Ungdomstræf

Stammeforeningens gode tilbud til de 18-25-årige.

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.

Ungdomstræffet afvikles fra Kr. himmelfartsdag den 30. maj til søndag den 2. juni 2019.

Under træffet bor vi i en hytte ved Faxe. Under tidligere træf er vi kørt ud til forskellige sociale aktiviteter, og vi har bl.a. været i Faxe kalkbrud, på Stevns klint, til bowling, i klatreskoven hos Camp Adventure Næstved og en tur i svømmehallen.

Sebastian Ladegaard er, sammen med Bettina Pedersen, arrangør af ungdomstræffet.

Om det, der kommer til at ske i år, kan Sebastian, uden at fortælle for meget, love at der vil være endnu flere nye oplevelser for deltagerne. Når ikke vi er af sted på oplevelser, bliver der hygget i hytten med grill, bål og spil, lyder det fra Sebastian.

Der ikke er noget max antal deltagere. Selvfølgelig kan hyttens størrelse måske begrænse, hvor mange, der kan komme med, men det er meget utænkeligt, med mindre, der sker det helt fantastiske, at over 30 deltagere tilmelder sig. Men selv med så mange tilmeldinger skal vi nok finde plads til alle, lyder det beroligende fra Sebastian.

Formålet er at styrke den enkelte og skabe et netværk af ligestillede

Har man allerede venner og bekendte fra stammeforeningen i aldersgruppen, er ungdomstræffet en gylden mulighed for at gense dem.  Der er også den fantastiske mulighed at komme lidt væk fra det vante og lave nogle anderledes aktiviteter med nye venner.

– Vi vil gerne opfordre til samkørsel. Altså at man kører flere personer i samme bil. Det kan være specielt praktisk for folk, som bor langt fra Faxe. Man kan altid kontakte arrangørerne – også før tilmelding, så vil vi hjælpe med at arrangere samkørsel. Det kan jo være, at ens deltagelse er afhængig heraf, fortæller Sebastian.

Nogle gange har der i tidligere år været over 20 deltagere på træffet. Træffet giver de bedste muligheder for, at stammere under hyggelige former kan få nogle gode og sjove dage sammen, lyder det fra Sebastian, der også ser frem til hyggen i godt selskab i de lange sommeraftener efter dagens aktiviteter.

Det koster 400 kr. at deltage i Ungdomstræffet. Beløbet dækker udgifterne til mad, drikkevarer, sociale aktiviteter m.m. Hertil kommer transportudgifter.

Her kan du se, hvordan du tilmelder dig. Her kan du kontakte arrangørerne. (Bettina og Sebastian)

For at deltage skal du være medlem af Stammeforeningen. Se hvordan du kan blive medlem.

Bornholmertræffet

Stammeforeningens gode tilbud til unge, der stammer, fra 14 til og med 18 år.

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.

Fra den 30. juni – 7. juli 2019 kan unge stammere deltage i træffet, hvor de møder ligestillede. Arrangørerne hjælper så meget som muligt med rejsen, og ved ankomsten til Hovedbanegården i København modtages de unge af arrangørerne, som hele ugen igennem har det overordnede ansvar.

Formålet med træffet er at give den enkelte mere selvtillid og selvværd gennem en række forskellige aktiviteter i den Bornholmske natur.

For at deltage skal du være medlem af Stammeforeningen. Se hvordan du kan blive medlem.

Der hygges i køkkenet

 

Arrangørerne

Bettina Pedersen, der er næstformand / organisationsformand i Stammeforeningen, har været med til at arrangere træffet i 17 år. Jens Kristensen, der er bestyrelsesmedlem, har været arrangør i 14 år, og Sebastian Ladegaard, også bestyrelsesmedlem, er med sine 26 år gruppens benjamin. Han har været med til at arrangere træf i tre år, og var deltager alle fem år, da han var fra 14 til 18 år gammel.

Årets program er på forhånd hemmeligt, og det er en fordel, så deltagerne på forhånd er spændte på, hvad der skal laves. Vi har altid en del sociale aktiviteter, hvor de unge prøver kræfter med mange ting, og vi forsøger altid at have fornyelse i programmet. Hver dag efter aftensmaden fortæller vi om næste dags program forklarer Jens Kristensen. Bettina og Sebastian kalder Jens for træffets store legeonkel, da han med sine 49 år ikke holder sig tilbage, men nyder at gå foran i aktiviteterne.

Der hygges i skoven

Hvordan bor man på træffet?

Vi bor i en spejderhytte i Tejn, hvor der i alt er plads til 34 unge.

I 2018 deltog 16 unge, hvoraf de fire var piger.

Bornholmertræffet er en af Stammeforeningens ældste og bedste aktiviteter. Træffet har været arrangeret 22 gange. En uges ferie på solskinsøen i Østersøen er meget attraktiv, og det er bare super for de unge stammere at være sammen med andre unge, som har det samme problem.

Sebastian – du har jo deltaget i alle fem træf, da du var fra 14 til 18 år gammel. 

Hvorfor var det bare sagen at bruge en uge af sin sommerferie i de fem år?

Da jeg var fra 14 til 18 år, var det bare et MUST for mig at deltage i Bornholmertræffet. Det gav et godt kammeratskab, og det sociale fællesskab har betydet meget for mig. Træffene har givet gode venner, som jeg stadig mødes med.

Hvad har træffene givet dig af oplevelser, som du ikke ville have været foruden?

Bornholmertræffene har givet nogle gode ferier, som jeg har de bedste minder om.

Og nu er du medarrangør. Hvorfor bruger du en uge af din sommerferie på Bornholmertræffet?

Jeg har stadig lyst til at gøre en forskel, og mit arbejde som folkeskolelærer gør, at jeg synes, at det er sjovt at være sammen med unge mennesker. Det er også sjovt at arbejde sammen med Bettina og Jens, der jo begge har været med mange gange.

Bettina tilføjer: Jeg synes, at Sebastian er god til at tage ansvar, og så er det rart for Jens og mig, at Sebastian altid kan afløse og træde til, når der er brug for det.

Jeg kan også uden problemer lige smutte hen at lave forberedelser til en anden aktivitet, lyder det fra Sebastian.

Bettina – du har været med til at arrangere Bornholmertræffet i 17 år.

Hvorfor begyndte du at være medarrangør på træffene?

Jeg har en søn, der stammer, og herigennem er jeg blevet involveret i bestyrelsesarbejdet i Stammeforeningen og i arbejdet med træffene.

Hvad giver det dig at deltage i træffene?

Flere af de unge oplever mig som en reservemor, og det føles dejligt, at jeg flere år efter stadig har kontakt til de unge. Vi udveksler fødselsdags- og julehilsener, og det er bestemt ikke ualmindeligt, at unge blot kontakter mig, fx for at fortælle nyt, og måske også noget personligt, som de er trygge ved at fortælle mig. Det giver en god følelse, at det er lykkedes at få et så godt forhold til de unge, lyder det fra Bettina.

Jens – du kaldes Bornholmertræffets legeonkel og er arrangør på 14. år.

Hvorfor bruger du en uge af din sommerferie på Bornholmertræffet?

Jeg har en datter, Michelle, som stammer og hun har derfor deltaget i Bornholmertræffet. Herved blev jeg af Bettina motiveret til at være med i arrangørgruppen. Gennem flere år har jeg også været med i Stammeforeningens bestyrelse.

For Jens er det helt naturligt at være med i de forskellige sociale aktiviteter. Det kan være en god fodboldkamp, og det kan være at lave forskellige udfordringer. – Jeg bruger meget gerne en uge af min sommerferie på Bornholmertræffet. At stå på Hovedbanegården og opleve de unges glade forventninger, giver stor glæde. Det er jo hemmeligt, hvilke events, der er, men de unge har måske af tidligere træfdeltagere hørt, at det bare bliver sjovt. Nej – det er slet ikke svært til at blive motiveret til at bruge en uge på Bornholmertræffet, og nu er det så 15. gang fortæller Jens Kristensen, der som 49-årig stadig spiller fodbold, og som sidste år prøvede kræfter med et halvmaratonløb.

Hvorfor er det så godt at være deltager på Bornholmertræffet? 

I en uge er de unge uden mor og den øvrige familie, og de lærer at stå på egne ben. Gennem en uges tæt samvær lærer de at udvide deres personlige grænser. Og så er det meget væsentligt, at de unge får mange venner. Gennem årene har vi set, at det kan være venner for livet, lyder det enstemmigt fra Bettina, Jens og Sebastian.

Mange af de unge er meget generte, når de kommer til træffet, men i løbet af ugen sker der en markant ændring, og derfor er det også en strålende ide at deltage på Bornholmertræffet. Vi kan kun anbefale, at du tilmelder dig.

Her kan du se, hvordan du tilmelder dig. Her kan du kontakte arrangørerne  (Bettina, Jens og Sebastian.)

Der laves aftensmad

Det er med at holde balancen[/caption]

 

Her er hvad de unge selv har skrevet:  

Digt: 

Verden er stor

Tag afsted uden mor

Med andre stammere der har det svært med ord – BORNHOLMERTRÆFFET

En god godnathistorie:

Der var engang en flok unger, som tog sig en tur til Bornholm. Der var både piger og drenge. Den unge flok blev delt op i to, når de skulle køres fra sted til sted. Den ene gruppe blev hjernevasket af Betty, så de under hele ugen kun kunne tænke på en ting…… og det var Rasmus Seebach.

Den anden gruppe blev døve af alt det dakke!!!! dak!!! de hørte.

Den unge gruppe mennesker grinte, sprang ned fra klipper og sloges igennem ugen.

Og ved du hvad, alle de unge børn overlevede nogenlunde turen.

God nat og sov godt.

Reklame for lejren

Bornholmerturen er et fedt træf, hvor du kan være dig selv og møde andre stammere. Du prøver aktiviteter, der afprøver dine grænser og udvider din vennekreds. Alle er velkomne. Vi stammer alle, så der er plads til alle.

Ros fra deltagerne:

Mød nye mennesker – nye venner.

Man kan være sig selv. Folk er imødekommende. Man prøver folks grænser af, men på en god måde.

Nemt at komme ind i fællesskabet. Fede aktiviteter.

Der er godt at folk bliver presset til ting ” de ikke vil” fx Opalsøen, medmindre de havde en god grund.

Der er en god balance mellem sjov og alvor. Og dog kunne man godt hjælpe de nye med at forstå forskellen.

Godt fællesskab.

Sjove aktiviteter.

God stemning på køkkenholdet.

” love is in the air”

Tager godt imod nye mennesker.

Natteløb var fedt.

God Dong Fang Buffet.

Brændegårdshaven var smadder hyggelig. Ser helt klar frem til at besøger det igen næste år.

Synes i helhed at det har været nogle fede aktiviteter.

De nye synes natteløbet var en fed oplevelse.

Mangler elektrisk fluesmækker, så vi kan lave en aktivitet ud af det.

Gerne mere tid til at gå rundt i de forskellige byer.

Følte sig udfordret og fik prøvet ens grænser af.

Færre kartofler.

 

Bettina sammen med nogle af de unge deltagere

Jens er klar i kajakken


Sebastian

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel fra FSD-nyt august 2018 offentliggjort for alle, del 2/2: “De unge stammere skal ikke svigtes efter folkeskolen”

At voksenstammebehandlingen for tre år siden blev flyttet fra Aabenraa og blev en del af THS har medført et frugtbart samarbejde mellem THS og tale-høre-sprogkonsulenterne i Haderslev Kommune.

Af  Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen i Danmark.

 

Efter at Haderslev Kommune for tre år siden har hjemtaget stammeområdet for voksne fra Aabenraa, og der er nye folk på stammeområdet, er der kommet et nyt og tættere samarbejde. Der har nok altid været en mere eller mindre udefineret samarbejdsaftale mellem THS og tale-høre-sprogkonsulenterne (tidligere PPR), som er udarbejdet af vores forgængere. Det nye samarbejde lægger op til en mere glidende overgang mellem børne- og voksenområdet, og til at vi har lov til at trække på hinandens ekspertise i komplicerede sager. Det gør, at vi får en større indsigt i hinandens faglighed og den unges historie, hvilket er en stor gavn for både fagfolk og borgere, fortæller talepædagog Marc Egede.

Tidligere var fremgangsmåden i Haderslev, at unge med stammen, som forlod PPR, fik en flyer/ visitkort af talepædagogen med oplysninger om talepædagogen på voksenområdet.  Det har vist sig ikke at være den bedste fremgangsmåde, da de fleste unge med stammen ikke selv tager kontakt til voksenområdet, også selvom de stadig har behov for stammeundervisning. Det kan skyldes, at mennesker med stammen har svært ved at tage kontakt til fremmede, de ikke kan overskue det, de har for travlt på ungdomsuddannelsen, de har mistet troen på, at det kan betale sig at søge hjælp  ­– eller noget helt femte.

I Haderslev kommune er der udarbejdet en Haderslevreform, som skal skabe nye og fleksible rammer for børn og unges udvikling og uddannelse, hvor kvalitet, nærhed og inddragelse er i højsædet, og hvor indsatsen er præget af helhed, sammenhæng og tværfagligt samarbejde. I praksis betyder det, at tale-høre-sprogkonsulenterne i Rådgivende Teams, er velkomne til at kontakte THS, hvis de har brug for sparring omkring komplicerede sager. Det er i alles interesse, at instanserne samarbejder i en sådan grad, at det styrker den fælles indsats og de unge i højere grad oplever en rød tråd i indsatsen fra barn til voksen. Det er en fordel for THS på langt sigt, at stammeproblemet bliver taget i opløbet, så det ikke vokser sig for stort og invaliderende med for megen undgåelsesadfærd og social angst.

 

Hvordan begyndte samarbejdet?

Det nye samarbejde mellem tale-høre-sprogkonsulenterne og THS i Haderslev startede med, at talehørekonsulent Laila Steenberg Olsen tog kontakt til THS for at få vurderet en dreng i 7. klasse som havde hård stammen og var psykisk hårdt ramt. Kemien mellem Laila og Marc var fra starten god, og de fik udvekslet erfaringer, behandlingsstrategier og lagt en plan for deres fremtidige samarbejde.

Her har man kunnet konstatere, at stammebehandling med teknik fra voksenområdet kan være effektiv at bruge på børneområdet, da drengen relativt hurtigt og let har opnået en høj grad af talekontrol og fået et større smil på læberne. Marc har tilsvarende erfaring fra PPR i Kolding Kommune, hvor han tidligere var ansat. Marc mener, at stammebehandlingen med god grund kan skifte til at være mere målrettet på stammeadfærden og stammesymptomet, når barnet når +12-13 års-alderen, da de begynder at blive teenagere og i højere grad forsøger at undgå at skille sig ud fra jævnaldrende. Der er her stor risiko for, at den unges stammen forværres med tricks og undgåelse, hvis talepædagogen ikke præsenterer et godt alternativ.

I småbørnsalderen er der fokus på, hvad de nære omsorgspersoner kan gøre for at støtte barnet i kommunikationen og øge stabiliteten på barnets stillads. Der bliver snakket om løsningsfokuseret indsatser, en læring om at det er barnet, der skal begynde at opleve, at de er medbestemmende på handleplanen, så barnet lærer at mestre de udfordringer, de er i, inspireret af Per Alm. Der er i Haderslev Kommune fokus på Haderslevreformen med en inklusionspolitik, der medfører fokus på forskellighed dvs. : “Forskellighed, mangfoldighed og kompleksitet er en berigelse og bidrager til udvikling”.

Inklusionsdefinitionen er: Jeg KAN noget – Jeg VIL noget – Fordi jeg DELTAGER I FÆLLESSKABER.

Laila Steenberg Olsen og Marc Egede fik talt nærmere om, hvordan overgangen mellem tale-høre-sprogkonsulenterne og THS skulle fungere fremadrettet. Der blev som nævnt aftalt, at Tale-Høre-Sprogkonsulenterne må kontakte THS omkring overdragelse af unge med stammen til THS i det sidste halve år, før de forlader folkeskolen og sammen forberede de unge til ungdomsuddannelsen og voksenområdet for stammebehandling. Det gør, at de får kontakt til talepædagogen på voksenområdet, mens de stadig har overskud og er motiverede; primært fordi de som tidligere nævnt meget gerne vil have styr på deres stammen, inden de starter på ungdomsuddannelsen, hvilket er et godt udgangspunkt for et samarbejde.

– “Den væsentlige ting er, at vi nu kender hinanden og det ikke længere er to forskellige verdener de unge bevæger sig i. Det, at fagfolk nu kan sparre omkring komplicerede sager, er med til at opkvalificere og styrke den enkeltes faglighed og dermed styrke hele stammeområdet i Haderslev Kommune,” lyder det fra Laila Steenberg Olsen og Marc Egede.

Samarbejde med Stammeforeningen

Tale-høre-sprogkonsulenterne og THS bakker begge op om den nye lokalforening for mennesker med stammen i Haderslev og omegn, som Stammeforeningen fik dannet i foråret. I lokalforeningen kan børn, unge og voksne mødes omkring forskellige foredrag og sociale aktiviteter. Ved næste møde i lokalforeningen vil Laila Steenberg Olsen holde et oplæg om indsatsen på børneområdet i Haderslev Kommune.

På landsplan, hvor der afholdes stammeforum på blandt andet Kastbjergaard, har balancen og snitfladerne imellem Socialstyrelsen, taleinstitutterne og PPR samt Stammeforeningen flere gange været drøftet. Det er vigtige snitflader, som vi fortsat må drøfte og pleje til fordel for stammerne. Samarbejdet er med til at opretholde en god sammenhængskraft på hele stammeområdet.

Laila Steenberg Olsen

 

 

 

 

 

 

Artikel fra FSD-nyt august 2018 offentliggjort for alle, del 1/2: “Det er så vigtigt med den rette hjælp”

Ikke i puberteten at kunne sige tre sammenhængende ord gav bl.a. Lone Grønborg spiseforstyrrelser, som hun først fik styr på, da hun var i slutningen af 30´erne. Viljen var dog stor og bl.a. markedsundersøgelser via telefoninterview har stivet selvtilliden af, så Lone Grønborg nu som 48-årig gerne vil fortælle sin historie.

 

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen i Danmark.

I 1. klasse oplevede Lone Grønborg, at talepædagogen ved taleundervisningen slog på trommer, men det hjalp ikke. Da hun gik i 8. klasse og kom hjem med en karakterbog med 5 i mundtlige fag og 11 i skriftlige fag, tog hendes mor affære og fik hende sendt til taleinstituttet i Hillerød. Her kom Lone i en gruppe med andre, der stammede og lærte at acceptere sit handicap.

Lone Grønborg er i dag 48 år og har på mange måder fået et godt liv. Hun er uddannet  farmakonom og merkonom i markedsføring og læser nu til farmaceut på Københavns Universitet. Der har dog også været en periode, fra 16-års-alderen til slutningen af 30´erne, hvor hun havde store problemer med spiseforstyrrelser, som Lone er sikker på skyldtes manglende selvtillid, hvor problemerne med stammen var den væsentlige årsag. Stammen har sat sig sine spor i Lones liv. “Selvtillid har jeg jo aldrig haft meget af, for hvor skulle jeg få den fra. Mit handicap er jo kun blevet anerkendt sporadisk”, lyder det fra Lone.

“Min mor beskrev, at jeg allerede stammede, da jeg begyndte at tale. Jeg blev erklæret måske egnet til folkeskolen fra børnehaven, fordi jeg sagde jo ikke ret meget, men jeg kunne jo ikke! At jeg så i 1. klasse fik hjælp af en talepædagog, der mente, at den rette hjælp var, at hun slog på tromme, kan jeg kun undre mig over”, lyder det fra Lone Grønborg.

I puberteten var hendes stammen særlig vanskelig. Ja – stammen var et helvede, for Lone kunne ikke sige sit eget navn og kunne ikke sige tre sammenhængende ord. Lone fortæller: ”Jeg hedder jo Lone, og L har altid været svært for mig, og jeg overvejede da også navneforandring til Trine, for det kunne jeg sige, og så turde jeg måske tage telefonen igen. Dengang kunne man jo ikke se, hvem der ringede, så jeg var lidt forberedt, inden at telefonen blev taget.

Det var også i puberteten, i 8. klasse, at jeg kom hjem med karakterbogen, hvor min mor blev gal på mine vegne over, at jeg havde 5 i de mundtlige fag, men 11 i de skriftlige fag. Min mor  tog affære og fik mig tilmeldt en stammegruppe på taleinstituttet i Hillerød, hvor vi lærte at acceptere vores stammen, lærte visse teknikker som fx at trække vokaler ud før en svær konsonant, og lærte at gå offentligt og stamme med vilje. Det var svært, men lærerigt. Jeg synes, at det er virkelig foruroligende, at taleinstituttet i Hillerød pga. besparelser er blevet lukket.

– Jeg klarede folkeskolen, med et måske egnet til gymnasiet, hvor jeg ikke fik hjælp til min stammen, men min lærer forstod mig, og anerkendte mit problem. Og jeg fik da en studentereksamen med et gennemsnit på 9,5, så jeg fik da vist, at jeg ikke var helt uegnet – ja var ikke helt dum. Pludselig var der nogen, der forstod mig! Jeg fik aldrig topkarakterer i årskarakter i mundtlige fag, men det gjorde jeg til eksamen. Som tiden er gået, og jeg er blevet ældre, er jeg bedre og bedre til at gå til eksamen uden stesolid. Jeg er heldig, fordi jeg altid har fået god hjælp og støtte af min mor, der selv som barn stammede”, fortsætter Lone.

 

Job som telefoninterviewer

“På et tidspunkt da jeg var omkring 30 år, tog jeg et job, som telefoninterviewer, for at bevise overfor mig selv, at min stammen ikke skulle stå i vejen for mig mere. Og jeg var rigtig god til det.

Jeg lavede interviews med markedsundersøgelser og har været ude for situationer, hvor jeg kom til at stamme, men jeg sagde det, som det var. En af gangene, hvor jeg stammede, havde jeg tilfældigvis en talepædagog i røret, og hun var imponeret over det job, jeg havde. Jeg har lært en ting; ikke at skjule mit handicap, og det kan betale sig. Folk bliver interesseret og har respekt for det, når man forklarer det stille og roligt, men jeg ved godt, at det kræver overskud. Jeg er nået langt siden 8. klasse, fordi telefonen var min værste fjende, da min stammen var på sit højeste. Men jeg har fået den rette hjælp og forståelse fra min mor.

 

Stammer stadigvæk

– Og ja – jeg stammer stadig, når jeg er nede psykisk eller om foråret. Det lyder mærkeligt, men min stammen er årstidsbestemt. Og det ved jeg også, at min mors var. Men med de teknikker jeg har lært, er det blevet nemmere og nemmere, bare man husker at tænke over det.  Det kan dog undertiden være svært at styre sin stammen, men det er min erfaring, at det bedst kan betale sig at være ærlig og på den måde er det lykkedes at få hevet nogle interviews i land på den konto, selvom jeg ikke holder af medlidenhed. Jeg var provisionslønnet, så jeg fik kun løn for interviews og ikke alle, der afslog.

Som 48-årig er stammen ikke mere noget problem, men jeg vil altid  have svært ved at tale overfor mange mennesker på én gang. Én gang stammer altid stammer.

Min mor stammer, og min mors morfar stammede. Jeg har ingen børn, men har en søster, der ikke stammer”, lyder det som afslutning fra Lone Grønborg.

 

Billeder.

 

Fra 16 års alderen til slutningen af 30´erne havde Lone spiseforstyrrelser, som hun mener skyldes problemerne med stammen.

 

Lone ses her th. som student. Det blev et flot gennemsnit på 9,5. At hun kun blev vurderet som måske egnet til at komme i gymnasiet, havde vist sig at være ubegrundet. Ja – jeg var ikke så dum endda, lyder det fra Lone.

 

 

Lone er nu 48 år og kan se tilbage på et liv med en del problemer på grund af stammen, men med god vilje er det lykkedes at få et godt liv.

Artikel fra FSD-nyt juli 2018 offentliggjort for alle, del 3/3: “Alfred kan sidde fast i ordene”

Alfred Lauesen blev konfirmeret i slutningen af april, og det blev en stor fest, hvor familien var samlet. Alfred skulle ved festen rejse sig og sige tak for de mange gaver, og de mange hilsener, han havde fået på dagen. Og det gjorde ham på forhånd lidt nervøs.

 

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen i Danmark

 

– Jeg ved jo, at jeg kan sidde fast i ordene, så der kan gå lidt tid, inden jeg får sagt, hvad jeg har tænkt mig. Derfor gjorde det mig lidt nervøs, at jeg skulle rejse mig ved konfirmationen og sige tak for de mange gaver og hilsener, som jeg havde fået på dagen. Det gik dog udmærket, familien ved jo, at jeg stammer, og bagefter havde jeg det godt med, at jeg klarede det.

Alfred går i 7. klasse på Mølleskolen i Ry. Det er en stor skole med syv 7. klasser, da der efter 6. klasse kommer elever fra tre omegnsskoler. Sammenlægningen gør, at der dannes nye klasser, og det er naturligvis for alle børnene en udfordring at lære de nye kammerater at kende.

– Det var en god ting, at Ellen Lystbæk, min talepædagog, i begyndelsen af 7. klasse besøgte os og fortalte om, hvordan man på den bedste måde kan hjælpe os, der stammer, for der er nu også en dreng mere i klassen, der stammer. Ellen gav os et godt indblik i, hvordan de skal forholde sig til vores tale. Hvis vi fx sidder fast i nogle af ordene, skal vi ikke have nogen hjælp, men have den fornødne ro og tid, da vi ellers kan blive pressede, fortæller Alfred.

 

Begyndte at stamme som 4-5 årig

Det var i samråd med pædagogerne i børnehaven, at der blev taget kontakt til PPR, så Alfred kunne få hjælp til sin tale. Sammen med andre børn i byen blev Alfred tilbudt at deltage i en uges stammeskole. Alfred mindes, at han blev hentet af en taxa, og så var der ellers stammeskole fra mandag-torsdag fra kl. 8-14.

I børnehaveklassen og 1. klasse fik Alfred hjælp af en nu pensioneret talepædagog, men fra 3. klasse har han fået hjælp af talepædagog Ellen Lystbæk.
I de mindre klasser mødtes Alfred med Ellen Lystbæk en gang  i måneden, men nu er det hver tredje måned. – Vi snakker, om hvad der fx sker i mit liv. At jeg netop skulle konfirmeres, hvordan det  går i skolen, og om der er noget, som irriterer mig osv. Vi træner også teknikker, og hvordan jeg på en god måde kan få en glidende tale, fortæller Alfred. Mødet med Ellen Lystbæk foregår i hjemmet og varer cirka 45 minutter. Herved har Alfreds forældre, Lene og Jens Lauesen, over en kop kaffe også mulighed for at få en snak med Ellen Lystbæk og få “lektier” for.
-Ellen giver os nogle tip til, hvordan vi på den bedste måde kan hjælpe Alfred, og det er vi meget glade for. Vi er helt med på, at vi i det daglige har de bedste muligheder for at hjælpe Alfred, fortæller Lene og Jens Lauesen, der også fortæller, at Alfred er meget glad for samtalerne med Ellen Lystbæk. – Jeg synes, at vores samtaler giver mig en ro og tro på, at jeg nok skal komme videre med min stammen, så det kan udvikle sig til en mere flydende tale, lyder det fra Alfred.

Ud over at en onkel har stammet lidt en gang imellem, er Alfred den eneste i familien, der stammer. Hverken broderen, søsteren eller forældrene stammer.
Alfred er en frisk 14-årig dreng, som bruger meget tid på at spille fodbold. Han spiller højre midtbane og er god til at løbe. Ja, faderen Jens grinede, da jeg spurgte Alfred, om han nemt kunne løbe fra sin far. At Alfred klarer sig godt på fodboldbanen giver ham naturligvis en god kontakt  til kammeraterne, hvor talen med stammen ikke er noget problem.

Alfred Lauesen konfirmand

 

Alfred er vild med at spille fodbold og kammeraterne jublede da han scorede hattrick

 

Under en ferie til Harzen kunne Alfred ikke stå for denne restaurant