UNGDOMSTRÆF 2025
Fællesskab, oplevelser og sommer vibes
Er afholdt. Vi ses i 2026 😊
Se billederne fra turen
Klar til en forlænget weekend fyldt med fede oplevelser, nye venskaber og en solid mængde hygge? Ungdomstræf er en sommercamp for unge mellem 18 og 25 år, der stammer.
Her handler det om at have det sjovt, lave en masse fællesaktiviteter om dagen og hygge om aftenen.
Hvad kan du glæde dig til?
- Oplevelser i det smukke lokalområde
- Overnatning i en charmerende hytte
- Fælles madlavning og sammenhold
- Aftener med brætspil og hygge
- Nye venskaber og sommerstemning
Hvornår: 29. maj til 1. juni 2025. (Vi mødes torsdag ved 16-tiden og tager afsted igen søndag efter morgenmad. Mere information følger).
Hvor: Egehytten ved Faxe
Pris: 400 kr. Beløbet dækker mad, drikkevarer og aktiviteter
Tilmelding: Tilmeld dig via formularen nederst på siden
Spørgsmål: Kontakt Charlotte Sørensen på:
Træffet har gjort, at jeg har et mindre problem med at stamme over for andre. Jeg vil hellere prøve at sige noget, hvor jeg sidder helt fast i min stammen, end ikke at sige noget, som jeg har gjort i så lang tid. Egentlig vidste jeg godt, at det, at kaste mig ud i at tale en masse, var, hvad der skulle til for, at jeg fik det bedre med min stammen. Jeg havde bare brug for et trygt sted, hvor jeg kunne gøre det. Og det følte jeg, at træffet var.
Sebastian
Aktiviteterne etablerer et fantastisk sammenhold med plads til alle. Fordi vi alle deler stammen, bliver den usynliggjort i det gode fællesskab, hvor alle har stor tålmodighed og imødekommenhed overfor hinanden.
Selina
Download pdf-version om Ungdomstræf 2025