at jeg kom i kontakt med Marc Egede.

Hos Marc har både Sofie og jeg lært nogle fantastisk gode teknikker. Dem tænker Sofie over hver dag og arbejder med dem. Overordnet er vejrtrækningen en central del af talekontrollen fordi, den bruges til at regulere spændingsniveauet i kroppen og styre stemme og tale. Ifølge Marc plejer det at være relativt let at opnå i undervisningssituationen. Teknik kan sjældent stå alene, så derfor arbejdedes der også med tanker, følelser og adfærd i forhold til stammen, så folk tør bruge teknikkerne offentligt.

En del af stammebehandlingen handler om en personlig holdningsændring, hvor Sofie og jeg fik taget selvkontrollen og selvtilliden tilbage, så stammen stopper med at tage små bidder af vores selvtillid. Dvs. man går fra en stammepersonlighed til, hvordan man vil være, hvis man ikke stammede. Når det er lykkes, føler det ikke længere så slemt at stamme. Man tør stamme eller bruge teknik med oprejst pande og selvtillid. Det er primært, at det er her, Sofie har flyttet sig rigtig meget. Marc har forklaret, at det generelt er svært for teenagere at bruge teknik offentligt, fordi de let føler skam, hvis de skiller sig ud fra gruppen. Det er fordi teknik ikke handler om at skjule sin stammen, men at styre sin tale, og hvis begge punkter ikke er opfyldt, så vælger mange teenagere at stamme på deres gamle måde. Det er rigtig ærgerligt, da de på sigt vil få begge punkter opfyldt.

Som følge af undervisningen og samtalerne med Marc virker Sofie mere sikker. Hun er lige startet i 7. klasse på en ny skole, da den gamle skole kun går til og med 6. klasse. Da hun skulle begynde på den nye skole, var Marc med og forklarede lærerne og talepædagogen, som Sofie skulle have hjælp af, hvad vi havde arbejdet med og hvordan.

På mødet på skolen deltog Sofie, jeg og PPR-talepædagogen, samt to lærere fra skolen. Sofie demonstrerede rigtig flot (ved Marcs hjælp), hvordan hun styrer sin tale med teknik. Det var vigtigt for Sofie, så hun får mere mod til at bruge teknikken i skolen, og så lærerne bedre kan støtte hende. Lærerne var meget positive og vil gøre alt for bakke op omkring Sofies stammen. Sofies klasselærer havde en øget interesse for stammen, da hendes mand stammer, så hun har stammen tæt inden på livet.

Det gjorde det hele meget nemmere, at Marc var med, og det føltes meget dejligt.

Marc har fortalt, at PPR og THS i Haderslev har et godt og tæt samarbejde, hvor PPR henvender sig, ved svære sager, hvor de ønsker sparring. Undervisningen foregår primært sammen med PPR talepædagogen, så de kan fortsætte undervisningen (efter kort tid). Samarbejdet giver et godt flow mellem børne- og voksenområdet i Haderslev Kommune.

Sofies stammen

Det er blokeringer, som Sofie har problemer med. Hun taler hurtigt og vil gerne sige en masse ting, men så er det, at hun blokerer. Hendes vejrtrækning sad næsten kun oppe i halsen. Hos Marc lærer Sofie og jeg at trække vejret helt ned i maven. Holde en hånd på maven, så man kan mærke den. Og så også åbne op i halsen samtidig. Så kommer ordene meget lettere ud. Og vi kan tale højere og kan have øjenkontakt, når vi taler. Vi bestemmer, hvornår vi taler, og herved kan vi modstå et tidspres.

Sofie har altid haft rigtig svært ved at skulle læse højt i klassen og specielt at fremlægge. Hun bliver enormt nervøs, får ondt i maven og en klump i halsen. Og hun har oplevet at græde og måtte gå ud.

På Sofies gamle skole var der nogle gange et par af drengene, der drillede hende med stammen, men lærerne var heldigvis opmærksomme på dette og fortalte drengene, at det ikke var ok og acceptabelt.

Om mig selv

Da jeg var helt lille, stammede jeg næsten ikke. Det begyndte jeg først med i børnehaveklassen, hvor de andre børn ikke ville lege med mig, fordi jeg stammede. Det fortsatte til og med 6. klasse, men i 7. klasse kom der heldigvis et par piger, som respekterede mig som den, jeg var.

Tina Jørgensen

Allerede fra skolestarten var jeg meget stille og ville helst sidde bagerst i klassen. Jeg rakte aldrig hånden op, for jeg var så bange for at stamme og for at de andre ville grine, hvad mine forældre også altid fik at vide til skolesamtalerne.

Ofte vidste jeg godt svaret, når læreren spurgte om noget, men hånden kom ikke op. Og ved højtlæsning, og især fremlæggelser, havde jeg det virkelig dårligt. Når vi fik en opgave, hvor der skulle laves fremlæggelse, fik jeg ondt i maven og klump i halsen. Håbede jeg var syg den dag, jeg skulle fremlægge opgaven.

Min stammen består også i blokeringer ligesom Sofies. Og jeg finder ind imellem andre ord end dem, som jeg egentlig ville sige.

Min drøm var at blive tandklinikassistent, og som 18-årig fik jeg læreplads hos en tandlæge. Jeg var så glad. Men pga. min stammen turde jeg ikke tage telefonen og gik helst langt væk fra den. Det resulterede desværre i, at jeg blev fyret efter de tre måneders prøvetid. Jeg var helt knust.

I stedet uddannede jeg mig til køkkenassistent. Her var der ingen telefon.

Jeg prøvede så nogle år senere igen at blive tandklinikassistent. Det lykkedes, og i 2001 blev jeg færdiguddannet. Tandklinikken, hvor jeg var ansat, havde en fast assistent ved telefonen, så det var begrænset, hvor meget jeg skulle tage telefonen eller ringe op. Nogle gange var jeg dog nødt til at tage telefonen, og jeg har været ude for, at personen i den anden ende af røret grinede ad mig.

Jeg stoppede med at arbejde som klinikassistent i 2010 pga. personlige udfordringer og var sygemeldt i nogle år derefter. For tre år siden blev jeg ansat i et flexjob, hvor der ikke er telefoner, som jeg skal forholde mig til. Jeg er meget, meget glad for min arbejdsplads, den er det bedste sted, jeg har været.

Ikke mere bange for telefonen

Da jeg boede hjemme hos mine forældre, fik jeg altid overtalt min mor til at ringe for mig. Min far stammer også lidt, og han ville heller ikke ringe, da han var bange for at komme til at stamme. Det er derfor stadigvæk min mor, der ofte gør det, men han lader sig ellers ikke påvirke af det. Han er også som jeg, en stille person.

Efter at jeg startede hos Marc, er jeg ikke mere bange for at tale i telefon. Nu kan jeg tage telefonen, og jeg kan ringe op. Jeg bruger dagligt mine teknikker. De fungerer så fint for mig. De er simple og nemme, og de virker. Teknikkerne som jeg bruger daglig er vejrtrækning, at trække vejret dybt og at sige ordene, og faktisk opdager folk det ikke. En del har sagt de slet ikke kan høre jeg er stammer. Men vejrtrækning betyder alt for mig.

Jeg er kommet “ud af min skal”. Troede ellers aldrig, at jeg ville komme dertil, så det er befriende. Mit selvværd er blevet godt, og jeg kan blande mig lidt i samtaler, og jeg taler højere nu. Jeg føler, at jeg bliver hørt.

Fritiden

Sofie spiller fodbold, og det elsker hun. Det har heldigvis ikke begrænset hende, at hun stammer.  De fleste fra holdet ved, at hun er stammer.

Selv holder jeg meget af at gå ture og går med hund for en veninde nogle gange om ugen. Så kommer både den og jeg ud. Det er skønt.

Sofie og jeg øver stadig teknikker. Og hvis den ene glemmer at gøre det, så minder den anden på en god måde om det. Så det er fantastisk.

Jeg er stolt af min datter (og mig selv) over, at vi er nået hertil. Og vi er Marc dybt taknemmelige.

Marc Egede