Stammen i Odense
Stammer du? Så er du ikke alene! Bliv del af et fællesskab, hvor ingen kigger skævt til dig, uanset hvordan mundtøjet glider?
Stammen er et nyopstartet lokalt netværk i Odense, hvor du kan møde andre, der stammer. Vi deler erfaringer, hygger os og skaber gode oplevelser sammen. Der er hverken krav eller pligter – det eneste, du skal gøre, er at møde op.
Helt konkret vil der være et ugentligt møde eller anden type af fælles aktivitet – og du deltager i det omfang, du har tid og lyst til. Intet er forpligtende, selvom vi selvfølgelig altid håber at se dig igen. Vi mødes på Østre Stationsvej 15 i 5000 Odense.
Så duk op, vær med, vær dig selv – og stam så meget du har lyst til!
Kort om mig som initiativtager
Jeg hedder Sebastian. Jeg læser til audiologopæd og har efterhånden indset, at jeg altid har stammet – og nok altid vil stamme. Jeg har erfaret, at fællesskab altid forbedrer tilværelsen, også i forhold til stammen. Det gav mig ideen til at starte en lokalafdeling op i Odense, hvor vi, der stammer, kan mødes i et trygt og varmt fællesskab. Jeg håber, du har mod på at være med.
Det, du gerne vil vide
For mange af os, der stammer, er noget af det værste, vi ved, at skulle sige vores eget navn. Derfor vil der på vores møder være et navneskilt til din bluse, trøje, kjole – eller hvad du nu foretrækker af tøj (og nej, vi har ingen dresscode).
Kontakt
Stammen
Sebastian Sand
Tlf: 29881099
Mail: odense@fsd.dk
Bliv medlem af vores Facebookgruppe